At der skal komme en cykelsti mellem Ørting og Gylling har politikerne lovet borgerne i mange år. Senest under den kommunale valgkamp. Der er da også afsat penge til den i det forslag til anlægsbudget, som ligger på kommunens hjemmeside. Men nu begynder budgetforhandlingerne.
Med en demonstration vil borgerne i Ørting og Gylling 14. September kl. 16 fortælle politikerne, at pengene til stien skal være i budgettet, når forhandlingerne er overstået, så det er muligt fra næste år at cykle i sikkerhed på den stærkt trafikkerede vej.
Mødestedet er parkeringspladsen ved DagliBrugsen i Gylling. Man kan løbe, cykle eller gå. Demonstrationen vil gå halvvejs til Ørting og så vende tilbage til Gylling. Ved Brugsen vil der blive serveret kaffe og kage – og der vil være saftevand til børnene.
Bag demonstrationen står Ørting Falling Lokalråd, Gylling Lokalråd, Efterskolen i Gylling, Pensionistforeningen og Gylling Kulturforening.
LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND
Hvis det ringer på døren og fremmede beder om lov til at bruge dit toilet, skal du ikke lukke de trængende ind. For når de går igen, mangler du flere genstande. Den ene er en kvinde.
Det har ældre beboere i Gylling oplevet, da de var venlige mod de fremmede. Venligheden blev ikke gengældt. Så glem medmenneskeligheden – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bliver uden for.