Der blev spillet håndbold til den store guldmedalje. En sådan blev det nu ikke til, men dog til et danmarks-mesterskab for herrejuniorer i 1990, og til mange turnering-sejre.
Håndbold var en del af ØFUG helt fra begyndelsen i oktober 1938.
En gruppe unge fra Ørting spillede lidt for sjov på en ujævn og skrånende mark ved siden af skolen, og de sluttede sig til de unge i Falling, da foreningen blev stiftet.
I foråret 1939 fik de en bedre mark at spille på ved Assebækvej, og i 1940 købte kommunen et stykke jord, der lå bag Falling, som skulle bruges til håndbold og fodbold. Her kom endda et skur, som kunne bruges til omklædning og en pumpe udenfor, så spillerne havde vand. Arealet blev kaldt ”sporten”, og det blev brugt helt frem til Centralskolen blev bygget og taget i brug i august 1961. Så flyttede aktiviteterne til sportspladsen ved siden af den.
DÅRLIGSTE TRÆNINGSTIDER
Det var på grund af håndbold, at ØFUG og andre foreninger i området tog initiativ til at få bygget en hal. (læs her)
”De unge begyndte at søge til Odder, fordi de der ville have bedre trænings-muligheder”, siger Villy Bengtsen. Han spillede håndbold i ØFUG – og var formand for bestyrelsen i seks år. Villy var også meget aktiv i arbejdet med at få bygget en hal.
”Vi forsøgte som forening at få træningstider i Hallen i Odder”, siger Arne Hansen, som spillede håndbold, og også var træner i 26 år.
”Men det var der ikke den store vilje til at give os. Jo, fredag aften efter kl. 19 eller tidligt søndag morgen – i det hele taget de dårligste træningstider”.
Efter mange frivillige arbejdstimer blev hallen bygget og taget i brug. (Den historie kan du læse her)
HALLEN BLEV INDVIET MED HÅNDBOLD
Finn Ernst husker, at der blev spillet håndbold den dag Hallen blev indviet:
”Dengang spillede jeg i AGF, 1. Divisionsklub. Det var det en stor dag for mig som gammel Ørting-dreng, da jeg var med til at indvie hallen med en håndboldkamp – os mod et udvalgt hold fra Odder Kommune. Hallen var fyldt og mine klubkammerater fra Aarhus og mine gode venner, der den dag var modstandere, havde det rigtigt hyggeligt over kaffen og kagen i cafeteriaet efter kampen”.
Penge til håndbold-aktiviteterne blev skaffet med banko, og der blev også udstedt mål-aktier: Ved så og så mange mål, skulle aktiekøberne indbetale en sum penge til klubben.
Jette Forsberg begyndte at spille håndbold, da hun var fire år – og hun gik også til gymnastik. ”Hallen var mit andet hjem”, siger hun. ”Det var dengang håndbold havde sin storhedstid, og om søndagen kunne vi se håndbold fra kl. 9 om morgenen til kl. 6 om aftenen. Og der var lige så mange tilskuere, som der er i dag kommer til gymnastikstævnerne. Specielt var der mange tilskuere, når arvefjenden Odder var på besøg”.
SOMMERFESTEN
I de glade håndbold-tider var sommerfesten et fast punkt på programmet.
Arne og Tove Hansen var i mange år med til at arrangere.
”De kom fra mange andre klubber og slog deres telte op på sportspladsen”, fortæller de. Bl.a kom de fra Herning og Esbjerg. Arrangementet varede næsten en uge hver sommer, og der var aktiviteter hele tiden.
Der blev spillet masser af kampe mellem klubberne– og vi havde også gadekampe. Hver gade stillede med et hold, og så spillede de gade mod gade”.
Børnedyrskue var også en del af ugen. Fredag aften blev der serveret helstegt pattegris, der det meste af dagen var tilberedt ude på pladsen, og så blev hele ugen ellers sluttet af med en stor fest i Hallen
FOR FÅ KARTOFLER
”Det var en vild god uge”, husker Jette Forsberg. ”Telte og campingvogne var stillet op hele vejen rundt om pladsen, og Hallen, som var bygget dengang, lagde badefaciliteter til. Hele pladsen var mærket af med kridt til håndboldbaner. Og der var da også lidt festligheder i teltene efter kampene.
Vi så altid frem til den store fest i Hallen om lørdagen. Og en af de historier, der blev husket år efter år var, at der engang havde manglet kartofler. Så måtte vi klare den med nogle tørre pølsebrød fra cafeteriet. Så når folk kom derefter, sagde de altid: Har I nu bestilt nok kartofler?
Der var diskotek, og de kom slæbende med kasser af LP’er og singler.
Af en eller anden grund blev det børnesangen ”Tusindben”, der blev den sang, der fik alle op af stolene og danse rundt om bordene” (Vil du høre eller genopleve sangen, så kan du høre den her).
Men festen gav kun et meget ringe overskud, og krævede en frygtelig masse arbejde. Og da dem, der havde trukket det store læs, sagde fra, var der ingen til at tage over.
”ÅRETS LEDER”
Arne og Tove husker også, at de i flere år tog til Thy sammen med spillerne for at være med i Thy Cup. De tog afsted i busser tredje juledag og kom tilbage lige før nytår.
I 1992 fik Arne Hansen Odder kommunes pokal som ”årets leder”. Da havde han været leder og træner i 26 år i ØFUG. Han fik prisen for at ”være i stand til at forene fællesskabet i klubben med udvikling – og selvfølgelig for resultaterne”, som borgmesteren, der dengang hed Gerda Pedersen, sagde ved overrækkelsen af pokalen.
Resultatet var bl.a. et danmarks-mesterskab for herrejuniorer. Men også sejren i mange turneringer.
HØGEN HK
I august 1990 indgik ØFUG et samarbejde med foreningen i Hou, HOIF, omkring ungdomsholdene.
Klubfællesskabet fik navnet HØGEN HK. Og allerede første sæson blev 20 hold tilmeldt Jysk Håndbold Forbunds turnering. Hjemmekampene blev spillet i enten Ørting Hallen eller den nye hal i Hou, som blev taget i brug i efteråret 1991.
I løbet af de første år kom medlemstallet op på 200 håndboldspillere – de allerfleste var børne- og ungdomsspillere. Og i 1994 blev HØGENS herrejuniorer Jyske Mestre.
Successen var til at føle på. Så i 1997 ville Odder IGF også være med. Det var ikke alle, der var vilde med at lukke Odder-klubben ind, men på det tidspunkt var det begyndt at knibe med spillere til ungdomsholdene, så det endte med, at der kom et samarbejde om herre- og damejuniorer og herreynglinge.
I 1999 vandt HØGENS drengepuslinge kredsmesterskabet.
”VI SKAL IKKE KONKURRERE”
Men håndbolden rykkede mere mod Hou – og Odder.
”De unge ville helst spille i Hou, fordi der var mulighed for også at dyrke den sociale del ved spillet. At have en 3. halvleg efter træningen. Det var der ikke rigtig mulighed for i Ørting Hallen på den tid”, siger Jan Kjærsgaard, der var formand for ØFUG i 11 år og med til at lukke og slukke for håndbold-aktiviteterne.
I 2010 ophørte samarbejdet mellem ØFUG og Hou-foreningen, og der var ikke meget håndbold tilbage i Ørting Hallen”, siger Jan Kjærsgaard, ”Der skulle betales til Håndboldforbundet for at deltage i stævner og turneringer, og der var ikke økonomisk grundlag for det”.
Hou foreningen har stadig håndbold – det samme har Odder.
”Derfor skal vi ikke forsøge at starte op igen”, siger Jette Forsberg, der er næstformand i ØFUG. ”Vi skal ikke konkurrere, men gøre det, vi er gode til og hele tiden forsøge at forny os”.
