Tag turen gennem Amstrup, rul ned ad bakken gennem udgravningen med de høje skrænter på begge sider og stop op ved dæmningen til Alrø og se på kite-surferne, som med garanti er ude, hvis der er den mindste vind.
Træd i pedalerne over dæmningen, og du er på den syv kilometer lange flade ø i Horsens Fjord.
Til venstre ser du pollerne – tilgroede sandrevler, som ligger i et godt 43 hektar store fuglebeskyttelsesområde.
ARUNE, HJARNE OG LAVE
Et af de første huse du møder på højre hånd har navnet Alrune. Og hører du allerede nu Alrune Rods syrerock i dit øre, så kan du spare dig. Øens beboere vil slå syv kors for sig bare ved tanken om at have en rockkoncert på øen.
Men Alrune er knyttet til Alrø. Historien er, at da Alrune blev gift med vikingehøvdingen Hjarne, som boede på Hjarnes Ø, forærede han hende Alrunes Ø. Sammen fik de sønnen Lave, og han skulle da ikke mangle en ø. Så på den måde fik øerne i Horsens fjord navnene Hjarnø, Alrø og Endelave. Det er en god historie – blot synd den ikke har hold i virkeligheden.
Kør videre til Alrø By med de små istandsatte bindingsværks-huse. Her er stokrose-idyl, der vil noget. Nogle vil kalde det Morten Korch-idyl. Og forfatteren, som i første halvdel af det forrige århundrede var den mest læste, har da også i perioder opholdt sig på øen, hvor hans bror var skolelærer. Flere af hans 123 bøger er filmatiseret – med Poul Reichhardt, Ib Mossin… Hans bøger – og film – foregik som regel i det gamle bondemiljø, og skildrede altid kampen mellem det onde og det gode. Ikke overraskende sejrede det gode altid og alt endte lykkeligt. Der er dem, der kan genkende Alrø i flere af Korch’s romaner.
INGEN PÅ ØEN DØR UBEMÆRKET
Den lille Alrø kirke med det næsten nye klokketårn ligger til venstre. Når kirkeklokken ringer en time, kan det høres over hele øen, og så ved alle, der har været et dødsfald. På Alrø dør ingen ubemærket.
Ringningen er et levn fra den katolske tid – og blev forbudt ved reformationen. Men det har beboerne på Alrø set stort på
Stop op og gå ind i kirken, som er åben i dagtimerne, hvis den ikke er i brug.
Her kan du bl.a. se – hvad der kaldes moderne kirkekunst. Det er kunstneren Adam Becher, der har ny-udsmykket prædikestolen. De tre malerier er lavet med maling, hvori der indgår tang, okker og perlemor fundet på stranden på øen. Da man ikke uden videre må ændre på noget som helst i en fredet kirke, er de tre malerier monteret på en sådan måde, at de kan fjernes uden besvær.
Kirken virker så lille set ude fra – men den kan faktisk rumme 90 mennesker.
FORSAMLINGSHUS OG GALLERI
Ikke langt fra kirken – stadig på venstre hånd – ligger Alrøs forsamlingshus, som i sin tid var en del af den gamle skole. Her holder beboerne fester – sommerfest, høstfest, juletræ – og det er her øen’s onsdagsklub holder til. Det er en klub for voksne, der mødes i vinterhalvåret, drikker en kop kaffe sammen, laver hobbyarbejder og spiller bob eller badminton. Ved forsamlingshuset ligger ”sporteren”, som er i brug i sommertiden. Her er ikke noget at se for lokal-turister – men man kan glæde sig over, at øen har formået at bevare forsamlingshuset som et sted for et 
fællesskab – endda nu med helt nyt køkken – at stedet ikke er lavet om til en forretning.
I den gamle skole lige ved siden af holder Galleri Mynster til med udstillinger og koncerter. Det er Danmarks mindste kulturhus. Kommer du forbi i juli måned, arbejder Tine Mynster fra onsdag til søndag fra kl. 11 til kl. 14 på et stort vægmaleri. Stop op, se på og kom med forslag. Galleriet er åbent i weekenderne, og det koster ingenting at kigge ind.
SE EN BISON
Drej til venstre mod Sønderby, kør på Grønvej hele vejen ned til stranden, hvor de små ro-både ligger. På en mark bagved, kan du se bison. På afstand.
Prøv ikke på at komme bag det solide hegn ind til de store dyr – det vil være umådeligt 
dumt. Men de er også smukke på afstand.
Tilbage på Alrøvej kan du fortsætte ad den lidt snørklede vej, til du kommer til den gamle dampskibsbro, hvor den lille cykel-færge lægger til. Det sidste stykke kører du langs vandet og den lille strand.
Ved broen er der to toiletter, borde og bænke – og også en lille bålplads.
Det er et godt sted at spise en madpakke, mens man kigger over til Snaptun og til de andre øer i Horsens Fjord.
På vejen tilbage kan du – når du kommer til Møllegården – køre ned ad den snorlige Strevelshovedvej. Så kommer du ned til det gamle ”færgested”. Færgen var en robåd, som øens beboere måtte benytte før dæmningen blev bygget, hvis de f.eks skulle til lægen på fastlandet. Stranden, hvor der aldrig er mange mennesker – måske fordi vejen ned til den er lidt kedelig – er et godt sted at kigge efter fugle. Så hvis du har en kikkert, tag den med.
På hjemturen kan du tage en afstikker til Vadegrunden, og er det på den tid af dagen, kan du være så heldig, at solen går ned over den ø, du netop har forladt.
Turen, der ikke koster en kongelig øre på cykel, giver både naturoplevelser, kulturelle oplevelser og en del af en fælles historie.
