For 50 år siden blev de konfirmeret i Falling Kirke. Kun en enkelt manglede – ellers mødte hele holdet op, da de var samlet igen i weekenden for at feste.
Jubilæums-markeringen begyndte på skolen, der på deres tid hed Ørting Falling Centralskole, og hvor de startede i første klasse i 1962.
Bagefter tog de på en bustur rundt i barndommens land, for at se de steder, hvor de havde boet som børn. Og så holdt de ellers fest i Gylling. Også deres klasselærer, Karen Jørgensen, deltog. Hun har været med hver gang. Holdet mødtes første gang 30 år efter konfirmationen, og siden er de mødtes hvert femte år.