KORT NYT

Menig­heds­rå­det er dørvogtere

Hvis du er vant til at gå i kir­ke jule­af­ten, så skal du hjem­me­fra i god tid, hvis du ikke vil risi­ke­re at bli­ve afvist i døren. Her står et med­lem af menig­heds­rå­det og age­rer dør­vog­ter. D.v.s. luk­ker de hel­di­ge ind og afvi­ser de uhel­di­ge. På grund af afstands–  og kva­drat­me­ter­krav må antal­let af kir­ke­gæn­ge­re jule­af­ten reduceres. 

De to præ­ster i Fjord­pa­sto­ra­tet har beslut­tet at hol­de en gud­stje­ne­ste i alle seks kir­ker den 24. dec. I Ørting er det alle­re­de kl 13. på Alrø kl. 14.30 og i Fal­ling kl. 16. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Pla­der for de smadre­de vinduer

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vinduer. 

Lor­te Corona”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafeteria. 

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned. 

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude. 

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sogne. 

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for 

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbejdet. 

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Falling. 

Polak­ker­ne kom – og de blev

Polak, polak – pak, pak, pak.
Sådan blev der råbt efter de pol­ske lan­d­ar­bej­de­re, der i begyn­del­sen af for­ri­ge århund­re­de kom til Dan­mark for at arbej­de. I suk­ker­ro­e­mar­ker­ne på Lol­land, og på her­re­går­de over hele landet.

Kru­chov, Korszak, Pla­tek, Nowak…
Polak­ker­nes nav­ne og efter­kom­me­re er her end­nu. Også i vores områ­de. Og bag dan­ske efter­nav­ne fin­der vi tred­je og fjer­de gene­ra­tion af de polak­ker, som i begyn­del­sen af for­ri­ge århund­re­de kom her­til for at arbej­de på god­ser­ne. Men de gene­ra­tio­ners leve­vil­kår er gan­ske ander­le­des end deres bed­ste- og olde­for­æl­dres – og kun få kan end­nu tale sproget.

DATIDENS FREMMEDARBEJDERE

Bag alle pol­ske efter­nav­ne her på egnen gem­mer sig men­ne­sker, der begynd­te deres dan­ske til­væ­rel­se på god­set Aakær. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1916 står de alle – børn som voks­ne – i rubrik­ken med erhverv som ”polak”. Det var alt­så også et erhverv.
Da de kom til lan­det, var polak­ker­ne ”frem­me­d­ar­bej­der­ne” – præ­cis som tyr­ker­ne, jugosla­ver­ne og paki­sta­ner­ne, der kom til lan­det sidst i 60’erne, invi­te­ret af arbejds­gi­ver­ne. Og præ­cis som den­gang i 60´erne fik polak­ker­ne det dår­lig­ste arbej­de og var nederst i hieraki­et – og som den­gang blev der snak­ket om, at polak­ker­ne tryk­ke­de løn­nen og tog dan­sker­nes arbejde.

SYND FOR POLAKKERNE
”Det var synd for polak­ker­ne. De boe­de i ræk­ken og var så fat­ti­ge, at de kun hav­de kar­to­f­ler dyp­pet i salt”, skri­ver hus­hold­nings­e­le­ven Ane Marie Niel­sen i Natio­nal­mu­se­ets bog, ”Her­re­gårds­liv – Tje­ner­ska­bet”. Hun var i 1904 elev på Aakær, hvor adskil­li­ge polak­ker hav­de arbejde.
Kar­to­f­ler, brød og salt. Kun ved høj­ti­de­li­ge lej­lig­he­der fedt på brødet.

DISSE SØLLE SLAVER
De orga­ni­se­re­de lan­d­ar­bej­de­re så skævt til polak­ker­ne. I 1908 skrev for­man­den for Tyen­de­for­bun­det i med­lems­bla­det ”Orga­net for tyen­det og landarbejdere”:
” Vi ken­der godt, hvor­le­des de lever, dis­se søl­le Sla­ver, som vore patri­o­ti­ske Jor­de­je­re udbyt­ter og

Før­ste udga­ve af Tyen­de­bla­det – med Jep­pe Aakjærs “tyen­desang” på forsiden

mis­bru­ger. En ussel Løn, en jam­mer­lig Føde, en brutal Behand­ling og en Svi­ne­sti som Opholds­rum. Det er
Vil­kaa­re­ne, som ven­ter Polakkerne”.

Og vide­re:
”Det er af Man­gel paa Arbejds­kraft, siger de. Slud­der og Vrøvl! Der er Arbejds­kraft nok, Men­ne­sker nok, der vil arbej­de, bare de kan faa en Løn der­for, at de kan leve uden at sul­te. Og vil de give os det? Nej, de byder os 4 – 5000 Kr. om Aaret paa egen Kost til en hel Fami­lie, og kan de ikke faa nok til den Løn, beta­ler det sig at bru­ge Polak­ker. Og de sid­ste er at fore­træk­ke. De stil­ler ikke Krav. De nøjes med ”det Her­ren vil give” og fin­der sig i det hele taget i Svineriet.
Man bli­ver let rasen­de, man for­ban­der vort Sam­funds­sy­stem, naar man træf­fer de sto­re Flok­ke pol­ske Sla­ver omkring paa vore Jer­n­ba­ne­sta­tio­ner. Vi ved, hvor­le­des vore Kaar er, og Polak­ker­ne er med til at gøre dem værre”.

POLAK-LOVEN
Tyen­de­for­bun­det var alt­så helt klart blandt dem, der råb­te ”polak, polak – pak, pak, pak”. Men pressede

Polak­loven fra 1908, der slog fast, at Det skal paa­ses, at Sove­rum kun belæg­ges med et efter Rum­mets Stør­rel­se pas­sen­de Antal Personer”

dog på for at sik­re dem bed­re vil­kår. Og i 1908 blev den såkald­te polak­lov ved­ta­get. Den skul­le beskyt­te sæso­n­ar­bej­der­ne. Det var de nem­lig – og det blev for­ven­tet, de tog til­ba­ge, når høsten, roer­ne osv var klaret.
Det er arbejds­gi­ve­rens pligt at sik­re, de får læge­hjælp ved syg­dom, at de har ordent­li­ge bolig­for­hold. Dvs – som der står i para­graf 10 stk 1 – Boli­gen skal være tørt og sundt belig­gen­de. Tag og Mure skal være tæt­te; ethvert Bebo­el­ses­rum skal være til­stræk­ke­lig for­sy­net med Vin­du­er, der kun­ne aab­nes. Og i stk 4 og 5:
I Sove­rum skal alle Sen­ge­ste­der anbrin­ges paa Gul­vet med for­nø­de­nt Mel­lem­rum og maa ikke ind­ret­tes over hin­an­den. Sen­ge­ste­der til mere end 2 Per­so­ner maa ikke benyttes.
Det skal paa­ses, at Sove­rum kun belæg­ges med et efter Rum­mets Stør­rel­se pas­sen­de Antal Per­so­ner, samt at Rum­me­ne ere for­sy­ne­de med et til­stræk­ke­ligt Antal Vin­du­er, der i Ven­ti­la­tions­ø­je­med kun­ne aabnes.
Men løn­nen siger loven intet om.

Vi skal helt frem til 1920, før det lyk­ke­des at få lavet en afta­le, der sik­re­de polak­ker­ne sam­me løn som dan­sker­ne. Det var sam­me år, som loven blev ændret, så polak­ker­ne (og andre frem­me­de arbej­de­re) kun måt­te ansæt­tes, hvis der ikke kun­ne skaf­fes dansk arbejds­kraft. Det var ikke den sto­re suc­ces. Men op gen­nem 20’erne vok­se­de arbejds­løs­he­den, så i 1929 blev der luk­ket helt af for til­gan­gen af uden­land­ske arbej­de­re, og sæson-arbej­der­ne skul­le tage til­ba­ge, hvor de kom fra.

FØRSTE NOWAK-GENERATION
Da 1. ver­denskrig brød ud, blev det besvær­ligt for polak­ker­ne at tage hjem, så der blev åbnet for at de kun­ne ansæt­tes på helårs-kontrakter.

Marie Levon­d­ovska kom til Dan­mark kun 15 år gam­mel for at arbej­de som roepige

Nowak-fami­li­en hører til dem, 1. ver­denskrig sat­te en stop­per for hjemrejse.
De før­ste Nowak’er kom til lan­det i 1912 og 1914 – før­ste gene­ra­tion mød­te hin­an­den her i landet.
”Jeg tror, min bedste­far tog til Dan­mark for at und­gå at bli­ve ind­kaldt”, siger deres bar­ne­barn, Ole Nowak, der bor i Gyl­ling. ”Bed­ste­mor var roe-arbej­der på Lol­land. Bedste­far var lan­d­ar­bej­der eller arbejdsmand”.
Johan Nowak var – iføl­ge fol­ke­tæl­lin­ger­ne – født i 1897, så han har ikke været mere end 15 – 16 år, da han kom til lan­det for at arbej­de. Marie Levon­d­ovska er født i 1899, så også hun kom meget ung for at arbej­de i sukkerroerne.

De to blev gift i 1917, og efter at have arbej­det for­skel­li­ge ste­der i Jyl­land, kom de i 1929 til Aakær med deres da fem børn. Den æld­ste var 11 år – den yng­ste godt et år.

”De boe­de i Hus­ræk­ken”, siger Ole Nowak. ”Bedste­far arbej­de­de i mar­ker­ne og i sko­ven. Bed­ste­mor arbej­de­de i stal­den men gik også i roerne”.

Hus­ræk­ken blev i dag­lig tale blot kaldt ”Ræk­ken” – det var de dår­li­ge huse, der lå, hvor der nu kun lig­ger et lil­le gult hus med strå­tag – rent Mor­ten Korch – idyl. Men det var det bestemt ikke dengang.

Marie Levon­d­ovska kom fra et områ­de, hvor der ikke var tra­di­tion for megen sko­le­gang – og hun lær­te aldrig at læse dansk, og tal­te hel­ler ikke spro­get så godt. Johan Nowak hav­de mere sko­le­gang – og kom også sene­re til at læse bøger på dansk.

Aakær gods blev et livslang bekendt­skab for før­ste og anden gene­ra­tion Nowak

De blev boen­de på Aakær, hvor de fik yder­li­ge­re fem børn. De før­ste fem hav­de pol­ske for­nav­ne – men tiden i Dan­mark har sat sit præg, for nu får bør­ne­ne nav­ne som Nina og Knud.

”Da bedste­far ikke læn­ge­re kun­ne hol­de til at gå i sko­ven, kom han til at pas­se heste, og da han blev gam­mel tog han sig af køk­ken­ha­ven og høn­se­ne”, for­tæl­ler Ole Nowak.
Et af deres 10 børn var Bol­lislav – Oles far. Han vok­se­de op ved Åkær, og god­set blev et livslang bekendt­skab. Han var væk en kort peri­o­de, da han som stor dreng kom ud at tje­ne på sjæl­land, men han kom til­ba­ge til Åkær, hvor han delt­og i høst­ar­bej­det og sene­re blev skovarbejder.
Her mød­te han Jyt­te, som var kok­kepi­ge på god­set. Hun var som Bol­lislav vok­set op ved en her­re­gård, nem­lig Øllings­øe på Lol­land. Her var hen­des far foder­me­ster og hen­des mor stuepige.
De to blev gift i 1953, og køb­te den gam­le Bils­bæk Sta­tion for 10.300 kr. og fort­sat­te med at arbej­de på Åkær – helt frem til 1994. Da solg­te de den gam­le sta­tion og flyt­te­de i eget hus i Odder.

Der var sta­dig i 50’erne – især blandt hus­mæn­de­ne – en snert af, at polak­ker­ne ikke var så meget værd som de ”rig­ti­ge” dan­ske­re. Og i begyn­del­sen blev de to på sta­tio­nen holdt uden­for den almin­de­li­ge kom-sam­men. Men det ændre­de sig da de på et tids­punkt kom med på et afbud.

POLAK VAR ET SKÆLDSORD

Ingen tæn­ker i dag polak, når de hører efter­nav­net på bebo­e­re i vores områ­de. Men da Bol­lislav var barn, var polak et skældsord blandt børn. Og gam­le ele­ver i Ålstrup sko­le kan for­tæl­le, at hel­ler ikke før­ste­læ­re­ren lag­de skjul på, at polak­ker­ne var dum­me, og fle­re af dem blev dril­let. Han brød sig slet ikke om, at de var katolikker.

I dag er polak­ker­ne den anden stør­ste grup­pe af frem­me­de arbej­de­re i Dan­mark – kun over­gå­et af tyrkerne

I dag er polak­ker­ne den anden stør­ste grup­pe af frem­me­de i Dan­mark, kun over­gå­et af tyr­ker­ne. Også i dag har vi dis­kus­sio­nen om deres løn og arbejds­for­hold – soci­al dum­ping bli­ver brugt kon­stant i den offent­li­ge debat.

En under­sø­gel­se fra Køben­havns Uni­ver­si­tet i 2017 viser, at i gen­nem­snit er polak­ker­nes løn 27 pro­cent lave­re end dan­sker­ne. Men nu er 65 pro­cent af polak­ker­ne i byg­ge­bran­chen nu er orga­ni­se­ret i en fag­for­e­ning – lands­gen­nem­snit­tet er 68 procent.

Under­sø­gel­ser viser også, at fle­re polak­ker slår sig ned per­ma­nent i Dan­mark med deres fami­li­er. De bor spredt over hele lan­det, og bosæt­ter sig ger­ne i lands­by­er. De har høj beskæf­ti­gel­se – og deres børn går i dan­ske sko­ler og bør­ne­ha­ver. De er – hvad der med en af nuti­dens poli­ti­ske kli­che­er – kal­des integreret.

Intet tyder på, at de vil ”pak, pak, pak”. Hel­ler ikke selv om arbejds­for­hol­de­ne i Polen har ændret sig til det bed­re. De er kom­met for at blive.

Artik­len er base­ret på:
fol­ke­tæl­lin­ger og kirkebøger

under­sø­gel­sen ”pol­ske lan­d­ar­bej­de­re i Dan­mark og deres efterkommere”
bogen ”da for­val­te­rens ord var lov”
og på artik­ler hen­tet fra dan​marks​hi​sto​ri​en​.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser alle klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set i resten af novem­ber og hele decem­ber på grund af Corona-restriktionerne.

SANGEFTERMIDDAGEN AFLYST
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 01. decem­ber er aflyst p.g.a. Corona-situationen

KØB GAVER OG JULEPYNT
Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion i Ørting hol­der åbent 4. dec. fra kl. 13 – 17, 5. dec. fra kl. 10 – 16 og 6. dec. fra 10 – 16. Det er muligt at købe gaver og julepynt. 

SYNG JULEN IND
6. decem­ber kl. 14.00: De ni læs­nin­ger i Ørting Kir­ke. Og bag­ef­ter invi­te­rer menig­heds­råd og Dan­ske Seni­o­rer alle, der har lyst, på gløgg og æbleski­ver i Sognehuset.


MORGENSANGKIRKEN
10. decem­ber kl. 9.30 er der mor­gensang i kir­ken for sid­ste gang i år. Som sæd­van­ligt er der bag­ef­ter mor­genkaf­fe og samvær i Sognehuset. 

HENT DIT JULETRÆ
13. decem­ber mel­lem kl. 15 og kl. 17 kan I hen­te jeres jule­træ ved Ørting Hal­len. Det skal bestil­les sene­st 6. dec. Ring eller send sms til 24679108. Træ­er op til 2 meter koster 150 kr – over 2 meter koster 200 kr. Cafe­te­ri­et er åbent og sæl­ger gløgg/​saftevand og æbleski­ver for 25 kr