KORT NYT

Menig­heds­rå­det er dørvogtere

Hvis du er vant til at gå i kir­ke jule­af­ten, så skal du hjem­me­fra i god tid, hvis du ikke vil risi­ke­re at bli­ve afvist i døren. Her står et med­lem af menig­heds­rå­det og age­rer dør­vog­ter. D.v.s. luk­ker de hel­di­ge ind og afvi­ser de uhel­di­ge. På grund af afstands–  og kva­drat­me­ter­krav må antal­let af kir­ke­gæn­ge­re jule­af­ten reduceres. 

De to præ­ster i Fjord­pa­sto­ra­tet har beslut­tet at hol­de en gud­stje­ne­ste i alle seks kir­ker den 24. dec. I Ørting er det alle­re­de kl 13. på Alrø kl. 14.30 og i Fal­ling kl. 16. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Pla­der for de smadre­de vinduer

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vinduer. 

Lor­te Corona”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafeteria. 

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned. 

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude. 

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sogne. 

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for 

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbejdet. 

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Falling. 

Ste­nen måt­te ikke for­nær­me nogen, så tek­sten blev yderst kortfattet

Den 15. juni 1921 var der fol­ke­fest i Ørting. En stor sten, som skul­le mar­ke­re gen­for­e­nin­gen, blev afslø­ret. Et udvalg af bebo­e­re  stod for rejs­ning af ste­nen, som blev anbragt på et støbt fun­da­ment på en lil­le skrænt i udkan­ten af præ­s­te­går­dens have. For­an var års­tal­let 1864 plan­tet med blomster.

Som andre for­tids­min­der i områ­det er gen­for­e­nings­ste­nen noget for­pju­sket i dag

I dag står ste­nen noget for­pju­sket ved kan­ten af præ­s­te­gårds­ha­ven. Vejr, vind og tra­fi­kos har sat præg, og inskrip­tio­nen er uty­de­lig. Gen­for­e­nings­ste­nen i Ørting har her 100 år efter fol­ke­af­stem­nin­gen om den dansk-tyske græn­se kendt bed­re dage.

MÅTTE IKKE STØDE
Tek­sten på Ørting-ste­nen meget kort: ”Gen­for­e­nin­gen 1920”. Den måt­te nem­lig ikke stø­de nogen. Det var åben­bart vig­tigt. For i bogen om ”Gen­for­e­nings-min­des­mær­ker­ne” fra 1939, står der under Ørting:
”der (var) i Sog­net diver­ge­ren­de Menin­ger om den nye Stats­græn­se, hvor­for Udval­get bestem­te, at Ind­skrif­ten ale­ne skul­de være: GENFORENINGEN 1920”.
Det har ikke været muligt at fin­de frem til, hvor­dan de ”diver­ge­ren­de menin­ger” viste sig kon­kret, men det har sik­kert været som i resten af  lan­det: Uenig­hed om hvor stor en del af Slesvig, der skul­le ”hjem til Dan­mark”, som det hed.

HØRTE IKKE TIL DANMARK
”Hjem til” er lidt af en over­dri­vel­se. Områ­det hav­de aldrig været dansk. De tre her­tug­døm­mer Slesvig, Hol­sten og Lau­en­borg, var selv­stæn­di­ge områ­der. De hav­de selv­be­stem­mel­se, eget flag m.v. Den dan­ske kon­ge var her­tug, men til­hørs­for­hol­det knyt­te­de sig ale­ne til kon­gen – alt­så ikke til Dan­mark. Og i kølvan­det på den natio­na­le oprørs­bøl­ge, der skyl­le­de ind over Euro­pa midt i 1800-tal­let, ønske­de områ­der­ne også den til­knyt­ning skippet.
I Hol­sten og Lau­en­borg var spro­get tysk – og de var beg­ge med i sam­men­slut­nin­gen ”Det Tyske For­bund”. Hol­sten vil­le have selv­stæn­dig­hed og beva­re den histo­ri­ske til­knyt­ning til Slesvig. I Slesvig var spro­get en blan­ding af dansk og tysk – og tysker­ne i områ­det trak i ret­ning af Hol­sten. Abso­lut ikke mod Danmark.

KOSTEDE KRIGTRE ÅR
Spørgs­må­let om Slesvig Hol­stens til­hørs­for­hold hav­de alle­re­de kostet Dan­mark én krig. Nem­lig tre års kri­gen fra 1848 til 1850. Den brød ud, for­di poli­ti­ker­ne med den før­ste dan­ske grund­lov for­søg­te at ind­lem­me Slesvig i riget – men det gjor­de de tysk­sin­de­de i Slesvig Hol­sten oprør imod. Og de fik hjælp af preusserne.
Efter kri­gen kvær­ne­de uenig­he­der­ne frem og til­ba­ge. Der var fle­re for­søg på at fin­de en løs­ning, der kun­ne til­freds­stil­le både tyske og dan­ske natio­na­le inter­es­ser. Men uden held.

PENNEN PRESSETKONGENS HÅND

Chri­sti­an d. IX måt­te i krig med landsmænd

I 1863 vedt­og dan­ske poli­ti­ke­re den såkald­te mart­skund­gø­rel­se: Hol­sten kun­ne helt afskri­ves – til gen­gæld skul­le Slesvig knyt­tes end­nu tæt­te­re til Dan­mark. Så var fan­den løs – Det Tyske For­bund kræ­ve­de kund­gø­rel­sen taget af bor­det straks. Dan­sker­ne sva­re­de igen – for­bun­det skul­le ikke blan­de sig i for­hol­de­ne i Slesvig. Og i novem­ber under­skrev kon­gen, der nu hed Chri­sti­an d. 9. novem­ber­for­fat­nin­gen, der fulg­te kund­gø­rel­sen. Det var mod hans vil­je. Han kom fra Slesvig – Hol­sten og var hen­tet til lan­det, for­di Fre­de­rik d. 7. ikke hav­de arvin­ger. Han vil­le beva­re beg­ge her­tug­døm­mer, men pen­nen blev pres­set ind i hans hånd, så han skrev under.

NEDERLAGET I 1864
Tysker­ne kræ­ve­de for­fat­nin­gen taget af bor­det, og det skul­le gå hur­tigt. Da det ikke ske­te, ryk­ke­de Bis­marcks hær ind i Hol­sten og tog del­sta­ten. Og trus­len var klar: Smid den så væk – eller vi ryk­ker ind og tager Slesvig. Den dan­ske rege­ring afvi­ste sta­dig – og 1. febru­ar 1864 ryk­ke­de Preus­sens og Østrigs mili­tær så ind i Slesvig. 18. april var det slut. 10.000 dan­ske sol­da­ter kun­ne intet stil­le op mod en hær på 30.000.

Niels Simon­sens male­ri af til­ba­ge­to­get fra Dan­ne­vir­ke den 6. febru­ar 1864.

Ved freds­for­hand­lin­ger­ne i Lon­don blev Dan­mark til­budt halv­de­len af Slesvig – d.v.s. det områ­de, vi nu ken­der som Søn­derjyl­land. Tysker­ne vil­le have græn­sen truk­ket ved Åben­rå på den ene side og Tøn­der på den anden. Men dan­sker­ne vil­le have græn­sen ved flo­den Sli­en, så Dan­ne­vir­ke sta­dig vil­le være på dan­ske hæn­der. Der kun­ne ikke ska­bes enig­hed. Og en kortva­rig krig brød ud igen i juni 1864. Efter end­nu et dansk neder­lag, blev freds­for­hand­lin­ger nu ført ale­ne mel­lem Preus­sen, Østrig og Dan­mark – og så blev græn­sen flyt­tet helt op til Kongeåen.

I TYSK TJENESTE
De dansk-sin­de­de i Slesvig gik nu en træls tid i møde. Gan­ske vist hav­de tysker­ne i 1866 lovet dem ret til en fol­ke­af­stem­ning i de nord­li­ge distrik­ter – Dan­mark eller Tys­kland. Men der ske­te ikke noget, og i 1878 ophæ­ve­de kans­ler Bis­marck den­ne ret.

I Min­de­par­ken i Århus fin­des det sto­re monu­ment for dan­ske­re, der blev dræbt i 1. verdenskrig

Det dan­ske sprog blev for­vist fra sko­ler­ne, og 24 dan­ske san­ge blev for­budt. For tysker­ne så ikke lyst på, at dan­sker­ne altid sang, når de mød­tes. Det blev kaldt ”det far­lig­ste agi­ta­tions­mid­del dan­sker­ne ejer”.
”Det haver så nyli­gen reg­net”, som også var popu­lær under den tyske besæt­tel­se, blev de dansk­sin­de­de slesvi­gers kampsang.
Men vær­st for dan­sker­ne var den tyske mili­tærtje­ne­ste. Under 1. ver­denskrig blev godt 30.000 dansk­sin­de­de sendt i krig på tysk side. 6000 af dem kom aldrig tilbage.

FOLKEAFSTEMNING OM GRÆNSEN

Valg­pla­ka­ter­ne fik ikke for lidt

Før­ste ver­denskrig slut­te­de 11. novem­ber 1918, og den 18. novem­ber holdt H.P.Hanssen en tale fra bal­ko­nen på Fol­ke­hjem i Åben­rå for en stor fol­ke­mæng­de. Han kræ­ve­de, at den nye græn­se mel­lem Dan­mark og Tys­kland skul­le fin­des ved en fol­ke­af­stem­ning i hele Slesvig. H.P. Hans­sen var poli­ti­ker og orga­ni­sa­tor af den dan­ske bevæ­gel­se i det, vi nu kal­der Søn­derjyl­land, og han udgav også den dan­ske avis Heim­dal i Åbenrå.
Da Ver­sail­les-trak­ta­ten, som var den freds­af­ta­le Tys­kland blev pålagt, var under­skre­vet i 1919, blev det bestemt, at græn­sen mel­lem Dan­mark og Tys­kland skul­le afgø­res af en fol­ke­af­stem­ning – som H.P.Hanssen hav­de ønsket.
Slesvig blev ind­delt i tre zoner – en nord, en mel­lem og en syd-zone. Og 10. febru­ar for 100 år siden stem­te 75 pro­cent af væl­ger­ne i Nord­s­lesvig – det vi i dag ken­der som Søn­derjyl­land – for at høre til Dan­mark. 24.marts stem­te de i mel­lem-zonen, hvor Flens­borg lig­ger. Her blev resul­ta­tet næsten omvendt. Klart fler­tal for at høre til Tys­kland. Der­for blev afstem­nin­gen i Sydzo­nen blev opgivet.

VI VIL HAVE HELE SLESVIG!”
Efter afstem­nin­ger­ne i de to zoner var det klart, at Flens­borg var tabt. Det var den­gang den næst­stør­ste by i Dan­mark, som der lidt fejl­ag­tigt blev sagt – og det var en stor indu­stri- og havneby. 
Kon­gen – Chri­sti­an d. X – hav­de meget svært ved at accep­te­re det tab og i det hele taget afstem­nin­gen. Han ønske­de hele Slesvig som en del af Dan­mark. Det sam­me men­te Det Kon­ser­va­ti­ve Fol­ke­par­ti, Ven­stre og frem­træ­den­de erhvervs­folk. De men­te, man skul­le gen­nemtvin­ge en syd­li­ge­re græn­se, så en stør­re del af områ­det blev dansk. Men rege­rin­gen med den radi­ka­le stats­mi­ni­ster Zah­le vil­le respek­te­re afstem­nin­gen, og hav­de opbak­ning fra socialdemokraterne..
Hvis ønsket om at gøre hele Slesvig – og ikke mindst Flens­borg – til en del af Dan­mark, måt­te Zah­les rege­ring væk.

H.N.Andersen sam­men med kon­gen og dron­nin­gen i Nakskov

I TV-seri­en Fre­de­rik d. IX dra­ma­ti­se­res den såkald­te påske­kri­se, hvor kon­gen afske­di­ge­de rege­rin­gen. For­ud ser man Chri­sti­an d. X spad­se­re i par­ken sam­men med ØK’s stif­ter, H.N.Andersen, som stærkt opfor­dre­de kon­gen til at afske­di­ge rege­rin­gen – og i lom­men hav­de han end­da en liste med ”udmær­ke­de mini­ster­kan­di­da­ter”. Kon­gen fulg­te hans råd og afske­di­ge­de rege­rin­gen. Det udlø­ste ”påske­kri­sen”, som var tæt på at gøre Dan­mark til en republik.
Men græn­sen mel­lem Dan­mark og Tys­kland optog sin­de­ne over hele lan­det. Alt­så også i vores landsog­ne, hvor ”diver­ge­ren­de menin­ger om den nye stats­græn­se” betød, at kun den meget kor­te tekst – ”Gen­for­e­nin­gen 1920” – blev hug­get ind på en sten.

H.N.ANDERSEN OG ÅKÆR
Man skal i den for­bin­del­se ikke glem­me, at Ven­stre vil­le have gen­nemt­vun­get en syd­li­ge­re græn­se, og par­ti­et hav­de godt fat her omkring. Og hel­ler ikke glem­me, at erhvervs­man­den H.N. Ander­sens svi­ger­søn var arving til Åkær, der den­gang var områ­dets stør­ste arbejds­plads og en lands­by for sig selv.
Så i landsog­net Ørting skul­le man ikke stø­de nogen. Der­for blev tek­sten på ste­nen på Bils­bæ­kvej yderst kort­fat­tet: Gen­for­e­nin­gen 1920.

Artik­len byg­ger på:
Bogen Gen­for­e­nings­min­de­mær­ker­nes historie
dan​marks​hi​sto​ri​en​.dk
bogen Gen­for­e­nin­gen, 100 Danmarkshistorier
bogen De dan­ske søn­derjy­ders første­mand, H.P. Hanssen
bogen Da Søn­derjyl­land blev delt

 

 

 

 

KALENDER

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser alle klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set i resten af novem­ber og hele decem­ber på grund af Corona-restriktionerne.

SANGEFTERMIDDAGEN AFLYST
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 01. decem­ber er aflyst p.g.a. Corona-situationen

KØB GAVER OG JULEPYNT
Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion i Ørting hol­der åbent 4. dec. fra kl. 13 – 17, 5. dec. fra kl. 10 – 16 og 6. dec. fra 10 – 16. Det er muligt at købe gaver og julepynt. 

SYNG JULEN IND
6. decem­ber kl. 14.00: De ni læs­nin­ger i Ørting Kir­ke. Og bag­ef­ter invi­te­rer menig­heds­råd og Dan­ske Seni­o­rer alle, der har lyst, på gløgg og æbleski­ver i Sognehuset.


MORGENSANGKIRKEN
10. decem­ber kl. 9.30 er der mor­gensang i kir­ken for sid­ste gang i år. Som sæd­van­ligt er der bag­ef­ter mor­genkaf­fe og samvær i Sognehuset. 

HENT DIT JULETRÆ
13. decem­ber mel­lem kl. 15 og kl. 17 kan I hen­te jeres jule­træ ved Ørting Hal­len. Det skal bestil­les sene­st 6. dec. Ring eller send sms til 24679108. Træ­er op til 2 meter koster 150 kr – over 2 meter koster 200 kr. Cafe­te­ri­et er åbent og sæl­ger gløgg/​saftevand og æbleski­ver for 25 kr