Halmkranse, gran og stearinlys har længe været til salg på Handelspladsen og i Dagli’Brugsen, hvis man selv skulle have lyst til at lave den. Eller også er den af metal fra sidste år – og året før – hentet frem og pyntet op. Men uanset om det er den hjemmelavede eller genbrugskransen, så bliver det første lys tændt denne søndag rundt om i hele vores område. I køkkener og i stuer. Det fjerde og sidste bliver tændt 20. December.
Billed Bladet får æren for at have indført adventskransen i de fleste danske hjem, for i en reportage fra begyndelsen af 1940 blev vist et billede af den krans, som Dr. Margrethes tyskfødte farmor havde stående. Og så er historien, at p.g.a. det billede i bladet – som i reklamer fortæller, at ”lidt kongelig har man da lov til at være” – ville alle danskere havde en adventskrans.
Men det var ikke fordi danskerne så dét billede, de tog Adventskransen til sig.
RØDE OG HVIDE BÅND
Det var sønderjyderne, der omkring år 1900 begyndte at tage den tyske traditionen til sig. De brugte den til at markere, at de ønskede grænsen flyttet, så de kom til at høre til Danmark. De dansk-sindede brugte røde og hvide bånd i kransen for at markere deres ståsted.
Efter genforeningen i 1920, begyndte den sønderjyske advents-tradition at brede sig til hele landet. Helt fat i alle fik den dog ikke før under besættelsen, hvor lysene blev set som udtryk for håb, og hvor båndene igen var hvide og røde.
I 1946 var den så almindelig, at motivet på årets julemærke var en adventskrans.
KIRKEÅRETS FØRSTE DAG
De færreste tænker dog på, at når de tænder det første lys, markerer de også den første dag i kirkeåret. Advent betyder komme. Det kommer af ”adventus domini” – som betyder Herrens komme. Men den mere folkelige del handler mest om julehygge – et lys en mørk eftermiddag eller aften. Fire søndage – og så kommer juleaften.
