KORT NYT

Pen­sio­ni­st­for­e­ning fyl­der 70 år

Den begynd­te som Gyl­ling Alder­s­ren­te­for­e­ning – nu hed­der den Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning. Og på ons­dag har den eksi­ste­ret i 70 år. Det vil to dage efter bli­ve fejret i For­sam­lings­hu­set med fore­lø­big 60 del­ta­ge­re. Det vil ske med sang, musik, mad og drik­ke – men også med et lil­le fored­rag om for­e­nin­gens histo­rie. Den kan ellers være svær at styk­ke sam­men, for som det gæl­der for man­ge for­e­nin­ger, er også Alder­s­for­e­nin­gens refe­ra­ter m.v. for de før­ste otte år for­s­vun­det. Det var før vi fik lokalarkiverne. 

Spi­se­ven­ner mødes igen

San­ge fra Højsko­­le-sang­­bo­­gen, hyg­ge­ligt samvær og god mad. Det er pro­gram­punk­ter­ne, når Spi­se­ven­ner mødes. Og det gør de igen efter en læn­ge­re Cor­o­­na-pau­­se 21. sep­tem­ber kl. 12. i For­sam­lings­hu­set i Fal­ling, hvor Git­te Dine­sen står for maden, som koster 70 kr. 

Spi­se­ven­ner et til­bud til alle over 60 år i Ørting-Fal­ling områ­det. Og 31 har alle­re­de meldt sig til at være med. Men der er plads til fle­re. Fri­vil­li­ge hen­ter og brin­ger, hvis del­ta­ger­ne ikke har køre­lej­lig­hed. Lige nu mang­ler fire hjæl­pe­re. Har du lyst til at tage en tørn, kan du rin­ge til Poul Hen­ning: 22383692. 

Fire lands­by­mø­der om udviklingsplan

Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling Sog­ne ønsker at høre bor­ger­nes mening om udvik­lings­pla­nen for vores områ­de, og at få input fra bor­ger­ne om de pro­ble­mer og mulig­he­der, som de mener, at Lokal­rå­det skal arbej­de vide­re med. Der­for vil der bli­ve holdt fire møder – et for hver lands­by.Ons­dag den 15. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ålstrup i Fryse­hu­set. Ons­dag den 22. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Amstrup i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Ons­dag den 29. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Fal­ling i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Og ons­dag den 6. okto­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ørting i Sog­ne­hu­set.Udvik­lings­pla­nen lig­ger under “Lokal­råd og for­e­nin­ger” her på Lokalposten. 

Bør­ne­ha­ven åbner igen

Bør­ne­ha­ven på Hav­re­væn­get i Ørting er ble­vet shin­et op og åbner igen. Men kun mid­ler­ti­digt i et par måne­der. Og ikke for børn i Ørting. Men for børn i Odder, som skal trans­por­te­res med bus. For i Odder mang­ler plad­ser. DOMI Bolig har pla­ner om at byg­ge 16 leje­bo­li­ger på Hav­re­væn­get, så bør­ne­ha­ven og de to gam­le seni­o­r­bo­li­gerskal pæres ned. 

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

Som­mer­re­stau­rant er tæt på udsolgt

De har valgt, at kun 30 men­ne­sker kan spi­se på Brand­by­ge­gaards som­mer­re­stau­rant de 15 afte­ner i juli, den er åben. Og 10 afte­ner er alle­re­de udsolgt. Så man­ge loka­le og uden­bys gæster vil spi­se, hvor 95 pro­cent af både maden og drik­ke­va­rer­ne er lavet af går­dens egne øko­lo­gi­ske pro­duk­ter – og med fæl­les hjælp dyr­ket på mar­ker og i driv­hus af kok­ken og hen­de, der ser­ve­rer. Der er sta­dig få bil­let­ter til fem afte­ner. De skal bestil­les på Odder­net­tet (https://​www​.odder​bil​let​ten​.dk/​a​r​r​a​n​g​e​m​e​n​t​er/) Der kan du også læse om maden, du har i ven­te. Men sagt med det sam­me – til­hø­rer du den del af men­ne­ske­he­den, der abso­lut skal have kød, må du fin­de et andet sted. 

Sog­neud­flugt til Den Geo­gra­fi­ske Have

19. august kl. 8.10 går bus­sen fra Sog­ne­hu­set i Ørting til kir­ken i Gyl­ling, hvor den sam­ler del­ta­ge­re op kl. 8.15 før turen går til for­sam­lings­hu­set på Alrø kl. 8.30. Turen går til Den Geo­gra­fi­ske Have i Kol­ding. Her er der rund­vis­ning efter­fulgt af mid­dag på restau­rant Den Gyld­ne Hane. Bag­ef­ter går turen vide­re til Sdr.Bjert med rund­vis­ning i kir­ken og kaf­fe på kro­en. Kl. 16 går turen til­ba­ge. Del­ta­gel­se i udflug­ten koster 100 kr. Til­mel­ding til  Jør­gen Jen­sen på mail jensen-​lave@​live.​dk eller tlf. 24943395 

Gene­ral­for­sam­ling i Hallen

Cor­o­­na-restrik­tio­­ner for­sin­ke­de også gene­ral­for­sam­lin­gen i Ørting Hallen. 

Men 1. juli kl. 19 bli­ver den holdt, og som altid har alle bor­ge­re over 15 år i Ørting-Fal­ling sog­ne adgang og stem­me­ret. Det sam­me har med­lem­mer af de for­e­nin­ger, der bru­ger Hal­len. Det gæl­der f.eks. fle­re bebo­e­re i Gyl­ling.På valg er for­mand, sekre­tær, et besty­rel­ses­med­lem og en sup­ple­ant.Tho­mas Tikjøb genop­stil­ler som for­mand. Også Micha­el Hov­mand genop­stil­ler som sekretær. 

Brugs­en støt­ter forsamlingshuset

Da dagens omsæt­ning i Brugs­en i Gyl­ling var gjort op fre­dag, kun­ne udde­ler Krogstrup skri­ve en check på 14.374,75 kr til For­sam­lings­hu­set. Belø­bet sva­rer til 20 pro­cent af dagens omsæt­ning.Som meget andet er for­sam­lings­hu­set også på hæle­ne efter Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen. Der har hver­ken været soci­a­le arran­ge­men­ter eller udlej­ning til pri­va­te fester. 

Gyl­ling byfest er aflyst

Gyl­ling Kul­tur­for­e­ning kaster nu hånd­klæ­det i rin­gen og afly­ser byfe­sten.Det er Cor­o­­na-krav og mang­len på øko­no­misk sik­ker­hed, der har fået for­e­nin­gen til at tage beslut­nin­gen.Odder byfest er også aflyst. Det bety­der, at Gyl­ling Sport og Idræt – som ØFUG – går glip af en ind­tægt på godt 60.000 kr. 

Gyl­ling vil blomstre

To grøn-bru­­ne græs­a­re­a­ler tæt på sko­len vil bli­ve erstat­tet med blom­ster­be­de. Og ved det lil­le regn­vands-bas­sin skal der plan­tes frugt­træ­er og buske. Alt for at give lands­by­ens bor­ge­re noget smukt at se på og for at øge biodiversiteten. 

Det er Gyl­ling Sko­le og Bør­ne­hus­råd, der sam­men med Lokal­rå­det har fået ide­en og sam­men søgt – og fået – pen­ge til pro­jek­ter­ne fra Kvi­ck­ly – 20.000 kr er kom­met ind på kontoen. 

Slut med selv­pluk jord­bær og ærter

For man­ge i områ­det har det været tra­di­tion at tage til Holt­gaard og pluk­ke jord­bær og ærter. Og hver dag i jord­bær­sæ­so­nen er fri­ske røde bær og poser fyldt med grøn­ne bæl­ge kom­met til Han­dels­plad­sen i Ørting.Men nu er det slut. Anne og Hel­ge har efter man­ge over­vej­el­ser at stop­pe pro­duk­tio­nen af kar­to­f­ler, ærter og jord­bær – luk­ke gård­bu­tik­ken og for­pag­te jor­den ud. De to nær­mer sig pen­sions­al­de­ren. Der­for har de beslut­tet at stoppe. 

Byrå­det bli­ver en kommunalbestyrelse

Når vi skal til valg 16. novem­ber, væl­ger vi ikke repræ­sen­tan­ter til et byråd. Men til en kom­mu­nal­be­sty­rel­se. Alle par­ti­er vedt­og Enheds­li­stens for­slag om nav­ne­æn­dring. I begrun­del­sen for for­sla­get hed­der det, at byråd ”giver det fejl­ag­ti­ge ind­tryk, at Odder by har en sær­sta­tus, og ”byrå­det” har en sær­lig rol­le i for­hold til Odder by frem­for de øvri­ge min­dre byer. Det var ved sid­ste kom­mu­nalvalg en hyp­pigt fore­kom­men­de kri­tik. Den er vi eni­ge i, og vi ønsker at bru­ge det mere kor­rek­te udtryk ”Odder kom­mu­nal­be­sty­rel­se”. Vi er besty­rel­se for hele Odder kom­mu­ne”.Ændrin­gen gæl­der fra 1. janu­ar næste år. 

Cykel­stien blev 2,2 mio kr billigere

Pri­sen for cykel­stien mel­lem Ørting og Gyl­ling blev alt i alt 7,1 mill. kr.  Den var bud­get­te­ret til at koste 9,3 mio – så der er alt­så 2,2 mio kr til­ba­ge på kon­to­en.Cykel­stien blev offi­ci­elt åbnet 16. decem­ber 2019. 200 men­ne­sker ind­vie­de den 4 km lan­ge sti. Siden er den ble­vet brugt af man­ge gåen­de, cyk­len­de og løben­de. Spe­ci­elt under Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har man­ge hunde fået den dag­li­ge motion her. I begyn­del­sen lidt lang­somt, men efter­som hund­en fik eje­ren i bed­re form i et hur­ti­ge­re tempo. 

Præ­s­te­går­den solgt – til en præst

Rand­lev-præ­­sten Met­te Rot­h­mann har købt Ørting Præ­s­te­gård, og 1. juni flyt­ter hun ind. 1. okto­ber går hun på pension. 

Huset har været lejet ud siden Ørting-Fal­lings præst, Vibe­ke Døs­sing Rude­beck, blev flyt­tet til Odder og biskop og provst beslut­te­de, at seks landsog­ne kan betje­nes af kun to præster. 

Polak­ker­ne kom – og de blev

Polak, polak – pak, pak, pak.
Sådan blev der råbt efter de pol­ske lan­d­ar­bej­de­re, der i begyn­del­sen af for­ri­ge århund­re­de kom til Dan­mark for at arbej­de. I suk­ker­ro­e­mar­ker­ne på Lol­land, og på her­re­går­de over hele landet.

Kru­chov, Korszak, Pla­tek, Nowak…
Polak­ker­nes nav­ne og efter­kom­me­re er her end­nu. Også i vores områ­de. Og bag dan­ske efter­nav­ne fin­der vi tred­je og fjer­de gene­ra­tion af de polak­ker, som i begyn­del­sen af for­ri­ge århund­re­de kom her­til for at arbej­de på god­ser­ne. Men de gene­ra­tio­ners leve­vil­kår er gan­ske ander­le­des end deres bed­ste- og olde­for­æl­dres – og kun få kan end­nu tale sproget.

DATIDENS FREMMEDARBEJDERE

Bag alle pol­ske efter­nav­ne her på egnen gem­mer sig men­ne­sker, der begynd­te deres dan­ske til­væ­rel­se på god­set Aakær. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1916 står de alle – børn som voks­ne – i rubrik­ken med erhverv som ”polak”. Det var alt­så også et erhverv.
Da de kom til lan­det, var polak­ker­ne ”frem­me­d­ar­bej­der­ne” – præ­cis som tyr­ker­ne, jugosla­ver­ne og paki­sta­ner­ne, der kom til lan­det sidst i 60’erne, invi­te­ret af arbejds­gi­ver­ne. Og præ­cis som den­gang i 60´erne fik polak­ker­ne det dår­lig­ste arbej­de og var nederst i hieraki­et – og som den­gang blev der snak­ket om, at polak­ker­ne tryk­ke­de løn­nen og tog dan­sker­nes arbejde.

SYND FOR POLAKKERNE
”Det var synd for polak­ker­ne. De boe­de i ræk­ken og var så fat­ti­ge, at de kun hav­de kar­to­f­ler dyp­pet i salt”, skri­ver hus­hold­nings­e­le­ven Ane Marie Niel­sen i Natio­nal­mu­se­ets bog, ”Her­re­gårds­liv – Tje­ner­ska­bet”. Hun var i 1904 elev på Aakær, hvor adskil­li­ge polak­ker hav­de arbejde.
Kar­to­f­ler, brød og salt. Kun ved høj­ti­de­li­ge lej­lig­he­der fedt på brødet.

DISSE SØLLE SLAVER
De orga­ni­se­re­de lan­d­ar­bej­de­re så skævt til polak­ker­ne. I 1908 skrev for­man­den for Tyen­de­for­bun­det i med­lems­bla­det ”Orga­net for tyen­det og landarbejdere”:
” Vi ken­der godt, hvor­le­des de lever, dis­se søl­le Sla­ver, som vore patri­o­ti­ske Jor­de­je­re udbyt­ter og

Før­ste udga­ve af Tyen­de­bla­det – med Jep­pe Aakjærs “tyen­desang” på forsiden

mis­bru­ger. En ussel Løn, en jam­mer­lig Føde, en brutal Behand­ling og en Svi­ne­sti som Opholds­rum. Det er
Vil­kaa­re­ne, som ven­ter Polakkerne”.

Og vide­re:
”Det er af Man­gel paa Arbejds­kraft, siger de. Slud­der og Vrøvl! Der er Arbejds­kraft nok, Men­ne­sker nok, der vil arbej­de, bare de kan faa en Løn der­for, at de kan leve uden at sul­te. Og vil de give os det? Nej, de byder os 4 – 5000 Kr. om Aaret paa egen Kost til en hel Fami­lie, og kan de ikke faa nok til den Løn, beta­ler det sig at bru­ge Polak­ker. Og de sid­ste er at fore­træk­ke. De stil­ler ikke Krav. De nøjes med ”det Her­ren vil give” og fin­der sig i det hele taget i Svineriet.
Man bli­ver let rasen­de, man for­ban­der vort Sam­funds­sy­stem, naar man træf­fer de sto­re Flok­ke pol­ske Sla­ver omkring paa vore Jer­n­ba­ne­sta­tio­ner. Vi ved, hvor­le­des vore Kaar er, og Polak­ker­ne er med til at gøre dem værre”.

POLAK-LOVEN
Tyen­de­for­bun­det var alt­så helt klart blandt dem, der råb­te ”polak, polak – pak, pak, pak”. Men pressede

Polak­loven fra 1908, der slog fast, at Det skal paa­ses, at Sove­rum kun belæg­ges med et efter Rum­mets Stør­rel­se pas­sen­de Antal Personer”

dog på for at sik­re dem bed­re vil­kår. Og i 1908 blev den såkald­te polak­lov ved­ta­get. Den skul­le beskyt­te sæso­n­ar­bej­der­ne. Det var de nem­lig – og det blev for­ven­tet, de tog til­ba­ge, når høsten, roer­ne osv var klaret.
Det er arbejds­gi­ve­rens pligt at sik­re, de får læge­hjælp ved syg­dom, at de har ordent­li­ge bolig­for­hold. Dvs – som der står i para­graf 10 stk 1 – Boli­gen skal være tørt og sundt belig­gen­de. Tag og Mure skal være tæt­te; ethvert Bebo­el­ses­rum skal være til­stræk­ke­lig for­sy­net med Vin­du­er, der kun­ne aab­nes. Og i stk 4 og 5:
I Sove­rum skal alle Sen­ge­ste­der anbrin­ges paa Gul­vet med for­nø­de­nt Mel­lem­rum og maa ikke ind­ret­tes over hin­an­den. Sen­ge­ste­der til mere end 2 Per­so­ner maa ikke benyttes.
Det skal paa­ses, at Sove­rum kun belæg­ges med et efter Rum­mets Stør­rel­se pas­sen­de Antal Per­so­ner, samt at Rum­me­ne ere for­sy­ne­de med et til­stræk­ke­ligt Antal Vin­du­er, der i Ven­ti­la­tions­ø­je­med kun­ne aabnes.
Men løn­nen siger loven intet om.

Vi skal helt frem til 1920, før det lyk­ke­des at få lavet en afta­le, der sik­re­de polak­ker­ne sam­me løn som dan­sker­ne. Det var sam­me år, som loven blev ændret, så polak­ker­ne (og andre frem­me­de arbej­de­re) kun måt­te ansæt­tes, hvis der ikke kun­ne skaf­fes dansk arbejds­kraft. Det var ikke den sto­re suc­ces. Men op gen­nem 20’erne vok­se­de arbejds­løs­he­den, så i 1929 blev der luk­ket helt af for til­gan­gen af uden­land­ske arbej­de­re, og sæson-arbej­der­ne skul­le tage til­ba­ge, hvor de kom fra.

FØRSTE NOWAK-GENERATION
Da 1. ver­denskrig brød ud, blev det besvær­ligt for polak­ker­ne at tage hjem, så der blev åbnet for at de kun­ne ansæt­tes på helårs-kontrakter.

Marie Levon­d­ovska kom til Dan­mark kun 15 år gam­mel for at arbej­de som roepige

Nowak-fami­li­en hører til dem, 1. ver­denskrig sat­te en stop­per for hjemrejse.
De før­ste Nowak’er kom til lan­det i 1912 og 1914 – før­ste gene­ra­tion mød­te hin­an­den her i landet.
”Jeg tror, min bedste­far tog til Dan­mark for at und­gå at bli­ve ind­kaldt”, siger deres bar­ne­barn, Ole Nowak, der bor i Gyl­ling. ”Bed­ste­mor var roe-arbej­der på Lol­land. Bedste­far var lan­d­ar­bej­der eller arbejdsmand”.
Johan Nowak var – iføl­ge fol­ke­tæl­lin­ger­ne – født i 1897, så han har ikke været mere end 15 – 16 år, da han kom til lan­det for at arbej­de. Marie Levon­d­ovska er født i 1899, så også hun kom meget ung for at arbej­de i sukkerroerne.

De to blev gift i 1917, og efter at have arbej­det for­skel­li­ge ste­der i Jyl­land, kom de i 1929 til Aakær med deres da fem børn. Den æld­ste var 11 år – den yng­ste godt et år.

”De boe­de i Hus­ræk­ken”, siger Ole Nowak. ”Bedste­far arbej­de­de i mar­ker­ne og i sko­ven. Bed­ste­mor arbej­de­de i stal­den men gik også i roerne”.

Hus­ræk­ken blev i dag­lig tale blot kaldt ”Ræk­ken” – det var de dår­li­ge huse, der lå, hvor der nu kun lig­ger et lil­le gult hus med strå­tag – rent Mor­ten Korch – idyl. Men det var det bestemt ikke dengang.

Marie Levon­d­ovska kom fra et områ­de, hvor der ikke var tra­di­tion for megen sko­le­gang – og hun lær­te aldrig at læse dansk, og tal­te hel­ler ikke spro­get så godt. Johan Nowak hav­de mere sko­le­gang – og kom også sene­re til at læse bøger på dansk.

Aakær gods blev et livslang bekendt­skab for før­ste og anden gene­ra­tion Nowak

De blev boen­de på Aakær, hvor de fik yder­li­ge­re fem børn. De før­ste fem hav­de pol­ske for­nav­ne – men tiden i Dan­mark har sat sit præg, for nu får bør­ne­ne nav­ne som Nina og Knud.

”Da bedste­far ikke læn­ge­re kun­ne hol­de til at gå i sko­ven, kom han til at pas­se heste, og da han blev gam­mel tog han sig af køk­ken­ha­ven og høn­se­ne”, for­tæl­ler Ole Nowak.
Et af deres 10 børn var Bol­lislav – Oles far. Han vok­se­de op ved Åkær, og god­set blev et livslang bekendt­skab. Han var væk en kort peri­o­de, da han som stor dreng kom ud at tje­ne på sjæl­land, men han kom til­ba­ge til Åkær, hvor han delt­og i høst­ar­bej­det og sene­re blev skovarbejder.
Her mød­te han Jyt­te, som var kok­kepi­ge på god­set. Hun var som Bol­lislav vok­set op ved en her­re­gård, nem­lig Øllings­øe på Lol­land. Her var hen­des far foder­me­ster og hen­des mor stuepige.
De to blev gift i 1953, og køb­te den gam­le Bils­bæk Sta­tion for 10.300 kr. og fort­sat­te med at arbej­de på Åkær – helt frem til 1994. Da solg­te de den gam­le sta­tion og flyt­te­de i eget hus i Odder.

Der var sta­dig i 50’erne – især blandt hus­mæn­de­ne – en snert af, at polak­ker­ne ikke var så meget værd som de ”rig­ti­ge” dan­ske­re. Og i begyn­del­sen blev de to på sta­tio­nen holdt uden­for den almin­de­li­ge kom-sam­men. Men det ændre­de sig da de på et tids­punkt kom med på et afbud.

POLAK VAR ET SKÆLDSORD

Ingen tæn­ker i dag polak, når de hører efter­nav­net på bebo­e­re i vores områ­de. Men da Bol­lislav var barn, var polak et skældsord blandt børn. Og gam­le ele­ver i Ålstrup sko­le kan for­tæl­le, at hel­ler ikke før­ste­læ­re­ren lag­de skjul på, at polak­ker­ne var dum­me, og fle­re af dem blev dril­let. Han brød sig slet ikke om, at de var katolikker.

I dag er polak­ker­ne den anden stør­ste grup­pe af frem­me­de arbej­de­re i Dan­mark – kun over­gå­et af tyrkerne

I dag er polak­ker­ne den anden stør­ste grup­pe af frem­me­de i Dan­mark, kun over­gå­et af tyr­ker­ne. Også i dag har vi dis­kus­sio­nen om deres løn og arbejds­for­hold – soci­al dum­ping bli­ver brugt kon­stant i den offent­li­ge debat.

En under­sø­gel­se fra Køben­havns Uni­ver­si­tet i 2017 viser, at i gen­nem­snit er polak­ker­nes løn 27 pro­cent lave­re end dan­sker­ne. Men nu er 65 pro­cent af polak­ker­ne i byg­ge­bran­chen nu er orga­ni­se­ret i en fag­for­e­ning – lands­gen­nem­snit­tet er 68 procent.

Under­sø­gel­ser viser også, at fle­re polak­ker slår sig ned per­ma­nent i Dan­mark med deres fami­li­er. De bor spredt over hele lan­det, og bosæt­ter sig ger­ne i lands­by­er. De har høj beskæf­ti­gel­se – og deres børn går i dan­ske sko­ler og bør­ne­ha­ver. De er – hvad der med en af nuti­dens poli­ti­ske kli­che­er – kal­des integreret.

Intet tyder på, at de vil ”pak, pak, pak”. Hel­ler ikke selv om arbejds­for­hol­de­ne i Polen har ændret sig til det bed­re. De er kom­met for at blive.

Artik­len er base­ret på:
fol­ke­tæl­lin­ger og kirkebøger

under­sø­gel­sen ”pol­ske lan­d­ar­bej­de­re i Dan­mark og deres efterkommere”
bogen ”da for­val­te­rens ord var lov”
og på artik­ler hen­tet fra dan​marks​hi​sto​ri​en​.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER

SANGEFTERMIDDAGE BEGYNDER IGEN

San­g­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set, der var aflyst hele for­å­ret p.g.a. Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne, begyn­der igen.
Det er den før­ste tirs­dag i hver måned til og med 3. maj 2022. Og det er fra kl. 14 – 16.30

TORSDAGSKLUBBENS PROGRAM
Pro­gram for efter­å­ret og for­å­ret 2022 er lagt ind under lokal­råd & foreninger

DANSKE SENIORES PROGRAM
Pro­gram for efter­å­ret og for for­å­ret 2022 er lagt ind under lokal­råd & foreninger

AMSTRUP-MØDE

22. sep­tem­ber kl. 19 hol­der Lokal­rå­det møde med bebo­er­ne i Amstrup om udvik­lings­pla­nen. Det er i Fal­ling Forsamlingshus.

ODDER VOICES

28. sep­tem­ber kl. 19.30 er der san­gaf­ten med koret Odder Voi­ces i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej

FALLING-MØDE:

29. sep­tem­ber kl. 19 hol­der Lokal­rå­det møde med bebo­er­ne i Fal­ling om udvik­lings­pla­nen. Det er i Fal­ling Forsamlingshus

ØRTING-MØDE:

6. okto­ber kl. 19 hol­der Lokal­rå­det møde med bebo­er­ne i Ørting om udvik­lings­pla­nen. Det er i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej.

NATURSTI-INDVIELSE:

(foto fra Odder kom­mu­nes hjem­mesi­de)

9. okto­ber kl. 14 skal den nye natursti i Ålstrup ind­vies. Det begyn­der ved Fryse­hu­set, hvor snoren skal klippes

SPISEVENNER

19. okto­ber kl. 12 mødes Spi­se­ven­ner igen i Fal­ling For­sam­lings­hus. Til­mel­ding skal ske sene­st 15. okto­ber til Poul Hen­ning tlf 22383692