Så er tennisbanen ved Ørting Hallen klar. ØFUG-medlemmer har brugt en lørdag fuld af sol til at få arbejdet gjort.
Her er det muligt at dyrke sporten og overholde alle Corona-krav om afstand og om kun at være samlet 10 personer. Og så er det billigt.
Et medlemskab koster 495 kr og det gælder for hele familien – de 200 kr er endda depositum for nøglen. Så når den bliver leveret tilbage til efteråret, kommer pengene retur.
Send en mail til Line Tikjøb – line@tikjoeb.dk – og få en aftale om, hvornår nøglen kan hentes på adressen Smedegade 107.
STØT DIN LOKALE FORENING
Ethvert medlemskab er en støtte til den lokale sportsforening. Ganske vist ser det ud til, at om alt går vel med Corona, kan ØFUG holde det store loppemarked 20. september. Men selv hvis det sker, mangler foreningen stadig de 60.000 kr, som de frivilliges arbejde plejer at indbringe ved Odder Byfest, der som bekendt er aflyst. Desuden vil fitness-rummet 1. september have været lukket i godt et halvt år. Det betyder, at der mangler 95.000 kr i kassen. Endnu har politikerne ikke taget initiativ til at kompensere breddeidræt for Corona-tab.