Det ligger lige ud til Bilsbækvej i den gamle del af Ørting – det lille gule idylliske bindingsværkshus med stråtag.
Men engang var det alt andet end et idyllisk hus og sted. For det blev opført i 1770 som rakkerens hus. Et urent sted hvor ingen kom med deres gode vilje.
For rakkerens arbejde var at flå selvdøde dyr og skaffe sig af med dem – og desuden skulle han for bønderne slå syge og gamle dyr ned. Det blev betragtet som urent arbejde.
Rakkeren blev sædvanligvis fundet blandt mennesker, der allerede – af den ene eller den anden grund – var udstødte af samfundet. De havde svært ved at få arbejde – derfor tog de det, ingen andre ville have.
Christians ordonans
Men der må have været en rakker i Ørting og omegn også før 1770. For det var i 1522 Christian d. II – ham, der stod bag det stockholmske blodbad, hvor adelens hoveder røg på stribe – udsendte en ordinans, som det hed.
Hver købstad og hvert herred skulle have en rakker og en bøddel. Rakkeren skulle også fungere som håndlanger for bødlen. Men hovedjobbet var at tage sig af døde dyr.
Og uden for byerne og på landet væk fra mennesker, skulle der graves en rakkerkule, som de døde dyr skulle smides i og dækkes til, så stanken ikke kunne genere.
”Her fra området ved vi kun, at rakkerhuset blev opført i 1770”, siger Ole Sørensen fra Odder Museum. ”Og vi ved, der har været en rakker – eller en natmand, som han også blev kaldt – her i Ørting frem til 1809, hvor den sidste døde. Hans navn var Holger Frederiksen”.
Åkjær afgav så lidt som muligt
Det var områdets største lodsejer, der skulle lægge jord til både hus og rakkerkule. Her i Ørting måtte Åkjær afstå jorden. Og godset har sluppet så lidt jord som muligt. For rakkerkulen har ikke været langt fra huset. Tidligere ejere har fundet masser af dyreknogler, da haven blev gravet op. Knoglerne blev solgt til en kunstgødningsfabrik.
Rakkerpakkets børn
Det var ikke kun rakkeren, der blev betragtet som uren. Det var hele hans familie. Hans børn var nødt til at gifte sig med andre rakkerbørn. De blev betragtet som uden ære. En rakkers sønner kunne heller ikke komme i hæren – for at tage dem ind i tjenesten, kunne have skadelige virkninger. I dag bruger vi stadig ord som rakker og rakkerpak som skældsord.
Ole Grøns skulptur
Rakkerhuset i Ørting er med i Ole Grøns skulptur ved kirken. Og det er omtalt i hans bog ”To på tur – en billedskulptur og dens fortællinger”, hvor han også bringer fortællingen om den uheldige karl, der kyssede rakkerens datter uden at vide, hvem hun var. Han blev udstødt og vanæret, og måtte tilslutte sig rakkerpakket.
Tag til Bundsbjerg Mølle
Hvis du er interesseret i at vide mere om rakkere så tag en udflugt til Bundsbjerg Mølle, der er en del af Ringkøbing-Skjern Museum. Her er en udstilling om rakkerne – deres historie bliver fortalt med genstande, billeder, lyd og film. Bag Møllen ligger Bjørnemosehuset – eller rakkerhuset. Her kan man komme ind og se, hvordan rakkeren og hans familie boede. Udstillingen er åben hele 2017.
Læs om Møllen her http://www.levendehistorie.dk/Forside‑8
