19 personer deltog tirsdag i den første fællesspisning for + 60’ere i Hallens cafeteria.
Syv af de 19 er frivillige, som har meldt sig til at hente, bringe og spise sammen med dem, der har svært ved selv at komme afsted.
“Vi er otte frivillige, og så har vi tre, vi kan ringe hvis der er behov”, siger Poul Henning Jensen, som er en af initiativtagerne til spisevenner – projektet.
Efter at have spist farsbrød med alt, der hører til – og rigeligt af det hele – fortalte halinspektør Kim Schlosser om det nye fitness, og deltagerne prøvede også maskinerne. De hørte også om pensionist-gymnastikken tirsdag formiddag. Fællesspisningerne er lagt, så der er mulighed for også at få motionen med.
Næste fællesspisning er 20. november. Har du lyst til at være med og have nogle hyggelige timer med god mad, sang og godt selskab, kan du melde dig til ved at kontakte Poul Henning Jensen, tlf. 22 38 36 92 – mail: poul.henning.jensen@jensen.mail.dk – eller Knud Appel, tlf 21253665 – mail: appel.knud@mail.dk
Har du brug for hjælp for at komme til Hallen, tager de to sig også af at kontakte frivillige, så du bliver hentet og kommer hjem igen.
DU KAN NÅ DET ENDNU
Frem til 20. august kan du sætte din underskrift på kravet om at bevare Gylling Skole. Det kan ske med en kuglepen i Gylling Brugsen og hos Min Købmand i Ørting. Men det kan også gøres elektronisk. Gå ind her. 13. august kl 19 havde 508 personer brugt dén metode til at give deres mening til kende. Alle underskrifter – de elektroniske og listerne fra de to dagligvarer forretninger – vil blive overrakt til kommunalpolitikerne. 25. august kl. 19 – 21 har kommunen inviteret til et borgermøde om budgettet. Det finder sted på Park Hotel i Odder. Her kan du også komme med din mening. Læs om forvaltningens forslag om besparelserne ved at lukke skolen her







