KORT NYT

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting. 

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø. 

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på. 

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet. 

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

AFLYSNINGER RAMMER ÆLDRE MENNESKER

Dan­ske Seni­o­rer afly­ser gene­ral­for­sam­lin­gen 10. janu­ar, men håber at kun­ne hol­de den 14. marts kl. 13.30. For­e­nin­gen kan dog glæ­de sig over, at 50 ældre nåe­de at del­ta­ge i jule­mid­da­gen med mad fra Sko­v­bak­ken, før alt luk­ke­de ned. Tors­dags­klub­ben begyn­der først igen 20. janu­ar. Spi­se­ven­ner håber dog at kun­ne sam­le ældre men­ne­sker i Ørting Hal­lens Café d. 18. janu­ar kl. 12. Bli­ver restrik­tio­ner­ne ikke stram­met yder­li­ge­re, lever Cafe­en op til kravene. 

Cor­o­na-aflys­ning

Der bli­ver ingen jule­kon­cert i Fal­ling Kir­ke 14. decem­ber. Menig­heds­rå­det har beslut­tet, at kon­cer­ten med Odder Voi­ces ikke skal gen­nem­fø­res på grund af risi­ko­en for smit­te med Cor­o­­na-virus – eller en af Covid 19’s efter­hån­den man­ge vari­an­ter. End­nu er der ingen mel­din­ger om jule­g­ud­stje­ne­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tets kirker. 

TRE FRA VORES OMRÅDE VALGT

Den nye kom­mu­nal­be­sty­rel­se får tre med­lem­mer fra vores område. 

Det er Katja Ive­sø fra Gyl­ling valgt for de radi­ka­le, Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling – valgt for de kon­ser­va­ti­ve og Lene Aagaard fra Ørting – valgt for Venstre. 

Det var meget tæt på, at også Jan Kjær­s­gaard fra Ørting var ble­vet valgt. Hav­de han fået 10 mere end de 147 per­son­li­ge stem­mer, han fik, var han også ble­vet valgt. 

Stem­me­pro­cen­ter­ne svin­ge­de en del i områ­det. På Alrø valg­te 88,8 pro­cent af væl­ger­ne at stem­me, i Ørting-Fal­ling var det 74,3 pro­cent og Gyl­ling kun 68,7 procent. 

FØRSTE CORONA-AFLYSNING

Lone Vitus og Søren Kvist på Brand­by­ge­gaard afly­ser årets jule­mar­ked med den begrun­del­se, at “intet tyder på, at det er en god idé at brin­ge man­ge men­ne­sker sam­men inden­dørs de kom­men­de måneder”. 

Der er man­ge timers for­be­re­del­se i at få det sto­re mar­ked i træla­den til­ret­telagt. Og det kan være spildt, hvis tal­le­ne for antal­let af smit­te­de og hospi­tal­s­ind­lag­te fort­sæt­ter med at sti­ge. Der­for væl­ger de at afly­se alle­re­de nu. 

Pen­sio­ni­st­for­e­ning fyl­der 70 år

Den begynd­te som Gyl­ling Alder­s­ren­te­for­e­ning – nu hed­der den Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning. Og på ons­dag har den eksi­ste­ret i 70 år. Det vil to dage efter bli­ve fejret i For­sam­lings­hu­set med fore­lø­big 60 del­ta­ge­re. Det vil ske med sang, musik, mad og drik­ke – men også med et lil­le fored­rag om for­e­nin­gens histo­rie. Den kan ellers være svær at styk­ke sam­men, for som det gæl­der for man­ge for­e­nin­ger, er også Alder­s­for­e­nin­gens refe­ra­ter m.v. for de før­ste otte år for­s­vun­det. Det var før vi fik lokalarkiverne. 

Spi­se­ven­ner mødes igen

San­ge fra Højsko­­le-sang­­bo­­gen, hyg­ge­ligt samvær og god mad. Det er pro­gram­punk­ter­ne, når Spi­se­ven­ner mødes. Og det gør de igen efter en læn­ge­re Cor­o­­na-pau­­se 21. sep­tem­ber kl. 12. i For­sam­lings­hu­set i Fal­ling, hvor Git­te Dine­sen står for maden, som koster 70 kr. 

Spi­se­ven­ner et til­bud til alle over 60 år i Ørting-Fal­ling områ­det. Og 31 har alle­re­de meldt sig til at være med. Men der er plads til fle­re. Fri­vil­li­ge hen­ter og brin­ger, hvis del­ta­ger­ne ikke har køre­lej­lig­hed. Lige nu mang­ler fire hjæl­pe­re. Har du lyst til at tage en tørn, kan du rin­ge til Poul Hen­ning: 22383692. 

Fire lands­by­mø­der om udviklingsplan

Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling Sog­ne ønsker at høre bor­ger­nes mening om udvik­lings­pla­nen for vores områ­de, og at få input fra bor­ger­ne om de pro­ble­mer og mulig­he­der, som de mener, at Lokal­rå­det skal arbej­de vide­re med. Der­for vil der bli­ve holdt fire møder – et for hver lands­by.Ons­dag den 15. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ålstrup i Fryse­hu­set. Ons­dag den 22. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Amstrup i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Ons­dag den 29. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Fal­ling i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Og ons­dag den 6. okto­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ørting i Sog­ne­hu­set.Udvik­lings­pla­nen lig­ger under “Lokal­råd og for­e­nin­ger” her på Lokalposten. 

Bør­ne­ha­ven åbner igen

Bør­ne­ha­ven på Hav­re­væn­get i Ørting er ble­vet shin­et op og åbner igen. Men kun mid­ler­ti­digt i et par måne­der. Og ikke for børn i Ørting. Men for børn i Odder, som skal trans­por­te­res med bus. For i Odder mang­ler plad­ser. DOMI Bolig har pla­ner om at byg­ge 16 leje­bo­li­ger på Hav­re­væn­get, så bør­ne­ha­ven og de to gam­le seni­o­r­bo­li­gerskal pæres ned. 

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

Som­mer­re­stau­rant er tæt på udsolgt

De har valgt, at kun 30 men­ne­sker kan spi­se på Brand­by­ge­gaards som­mer­re­stau­rant de 15 afte­ner i juli, den er åben. Og 10 afte­ner er alle­re­de udsolgt. Så man­ge loka­le og uden­bys gæster vil spi­se, hvor 95 pro­cent af både maden og drik­ke­va­rer­ne er lavet af går­dens egne øko­lo­gi­ske pro­duk­ter – og med fæl­les hjælp dyr­ket på mar­ker og i driv­hus af kok­ken og hen­de, der ser­ve­rer. Der er sta­dig få bil­let­ter til fem afte­ner. De skal bestil­les på Odder­net­tet (https://​www​.odder​bil​let​ten​.dk/​a​r​r​a​n​g​e​m​e​n​t​er/) Der kan du også læse om maden, du har i ven­te. Men sagt med det sam­me – til­hø­rer du den del af men­ne­ske­he­den, der abso­lut skal have kød, må du fin­de et andet sted. 

Ste­nen måt­te ikke for­nær­me nogen, så tek­sten blev yderst kortfattet

Den 15. juni 1921 var der fol­ke­fest i Ørting. En stor sten, som skul­le mar­ke­re gen­for­e­nin­gen, blev afslø­ret. Et udvalg af bebo­e­re  stod for rejs­ning af ste­nen, som blev anbragt på et støbt fun­da­ment på en lil­le skrænt i udkan­ten af præ­s­te­går­dens have. For­an var års­tal­let 1864 plan­tet med blomster.

Som andre for­tids­min­der i områ­det er gen­for­e­nings­ste­nen noget for­pju­sket i dag

I dag står ste­nen noget for­pju­sket ved kan­ten af præ­s­te­gårds­ha­ven. Vejr, vind og tra­fi­kos har sat præg, og inskrip­tio­nen er uty­de­lig. Gen­for­e­nings­ste­nen i Ørting har her 100 år efter fol­ke­af­stem­nin­gen om den dansk-tyske græn­se kendt bed­re dage.

MÅTTE IKKE STØDE
Tek­sten på Ørting-ste­nen meget kort: ”Gen­for­e­nin­gen 1920”. Den måt­te nem­lig ikke stø­de nogen. Det var åben­bart vig­tigt. For i bogen om ”Gen­for­e­nings-min­des­mær­ker­ne” fra 1939, står der under Ørting:
”der (var) i Sog­net diver­ge­ren­de Menin­ger om den nye Stats­græn­se, hvor­for Udval­get bestem­te, at Ind­skrif­ten ale­ne skul­de være: GENFORENINGEN 1920”.
Det har ikke været muligt at fin­de frem til, hvor­dan de ”diver­ge­ren­de menin­ger” viste sig kon­kret, men det har sik­kert været som i resten af  lan­det: Uenig­hed om hvor stor en del af Slesvig, der skul­le ”hjem til Dan­mark”, som det hed.

HØRTE IKKE TIL DANMARK
”Hjem til” er lidt af en over­dri­vel­se. Områ­det hav­de aldrig været dansk. De tre her­tug­døm­mer Slesvig, Hol­sten og Lau­en­borg, var selv­stæn­di­ge områ­der. De hav­de selv­be­stem­mel­se, eget flag m.v. Den dan­ske kon­ge var her­tug, men til­hørs­for­hol­det knyt­te­de sig ale­ne til kon­gen – alt­så ikke til Dan­mark. Og i kølvan­det på den natio­na­le oprørs­bøl­ge, der skyl­le­de ind over Euro­pa midt i 1800-tal­let, ønske­de områ­der­ne også den til­knyt­ning skippet.
I Hol­sten og Lau­en­borg var spro­get tysk – og de var beg­ge med i sam­men­slut­nin­gen ”Det Tyske For­bund”. Hol­sten vil­le have selv­stæn­dig­hed og beva­re den histo­ri­ske til­knyt­ning til Slesvig. I Slesvig var spro­get en blan­ding af dansk og tysk – og tysker­ne i områ­det trak i ret­ning af Hol­sten. Abso­lut ikke mod Danmark.

KOSTEDE KRIGTRE ÅR
Spørgs­må­let om Slesvig Hol­stens til­hørs­for­hold hav­de alle­re­de kostet Dan­mark én krig. Nem­lig tre års kri­gen fra 1848 til 1850. Den brød ud, for­di poli­ti­ker­ne med den før­ste dan­ske grund­lov for­søg­te at ind­lem­me Slesvig i riget – men det gjor­de de tysk­sin­de­de i Slesvig Hol­sten oprør imod. Og de fik hjælp af preusserne.
Efter kri­gen kvær­ne­de uenig­he­der­ne frem og til­ba­ge. Der var fle­re for­søg på at fin­de en løs­ning, der kun­ne til­freds­stil­le både tyske og dan­ske natio­na­le inter­es­ser. Men uden held.

PENNEN PRESSETKONGENS HÅND

Chri­sti­an d. IX måt­te i krig med landsmænd

I 1863 vedt­og dan­ske poli­ti­ke­re den såkald­te mart­skund­gø­rel­se: Hol­sten kun­ne helt afskri­ves – til gen­gæld skul­le Slesvig knyt­tes end­nu tæt­te­re til Dan­mark. Så var fan­den løs – Det Tyske For­bund kræ­ve­de kund­gø­rel­sen taget af bor­det straks. Dan­sker­ne sva­re­de igen – for­bun­det skul­le ikke blan­de sig i for­hol­de­ne i Slesvig. Og i novem­ber under­skrev kon­gen, der nu hed Chri­sti­an d. 9. novem­ber­for­fat­nin­gen, der fulg­te kund­gø­rel­sen. Det var mod hans vil­je. Han kom fra Slesvig – Hol­sten og var hen­tet til lan­det, for­di Fre­de­rik d. 7. ikke hav­de arvin­ger. Han vil­le beva­re beg­ge her­tug­døm­mer, men pen­nen blev pres­set ind i hans hånd, så han skrev under.

NEDERLAGET I 1864
Tysker­ne kræ­ve­de for­fat­nin­gen taget af bor­det, og det skul­le gå hur­tigt. Da det ikke ske­te, ryk­ke­de Bis­marcks hær ind i Hol­sten og tog del­sta­ten. Og trus­len var klar: Smid den så væk – eller vi ryk­ker ind og tager Slesvig. Den dan­ske rege­ring afvi­ste sta­dig – og 1. febru­ar 1864 ryk­ke­de Preus­sens og Østrigs mili­tær så ind i Slesvig. 18. april var det slut. 10.000 dan­ske sol­da­ter kun­ne intet stil­le op mod en hær på 30.000.

Niels Simon­sens male­ri af til­ba­ge­to­get fra Dan­ne­vir­ke den 6. febru­ar 1864.

Ved freds­for­hand­lin­ger­ne i Lon­don blev Dan­mark til­budt halv­de­len af Slesvig – d.v.s. det områ­de, vi nu ken­der som Søn­derjyl­land. Tysker­ne vil­le have græn­sen truk­ket ved Åben­rå på den ene side og Tøn­der på den anden. Men dan­sker­ne vil­le have græn­sen ved flo­den Sli­en, så Dan­ne­vir­ke sta­dig vil­le være på dan­ske hæn­der. Der kun­ne ikke ska­bes enig­hed. Og en kortva­rig krig brød ud igen i juni 1864. Efter end­nu et dansk neder­lag, blev freds­for­hand­lin­ger nu ført ale­ne mel­lem Preus­sen, Østrig og Dan­mark – og så blev græn­sen flyt­tet helt op til Kongeåen.

I TYSK TJENESTE
De dansk-sin­de­de i Slesvig gik nu en træls tid i møde. Gan­ske vist hav­de tysker­ne i 1866 lovet dem ret til en fol­ke­af­stem­ning i de nord­li­ge distrik­ter – Dan­mark eller Tys­kland. Men der ske­te ikke noget, og i 1878 ophæ­ve­de kans­ler Bis­marck den­ne ret.

I Min­de­par­ken i Århus fin­des det sto­re monu­ment for dan­ske­re, der blev dræbt i 1. verdenskrig

Det dan­ske sprog blev for­vist fra sko­ler­ne, og 24 dan­ske san­ge blev for­budt. For tysker­ne så ikke lyst på, at dan­sker­ne altid sang, når de mød­tes. Det blev kaldt ”det far­lig­ste agi­ta­tions­mid­del dan­sker­ne ejer”.
”Det haver så nyli­gen reg­net”, som også var popu­lær under den tyske besæt­tel­se, blev de dansk­sin­de­de slesvi­gers kampsang.
Men vær­st for dan­sker­ne var den tyske mili­tærtje­ne­ste. Under 1. ver­denskrig blev godt 30.000 dansk­sin­de­de sendt i krig på tysk side. 6000 af dem kom aldrig tilbage.

FOLKEAFSTEMNING OM GRÆNSEN

Valg­pla­ka­ter­ne fik ikke for lidt

Før­ste ver­denskrig slut­te­de 11. novem­ber 1918, og den 18. novem­ber holdt H.P.Hanssen en tale fra bal­ko­nen på Fol­ke­hjem i Åben­rå for en stor fol­ke­mæng­de. Han kræ­ve­de, at den nye græn­se mel­lem Dan­mark og Tys­kland skul­le fin­des ved en fol­ke­af­stem­ning i hele Slesvig. H.P. Hans­sen var poli­ti­ker og orga­ni­sa­tor af den dan­ske bevæ­gel­se i det, vi nu kal­der Søn­derjyl­land, og han udgav også den dan­ske avis Heim­dal i Åbenrå.
Da Ver­sail­les-trak­ta­ten, som var den freds­af­ta­le Tys­kland blev pålagt, var under­skre­vet i 1919, blev det bestemt, at græn­sen mel­lem Dan­mark og Tys­kland skul­le afgø­res af en fol­ke­af­stem­ning – som H.P.Hanssen hav­de ønsket.
Slesvig blev ind­delt i tre zoner – en nord, en mel­lem og en syd-zone. Og 10. febru­ar for 100 år siden stem­te 75 pro­cent af væl­ger­ne i Nord­s­lesvig – det vi i dag ken­der som Søn­derjyl­land – for at høre til Dan­mark. 24.marts stem­te de i mel­lem-zonen, hvor Flens­borg lig­ger. Her blev resul­ta­tet næsten omvendt. Klart fler­tal for at høre til Tys­kland. Der­for blev afstem­nin­gen i Sydzo­nen blev opgivet.

VI VIL HAVE HELE SLESVIG!”
Efter afstem­nin­ger­ne i de to zoner var det klart, at Flens­borg var tabt. Det var den­gang den næst­stør­ste by i Dan­mark, som der lidt fejl­ag­tigt blev sagt – og det var en stor indu­stri- og havneby. 
Kon­gen – Chri­sti­an d. X – hav­de meget svært ved at accep­te­re det tab og i det hele taget afstem­nin­gen. Han ønske­de hele Slesvig som en del af Dan­mark. Det sam­me men­te Det Kon­ser­va­ti­ve Fol­ke­par­ti, Ven­stre og frem­træ­den­de erhvervs­folk. De men­te, man skul­le gen­nemtvin­ge en syd­li­ge­re græn­se, så en stør­re del af områ­det blev dansk. Men rege­rin­gen med den radi­ka­le stats­mi­ni­ster Zah­le vil­le respek­te­re afstem­nin­gen, og hav­de opbak­ning fra socialdemokraterne..
Hvis ønsket om at gøre hele Slesvig – og ikke mindst Flens­borg – til en del af Dan­mark, måt­te Zah­les rege­ring væk.

H.N.Andersen sam­men med kon­gen og dron­nin­gen i Nakskov

I TV-seri­en Fre­de­rik d. IX dra­ma­ti­se­res den såkald­te påske­kri­se, hvor kon­gen afske­di­ge­de rege­rin­gen. For­ud ser man Chri­sti­an d. X spad­se­re i par­ken sam­men med ØK’s stif­ter, H.N.Andersen, som stærkt opfor­dre­de kon­gen til at afske­di­ge rege­rin­gen – og i lom­men hav­de han end­da en liste med ”udmær­ke­de mini­ster­kan­di­da­ter”. Kon­gen fulg­te hans råd og afske­di­ge­de rege­rin­gen. Det udlø­ste ”påske­kri­sen”, som var tæt på at gøre Dan­mark til en republik.
Men græn­sen mel­lem Dan­mark og Tys­kland optog sin­de­ne over hele lan­det. Alt­så også i vores landsog­ne, hvor ”diver­ge­ren­de menin­ger om den nye stats­græn­se” betød, at kun den meget kor­te tekst – ”Gen­for­e­nin­gen 1920” – blev hug­get ind på en sten.

H.N.ANDERSEN OG ÅKÆR
Man skal i den for­bin­del­se ikke glem­me, at Ven­stre vil­le have gen­nemt­vun­get en syd­li­ge­re græn­se, og par­ti­et hav­de godt fat her omkring. Og hel­ler ikke glem­me, at erhvervs­man­den H.N. Ander­sens svi­ger­søn var arving til Åkær, der den­gang var områ­dets stør­ste arbejds­plads og en lands­by for sig selv.
Så i landsog­net Ørting skul­le man ikke stø­de nogen. Der­for blev tek­sten på ste­nen på Bils­bæ­kvej yderst kort­fat­tet: Gen­for­e­nin­gen 1920.

Artik­len byg­ger på:
Bogen Gen­for­e­nings­min­de­mær­ker­nes historie
dan​marks​hi​sto​ri​en​.dk
bogen Gen­for­e­nin­gen, 100 Danmarkshistorier
bogen De dan­ske søn­derjy­ders første­mand, H.P. Hanssen
bogen Da Søn­derjyl­land blev delt

 

 

 

 

KALENDER

PROGRAMMER:

Pro­gram­mer­ne for akti­vi­te­ter­ne i Dan­ske Seni­o­rer og i Tors­dags­klub­ben er nu lagt ind under “Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Se et væld af akti­vi­te­ter som fored­rag, kort­spil, hyg­ge, fæl­les­spis­nin­ger og udflugter. 

FOREDRAGSOGNEHUSET
12. sep­tem­ber kl. 13.30 hol­der Peter Roland Lar­sen fored­rag for Dan­ske Seni­o­rer – Fra Nar­høj til Kon­ge­vej. Bag­ef­ter kaf­fe og ban­ko. Hvis du er +60 år, kan du bli­ve med­lem af for­e­nin­gen for 110 kr./år. Så mød bare op og hør mere om alle aktiviteterne.

SPISEVENNER

Spi­se­ven­ner begyn­der en ny sæson 20. sep­tem­ber. Det er sta­dig i Ørting Hal­lens Café kl. 12. Det er for alle + 60. Husk til­mel­ding sene­st 16. sep­tem­ber kl. 12 til Poul Hen­ning (22 38 36 92) eller Knud (21 25 36 65). Du kan også kon­tak­te dem, hvis du har brug for hjælp til at kom­me til Hallen. 


MORGENSANG OG KAFFE
13. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i kir­ken og bag­ef­ter kaf­fe i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej.