For tredje år i træk løber Hundslund med førstepræmien i Lokaldysten. Anden præmien går til Randlev-Boulstrup og tredjepræmien til Saksild. Præmierne overrækkes i Hundslund Hallen kl. 17 – med taler af udvalgsformænd.
Tillykke til de tre lokalsamfund. Også lidt ØV. For på trods af det fine fremmøde ved Hallen 10. september, endte Ørting Falling på sidstepladsen. Men i det mindste var det en sjov formiddag. Børn, hunde og voksne i alle aldre hyggede sig.
Cykelfærgen mellem Alrø og Hjarnø får en ny anløbsbro næste år. Kommunalpolitikerne har på det nye budget afsat 1,2 millioner kroner til projektet på øens sydspids. Vinterens storme ødelagde broen, og det førte til forsinkelser. Færgen skulle være begyndt at sejle i påsken, men vi kom helt frem til 18. maj, før broen var repareret og sejladsen kunne begynde. Men den periode, hvor færgen sejler, er udvidet i år. Frem til 30. september sejler færgen hver dag – og fra 5. – 20. oktober sejler den weekend. Det betyder, at hvis man har lyst, er der to weekender i skolernes efterårsferie, hvor man kan tage en tur til Hjarnø. Billetter kan bestilles her.
Engang kunne man i Ørting handle hos slagter, bager og fire købmænd, få repareret cyklen, købe slik og også finde metervarer til den nye kjole, der skulle syes – måske til festen på hotellet. Mange af disse små forretninger lå på Horsensvej. De eksisterer ikke længere, men husene ligger der stadig. 29. september kl. 13 – 15 har KulturHub Odder arrangeret en landsbyvandring, hvor Finn Ernst, der boede i Ørting som barn og ung, vil fortælle om mennesker og butikker. Turen begynder ved den gamle station og slutter ved Min Købmand Ørting, hvor der er kaffe og kage. Det koster 20 kr. at deltage. Tilmelding her.
Efter måneders forberedelse og istandsættelse af butikken, er det nu ganske vist – Min Købmand Ørting åbner torsdag den 5. september kl. 10. Lige nu bliver de mange, der har tegnet sig for et økonomisk bidrag ringet op: Det er tid til at betale. Beboerne har til sammen bidraget med mere end 600.000 kr.
Asfalten på vejen mellem Ørting og Odder har længe været nødlidende. Mildt sagt. Men nu kommer hjælpen. Et nyt vil asfaltslidlag vil blive lagt på, når det gamle lag er fræset af. Arbejdet begynder 19. juni. Det varer til og med 5. juli, hvis alt går efter planen.
Igen i år vandt Hundslund lokaldysten. På 2. pladsen kom Saksild, som var med for første gang i år. Gylling snuppede 3. pladsen og Ørting-Falling blev nummer fire.
Alt i alt fik konkurrencen borgere i de fire landsbyer til at løbe, gå og cykle 3.803 km.
Litervis af kaffe, kortspil, brætspil, foredrag, udflugter, fællesspisning…. Danske Seniorers og Torsdagsklubbens programmer for den kommende sæson rummer gode oplevelser for områdets “grå guld”. Begge programmer er nu lagt ind under Lokalråd og foreninger. Som sædvanligt foregår det i Sognehuset på Bilsbækvej i Ørting.
Ditte-Marie Thejsen forlader jobbet som viceforstander på Fonden Ørting for at blive skoleleder på Åskolen, friskolen i Hørning. Hun har arbejdet på opholdsstedet i mere end 10 år. Åskolen har 150 elever fra 0. – 7. klasse, og en af Thejsens opgaver bliver at arbejde med en overbygning. Hun er uddannet lærer fra Den Frie Lærerhøjskole. Uddannelsen er specielt målrettet friskoler, efterskoler og højskoler.
Hvis du vil vide, hvad Lokalrådet for Ørting-Falling arbejder med for tiden, kan du orientere dig i de mødereferater, der er lagt ind under ”Lokalråd og foreninger”. Her finder du alle referater fra i år – og også fra de sidste par år. Nåede du ikke generalforsamlingen, kan du samme sted finde beretning, referat og regnskab.
Hvis det ringer på døren og fremmede beder om lov til at bruge dit toilet, skal du ikke lukke de trængende ind. For når de går igen, mangler du flere genstande. Den ene er en kvinde.
Det har ældre beboere i Gylling oplevet, da de var venlige mod de fremmede. Venligheden blev ikke gengældt. Så glem medmenneskeligheden – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bliver uden for.
Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Falling Sogne, er medlemmer af Lokalrådet. Også selv om de hverken har udfyldt en blanket eller betalt kontingent, som ellers er det almindelige, når man bliver medlem af en forening. De kan møde op til generalforsamlingen og stemme. Dette års generalforsamling finder sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dinesen i Falling. Lokalrådet har eksisteret siden oktober 2014 og skal være områdets kontakt til kommunalbestyrelse og forvaltning. Hvis du vil se, hvad rådet arbejder med, så find alle mødereferater på Lokalposten under Lokalråd og foreninger.
Der er lukket så meget som muligt for frysere og kølere på Handelspladsen, men alligevel koster elektriciteten det hvide ud af øjnene. Men Pandekagebilen og støttebidrag indbragte på få timer 16.000 kroner – eller et beløb, der betyder, at regningen fra elektricitetsselskabet for en måneds forbrug, kan betales. Pandekagebilen donerede pengene fra to timers salg ved Handelspladsen, og landsbyens beboere bakkede op og spiste fyldte pandekager til aftensmad. Den samme hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.
Den 9. december mellem kl. 16 og 18 kan man købe pandekager med fyld ved Handelspladsen i Ørting. Pengene fra salget går ubeskåret til hjælp til at betale el-regningen. I går var Pandekagebilen ved Gylling-Brugsen – også for at give et tilskud til de stigende udgifter.
Stemmebokse og valgtilforordnede rykker 1. november ind i Sognehuset og fortrænger den sanggruppe, som plejer at mødes der første tirsdag i måneden. Men gruppen kan stadig mødes, for kirken er reserveret til dem. Kaffen skal stadig tages med hjemmefra.
Fra i morgen – 1. oktober – ændrer Gylling-Brugsen åbningstiden. Den åbner kl. 8 og lukker kl. 18. Der er skåret en halv time om morgenen og en time om aftenen, og er en konsekvens af, at elektriciteten koster det hvide ud af øjnene. De nye tider betyder, at ingen medarbejdere bliver fyret.
Sankt Hans i præstegården
Fredag d. 23. Juni kan du komme til Sankt Hans bål i haven ved præstegården i Ørting. Pak en madkurv og kom kl. 19. Kl. 20 bliver bålet tændt, og der er mulighed for at børn og barnlige sjæle kan bage snobrød.
Som sædvanligt vil Holger Drachmans midsommervise blive sunget. Skulle du have glemt tekst og melodi, så kan du høre den her.
God mad fra gården og jazzkoncert med Nanna Carling Swingband. Sådan indvier Brandbygegaard 4. oktober det nye kulturhus i den gamle renoverede kørelade. Billetter kan købes her
BORGERFORSLAG
Kommunalbestyrelsen skal på mødet 08. oktober diskutere borgerforslaget om at lave en fodgængerovergang ved busstop og købmand på Horsensvej i Ørting.
SPISEVENNER - mødes igen 08. oktober kl. 12 i Ørting Hallens Café. Under Lokalråd & Foreninger kan du se datoerne for hele den nye sæson.
MENIGHEDSRÅD
Det lykkedes kun at få valgt en person fra Ørting til menighedsrådet, da der var valg. Nu bliver der gjort et nyt forsøg 09. oktober kl. 19 i Sognehuset på Bilsbækvej.
MORGENSANGOGMORGENMAD
Så er det igen tid til morgensang i Ørting kirke og efterfølgende morgenkaffe og hygge i Sognehuset. Det er 10. oktober fra kl. 09.30 til kl. 11.00
UHYGGE I HALOGCAFÉ
ØFUG og Ørting Hallen inviterer igen i år børn og unge til uhyggelig Halloween. Det er 19. oktober og det er fra kl. 16.10, hvor de yngste lukkes ind og frem til 21.30, hvor de ældste lukker og slukker.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site, vil vi antage at du er indforstået med det. Vi bruger cookies udelukkende til statistiske formålOk