KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Han var et “skid­te udskud” – men mest af alt offer for den nega­ti­ve soci­a­le arv

Huset i Ond­rup mose, der brænd­te ned, mens brand­fol­ke­ne kun kun­ne kig­ge på

Ilden kni­tre­de højlydt og gni­ster­ne fløj. Flam­mer­ne hav­de godt fat i et strå­tækt hus i Ond­rup Mose. Det var midt om nat­ten til 17. janu­ar 1940. Tre men­ne­sker hav­de red­det sig ud og stod nu i høj sne og i 13 gra­der frost og klæd­te sig på. Tøjet var det ene­ste, de hav­de fået med ud. Det var Edvard Nyborg, hans kone og hen­des voks­ne søn. Søn­nen blev sendt afsted for at ban­ke bebo­er­ne op på en nær­lig­gen­de gård, i håb om at de kun­ne hjæl­pe. Men de rea­ge­re­de ikke, da han ham­re­de på døren, så han måt­te helt til Ond­rup for fra sog­ne­fo­ge­dens hus at få til­kaldt Odder Brand­væ­sen. Sprøjter­ne kom hur­tigt. Men da der ikke var en vej til det bræn­den­de hus og sne­en lå højt, måt­te brand­fol­ke­ne stå som til­sku­e­re til branden.

Huset brænd­te næsten ned til grun­den. Af’ en arti­kel i Aar­hus Stift­s­ti­den­de 17. janu­ar 1940 frem­går, at huset var for­sik­ret for 3.100 kr. og løsø­ret for 7.900 kr.

Men om for­sik­rin­gen nogen­sin­de blev udbe­talt, står hen i det uvis­se. I hvert fald byg­ge­de Edvard Nyborg aldrig huset op igen. Ryg­ter­ne gik på egnen. Han hav­de ikke betalt for­sik­rin­gen, så der­for ingen pen­ge. Og i øvrigt vid­ste alle, at han var en skidt karl, for han hav­de sid­det i Vrids­lø­se­lil­le fængsel. Så måske hav­de han selv hjul­pet ilden i gang. Det blev aldrig bevist. Men det var ingen hin­dring for, at histo­ri­en kun­ne cyk­le rundt til hver en krog i sog­net de kol­de vinteraftener.

EN FLOK UDSKUD

Det ene­ste bil­le­de vi har af Edvard Nyborg er den­ne lil­le teg­ning fra fængselsvæ­se­nets pro­tokol

Det var rig­tigt, at Nyborg kend­te Vrids­lø­se inde­fra – og han kend­te også andre fængs­ler og arre­st­hu­se. Måske var det for­ud­si­ge­ligt, han vil­le ende som en ”skidt karl”. I dag snak­ker vi om den soci­a­le arv og i hen­sigt­ser­klæ­rin­ger svin­ger poli­ti­ke­re sig op til at sige, at det ene eller det andet ini­ti­a­tiv skal bry­de den, og medi­er­ne laver portræt­ter af de men­ne­sker, som det er lyk­ke­des at fjer­ne sig fra deres mil­jø. Møn­ster­bry­de­re kal­des de. Den tale hør­te man ikke på Nyborg-fami­li­ens tid. Tvær­ti­mod. Fami­li­en blev bare betrag­tet som en flok udskud.

VÆRRE END GODHAVN

Edvard Niko­laj Nyborg blev født 3. april 1897 i Køben­havn. Og han var en af en flok hel- og halv­sø­sken­de, der med tiden kom til at tæl­le i alt 11 børn. Hans far – Vig­go – var maler og var også kendt af politiet.

Da Edvard var ni år, døde hans mor, og han kom på bør­ne­hjem, til han blev kon­fir­me­ret. Lil­le­bror Thor­vald, som blev Edvards part­ner in cri­me, så også dati­dens insti­tu­tio­ner inde­fra. Børn og unge blev der behand­let end­nu dår­li­ge­re end på den sene­re så omtal­te Godhavn. 

HAN KUNNE FORBEDRE SIG

Kom­bi­na­tio­nen af dår­lig opvækst og sene­re ophold på de beryg­te­de insti­tu­tio­ner, gjor­de ikke noget godt for hver­ken Edvard eller lil­le­bror Thorvald.

De begynd­te hur­tigt at ernæ­re sig med tyve­ri­er. Af fængselsvæ­se­nets pro­tokol­ler frem­går, at Edvard var dømt for­bed­rings­hus i 1 år i 1915, da han var 18 år. I 1916 fik han en dom på 120 dage for tyve­ri og i 1918 for­bed­rings­hus i 2 år for tyveri.

(Hvis straf­fen var mel­lem otte måne­der og seks år – og hvis det blev for­ven­tet, at den døm­te kun­ne for­bed­re sig, kun­ne dom­men lyde på for­bed­rings­hus. Her var der arbejds­pligt. Men de ind­sat­te skul­le påvir­kes, så de igen – som der står i for­ar­bej­der­ne til loven – ”kun­ne sæt­tes i stand til at ven­de til­ba­ge til sam­fun­det”. Det var vig­tigt, at de ikke var sam­men med – og blev påvir­ket af – de ”grove mis­dæ­de­re”, som vi i dag vil­le vi kal­de de hår­de kriminelle.

IKKE SINDSSYG MENNOGEN GRAD PSYKOPAT

Por­ten til Vrids­lø­se­lil­le fængsel har man­ge set i en Olsen­ban­de-film. Edvard kend­te den også

Af Vrids­lø­se­lil­les papi­rer om ham frem­går, at han har for­søgt selv­mord – og at han efter afsi­gel­sen af en dom ”opfør­te sig sinds­sygt” og har været en tur på Skt.Hans før han begynd­te afso­nin­gen i fængs­let. Fra hospi­ta­let lyder det, at han er ”ikke sinds­syg, men der­i­mod i nogen grad psy­ko­pat med kri­mi­nel­le ten­den­ser, et ret stærkt rea­ge­ren­de stem­nings­liv”. I pro­tokol­len står også, at han ”vil ikke tale under afhø­ring, nik­ker, ryster på hovedet”.

I 1920, da han blev løsladt, duk­ker han op igen i pro­tokol­ler­ne. Da begår han en ræk­ke tyve­ri­er sam­men med tre andre – bl.a. lil­le­bror Thor­vald. De hug­ger værk­tøj, en zink­bal­je, tøj og føde­va­rer. Og så er det til­ba­ge i spjældet.

NU MED REVOLVER

I 1926 begik han igen en kendt for­bry­del­se. Måske hav­de han haft gang i andre tyve­ri­er og ind­brud, men var gået under poli­tiets radar. Edvard tog til Emd­rup sta­tion og gem­te sig i et skur. Her vil­le han ven­te, til sta­tio­nen luk­ke­de og så vil­le han begå ind­brud. Men han blev opda­get og holdt fast, mens poli­ti­et blev til­kaldt. Han vred sig løs og spæ­ne­de afsted. Da han blev for­fulgt, trak han en revol­ver og send­te fire kug­ler mod for­føl­ger­ne – uden at ram­me, og så stak han ind over de mar­ker, der den­gang var omkring Emdrup.

REVOLVERMANDEN FUNDET VED ET TILFÆLDE

Det var et til­fæl­de, at poli­ti­et opda­ge­de, at Edvard var revol­ver­man­den. Poli­ti­et anholdt ham i anden anled­ning, og ved ransag­ning af hans logi fandt man en revol­ver, nog­le patro­ner og en cykel­lyg­te. Ved ger­nings­ste­det hav­de man fun­det et pro­jek­til, som var af sam­me kali­ber, som de pro­jek­ti­ler, der ved ransag­nin­gen var i Edvard Nyborgs besid­del­se. Det viste sig, at revol­ve­ren var stjå­let i Roskil­de en af de før­ste dage i decem­ber måned. En cykel og den fund­ne cykel­lyg­te stam­me­de fra et ind­brud i Glo­strup sam­me dag som Roskil­de­ty­ve­ri­et. I et kort for­hør til­stod Edvard Nyborg både tyve­ri­er­ne i Roskil­de og Glo­strup samt det ufuld­før­te ind­brud i Emd­rup, hvor han affy­re­de de fire revol­ver­skud. Efter til­stå­el­sen blev han igen fængslet.

FORSØMT OG DEMORALISERET LILLEBROR

Lil­le­bror Thor­vald var med til tyve­ri­er­ne i Glo­strup og Roskil­de. Dømt for brugs­ty­ve­ri af føde­va­rer, cyk­ler og en båd sam­men med bror Edvard. Thor­vald beskri­ves som ”for­sømt, for­d­ruk­ken, demora­li­se­ret og måske dege­ne­re­ret. Men skik­ke­lig og rar i fængs­let”. Han er gift, og det frem­går af fængselspro­tokol­len, at han skri­ver sam­men med sin kone og har besøg af hende.

BEGIKSPISEKAMMERTYVERI

Hvor­når mere præ­cist Edvard Nyborg duk­ker op i vores områ­de og slår sig ned sam­men med kone og hen­des søn i Mosen, ved vi ikke. Vi ved, at han  blev gift på råd­hu­set i Århus i 1934 med Kir­sten Marie Jen­sen fra Hobro, og at de slår sig ned i Fisker­ga­de frem til 1938. Vi ved også, at Edvard i den peri­o­de var pen­sio­nær i byens arre­st, for­di han sta­dig ikke kend­te for­skel på mit og dit. Men i hvert fald i 1939 boe­de par­ret i Ond­rup Mose. Huset brænd­te næsten ned til grun­den i janu­ar 1940.

Også arre­sten i Odder så Edvard inde­fra, da han til­stod spisekammertyveri

Han duk­ker op igen i poli­tiets arki­ver i okto­ber 1942. Da til­stod han et spi­se­kam­mer­ty­ve­ri og han blev også ankla­get for ulov­lig omgang med hit­te­gods. Spi­se­kam­mer­ty­ve­ri­er­ne fandt sted på lan­det, hvor man ikke mær­ke­de besæt­tel­ses­ti­dens ratio­ne­ring af mad­va­rer så meget – bort­set fra at det var lidt stramt med f.eks. kaf­fe og suk­ker. En bon­de fra Ørting meld­te tyve­ri­et af 2 kg flæsk, ca. 20 æg og 2 sand­ka­ger til poli­ti­et. Og det var det tyve­ri, Edvard tilstod. 

THORVALD BLEV NAZIST

Lil­le­bror Thor­vald blev i Køben­havn, og ham fin­der vi i Bovrup-kar­to­te­ket, som rum­mer med­lem­mer­ne af Dan­marks Natio­nalso­ci­a­li­sti­ske Arbej­der­par­ti. Han var ble­vet nazist og meld­te sig ind i par­ti­et i juni 1937, da han er 38 år. Men hvad der sker med ham efter­føl­gen­de, er det ikke muligt at se. Han blev gift 22 år gam­mel med den 10 år ældre Marentha Elisa­beth Nyborg. Det var hen­de, han skrev til i fængs­let, og det var hen­de, der besøg­te ham der. Hun del­te ikke hans poli­ti­ske sym­pa­ti­er – i hvert fald ikke i et omfang, der fik hen­de til også at gå ind i par­ti­et. Til­sy­ne­la­den­de fik de ingen børn.

IKKE EN OVERRASKENDE KARRIERE

Fle­re af Edvard og Thor­valds man­ge søsken­de gik det ikke meget bed­re. De blev også kri­mi­nel­le og stemp­let som sinds­sy­ge. Den nega­ti­ve soci­a­le arv for­næg­te­de sig ikke.

Hver­ken Edvard eller Thor­vald blev betrag­tet som ofre for den nega­ti­ve soci­a­le arv. Det var ingen over­ra­skel­se for omgi­vel­ser­ne, at de med deres bag­grund blev kri­mi­nel­le og hav­de fængs­ler­ne som deres andet hjem.  Det var bare, som man kun­ne for­ven­te. I Mosen gik slad­de­ren de lan­ge vin­ter­af­te­ner – Edvard hav­de nok selv haft en fin­ger med i den brand. For han hav­de vist nok sid­det i Vridsløse.

VI TALER OM DEN SOCIALE ARVMEN….

I dag taler vi sta­dig om den soci­a­le arv – at den skal bry­des. Men under­sø­gel­ser viser, at det er ikke lyk­ke­des end­nu. Hvert tred­je barn, der i Dan­mark vok­ser op blandt de fat­tig­ste fami­li­er, ender selv som voks­ne i den grup­pe. Det er 20 pro­cent af alle fami­li­er i det­te land, der hører til i den kate­go­ri. Og tal­let for børn, der arver fat­tig­dom­men, har været vok­sen­de siden år 2000. Når det gæl­der møn­ster­bry­der­ne, så er kun 6 pro­cent af dan­ske sko­le­e­le­ver i stand til at løf­te sig ud af arven. Her er vi på niveau med Tjek­ki­et og Slo­vaki­et. I Fin­land, som vi ellers ynder at sam­men­lig­ne os med, er det dob­belt så man­ge sko­le­e­le­ver, der kan bry­de arven.

Sådan­ne under­sø­gel­ser blev ikke sat i værk på Edvard og Thor­valds tid. Dog vid­ste fængselsvæ­se­net, at deres bag­grund og opvækst hav­de haft stor betyd­ning for deres kri­mi­nel­le kar­ri­e­re. Og fængselsvæ­se­net vid­ste også – uden at vide det fra de under­sø­gel­ser vi har i dag – at en erhverv­s­ud­dan­nel­se var et mid­del til at bry­de arven. Man prø­ve­de f.eks. at få Thor­vald i lære som maler for at give ham gode mulig­he­der efter fængs­let, men han stak af pladsen.

UNDERLIGT HVIS DE HAVDE BRUDT MØNSTRET

I dag taler poli­ti­ker­ne om den nød­ven­di­ge tid­li­ge ind­sats og at vug­ge­stu­er og bør­ne­ha­ver skal være opmærk­som­me på de udsat­te børn. Det kan være svært uden gode per­so­na­lenor­me­rin­ger. Men på de to dren­ges og deres søsken­des tid var det ikke nor­malt med institutioner.

Der er ikke noget qui­ck fix mod soci­al arv”, stod der i over­skrif­ten til en kro­nik i avi­sen Infor­ma­tion i 2017. Det må dagens poli­ti­ke­re san­de. Og det var der hel­ler ikke, da Edvard og Thor­vald var børn og unge, men da eksi­ste­re­de begre­bet ikke.

De to – og de fle­ste af deres søsken­de – blev ”skid­te udskud”, og det vil­le næsten have været under­ligt, hvis det ikke var gået sådan.

Tak til Lise Laur­sen og Lis­beth Bon­de for hjælp til research

KALENDER

NYE PROGRAMMER:

Pro­gram­mer­ne for akti­vi­te­ter i Dan­ske Seni­o­rer og i Tors­dags­klub­ben er lagt ind under “Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Se et væld af akti­vi­te­ter som fored­rag, kort­spil, hyg­ge, fæl­les­spis­nin­ger og udflugter. 

FÆLLESSANGERNE

Fra tirs­dag d. 05. sep­tem­ber kl. 14 er der igen fæl­les­sang i Sog­ne­hu­set den før­ste tirs­dag i hver måned. Orga­nist Niels Peder sid­der ved kla­ve­ret, og Flem­m­ing Grove syn­ger for. Tag kaf­fe med

MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 08. febru­ar 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også.

SPISEVENNER
mødes igen 20. febru­ar kl.12 i Ørting Hal­lens Café. Menu­en er sup­pe med kød- og mel­bol­ler + tar­te­let­ter med høns i asp­ar­ges. Pri­sen er den sæd­van­li­ge: 80 kr. 

DET ER FOR BØRN

Døre­ne til café og hal bli­ver åbnet kl. 17 den 24 febru­ar – og så er der dømt MGP på storskærm for alle børn i vores områ­de. Læs mere her

KATHRINE LILLEØR

hol­der fored­rag i Sog­ne­hu­set kl. 09.30 – 12.00. den 27. febru­ar. Hun kal­der det et col­lage­fored­rag om liv og død, tro og håb og vær­dig­hed i døde­ns time. Det er Fjord­pa­sto­ra­tets Kir­ke­højsko­le, der arran­ge­rer. Pri­sen for fored­rag og kaf­fe er 50 kr. Til­mel­ding til Inge Kjær Niel­sen – tlf. 26589431.