KORT NYT

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra. 

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret. 

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting. 

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø. 

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på. 

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet. 

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

AFLYSNINGER RAMMER ÆLDRE MENNESKER

Dan­ske Seni­o­rer afly­ser gene­ral­for­sam­lin­gen 10. janu­ar, men håber at kun­ne hol­de den 14. marts kl. 13.30. For­e­nin­gen kan dog glæ­de sig over, at 50 ældre nåe­de at del­ta­ge i jule­mid­da­gen med mad fra Sko­v­bak­ken, før alt luk­ke­de ned. Tors­dags­klub­ben begyn­der først igen 20. janu­ar. Spi­se­ven­ner håber dog at kun­ne sam­le ældre men­ne­sker i Ørting Hal­lens Café d. 18. janu­ar kl. 12. Bli­ver restrik­tio­ner­ne ikke stram­met yder­li­ge­re, lever Cafe­en op til kravene. 

Cor­o­na-aflys­ning

Der bli­ver ingen jule­kon­cert i Fal­ling Kir­ke 14. decem­ber. Menig­heds­rå­det har beslut­tet, at kon­cer­ten med Odder Voi­ces ikke skal gen­nem­fø­res på grund af risi­ko­en for smit­te med Cor­o­­na-virus – eller en af Covid 19’s efter­hån­den man­ge vari­an­ter. End­nu er der ingen mel­din­ger om jule­g­ud­stje­ne­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tets kirker. 

TRE FRA VORES OMRÅDE VALGT

Den nye kom­mu­nal­be­sty­rel­se får tre med­lem­mer fra vores område. 

Det er Katja Ive­sø fra Gyl­ling valgt for de radi­ka­le, Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling – valgt for de kon­ser­va­ti­ve og Lene Aagaard fra Ørting – valgt for Venstre. 

Det var meget tæt på, at også Jan Kjær­s­gaard fra Ørting var ble­vet valgt. Hav­de han fået 10 mere end de 147 per­son­li­ge stem­mer, han fik, var han også ble­vet valgt. 

Stem­me­pro­cen­ter­ne svin­ge­de en del i områ­det. På Alrø valg­te 88,8 pro­cent af væl­ger­ne at stem­me, i Ørting-Fal­ling var det 74,3 pro­cent og Gyl­ling kun 68,7 procent. 

FØRSTE CORONA-AFLYSNING

Lone Vitus og Søren Kvist på Brand­by­ge­gaard afly­ser årets jule­mar­ked med den begrun­del­se, at “intet tyder på, at det er en god idé at brin­ge man­ge men­ne­sker sam­men inden­dørs de kom­men­de måneder”. 

Der er man­ge timers for­be­re­del­se i at få det sto­re mar­ked i træla­den til­ret­telagt. Og det kan være spildt, hvis tal­le­ne for antal­let af smit­te­de og hospi­tal­s­ind­lag­te fort­sæt­ter med at sti­ge. Der­for væl­ger de at afly­se alle­re­de nu. 

Pen­sio­ni­st­for­e­ning fyl­der 70 år

Den begynd­te som Gyl­ling Alder­s­ren­te­for­e­ning – nu hed­der den Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning. Og på ons­dag har den eksi­ste­ret i 70 år. Det vil to dage efter bli­ve fejret i For­sam­lings­hu­set med fore­lø­big 60 del­ta­ge­re. Det vil ske med sang, musik, mad og drik­ke – men også med et lil­le fored­rag om for­e­nin­gens histo­rie. Den kan ellers være svær at styk­ke sam­men, for som det gæl­der for man­ge for­e­nin­ger, er også Alder­s­for­e­nin­gens refe­ra­ter m.v. for de før­ste otte år for­s­vun­det. Det var før vi fik lokalarkiverne. 

Spi­se­ven­ner mødes igen

San­ge fra Højsko­­le-sang­­bo­­gen, hyg­ge­ligt samvær og god mad. Det er pro­gram­punk­ter­ne, når Spi­se­ven­ner mødes. Og det gør de igen efter en læn­ge­re Cor­o­­na-pau­­se 21. sep­tem­ber kl. 12. i For­sam­lings­hu­set i Fal­ling, hvor Git­te Dine­sen står for maden, som koster 70 kr. 

Spi­se­ven­ner et til­bud til alle over 60 år i Ørting-Fal­ling områ­det. Og 31 har alle­re­de meldt sig til at være med. Men der er plads til fle­re. Fri­vil­li­ge hen­ter og brin­ger, hvis del­ta­ger­ne ikke har køre­lej­lig­hed. Lige nu mang­ler fire hjæl­pe­re. Har du lyst til at tage en tørn, kan du rin­ge til Poul Hen­ning: 22383692. 

Fire lands­by­mø­der om udviklingsplan

Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling Sog­ne ønsker at høre bor­ger­nes mening om udvik­lings­pla­nen for vores områ­de, og at få input fra bor­ger­ne om de pro­ble­mer og mulig­he­der, som de mener, at Lokal­rå­det skal arbej­de vide­re med. Der­for vil der bli­ve holdt fire møder – et for hver lands­by.Ons­dag den 15. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ålstrup i Fryse­hu­set. Ons­dag den 22. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Amstrup i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Ons­dag den 29. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Fal­ling i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Og ons­dag den 6. okto­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ørting i Sog­ne­hu­set.Udvik­lings­pla­nen lig­ger under “Lokal­råd og for­e­nin­ger” her på Lokalposten. 

Bør­ne­ha­ven åbner igen

Bør­ne­ha­ven på Hav­re­væn­get i Ørting er ble­vet shin­et op og åbner igen. Men kun mid­ler­ti­digt i et par måne­der. Og ikke for børn i Ørting. Men for børn i Odder, som skal trans­por­te­res med bus. For i Odder mang­ler plad­ser. DOMI Bolig har pla­ner om at byg­ge 16 leje­bo­li­ger på Hav­re­væn­get, så bør­ne­ha­ven og de to gam­le seni­o­r­bo­li­gerskal pæres ned. 

Polak­ker­ne kom – og de blev

Polak, polak – pak, pak, pak.
Sådan blev der råbt efter de pol­ske lan­d­ar­bej­de­re, der i begyn­del­sen af for­ri­ge århund­re­de kom til Dan­mark for at arbej­de. I suk­ker­ro­e­mar­ker­ne på Lol­land, og på her­re­går­de over hele landet.

Kru­chov, Korszak, Pla­tek, Nowak…
Polak­ker­nes nav­ne og efter­kom­me­re er her end­nu. Også i vores områ­de. Og bag dan­ske efter­nav­ne fin­der vi tred­je og fjer­de gene­ra­tion af de polak­ker, som i begyn­del­sen af for­ri­ge århund­re­de kom her­til for at arbej­de på god­ser­ne. Men de gene­ra­tio­ners leve­vil­kår er gan­ske ander­le­des end deres bed­ste- og olde­for­æl­dres – og kun få kan end­nu tale sproget.

DATIDENS FREMMEDARBEJDERE

Bag alle pol­ske efter­nav­ne her på egnen gem­mer sig men­ne­sker, der begynd­te deres dan­ske til­væ­rel­se på god­set Aakær. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1916 står de alle – børn som voks­ne – i rubrik­ken med erhverv som ”polak”. Det var alt­så også et erhverv.
Da de kom til lan­det, var polak­ker­ne ”frem­me­d­ar­bej­der­ne” – præ­cis som tyr­ker­ne, jugosla­ver­ne og paki­sta­ner­ne, der kom til lan­det sidst i 60’erne, invi­te­ret af arbejds­gi­ver­ne. Og præ­cis som den­gang i 60´erne fik polak­ker­ne det dår­lig­ste arbej­de og var nederst i hieraki­et – og som den­gang blev der snak­ket om, at polak­ker­ne tryk­ke­de løn­nen og tog dan­sker­nes arbejde.

SYND FOR POLAKKERNE
”Det var synd for polak­ker­ne. De boe­de i ræk­ken og var så fat­ti­ge, at de kun hav­de kar­to­f­ler dyp­pet i salt”, skri­ver hus­hold­nings­e­le­ven Ane Marie Niel­sen i Natio­nal­mu­se­ets bog, ”Her­re­gårds­liv – Tje­ner­ska­bet”. Hun var i 1904 elev på Aakær, hvor adskil­li­ge polak­ker hav­de arbejde.
Kar­to­f­ler, brød og salt. Kun ved høj­ti­de­li­ge lej­lig­he­der fedt på brødet.

DISSE SØLLE SLAVER
De orga­ni­se­re­de lan­d­ar­bej­de­re så skævt til polak­ker­ne. I 1908 skrev for­man­den for Tyen­de­for­bun­det i med­lems­bla­det ”Orga­net for tyen­det og landarbejdere”:
” Vi ken­der godt, hvor­le­des de lever, dis­se søl­le Sla­ver, som vore patri­o­ti­ske Jor­de­je­re udbyt­ter og

Før­ste udga­ve af Tyen­de­bla­det – med Jep­pe Aakjærs “tyen­desang” på forsiden

mis­bru­ger. En ussel Løn, en jam­mer­lig Føde, en brutal Behand­ling og en Svi­ne­sti som Opholds­rum. Det er
Vil­kaa­re­ne, som ven­ter Polakkerne”.

Og vide­re:
”Det er af Man­gel paa Arbejds­kraft, siger de. Slud­der og Vrøvl! Der er Arbejds­kraft nok, Men­ne­sker nok, der vil arbej­de, bare de kan faa en Løn der­for, at de kan leve uden at sul­te. Og vil de give os det? Nej, de byder os 4 – 5000 Kr. om Aaret paa egen Kost til en hel Fami­lie, og kan de ikke faa nok til den Løn, beta­ler det sig at bru­ge Polak­ker. Og de sid­ste er at fore­træk­ke. De stil­ler ikke Krav. De nøjes med ”det Her­ren vil give” og fin­der sig i det hele taget i Svineriet.
Man bli­ver let rasen­de, man for­ban­der vort Sam­funds­sy­stem, naar man træf­fer de sto­re Flok­ke pol­ske Sla­ver omkring paa vore Jer­n­ba­ne­sta­tio­ner. Vi ved, hvor­le­des vore Kaar er, og Polak­ker­ne er med til at gøre dem værre”.

POLAK-LOVEN
Tyen­de­for­bun­det var alt­så helt klart blandt dem, der råb­te ”polak, polak – pak, pak, pak”. Men pressede

Polak­loven fra 1908, der slog fast, at Det skal paa­ses, at Sove­rum kun belæg­ges med et efter Rum­mets Stør­rel­se pas­sen­de Antal Personer”

dog på for at sik­re dem bed­re vil­kår. Og i 1908 blev den såkald­te polak­lov ved­ta­get. Den skul­le beskyt­te sæso­n­ar­bej­der­ne. Det var de nem­lig – og det blev for­ven­tet, de tog til­ba­ge, når høsten, roer­ne osv var klaret.
Det er arbejds­gi­ve­rens pligt at sik­re, de får læge­hjælp ved syg­dom, at de har ordent­li­ge bolig­for­hold. Dvs – som der står i para­graf 10 stk 1 – Boli­gen skal være tørt og sundt belig­gen­de. Tag og Mure skal være tæt­te; ethvert Bebo­el­ses­rum skal være til­stræk­ke­lig for­sy­net med Vin­du­er, der kun­ne aab­nes. Og i stk 4 og 5:
I Sove­rum skal alle Sen­ge­ste­der anbrin­ges paa Gul­vet med for­nø­de­nt Mel­lem­rum og maa ikke ind­ret­tes over hin­an­den. Sen­ge­ste­der til mere end 2 Per­so­ner maa ikke benyttes.
Det skal paa­ses, at Sove­rum kun belæg­ges med et efter Rum­mets Stør­rel­se pas­sen­de Antal Per­so­ner, samt at Rum­me­ne ere for­sy­ne­de med et til­stræk­ke­ligt Antal Vin­du­er, der i Ven­ti­la­tions­ø­je­med kun­ne aabnes.
Men løn­nen siger loven intet om.

Vi skal helt frem til 1920, før det lyk­ke­des at få lavet en afta­le, der sik­re­de polak­ker­ne sam­me løn som dan­sker­ne. Det var sam­me år, som loven blev ændret, så polak­ker­ne (og andre frem­me­de arbej­de­re) kun måt­te ansæt­tes, hvis der ikke kun­ne skaf­fes dansk arbejds­kraft. Det var ikke den sto­re suc­ces. Men op gen­nem 20’erne vok­se­de arbejds­løs­he­den, så i 1929 blev der luk­ket helt af for til­gan­gen af uden­land­ske arbej­de­re, og sæson-arbej­der­ne skul­le tage til­ba­ge, hvor de kom fra.

FØRSTE NOWAK-GENERATION
Da 1. ver­denskrig brød ud, blev det besvær­ligt for polak­ker­ne at tage hjem, så der blev åbnet for at de kun­ne ansæt­tes på helårs-kontrakter.

Marie Levon­d­ovska kom til Dan­mark kun 15 år gam­mel for at arbej­de som roepige

Nowak-fami­li­en hører til dem, 1. ver­denskrig sat­te en stop­per for hjemrejse.
De før­ste Nowak’er kom til lan­det i 1912 og 1914 – før­ste gene­ra­tion mød­te hin­an­den her i landet.
”Jeg tror, min bedste­far tog til Dan­mark for at und­gå at bli­ve ind­kaldt”, siger deres bar­ne­barn, Ole Nowak, der bor i Gyl­ling. ”Bed­ste­mor var roe-arbej­der på Lol­land. Bedste­far var lan­d­ar­bej­der eller arbejdsmand”.
Johan Nowak var – iføl­ge fol­ke­tæl­lin­ger­ne – født i 1897, så han har ikke været mere end 15 – 16 år, da han kom til lan­det for at arbej­de. Marie Levon­d­ovska er født i 1899, så også hun kom meget ung for at arbej­de i sukkerroerne.

De to blev gift i 1917, og efter at have arbej­det for­skel­li­ge ste­der i Jyl­land, kom de i 1929 til Aakær med deres da fem børn. Den æld­ste var 11 år – den yng­ste godt et år.

”De boe­de i Hus­ræk­ken”, siger Ole Nowak. ”Bedste­far arbej­de­de i mar­ker­ne og i sko­ven. Bed­ste­mor arbej­de­de i stal­den men gik også i roerne”.

Hus­ræk­ken blev i dag­lig tale blot kaldt ”Ræk­ken” – det var de dår­li­ge huse, der lå, hvor der nu kun lig­ger et lil­le gult hus med strå­tag – rent Mor­ten Korch – idyl. Men det var det bestemt ikke dengang.

Marie Levon­d­ovska kom fra et områ­de, hvor der ikke var tra­di­tion for megen sko­le­gang – og hun lær­te aldrig at læse dansk, og tal­te hel­ler ikke spro­get så godt. Johan Nowak hav­de mere sko­le­gang – og kom også sene­re til at læse bøger på dansk.

Aakær gods blev et livslang bekendt­skab for før­ste og anden gene­ra­tion Nowak

De blev boen­de på Aakær, hvor de fik yder­li­ge­re fem børn. De før­ste fem hav­de pol­ske for­nav­ne – men tiden i Dan­mark har sat sit præg, for nu får bør­ne­ne nav­ne som Nina og Knud.

”Da bedste­far ikke læn­ge­re kun­ne hol­de til at gå i sko­ven, kom han til at pas­se heste, og da han blev gam­mel tog han sig af køk­ken­ha­ven og høn­se­ne”, for­tæl­ler Ole Nowak.
Et af deres 10 børn var Bol­lislav – Oles far. Han vok­se­de op ved Åkær, og god­set blev et livslang bekendt­skab. Han var væk en kort peri­o­de, da han som stor dreng kom ud at tje­ne på sjæl­land, men han kom til­ba­ge til Åkær, hvor han delt­og i høst­ar­bej­det og sene­re blev skovarbejder.
Her mød­te han Jyt­te, som var kok­kepi­ge på god­set. Hun var som Bol­lislav vok­set op ved en her­re­gård, nem­lig Øllings­øe på Lol­land. Her var hen­des far foder­me­ster og hen­des mor stuepige.
De to blev gift i 1953, og køb­te den gam­le Bils­bæk Sta­tion for 10.300 kr. og fort­sat­te med at arbej­de på Åkær – helt frem til 1994. Da solg­te de den gam­le sta­tion og flyt­te­de i eget hus i Odder.

Der var sta­dig i 50’erne – især blandt hus­mæn­de­ne – en snert af, at polak­ker­ne ikke var så meget værd som de ”rig­ti­ge” dan­ske­re. Og i begyn­del­sen blev de to på sta­tio­nen holdt uden­for den almin­de­li­ge kom-sam­men. Men det ændre­de sig da de på et tids­punkt kom med på et afbud.

POLAK VAR ET SKÆLDSORD

Ingen tæn­ker i dag polak, når de hører efter­nav­net på bebo­e­re i vores områ­de. Men da Bol­lislav var barn, var polak et skældsord blandt børn. Og gam­le ele­ver i Ålstrup sko­le kan for­tæl­le, at hel­ler ikke før­ste­læ­re­ren lag­de skjul på, at polak­ker­ne var dum­me, og fle­re af dem blev dril­let. Han brød sig slet ikke om, at de var katolikker.

I dag er polak­ker­ne den anden stør­ste grup­pe af frem­me­de arbej­de­re i Dan­mark – kun over­gå­et af tyrkerne

I dag er polak­ker­ne den anden stør­ste grup­pe af frem­me­de i Dan­mark, kun over­gå­et af tyr­ker­ne. Også i dag har vi dis­kus­sio­nen om deres løn og arbejds­for­hold – soci­al dum­ping bli­ver brugt kon­stant i den offent­li­ge debat.

En under­sø­gel­se fra Køben­havns Uni­ver­si­tet i 2017 viser, at i gen­nem­snit er polak­ker­nes løn 27 pro­cent lave­re end dan­sker­ne. Men nu er 65 pro­cent af polak­ker­ne i byg­ge­bran­chen nu er orga­ni­se­ret i en fag­for­e­ning – lands­gen­nem­snit­tet er 68 procent.

Under­sø­gel­ser viser også, at fle­re polak­ker slår sig ned per­ma­nent i Dan­mark med deres fami­li­er. De bor spredt over hele lan­det, og bosæt­ter sig ger­ne i lands­by­er. De har høj beskæf­ti­gel­se – og deres børn går i dan­ske sko­ler og bør­ne­ha­ver. De er – hvad der med en af nuti­dens poli­ti­ske kli­che­er – kal­des integreret.

Intet tyder på, at de vil ”pak, pak, pak”. Hel­ler ikke selv om arbejds­for­hol­de­ne i Polen har ændret sig til det bed­re. De er kom­met for at blive.

Artik­len er base­ret på:
fol­ke­tæl­lin­ger og kirkebøger

under­sø­gel­sen ”pol­ske lan­d­ar­bej­de­re i Dan­mark og deres efterkommere”
bogen ”da for­val­te­rens ord var lov”
og på artik­ler hen­tet fra dan​marks​hi​sto​ri​en​.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER

MORGENSANG OG FORMIDDAGSKAFFE

Mor­gensang fort­sæt­ter. Men vil dog ikke begyn­de i kir­ken. Det vil være i Sog­ne­hu­set, hvor der også – som sæd­van­ligt – vil være kaf­fe bag­ef­ter. Sådan vil det være hen over vin­te­r­en, for at spa­re på energien. 

ÆSKEN HOLDER JULNOVEMBER

19. – 20. novem­ber og 26. – 27. novem­ber klok­ken 11 – 16 hol­der Æsken på Alrø åbent med salg af pro­duk­ter fra loka­le kunst­hånd­vær­ke­re og meget andet. 

JULGALLERIET

26. novem­ber fra kl. 10 – 15 hol­der Dort­he Bent jule­mar­ked i Gal­le­ri­et på Den Gam­le Sta­tion i Ørting. Der vil være noget for enhver pen­ge­pung – og der­for mulig­hed for at købe jule­ga­ver lokalt. 

JULEMARKED VED GYLLING-BRUGSEN

Den 26. nov. hol­der Brugs­en i Gyl­ling jule­mar­ked med boder og jule­hyg­ge. Det er fra kl. 10 – 14. Har du noget at sæl­ge, kan du få din egen bod. Sig det til en af de ansatte. 

VÆK JULEMANDEN

Den 26. novem­ber kan børn og barn­li­ge sjæ­le kl. 14.30 være med til at væk­ke jule­man­den i Gyl­ling Mølle

SPISEVENNER ØNSKER GOD JUL

13. decem­ber kl. 12 – 14 har Spi­se­ven­ner jule­mid­dag i Ørting Hal­lens Café. Til­mel­ding sene­st 9. decem­ber til Poul Hen­ning (22 38 36 92) eller Knud (21 25 36 65).

PROGRAMMER:

Pro­gram­mer­ne for akti­vi­te­ter­ne i Dan­ske Seni­o­rer og i Tors­dags­klub­ben er nu lagt ind under “Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Se et væld af akti­vi­te­ter som fored­rag, kort­spil, hyg­ge, fæl­les­spis­nin­ger og udflugter.