I dag forlod vi for anden gang Skejby Hospital med tårerne løbende. Men denne gang på grund af glæde. For alle cancer-cellerne er væk fra Barbara’s krop. Helt væk!!
I et år, to måneder og 19 dage har vi været kunder i behandlingssystemet. I al den tid har vi følt usikkerheden – oplevet de konstante svingninger mellem ”det skal nok gå” – ”men hva’ nu hvis…”.
Det er slut nu. Så mere end én gang i dag har vi hørt Lis Sørensen synge ”verden er i farver”. Og har skruet op – højt op!
Nu skal vi have hverdagen tilbage. For som jeg har skrevet et par gange – vi har det begge som Dan Turell – “Jeg holder af hverdagen – mest af alt holder jeg af hverdagen”.
Vi siger så inderligt tak for al den hjælp, forståelse og støtte, vi har fået fra så mange.