For 16. år i næsten træk – Corona snuppede et år – sælger Alrøs beboere i dag og i morgen fra kl. alt det, de ikke selv har brug for. Legetøj, bøger, møbler, køkkensager, tøj…
Loppemarkedet giver mulighed for samtidig at se den lille ø i Horsens Fjord, for salget foregår fra hus til hus mellem kl. 10 og kl. 16. Kun på Strevelshovedvej er der intet loppesalg. Men til gengæld kan man her næsten helt nede ved vandet købe de nyopgravede Alrø-kartofler i en lille vejbod.
Alrø Købmandsgård og Møllegården holder åbent, så der er mulighed for at købe kaffe og kage.
Også Æsken, der på hylderne har produkter lavet af områdets mange kunsthåndværkere, holder åbent. Det samme gør Galleri Mynster.
Mangler du noget hjemme, er der altså mulighed for at få det for billige penge. Så tag turen gennem Amstrup, hils på surferne ved dæmningen og nyd turen over den 7 km lange ø med de gamle bindingsværkhuse og gårde med kampestenslænger.
(Læs mere om Alrø her)