KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Brand­dam­men i Fal­ling gjor­de ingen nyt­te da går­den på Asse­bæ­kvej brændte

Brand­dam­men i Fal­ling var ikke meget bevendt, da blæ­sten send­te gni­ster­ne mod går­dens strå­tag. (Bil­ledet er taget, da den i 1950’erne blev oprenset)

Dren­gen August kom løben­de med klapren­de træsko og råb­te for­pu­stet: Det bræn­der, det brænder.

Niels Marcus Niel­sen stod med piben og avi­sen i hæn­der­ne. Han hav­de lige spist mid­dags­mad og nu vil­le han ind og have en lur. Men da August kom klapren­de og råb­te, at det neder­ste hus var i brand, smed han avis og pibe og skynd­te sig ned for at se, hvor slemt det stod til. Det var en skor­stens­brand og gni­ster­ne fløj. Han så med det sam­me, at med den stær­ke blæst og vin­den, der bar lige på, vil­le det være umu­ligt at red­de den strå­tæk­te gård. Alt var så tørt den­ne som­mer­dag i 1887. Og det vil­le vare alt for læn­ge, før van­det fra lands­by­ens brand­dam kom til går­den. Han skynd­te sig der­for til­ba­ge for at red­de det bed­ste, han hav­de: Konen Ane Marie og de to døtre på fire og knapt et år – Kirsti­ne og Kir­sten. Søn­nen Niels var ikke hjem­me. Og så måt­te nabo­går­den så vidt muligt reddes.

FÆSTEBONDENS SØN

Niels Marcus blev født på Hjar­nø 07. novem­ber 1844. Han var næstæld­ste søn af fæste­bon­den på ”Vester­gaard”. Han vil­le ger­ne være land­mand, men det var ude­luk­ket, for kun den æld­ste søn kun­ne over­ta­ge fæs­te­går­den. Fæs­te­gård lyder som noget fra Stavns­bån­dets dage, selv om det blev ophæ­vet i 1788. Fæs­te­gård bety­der, at en god­se­jer over­lod brugs­ret­ten til en gård til en fæste­bon­de mod at han yde­de land­gil­de, som det hed, i form af pen­ge eller natu­ra­li­er én gang om året. Des­u­den skul­le bon­den beta­le en sum, når fæste­bre­vet blev under­skre­vet. Iføl­ge dan​marks​hi​sto​ri​en​.dk var ca. en tred­je­del af alle går­de – eller godt 25.000 – i 1849 i fæste. Vester­gaard på Hjar­nø var blot en af dem.

TIL SØS MED LUS OG LOPPER

Niels Marcus kom fra Vester­gaard på Hjar­nø – en lil­le ø i Hor­sens Fjord

Da Niels Marcus ikke kun­ne bli­ve land­mand, stak han til søs. Sejlad­sen og arbej­det pas­se­de ham fint, men ikke for­hol­de­ne ombord. Der var mas­ser af utøj – lus, lop­per og det, der var vær­re – som pin­te og pla­ge­de, så Niels Marcus måt­te til­brin­ge næt­ter­ne på dæk­ket. Efter et par år hav­de han fået nok og tog hjem til Hjar­nø. Han hjalp til på går­den en tid, men så søg­te han til fami­li­ens over­ra­skel­se ind på semi­na­ri­et i Ged­ved og blev sko­le­læ­rer. Det før­ste job var på Hjar­nø. Men det vare­de kun et halvt års tid, for hans bror, der som den æld­ste skul­le over­ta­ge fæstet på Vester­gaard, døde af ”tæring”, som kræft blev kaldt den­gang, og hvis fæstet skul­le beva­res i fami­li­en, måt­te Niels Marcus overtage.

Da han var er knap 28 år gam­mel, blev han gift med en ung kvin­de fra øen. De fik søn­nen Niels. Men efter fem års ægte­skab, døde hun. Niels Marcus var dog ikke enke­mand læn­ge. I maj 1879, da han er 34 år gam­mel, blev han gift med en kvin­de fra fast­lan­det – den 22-åri­ge Ane Marie Ole­sen fra Fal­ling. De fik to piger, mens de boe­de på Hjar­nø. De fik beg­ge til­fø­jet Vester­gaard til efter­nav­net Nielsen.

PRÆSTEN BURDE SELV RO BÅDEN

Man kan fin­de nav­net Niels Marcus Niel­sen i en doms­pro­tokol fra Viborg. Sam­men med møl­le­ren og andre på øen, næg­te­de han gra­tis at frag­te præ­sten fra Glud over van­det. De hav­de frag­tet den gam­le præst, men da den nye kom til, men­te de, at det var hans eget pro­blem at kom­me over van­det. Ret­ten var ikke enig. De blev dømt til at frag­te Her­rens tje­ner i en båd, de stil­le­de til rådig­hed i fæl­les­skab og beman­de den med to eller fire for­svar­li­ge ror­kar­le. Des­u­den skul­le de hol­de en sten­bro i orden, hvor båden kun­ne læg­ge til. Den dom så Niels Marcus ikke lyst på. Men der var ikke noget at gøre.

PRISEN VAR AFTÆGT OG ET BRYLLUP

I Fal­ling var Ane Mari­es for­æl­dre ved at være klar til at over­la­de går­den til yngre kræf­ter. Og de til­by­der Niels Marcus og Ane Marie, at de kan over­ta­ge den – bl.a. mod at have dem på aftægt, som det hed og mod at hol­de deres yng­ste dat­ters bryl­lup. Intet ved det bryl­lup blev over­ladt til til­fæl­dig­he­der­ne. Det blev nøje opreg­net, hvor meget der skul­le bages, koges og slagtes.

Dyrk­nings­jor­den i Fal­ling var bed­re end den på Hjar­nø, så Niels Marcus slog til. Og fami­li­en flyt­te­de i 1885 til Fal­ling for at bo sam­men med Ane Mari­es forældre.

DEN STORE LADE VAR FOR BLÆRET

Niels Marcus Niel­sen
Ane Marie Nielsen

Da dat­te­ren Kirsti­ne var fire år, brænd­te går­den. Kirsti­ne skrev sene­re om den dag, og hun huske­de, at hen­des far kom løben­de til­ba­ge og råb­te, at den stær­ke blæst gjor­de det umu­ligt at red­de går­den. ”Han sag­de til min mor, at hun måt­te gå med bør­ne­ne. Jeg husker, hun tog min søster Kir­sten på den ene arm og vug­gen under den anden, og jeg skul­le hol­de hen­de i kjolen”.

Hun for­tal­te også, at fami­li­en flyt­te­de ind i vogn­por­ten på den gård, der blev red­det, da bran­den hær­ge­de. Og der boe­de de til den nye gård – Mari­en­lund – var byg­get fær­dig på Fal­ling Mark i 1888.

Det byg­ge­ri blev der snak­ket meget om de lan­ge vin­ter­af­te­ner i lands­by­en Fal­ling. Den ude­frakom­men­de Niels Marcus var bare for blæ­ret. Hvad lig­ne­de det at byg­ge en lade, der – efter bebo­er­nes mening – kun­ne huse hele byens avl. Men han prø­ve­de med laden at være frem­sy­net, og tage høj­de for den udvik­ling, der vil­le kom­me i land­brugs­pro­duk­tio­nen. Måske var det lidt for stort for pen­ge­ne, der var til rådig­hed. I hvert fald var det kun det hal­ve af stu­e­hu­set, der fik væg­ge med dob­belt sten, som skul­le hol­de kul­den ude. Den anden halv­del måt­te nøjes med én sten.

Men går­den blev ram­men om et godt fami­li­e­liv med de ni børn. De seks blev født på går­den på Fal­ling Mark.

FÆSTEBONDENS SØN BLEV EN DEL AF LOKALSAMFUNDET

Niels Marcus og Ane Marie blev begra­vet på Fal­ling kir­ke­gård. Kun deres børn fik til­fø­jet Vester­gaard til deres efternavn

Niels Marcus og Ane Marie var gæst­frie men­ne­sker, og man­ge kom for­bi. I de før­ste år, hvor de høste­de med le, var der brug for man­ge hæn­der. Jule­af­ten og nytår­s­af­ten var alle hjæl­pe­re invi­te­ret til at spi­se. Fami­li­en var blandt de før­ste, der hav­de jule­træ. De var grundtvi­gi­a­ne­re – deres børn blev sendt på højsko­le. Niels Marcus var med til at opret­te fored­rags­for­e­nin­gen i Ørting-Fal­ling, og han var med­lem af fol­ke­tæl­lings­kom­mis­sio­nen. Fæste­bon­dens søn fra Hjar­nø blev en del af lokal­sam­fun­det her. Det sam­me blev fle­re af hans børn, som blev boen­de i områ­det. Men han var blæ­ret, for­di hans lade blev byg­get alt for stor – i hvert fald efter lands­by­ens bebo­e­res mening. 

Helt frem til 1980’erne ind­kald­te Niels Marcus og Ane Mari­es efter­kom­me­re hvert år til slægts­stæv­ner. Og flok­ken vok­se­de. På skift skrev de om stæv­ner­ne og erin­drin­ger fra deres barn­dom og ung­dom på Fal­ling Mark. Den­ne arti­kel byg­ger på nog­le af de beskri­vel­ser. Des­u­den på kir­kebø­ger og fol­ke­tæl­lin­ger.

KALENDER


ÆSKEN HOLDER ÅBENT

Æsken på Alrø hol­der nu åbent i wee­ken­der­ne fra kl. 13 – kl. 17. 

SPISEVENNER

På menu­en er fri­ka­del­ler, stu­vet hvid­kål og kar­to­f­ler, når Spi­se­ven­ner mødes igen 21. maj kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

FORÅRSKONCERTFALLING KIRKE

Jysk Aka­de­misk Kor, der består af 30 erfar­ne kor­san­ge­re, giver kon­cert i Fal­ling Kir­ke 29. maj kl. 19. De syn­ger dan­ske for­års- og sommersange. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter, der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 75 ekstra bil­let­ter nu udbudt til salg. Køb her.

LIVGADERNE 

Fra 13. – 15. juni hol­der Gyl­ling byfest. I år vil alt ikke fore­gå på sport­s­plad­sen – men også i gader­ne, i For­sam­lings­hu­set og ved Møl­len. Pro­gram­met er ikke helt klar end­nu. Efter­hån­den som det er fær­digt, vil akti­vi­te­ter­ne bli­ve sat i kalenderen.



ER DER IGEN METALFORSAMLINGSHUSET