KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Ste­nen måt­te ikke for­nær­me nogen, så tek­sten blev yderst kortfattet

Den 15. juni 1921 var der fol­ke­fest i Ørting. En stor sten, som skul­le mar­ke­re gen­for­e­nin­gen, blev afslø­ret. Et udvalg af bebo­e­re  stod for rejs­ning af ste­nen, som blev anbragt på et støbt fun­da­ment på en lil­le skrænt i udkan­ten af præ­s­te­går­dens have. For­an var års­tal­let 1864 plan­tet med blomster.

Som andre for­tids­min­der i områ­det er gen­for­e­nings­ste­nen noget for­pju­sket i dag

I dag står ste­nen noget for­pju­sket ved kan­ten af præ­s­te­gårds­ha­ven. Vejr, vind og tra­fi­kos har sat præg, og inskrip­tio­nen er uty­de­lig. Gen­for­e­nings­ste­nen i Ørting har her 100 år efter fol­ke­af­stem­nin­gen om den dansk-tyske græn­se kendt bed­re dage.

MÅTTE IKKE STØDE
Tek­sten på Ørting-ste­nen meget kort: ”Gen­for­e­nin­gen 1920”. Den måt­te nem­lig ikke stø­de nogen. Det var åben­bart vig­tigt. For i bogen om ”Gen­for­e­nings-min­des­mær­ker­ne” fra 1939, står der under Ørting:
”der (var) i Sog­net diver­ge­ren­de Menin­ger om den nye Stats­græn­se, hvor­for Udval­get bestem­te, at Ind­skrif­ten ale­ne skul­de være: GENFORENINGEN 1920”.
Det har ikke været muligt at fin­de frem til, hvor­dan de ”diver­ge­ren­de menin­ger” viste sig kon­kret, men det har sik­kert været som i resten af  lan­det: Uenig­hed om hvor stor en del af Slesvig, der skul­le ”hjem til Dan­mark”, som det hed.

HØRTE IKKE TIL DANMARK
”Hjem til” er lidt af en over­dri­vel­se. Områ­det hav­de aldrig været dansk. De tre her­tug­døm­mer Slesvig, Hol­sten og Lau­en­borg, var selv­stæn­di­ge områ­der. De hav­de selv­be­stem­mel­se, eget flag m.v. Den dan­ske kon­ge var her­tug, men til­hørs­for­hol­det knyt­te­de sig ale­ne til kon­gen – alt­så ikke til Dan­mark. Og i kølvan­det på den natio­na­le oprørs­bøl­ge, der skyl­le­de ind over Euro­pa midt i 1800-tal­let, ønske­de områ­der­ne også den til­knyt­ning skippet.
I Hol­sten og Lau­en­borg var spro­get tysk – og de var beg­ge med i sam­men­slut­nin­gen ”Det Tyske For­bund”. Hol­sten vil­le have selv­stæn­dig­hed og beva­re den histo­ri­ske til­knyt­ning til Slesvig. I Slesvig var spro­get en blan­ding af dansk og tysk – og tysker­ne i områ­det trak i ret­ning af Hol­sten. Abso­lut ikke mod Danmark.

KOSTEDE KRIGTRE ÅR
Spørgs­må­let om Slesvig Hol­stens til­hørs­for­hold hav­de alle­re­de kostet Dan­mark én krig. Nem­lig tre års kri­gen fra 1848 til 1850. Den brød ud, for­di poli­ti­ker­ne med den før­ste dan­ske grund­lov for­søg­te at ind­lem­me Slesvig i riget – men det gjor­de de tysk­sin­de­de i Slesvig Hol­sten oprør imod. Og de fik hjælp af preusserne.
Efter kri­gen kvær­ne­de uenig­he­der­ne frem og til­ba­ge. Der var fle­re for­søg på at fin­de en løs­ning, der kun­ne til­freds­stil­le både tyske og dan­ske natio­na­le inter­es­ser. Men uden held.

PENNEN PRESSETKONGENS HÅND

Chri­sti­an d. IX måt­te i krig med landsmænd

I 1863 vedt­og dan­ske poli­ti­ke­re den såkald­te mart­skund­gø­rel­se: Hol­sten kun­ne helt afskri­ves – til gen­gæld skul­le Slesvig knyt­tes end­nu tæt­te­re til Dan­mark. Så var fan­den løs – Det Tyske For­bund kræ­ve­de kund­gø­rel­sen taget af bor­det straks. Dan­sker­ne sva­re­de igen – for­bun­det skul­le ikke blan­de sig i for­hol­de­ne i Slesvig. Og i novem­ber under­skrev kon­gen, der nu hed Chri­sti­an d. 9. novem­ber­for­fat­nin­gen, der fulg­te kund­gø­rel­sen. Det var mod hans vil­je. Han kom fra Slesvig – Hol­sten og var hen­tet til lan­det, for­di Fre­de­rik d. 7. ikke hav­de arvin­ger. Han vil­le beva­re beg­ge her­tug­døm­mer, men pen­nen blev pres­set ind i hans hånd, så han skrev under.

NEDERLAGET I 1864
Tysker­ne kræ­ve­de for­fat­nin­gen taget af bor­det, og det skul­le gå hur­tigt. Da det ikke ske­te, ryk­ke­de Bis­marcks hær ind i Hol­sten og tog del­sta­ten. Og trus­len var klar: Smid den så væk – eller vi ryk­ker ind og tager Slesvig. Den dan­ske rege­ring afvi­ste sta­dig – og 1. febru­ar 1864 ryk­ke­de Preus­sens og Østrigs mili­tær så ind i Slesvig. 18. april var det slut. 10.000 dan­ske sol­da­ter kun­ne intet stil­le op mod en hær på 30.000.

Niels Simon­sens male­ri af til­ba­ge­to­get fra Dan­ne­vir­ke den 6. febru­ar 1864.

Ved freds­for­hand­lin­ger­ne i Lon­don blev Dan­mark til­budt halv­de­len af Slesvig – d.v.s. det områ­de, vi nu ken­der som Søn­derjyl­land. Tysker­ne vil­le have græn­sen truk­ket ved Åben­rå på den ene side og Tøn­der på den anden. Men dan­sker­ne vil­le have græn­sen ved flo­den Sli­en, så Dan­ne­vir­ke sta­dig vil­le være på dan­ske hæn­der. Der kun­ne ikke ska­bes enig­hed. Og en kortva­rig krig brød ud igen i juni 1864. Efter end­nu et dansk neder­lag, blev freds­for­hand­lin­ger nu ført ale­ne mel­lem Preus­sen, Østrig og Dan­mark – og så blev græn­sen flyt­tet helt op til Kongeåen.

I TYSK TJENESTE
De dansk-sin­de­de i Slesvig gik nu en træls tid i møde. Gan­ske vist hav­de tysker­ne i 1866 lovet dem ret til en fol­ke­af­stem­ning i de nord­li­ge distrik­ter – Dan­mark eller Tys­kland. Men der ske­te ikke noget, og i 1878 ophæ­ve­de kans­ler Bis­marck den­ne ret.

I Min­de­par­ken i Århus fin­des det sto­re monu­ment for dan­ske­re, der blev dræbt i 1. verdenskrig

Det dan­ske sprog blev for­vist fra sko­ler­ne, og 24 dan­ske san­ge blev for­budt. For tysker­ne så ikke lyst på, at dan­sker­ne altid sang, når de mød­tes. Det blev kaldt ”det far­lig­ste agi­ta­tions­mid­del dan­sker­ne ejer”.
”Det haver så nyli­gen reg­net”, som også var popu­lær under den tyske besæt­tel­se, blev de dansk­sin­de­de slesvi­gers kampsang.
Men vær­st for dan­sker­ne var den tyske mili­tærtje­ne­ste. Under 1. ver­denskrig blev godt 30.000 dansk­sin­de­de sendt i krig på tysk side. 6000 af dem kom aldrig tilbage.

FOLKEAFSTEMNING OM GRÆNSEN

Valg­pla­ka­ter­ne fik ikke for lidt

Før­ste ver­denskrig slut­te­de 11. novem­ber 1918, og den 18. novem­ber holdt H.P.Hanssen en tale fra bal­ko­nen på Fol­ke­hjem i Åben­rå for en stor fol­ke­mæng­de. Han kræ­ve­de, at den nye græn­se mel­lem Dan­mark og Tys­kland skul­le fin­des ved en fol­ke­af­stem­ning i hele Slesvig. H.P. Hans­sen var poli­ti­ker og orga­ni­sa­tor af den dan­ske bevæ­gel­se i det, vi nu kal­der Søn­derjyl­land, og han udgav også den dan­ske avis Heim­dal i Åbenrå.
Da Ver­sail­les-trak­ta­ten, som var den freds­af­ta­le Tys­kland blev pålagt, var under­skre­vet i 1919, blev det bestemt, at græn­sen mel­lem Dan­mark og Tys­kland skul­le afgø­res af en fol­ke­af­stem­ning – som H.P.Hanssen hav­de ønsket.
Slesvig blev ind­delt i tre zoner – en nord, en mel­lem og en syd-zone. Og 10. febru­ar for 100 år siden stem­te 75 pro­cent af væl­ger­ne i Nord­s­lesvig – det vi i dag ken­der som Søn­derjyl­land – for at høre til Dan­mark. 24.marts stem­te de i mel­lem-zonen, hvor Flens­borg lig­ger. Her blev resul­ta­tet næsten omvendt. Klart fler­tal for at høre til Tys­kland. Der­for blev afstem­nin­gen i Sydzo­nen blev opgivet.

VI VIL HAVE HELE SLESVIG!”
Efter afstem­nin­ger­ne i de to zoner var det klart, at Flens­borg var tabt. Det var den­gang den næst­stør­ste by i Dan­mark, som der lidt fejl­ag­tigt blev sagt – og det var en stor indu­stri- og havneby. 
Kon­gen – Chri­sti­an d. X – hav­de meget svært ved at accep­te­re det tab og i det hele taget afstem­nin­gen. Han ønske­de hele Slesvig som en del af Dan­mark. Det sam­me men­te Det Kon­ser­va­ti­ve Fol­ke­par­ti, Ven­stre og frem­træ­den­de erhvervs­folk. De men­te, man skul­le gen­nemtvin­ge en syd­li­ge­re græn­se, så en stør­re del af områ­det blev dansk. Men rege­rin­gen med den radi­ka­le stats­mi­ni­ster Zah­le vil­le respek­te­re afstem­nin­gen, og hav­de opbak­ning fra socialdemokraterne..
Hvis ønsket om at gøre hele Slesvig – og ikke mindst Flens­borg – til en del af Dan­mark, måt­te Zah­les rege­ring væk.

H.N.Andersen sam­men med kon­gen og dron­nin­gen i Nakskov

I TV-seri­en Fre­de­rik d. IX dra­ma­ti­se­res den såkald­te påske­kri­se, hvor kon­gen afske­di­ge­de rege­rin­gen. For­ud ser man Chri­sti­an d. X spad­se­re i par­ken sam­men med ØK’s stif­ter, H.N.Andersen, som stærkt opfor­dre­de kon­gen til at afske­di­ge rege­rin­gen – og i lom­men hav­de han end­da en liste med ”udmær­ke­de mini­ster­kan­di­da­ter”. Kon­gen fulg­te hans råd og afske­di­ge­de rege­rin­gen. Det udlø­ste ”påske­kri­sen”, som var tæt på at gøre Dan­mark til en republik.
Men græn­sen mel­lem Dan­mark og Tys­kland optog sin­de­ne over hele lan­det. Alt­så også i vores landsog­ne, hvor ”diver­ge­ren­de menin­ger om den nye stats­græn­se” betød, at kun den meget kor­te tekst – ”Gen­for­e­nin­gen 1920” – blev hug­get ind på en sten.

H.N.ANDERSEN OG ÅKÆR
Man skal i den for­bin­del­se ikke glem­me, at Ven­stre vil­le have gen­nemt­vun­get en syd­li­ge­re græn­se, og par­ti­et hav­de godt fat her omkring. Og hel­ler ikke glem­me, at erhvervs­man­den H.N. Ander­sens svi­ger­søn var arving til Åkær, der den­gang var områ­dets stør­ste arbejds­plads og en lands­by for sig selv.
Så i landsog­net Ørting skul­le man ikke stø­de nogen. Der­for blev tek­sten på ste­nen på Bils­bæ­kvej yderst kort­fat­tet: Gen­for­e­nin­gen 1920.

Artik­len byg­ger på:
Bogen Gen­for­e­nings­min­de­mær­ker­nes historie
dan​marks​hi​sto​ri​en​.dk
bogen Gen­for­e­nin­gen, 100 Danmarkshistorier
bogen De dan­ske søn­derjy­ders første­mand, H.P. Hanssen
bogen Da Søn­derjyl­land blev delt

 

 

 

 

KALENDER

MIN KØBMANDBORGERMØDE

Tors­dag d. 04. april kl. 19 er der igen bor­ger­mø­de om mulig­he­der­ne for at få en ny dag­lig­va­re­bu­tik i Ørting. Det er i Fal­ling Forsamlingshus.

MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 11. april kl. 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også

LOPPEMARKEDHALLEN

Lør­dag d. 13. april vil fri­vil­li­ge ind­sam­le lop­per over hele områ­det til salg på Lop­pe­mar­ke­det i Ørting Hal­len 14. april kl. 12 – kl.15. Beg­ge dage er der brug for fle­re hjælpere. 

SPISEVENNER

På menu­en er fiske­filet med kar­to­f­ler, per­sil­lesovs og dam­pe­de grønt­sa­ger, når Spi­se­ven­ner mødes igen 16. april kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

GENERALFORSAMLING

Lokal­hi­sto­risk arkiv for Gyl­ling og Omegn hol­der gene­ral­for­sam­ling 22. april kl. 19 i arki­vets loka­ler på skolen. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter solgt. Men 1. juni hol­der Ørting Hal­lens Ven­ner og Land­bo Ung­dom halbal.