Når Svend kom sejlende med for mange promiller indenbords, så det ud som om han dansede Tango. Og så var der ikke langt til et øgenavn.
Tango Svend blev betragtet som – og var – en sumper med et til tider alt for voldsomt forbrug af alkohol.
Men Svend satte andre spor end dansen på gaden, når han var på vej hjem. Ikke mindst i en ung dreng, der lidt tøvende fortalte, han ville være musiker, lave egne sange.
TVILLING
Svend Christensen blev født i Gylling 5. maj 1944. Den dag fik hans forældre tvillinger. Søsterens navn var Else. De var nogle små skravl, og der har åbenbart været tvivl om, hvorvidt de kunne overleve. For de blev begge hjemmedøbt. Fire og en halv måned efter blev de ”fremstillet” i kirken.
Ud over tvillingsøsteren havde Svend to ældre søstre – den ni år ældre Grethe og den syv år ældre Inger. De fire børns far ernærede familien som arbejdsmand.
SÅ STORT PÅ SIKKERHEDEN
Vi ved ikke så meget om Svends skoletid i Gylling. Og der er usikkerhed om hans arbejde efter skolen. Men vi ved, han arbejdede på Ålykke i mange år. Her var han stabil – kom til tiden, udførte jobbet godt osv. Han arbejdede i malekabine, og det var endda voldsomt svært at få ham til at forstå, det var nødvendigt at bruge sikkerhedsudstyr, for malingen kunne give hjerneskader. Det så Svend stort på.
BRUDEN SUS

Når folk i Gylling snakker om Tango, nævner de som regel også Sus. Eller Bruden, som hun blev kaldt. Sus – eller Susanne – var i mange år sammen med Svend. Da hun i en periode flyttede til Amstrup, var han så jaloux, at han aften efter aften opholdt sig uden for huset, hvor hun boede. Men Sus kom tilbage.
Mari-Ann Koustrup Stenstrup boede næsten nabo til Svend. ”Da Sus boede i huset, havde hun et værelse på øverste etage, hvor hun havde en masse ting fra fortiden. Bl.a. en stor smuk brudekjole og masser af bryllupsbilleder. Hendes tidligere mand var i uniform. Der var vist en del vold i det ægteskab, og jeg tror, det var derfor, hun røg ud i et misbrug. Hun var et sødt menneske”.
TOG SIG AF HINANDEN
I huset, hvor Tango og Bruden Sus boede, kom der ofte gæster. Og der var altid alkohol med i samværet. Masser af det. Men de havde også andet sammen end druk. De tog sig også af hinanden. F.eks. boede ”Kumo med klumpfoden” – også en af landsbyens sumpere – hos dem, og Sus tog sig af ham. Og da hun havde brug for det, boede Svends niece i lang tid i huset og gik i skole i Gylling.
Sus var fast kirkegænger. Det var Svend ikke. Præsten brød sig ikke om den lidt forhutlede kvinde, og da hun døde af en hjernesvulst, talte han ikke særlig pænt om hende til begravelsen, husker Mari-Ann. Kun tre beboere fra Gylling deltog.
SMUKKERE END SMUK
Tango fortsatte livet sammen med en gruppe, der indtog flydende føde på områdets cafeterier og Færgekroen i Hou.
Men musikeren Thomas Buttenschön husker Tango, som meget mere end en drukkenbolt. Han husker ham som en voksen, der på mange måder opførte sig som et barn. Men en voksen, der ville fortælle de halvstore drenge om kvinder, og de sugede det hele til sig. Også hans halv- og helplatte vittigheder. Tango gav dem godt råd: ”Fortæl hende hvor smuk hun er, og hun vil elske dig for det”. Det råd blev senere til en Buttenschön-sang: ”Smukkere end smuk” som er med på hans andet album. Da det blev udsendt, skrev han en lille tekst om Tango, og her konstaterer han: ”Jeg må den dag i dag give ham ret – det virkede sgu”.
MERE END ET SCORETRICK
Men Svends råd var meget mere end et scoretrick. Det kan bruges i de fleste af livets forhold: Tal et menneske op – og det ranker ryggen. Hav positive forventninger. Det var måske ikke lige det, Svend havde i tankerne, da han sad der på bænken i Gylling og holdt hof med drengene. Men det er ikke desto mindre, hvad vi i psykologien kender som Rosenthal-effekten: Forventningerne til et menneske har det med at blive opfyldt.
Men Tango snakkede også om andet end damer med drengene.
FOR GODE TIL RADIOEN
Buttenschön skrev: ”Af og til spurgte han os om, hvad vi drømte om. Og jeg fortalte ham, at jeg gerne ville være musiker. Han synes det lød som en fremragende idé, så længe jeg bare sørgede for at skrive nogle ordentlige sange. Sange som handlede om rigtige ting. Han blev helt rød i hovedet af ophidselse da han sagde “De allerbedste sange, er sgu ikke de store hits I hører i radioen! De allerbedste sange er for gode til radioen!” – Jeg forstod ikke hvad det betød. Men lige præcis dén sætning har altid hængt fast”.

SANG TIL TANGO
Også når det gælder radioens musik, havde Tango ret. En computer vælger i dag, hvilken musik de uskyldige lyttere skal høre i de forskellige programmer – musik, der passer til programmets profil. Det betyder, at mange sange bliver skrevet, så de passer ind.
Buttenschöns femte album hedder ”Sange, der ikke er til radioen”. Og en af dem er skrevet til Tango: ”Jeg er fan”.
FORTALTE DE SAMME VITSER
Tango elskede at fortælle vittigheder. Han grinede altid højt og hjerteligt, når han fortalte, og det tog meget lang tid at komme til pointen. Og hvis folk allerede havde hørt vitsen, ændrede han den en smule.
En af de hyppigste var: Hvad sagde den store skorsten til den lille skorsten? Du er for lille til at ryge. Og fik han svaret, fordi det ikke var første gang vitsen blev fortalt, ændrede han den straks til ”du ryger ikke nok”.
MERE END EN DRUKKENBOLT
Tango var en drukkenbolt. Men han var også så meget andet: Et rummeligt menneske – vennernes ven, et tænksomt væsen, der havde en mening om dette eller hint, og den person, der opmuntrede et ungt menneske til at forfølge drømmen om at blive musiker.

Når vi møder andre, der i en brandert danser tango, så tænk på Svend. Et menneske rummer meget mere end promillerne. Hvorfor Tango Svend drak som en svamp, ved vi ikke. Men vi ved, at der er altid en grund til ethvert misbrug.