1.153 gange er artiklen “Landsbyen kunne rumme Viggo” blevet læst, siden den blev sat i Lokalposten onsdag i sidste uge. Den har sat læser-rekord – Viggo har overhalet både artiklen om Cleo og artiklen om en barndom i Ørting Mose.
Hvem skulle nu have troet, at en historie om Viggo Andersen kunne have interesse også uden for vores eget område. Men det havde den altså. (Læs den her )
Og det er måske i virkeligheden forskellen mellem det hyperlokale og det, vi ellers kalder lokaljournalistik. Nærheden. Det hyperlokale forudsætter, at en historie har interesse, fordi den beskriver noget, der sker – eller er sket – her hos OS. Lokaljournalistikkens historier skal være relevante eller have nytte for en bredere kreds end OS. Men det er så samtidig dette OS, der skaber en nærhed, fordi den er gennemsyret af for OS genkendelige steder og mennesker. Den nærhed slår igennem og kan også opleves af læsere f.eks. i Brabrand ved Århus.
Lokalhistorien interesserer
Det har i det hele taget vist sig, at de lokalhistoriske artikler er rigtig godt “stof”, som vi kalder det i journalist-jargon. Jeg begynder at få forslag til artikler om steder, begivenheder og mennesker. Og det er jeg utrolig taknemmelig for. 
De kommer måske ikke lige med det samme – for det er ikke altid, forslagene er så enkle at gå til. Med lokalhistorien er det er ikke altid muligt at læse en bog eller tre og så formidle den indsigt, som det giver. Derfor kan det tage tid. Der var ingen skriftlige kilder om Viggo. Og der er sjældent mange kilder om dem, der med et noget fladt udtryk kaldes “hverdagsmennesker”.
Jeg spurgte på Lokalpostens egen Facebook side, om nogen huskede Viggo. Det gav respons. Og respons på det samme kom der også i Facebook gruppen “Gamle billeder fra Odder og omegn”. TAK for det! Det er en research-metode, som jeg også vil bruge fremover. Håber I så stadig vil hjælpe mig
Marianne
