Det er en fejring af solhverv, en fejring af Johannes Døberens fødselsdag, og så er det en aften, hvor bålene skal holde hekse og andet farligt væk. Hele tre ting på én gang, som de siger i reklamen for Kinderæg. Man kan også kalde den aften et misk-mask af kristendom, overtro og fejring.
Men for de fleste mennesker er Skt.Hans en aften med grillmad, Drachmanns Midsommervise, bål og børn, der bager snobrød.
DØBERENS HOVED RØG AF
De færreste sender en tanke til Johannes Døberen, hvis bloddryppende hoved blev placeret på et sølvfad og givet som gave til kong Herodes’ steddatter, Salome. Det var hendes belønning for at udføre den erotiske stripdans ”de syv slør”, da Herodes havde fødselsdagsfest. Alle syv slør faldt til jorden under dansen – og som tak kunne hun ønske, hvad hun ville, og det var hovedet. Johannes var en omvandrende prædikant, og det er hans fødselsdag, vi fejrer til Skt.Hans. Det var ham, der døbte Jesus i Jordanfloden. Deraf navnet Johannes Døberen.
ILDEN BESKYTTER MOD ONDE ÅNDER
Bålet skal beskytte mod de onde ånder, som ifølge gammel overtro er særdeles aktive denne aften og nat.
Hekseafbrændingen er en nyere tradition, der kommer fra Tyskland. Det er også her Bloksbjerg ligger. Traditionen er kun godt 100 – 150 år gammel.
Det har altså ikke noget at gøre med de rigtige hekse-afbrændinger, der her i landet kostede mere end 1000 kvinder livet i perioden fra 12. oktober 1617 til 4. april 1693. På den baggrund kan afbrændingen af dukker lavet af halm og tøj synes at være en bizar skik.
I vores område er der fælles bål ved Frysehuset i Ålstrup og på stranden for enden af Strevelshovedvej på Alrø.
(Skt. Hans dag er i morgen – den 24. juni. Men i Danmark har vi tradition for at fejre vores helligdage aftenen før. Præcis som julen – den fejrer vi også aftenen før.
Frem til 1770 var Skt. Hans dag en helligdag – men som med andre fridage, blev den strøget ved den store helligdagsreform).