KORT NYT

Loka­l­om­rå­dets udvik­lings­plan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup.

Østjy­der mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les for­e­ning.

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 med­lem­mer.

Vej­bod fort­sæt­ter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til for­sam­lings­for­bud­det”.

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug.

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tæn­ke­boks”.

Pla­der for de smadre­de vin­du­er

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vin­du­er.

Lor­te Cor­o­na”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafe­te­ria.

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned.

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude.

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Sko­len for de små blev stor fami­lie­bo­lig

Tekst & Foto: Lise Laur­sen   
        Da Joan Fuglsang og John Olsen køb­te Bils­bæ­kvej 30 af Odder Kom­mu­ne for knapt 50 år siden, var det et to-fami­lies hus, hvor kun overe­ta­gen var ledig. Huset hav­de tid­li­ge­re været lærer­bo­lig og sko­lestue for de mind­ste klas­ser. Og selv om det var en halv snes år siden, kun­ne man sta­dig se spo­re­ne – lige fra træsko­hyl­den ved ind­gan­gen, hvor bør­ne­ne skif­te­de til deres klu­de­sko, til toilet­tet i udhu­set, hvor bræt­tet med ræk­ken af udsa­ve­de hul­ler vid­ne­de om en tid før træk og slip.

RANGORDENHUS OG HAVE

Sko­len for de små, der også rum­me­de to lærer­bo­li­ger – den mind­ste til den ugif­te lære­rin­de

Sam­men med det nuvæ­ren­de sog­ne­hus udgjor­de Bils­bæ­kvej 30 nem­lig Ørtings sko­le. De sto­re børn gik i sko­le­byg­nin­gen, som hav­de to klas­se­væ­rel­ser på hver side af gym­na­stiksa­len og to loka­ler til prak­ti­ske fag på før­ste sal, mens før­ste­læ­re­ren hav­de bolig i den nuvæ­ren­de sto­re sal. Anden­læ­re­ren boe­de med sin fami­lie i stu­e­e­ta­gen i nr. 30 og lære­rin­den, som på den tid natur­lig­vis var ugift og kun under­vi­ste de mind­ste sko­lebørn, hav­de en lil­le lej­lig­hed på før­ste sal med adgang ad en smal sno­et trap­pe.
Bag huset lå lærer­nes haver i ræk­ke­føl­ge efter rangor­de­nen: før­ste­læ­re­rens have lå bag kir­ke­går­den, anden­læ­re­rens have bag boli­gen og lære­rin­dens have aller­ba­gest, ud mod mar­ker­ne.

HIPPIER KOM TIL ØRTING

Det var lære­rin­dens lej­lig­hed, det unge par flyt­te­de ind i. Selv om de beg­ge var fra byen – John fra Ran­ders og Joan fra Aar­hus – vil­le de ud på lan­det og have mere plads. De så på man­ge små skæ­ve huse, men faldt for den gam­le sko­le i Ørting, for­di det var et godt hus med dej­lig udenoms­plads. Den­gang hav­de John langt hår og skæg, og folk i Ørting kik­ke­de lidt kri­tisk på dem i star­ten – det var jo i hip­pie­ti­den. Men med bør­ne­nes ankomst i 1975 og 1979 fik fami­li­en for alvor fod­fæ­ste i det loka­le. “Vi hav­de også hund, og med sådan en i snor og en bar­ne­vogn er det nemt at fal­de i snak med folk”, siger Joan.
Joan og John flyt­te­de ud til en lands­by med mas­ser af ind­købs­mu­lig­he­der – tre køb­mænd, bager, slag­ter, cykel­hand­ler, bank og fri­sør – og gode for­bin­del­ser til Odder og vide­re til Aar­hus. Hver­ken John eller Joan har arbej­det i Ørting, men i Aar­hus og Odder, Joan i det, man den­gang kald­te bør­ne­forsor­gen og John som maski­n­ar­bej­der.

ADFÆRDSVANSKELIGEUNGER

Joan Fuglsang – var i fle­re år for­mand for ØFUG

Hele Joans arbejds­liv har været kon­cen­tre­ret om at hjæl­pe børn og fami­li­er med van­ske­lig­he­der. Som stor pige i Åbyhøj var hen­des fri­tids­in­ter­es­se atle­tik, hun blev tid­ligt træ­ner for et atle­tik­hold for piger fra 10 – 12 år, og blev glad for at være noget for den alders­grup­pe. Så da hun efter rea­lek­sa­men skul­le væl­ge sin frem­tid, skul­le det have med sto­re børn at gøre. På en uddan­nel­ses­mes­se i Århus hør­te hun om den helt nye uddan­nel­se som bør­ne­forsorgs­pæ­da­gog – og vid­ste, at det skul­le være hen­des vej.
“Men jeg var for ung og måt­te bru­ge et par år på noget for­nuf­tigt for at bli­ve gam­mel nok”. Det for­nuf­ti­ge blev en peri­o­de i for­prak­tik på en insti­tu­tion for sto­re børn med stemp­let “adfærds­van­ske­li­ge” – som oftest børn fra udsat­te og bela­ste­de fami­li­er. Det pas­se­de hen­de godt. “Men jeg var sta­dig­væk for ung til at star­te på uddan­nel­sen, så jeg tog et halvt år på idræts­højsko­len i Søn­der­borg – og det var en af de bed­ste peri­o­der i mit liv.”

DE BØRN KRÆVER NOGET SÆRLIGT
I dis­se tider, hvor alt skal måles og vejes, er det en øjenåb­ner at læse betænk­nin­gen fra 1962 om den uddan­nel­se, der blev Joans. Her skal de stu­de­ren­de lære om livet og ikke bin­des af stram­me læse­pla­ner, for, som der står:

Anbrag­te børn og unges for­tæl­lin­ger viser, at det tog lang tid, før den­ne tan­ke­gang fra 1962 slog igen­nem

Joan gen­nem­før­te uddan­nel­sen og var først pæda­gog på Ung­doms­hjem­met Schepe­lern­hus i Bra­brand, som var for piger fra 14 – 18 år, så afde­lings­le­der på behand­lings­hjem­met Dal­går­den i Skå­de, og ende­lig insti­tu­tions­le­der af Egek­na­sten i Odder, hvor hun også uddan­ne­de sig til fami­lie­te­ra­pe­ut.

DET KRISTNE GRUNDLAG
Efter en årræk­ke på Egek­na­sten føl­te hun sig rustet til at for­mid­le den viden i teo­ri og prak­sis, hun hav­de sam­let op, og de sid­ste man­ge år i hen­des arbejds­liv under­vi­ste hun på Dia­kon­højsko­lens afde­ling for soci­al­pæ­da­go­gik i Aar­hus. Dia­kon­højsko­lens krist­ne grund­lag pas­se­de Joan fint. Hen­des for­æl­dre var ikke kir­ke­gæn­ge­re, men far­mode­ren var. “Søn­dag for­mid­dag i kar­nap­pen sam­men med far­mor, mens vi hør­te gud­stje­ne­ste i radio­en – det var dej­ligt!”

VI VIDSTE IKKE BEDRE
Men hjem­met i Ørting kræ­ve­de også sit, selv om huset var gedi­gent byg­ge­ri. “Der var meget, der skul­le laves, og vi var ikke byg­nings­hånd­vær­ke­re, men vi hav­de mod på at give os i kast med det sto­re hus alli­ge­vel – vi vid­ste jo ikke bed­re,” siger Joan. “Vi tog det stil­le og roligt, alt skul­le ikke være fint og flot fra begyn­del­sen, men da jeg en dag faldt ned ad den smal­le sno­e­de trap­pe med lil­le Mia i lif­ten – så fik vi hur­tigt sat en ny trap­pe op.”
I de før­ste man­ge år var stu­e­e­ta­gen lejet ud, og en del unge par fra Ørting og omegn star­te­de deres fæl­les til­væ­rel­se her. “Hus­lej­en var nog­le få hund­re­de kro­ner om måne­den, og det kun­ne unge men­ne­sker få råd til,” siger Joan.

I SPIDSEN FOR ØFUG

I fle­re år var Joan Fuglsang for­mand for ØFUG

Da piger­ne blev stør­re, gik de til hånd­bold og gym­na­stik, og deres for­æl­dre så til fra bæn­ken – et styk­ke tid, for hur­tigt var der bud efter Joan fra for­e­nin­gens besty­rel­se. I en del år omkring 1990 var Joan for­mand for ØFUG. “Lone Rosen­lund og jeg var et godt mak­ker­par og fik styr på en del ting,” for­tæl­ler Joan. “Vi fik lavet et års­hjul med manu­a­ler til alt, der skul­le ske i løbet af året – hvor­når der skul­le søges pul­je­pen­ge, hvor­når der skul­le være hånd­bold­stæv­ner – hvor John sad ved dom­mer­bor­det – og hvor­dan den sto­re som­mer­fest og lop­pe­mar­ke­det skul­le for­lø­be.”
De hav­de også sær­ligt fokus på at få folk fra Ørting ind i de bevil­li­gen­de idræts­ud­valg i Odder, så byen ikke løb med det hele. Men da piger­ne blev voks­ne, for­svandt begrun­del­sen for at bru­ge så lang tid på ØFUG lidt efter lidt – og huset og haven kræ­ve­de sta­dig­væk sit.

TO LEJLIGHEDEREN FAMILIE
I dag er der stort set ikke et rum i den gam­le sko­le, som John ikke har sat i stand, væg­ge er flyt­tet og lof­ter sæn­ket – men der er sta­dig­væk to lej­lig­he­der i huset, selv om det nu er klas­si­fi­ce­ret som et enfa­mi­lies­hus – og selv om Joan og John er de ene­ste bebo­e­re. “Vores døtre bor langt væk med deres fami­li­er, Mia på Mal­ta og Rik­ke i Sorø, så det er dej­ligt at have god plads til dem, når de alle otte kom­mer hjem.”
Fle­re gan­ge om året er par­ret på Mal­ta for at kun­ne føl­ge med i de stør­ste bør­ne­børns udvik­ling, og Joan er ofte i Sorø for at afla­ste den unge fami­lie med de to yng­ste bør­ne­børn – lan­ge arbejds­ti­der og lang trans­port hol­der de unge for­æl­dre i et stramt greb.

LIGGE HOS NABOEN?

Som med­lem af akti­vi­tets­ud­val­get har Joan arran­ge­ret udflug­ter og fored­rag

Efter at være ble­vet pen­sio­nist fort­sat­te Joan nog­le år som fri­vil­lig inden for Jysk Bør­ne­forsorg, hvor hun kun­ne bru­ge sine orga­ni­sa­to­ri­ske talen­ter i besty­rel­sen for en insti­tu­tion for unge. Hun er sta­dig­væk fri­vil­lig i akti­vi­tets­ud­val­get for Ørting og Fal­ling kir­ker og har været ansvar­lig for en del arran­ge­men­ter og udflug­ter – og hen­des med-fri­vil­li­ge ved, at når Joan er tov­hol­der for noget, er der ingen slin­ger i val­sen – så klap­per det bare!
“Men jeg tæn­ker, jeg stop­per med det, når der nu kom­mer et nyt fæl­les menig­heds­råd for hele Fjord­pa­sto­ra­tet. Jeg tror det bli­ver svært at hol­de fast i et lokalt akti­vi­tets­ud­valg – for hvem skal så sør­ge for kon­tak­ten til menig­heds­rå­det? Der bli­ver nok et tvær­gå­en­de udvalg fra alle seks sog­ne, som tager sig af at arran­ge­re fored­rag, sog­ne­aft­ner og udflug­ter. “
I næsten 50 år har Joan og John været nabo­er til kir­ke­går­den i Ørting. Tæn­ker hun nogen­sin­de på, om hun selv skal lig­ge der? “Jeg tæn­ker på det,” siger hun. “Men når vi er væk, er piger­nes til­knyt­ning til Ørting også væk. Skal vi så tvin­ge dem til at have en grav her, de skal besø­ge?” Men fore­lø­big er Joan sær­de­les meget i live – hun fyld­te kun 70 på sin sene­ste fød­sels­dag.

 

KALENDER

AFLYSNING:
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 3. novem­ber er aflyst på grund af Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne.

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set 29. okt., 05. nov., 12. nov. og 19. nov. på grund af Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58

CORONA-AFLYSNING
MARGRETHS GOBELINER

19. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler histo­ri­ke­ren Rik­ke Agne­te Olsen om gobe­li­ner­ne på Chri­sti­ans­borg, som Dron­nin­gen fik, da hun fyld­te 50 år. Hun var en del af den lil­le grup­pe, som fik ide­en til de far­ve­strå­len­de vær­ker, som for­tæl­ler Dan­marks histo­rie. Bag­ef­ter der der fæl­les kaf­fe­bord – pri­sen for kaf­fe og kage er 25 kr.