Uld, ænder og ære i retten i Horsens

20. juni afgør Civilretten i Horsens, om godset Aakærs og godsejer Johan Koed Jørgensens ære er krænket eller ej.

Selv er Aakærs ejer helt sikker. Han er krænket. Og krænkeren er formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odder, Ib Salomon. 

Lokalposten gennemgår her hele sagen.

Et “uldent forløb”

30. april sidste år fik formanden for DN i Odder, Ib Salomon, en stævning fra godsejerens advokat. Johan Koed Jørgensen ville have ham straffet for at have krænket både godsets og godsejerens ære.

Krænkelsen bestod i, at Ib Salomon i et læserbrev havde kaldt Odder kommunes behandling af en dispensation til Aakær for et ”uldent forløb”.

Læserbrevet handlede om en sag om et mindre vandløb, som er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at det må ikke ændres. Kun almindeligt vedligehold er tilladt.

Men da kommunens medarbejdere i 2013 besøgte vandløbet, så de, at det var blevet rørlagt og derfor kunne vandet ikke løbe frit.

Ulovlig lovliggørelse

Miljøafdelingen gav Aakær gods et påbud om at genåbne vandløbet – og det skulle være gjort senest 15. oktober 2014. Men lige før denne deadline greb kommunens daværende direktør for teknik og miljø ind, og gav godset hvad der blev kaldt en ”lovliggørende dispensation”.

Det er dette forløb, Ib Salomon har kaldt ”uldent”, og som fik DN Odder til at klage over dispensationen til landets højeste myndighed på naturområdet, Natur- og Miljøklagenævnet.

Ib Salomon og DN fik ret – lovliggørelsen var ulovlig

Alle 10 medlemmer af nævnet gav DN Odder ret: Den lovliggørende dispensation var ikke lovlig.

I sagen mod Ib Salomon anfører godsets advokat, at udtrykket uldent kun kan forstås som om Aakær har medvirket til et ulovligt eller uldent forløb. Omvendt fremhæver Ib Salomon, at ordet uldent er brugt i betydningen ”svært at gennemskue”, og at bemærkningen i øvrigt er rettet mod kommunen og ikke godset. Om det er æreskrænkende, afgør Civilretten 20. juni.

Først sagen om de tre vandhuller

Så er der sagen om ænderne i en skovsø i Spåkærskoven. (Skoven ligger til venstre, når du lige over for Aakær drejer mod Bilsbæk).

Denne sag var ikke med i den stævning, som Ib Salomon modtog 30. april sidste år. Den er senere tilføjet, fordi den også efter godsejerens og advokatens mening rummer æreskrænkelse.

Men før det kom så langt og de mange ænder i skovsøen overhovedet blev en sag, var der balladen om tre vandhuller på godsets jorde, som også er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Denne sag er dog ikke taget med i injuriesagen mod Ib Salomon. Men den er nævnt i det læserbrev, som fik Aakærs advokat til at udvide stævningen – og nævnt på en æreskrænkende måde – efter advokatens og godsejerens mening.

Påbud blev droppet

I december 2015 besøgte ansatte i Odder kommunes miljøforvaltning vandhullerne, tog billeder og skrev bagefter en rapport. Af rapporten fremgår, at der blev registreret fodring af ænder. Der lå rester af korn på brinkerne og i søen.

I rapporten står, at vandet i alle tre vandhuller var stærkt belastet af organisk forurening – uklart og med farver fra lysegrønt til lilla, og der var ingen tegn på liv i vandet. Kommunens medarbejdere fortæller også om en tydelig “mislugt” af ænder og ekskrementer.

På den baggrund varslede Odder kommune et påbud om oprensning af de tre små søer. Men det påbud blev droppet igen med den begrundelse, at der jo ikke forelå dokumentation for vandhullernes tilstand før fodringen.

Aakær gods har indgået en såkaldt helhedsplan med Odder kommune, og ifølge den må der hverken udsættes eller fodres ænder i godsets vandhuller.

Men det er forbudt at ændre tilstanden i vandhuller og søer, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Og desuden har Aakær gods indgået en såkaldt helhedsplan med Odder kommune, og ifølge den må der hverken udsættes eller fodres ænder i godsets vandhuller.

Området er lejet ud til jagt. Det samme er området med den lidt større sø, som har fået Aakærs advokater til at udvide sagen mod Ib Salomon.

Ænderne i skovsøen

Den sag startede i juli sidste år, hvor en borger gjorde DN Odder opmærksom på, at der i løbet af kort tid var kommet mere end 100 ænder i skovsøen. Ib Salomon skrev senere et læserbrev om sagen:

”Henvendelsen undrede mig, for jeg havde faktisk været forbi søen nogle uger tidligere, og dengang var der kun nogle få ænder. Men borgeren havde ret, for nu svømmede der langt over 100 ænder rundt i søen”.

Naturstyrelsen – fugle kan flyve. Derfor er det svært at afgøre, om ænderne er sat ud

Da det er forbudt at sætte et så stort antal ænder ud, henvendte han sig 20. juli til Odder kommune, for at få miljøafdelingen til at undersøge, om der var udsat ænder i søen.

Ib Salomon skriver i læserbrevet: ” Da jeg 18. august intet havde hørt, kontaktede jeg igen forvaltningen, blot for at få at vide, at det er meget svært at bevise, at ænderne er udsat. Men på en af brinkerne ligger der en flere meter lang bræmme af korn, så der fodres – og heller ikke det er lovligt. Nu har kommunen fået fotos af både ande-mylderet og foderpladsen, og nu forlyder det, at man vil tage hånd om sagen. Det håber jeg sandelig også, og jeg håber, forvaltningen er mere heldig denne gang, for i foråret opgav kommunen at kræve oprensning af tre beskyttede vandhuller, der var spoleret af fodring”. Det er den sidste sætning, godsejeren betragter som æreskrænkende.

Højst 15 ænder ifølge jagtloven

Skovsøen er ca 4.500 kvadratmeter stor. Jagtloven tillader , at der udsættes én and pr 300 kvadratmeter vandflade. Altså 15 i skovsøen i Spåkærskoven.

To ansatte fra Odder kommunes afdeling for teknik og miljø har sammen med Aakærs forvalter været på besigtigelse ved søen, som det hedder.

De to skrev efterfølgende en rapport. Her hedder det, at ”vandet var ret grumset og præget af algevækst…Ingen søvegetation kunne ses ved besigtigelsen”.

Fra Naturstyrelsen har kommunen fået den besked, at man ikke umiddelbart kan afgøre, om ænderne er sat ud. For fugle flyver jo – og de kan være fløjet til søen.

Men uanset om ænderne er sat ud – eller de er kommet flyvende – er det ikke tilladt at fodre dem. Det strider også mod den helhedsplan, Aakær har indgået med kommunen.

Formålet med fodring er at holde på fuglene til jagten går ind. Det gør den 1. September. Så kan ænderne skydes.

De tre oplysninger i læserbrevet

Aakærs advokat mener, at følgende tre oplysninger i Ib Salomons læserbrev er både forkerte og æreskrænkende:

  • at der kan være tale om udsatte ænder
  • at der på en af søens brinker ligger ”en flere meter lang bræmme af korn, så der fodres”
  • Og endelig følgende sætning: ”I foråret opgav kommunen at kræve oprensning af tre vandhuller, der er spoleret af fodring”

Derfor blev sagen mod Ib Salomon udvidet, så den ikke alene handler om det uldne, men også om de tre oplysninger i et læserbrev.

20. juni får vi Civilrettens afgørelse: Æreskrænkende eller ej.