”Der arbejdes på at omdanne Ørting Mose til et vådområde. Denne omdannelse vil både have en forebyggende effekt på klimaforandringer samt en reduktion af næringsstoffer i vandmiljøet”.
Sådan står der i Odder kommunes planstrategi 2023.
Man kan også sige, at Ørting Mose skal gives tilbage til naturen – være som den var, før Hedeselskabet fik lov til at gå amok med afvandingsprojekter og dermed inddrage store naturområder til landbrugsjord. ”Vi skal ikke frede naturen, vi skal bekæmpe den”. Sådan lød det budskab, foreningens repræsentanter drog land og rige rundt.
Naturbekæmpelsen betød, at 450 hektar mose i Ørting og Randlev blev omdannet til 160 små – og nogle få store – jordstykker. F.eks. ejer Vejlskovgård 110 af de 450 hektar. (En hektar er 10.000 kvadratmeter, så mosernes arealer svarer til lidt mere end 450 fodboldbaner).
CO2 SPÆRRES INDE
Når drænrør bliver fjernet fra den tørlagte mosejord, stiger grundvandsspejlet. Det kan reducere CO2-udslippet betydeligt, fordi jord fra vådområder som moser og enge indeholder en masse planterester. Når jorden fra disse områder får lov til at være i fred, slipper CO2 fra planteresterne ikke ud. Men så snart en plov bliver sat i jorden, frigøres CO2 til atmosfæren. CO2 – eller kuldioxid – er den drivhusgas, der er mest dominerende i atmosfæren.
50 PROCENT AF LANDBRUGETS UDLEDNING
I hele Danmark er 7 procent af det samlede dyrkede landbrugsareal lavbundsjord. Alligevel tegner de syv procent sig ifølge Danmarks Naturfredningsforening for op mod 50 procent af landbrugets samlede CO2-udledning.
I 2021 vedtog et bredt flertal i folketinget, at i 2030 skal 100.000 ha lavbundsjorde være taget ud af drift for at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser. Ifølge en større artikel i dagbladet Information fra august 2023, er der til nu udtaget mindre end 1 procent af det fastsatte mål.
Odder kommunes 450 ha lavbundsjord svarer til mindre end en halv procent af målet for hele landet. Og det kan heller ikke bidrage med at nedsætte landbrugets CO2-udledning med godt 50 procent, men kun ca. 32 procent. Det skyldes, at de 450 ha lavbundsjord er fordelt på mange små lodder, og en del af dem bliver ikke dyrket. Lodderne hørte til mosens mange små ejendomme. Det har her, beboerne tidligere gravede tørv, som de brugte til brændsel.
23,4 TONS CO2 PR HA/ÅR
Men som det fremgår af kommunens planstategi, er det ikke alle 160 jordlodder, der skal omdannes til vådområde. Det er kun Ørting Mose. Hvorfor Naturstyrelsen under Miljøministeriet har lavet undersøgelser af begge moser – også beregnet, hvor meget projekterne vil koste. (Rapporten kan downloades her).
Anlægsomkostningerne for at omdanne Ørting Mose til vådområde vurderes til at være på 2.927.980 kr. Og hvis man medregner kompensation til lodsejerne, rådgivningsomkostninger m.m. vil de samlede projektomkostninger være 18.404.580 kr. For de penge kan CO2 reduceres med 23,4 tons/ ha/ år. ”Projektet vurderes omkostningseffektivt”, skriver Naturstyrelsen.
PENGE, PENGE, PENGE…
Det er mange penge, men de skal ikke hentes ind over kommuneskatten. De lidt mere end 18 millioner kroner er ikke penge, der skal hentes ind via kommuneskatten. Staten og EU har afsat flere puljer, der kan søges. Til at dække indsatsen fra kommuner og lavbundskonsulenter, er der afsat samlet 105 millioner kroner årligt i 2024 – 2025, Dertil kommer en pulje til erstatning til lodsejere m.v. Den kunne søges to gange sidste år. I sidste ansøgningsrunde var den på godt 608 millioner kr.
Mosernes lodsejere har været til to orienteringsmøder. Bl.a. om erstatningsreglerne. Andre interesserede kan læse her.
Projektet kan reducere afgivelse af drivhusgas til atmosfæren. Men det vil også få stor betydning for områdets biodiversitet.