Lars Jørgensen er noget af en hjemmeføding. Han har boet i Ørting hele livet – bortset fra to år i Odder. Hans farmor, som nu er 96 år, bor også i Ørting. Det samme gør hans forældre og en søster. Hans anden søster har boet i byen. Hans onkel og tante kan også skrive Ørting i adressefelterne. Så søger man oplysninger, lyder rådet ofte: ”Spørg Lars – han er i familie med det halve af byen”.
VI KAN HJÆLPE MINE FORÆLDRE OG FARMOR
Han er 41 år, arbejder med IT i Århus, og bor sammen med kone og tre børn i Smedegade-kvarteret. Huset er bygget på en grund udstykket fra hans farfars gamle gård, så der var familien igen.
”Det er en fordel for alle parter, at vi bor tæt sammen, for så kan vi hjælpe hinanden”, siger han. ”Børnene kan gå til mine forældre. Vi kan låne af hinanden. Og vi kan hjælpe mine forældre og farmor”.
Lars kender hvert et hus i byen. Som dreng var han avisbud – det var dengang flere ville betale for nyheder, og endda betale for at få dem på papir. Han kender de fleste beboere, og han har været involveret i stort set alt. Eller også har hans familie.
Sidste weekend kunne man finde ham i Hallen, som hjælper med at indsamle lopper og skrot og få det hele gjort klar til søndagens salg. Det har han hjulpet med år efter år – og også haft børnene med. ”De har drønet rundt i Hallen på de små cykler, der kom ind, og sammen med andre leget med dét, der kom ind til salg i børneafdelingen.
”Loppemarkedet er et godt sted for tilflyttere at møde nye venner og bekendte”, siger han. ”Man arbejder sammen, spiser sammen og snakker sammen – har noget andet end vejret at snakke om. Folk er virkelig lette at komme i kontakt med – meget åbne over for nye beboere”.
GODT FOR BYFESTEN
Da håndbolden havde storhedstid, spillede han – og var med til festerne. (Læs om håndbold her). Han har været med i
ØFUG’s bestyrelse og i udvalget, hvor idrætsforeninger arbejder sammen om to telte og også andre arrangementer under Odder Byfest.
”Det har været godt for byfesten, at oplandet er kommet med – at ØFUG og Gylling Boldklub er gået ind i arbejdet”, mener han. ”For det første har det givet nyt liv til en byfest, der var ved at være lidt træt. For det andet har det betydet, at nu synes flere her fra området tager til byfest. Og så skal vi heller ikke glemme, at byfesten faktisk giver gode penge til vores frivillige arbejde”.
Lars’s børn har nydt godt af det frivillige arbejde i ØFUG, og hans datter kvitterer nu for det ved at være træner for de mindste børn på gymnastikholdene.
Selv er han kommet ind i Fitness-udvalget. Det nye rum i Hallen er mildt sagt blevet en succes, og har allerede mange flere medlemmer, end man mest optimistisk kunne håbe på. Og flere kommer til. Også mennesker, der ellers ikke har vist sig i Hallen.
HER ER NÆRHED OG TRYGHED
For Lars og hans familie er Ørting et godt sted at bo.
”Her er nærhed og tryghed”, siger han. ”Jeg kan godt lide, at vi kender hinanden – at vi hjælper hinanden. Det er rart at vide, hvor folk er. Er de på ferie, skal vi måske kigge lidt ekstra til deres hus – og det gør alle.
Der er kommet nye fællesskaber. Mine forældre spillede håndbold og var f.eks. med i en strikke- og kortklub, som stadig eksisterer – men måske ikke mødes så hyppigt nu, hvor mange af medlemmerne er kommet lidt op i alderen. Men dengang mødtes de jævnligt og tog også på ferie sammen, så børnene kendte hinanden og de voksne”.
Der er kommet nye ”klubber” til. I Smedegadekvarteret er beboerne f.eks. gode til at være sammen, og de kan snildt finde anledninger til at have en lille fest – reje-komsammen, sommerfest, julefrokost
”Vi er gode til at hjælpe hinanden. Man skal bare bede om hjælp, så står naboerne klar. På samme måde som da jeg var dreng, betyder fællesskabet, at børnene hinanden at kende – uanset hvor de går i skole. De får deres kammerater her”.
FORANDRINGER SKRÆMMER HAM IKKE
Der er sket mange forandringer i Ørting – og nu kommer der flere. Friskolen lukker til sommer, og præstegården har kun været midlertidigt beboet siden præsten flyttede ud. Hvad der skal ske med bygningerne, ved ingen – endnu.
Men Lars mener, at hver gang noget dårligt er sket, er det blevet vendt til noget godt.
”Købmanden lukkede, og mange specielt ældre mennesker var ved at gå i panik. Men så fik vi Handelspladsen. Posthuset lukkede. Men nu sender og henter vi pakker på Handelspladsen. Og da den måtte lukke, blev den hurtigt genåbnet, fordi områdets beboere var villige til at låne Stig og Kirsten penge. Plejehjemmet lukkede og stod tomt i en periode, men så kom Fonden Ørting og lavede botilbud og skole. Centralskolen, hvor jeg selv gik, lukkede – men så blev Friskolen åbnet, fordi ildsjæle tog arbejdet på sig. Friskolen har af mange grunde været i en negativ spiral de seneste år – og lukker. Men jeg er helt sikker på, det vil lykkes også at finde noget positivt at bruge bygningerne til. Der er så mange her, som vil landsbyen – eller landsbyerne – det godt”.
Der har aldrig boet så mange mennesker i Ørting som nu. Og inden så længe begynder kommunen at sælge de ni nye byggegrunde. Det vil typisk være familier, der allerede har børn – eller er på vej til at få børn – der køber dem.
”Tilflyttere er meget velkomne”, siger Lars. ”Og det er let at falde til i byen – hvis man selv vil”.
