Der var ham, der syntes, at alle mennesker burde have det lige så godt som hans grise – han afveg på alle måder fra normalen.
Der var hende, der af frygt for ikke at kunne holde varmen, når hun blev rigtig gammel, hver dag gik i en lille skov sammen med en kat og samlede brænde, som hun stablede både ude og inde. Hun var ven med kvinden, der røg cerutter, elskede store sjusser og som kunne synge mere end 100 viser – også de mindre pæne. Begge fik de hjælp af godsejeren, som stadig i dag – 15 år efter hendes død – er udsat for sladder og særdeles fantasifulde historier.
Der var fritænkeren – den eneste i Ørting – som samlede klude og havde familie blandt mormonerne i det mægtige USA. Der var historiefortælleren på Alrø, og præsten der betalte 10 øre for en død spurv, og som så det som sin opgave at belære folk om, at bindingsværk skulle males med cykellak – det var godt og billigt. Han kom ikke ind i kategorien ”de sære”, for det var jo præsten.
De opførte sig anderledes, end det blev forventet af dem, så de blev kaldt særlinge – dog ikke præsten – og de var udsat for både hån, morskab og sladder. Hån hvis de hørte til på lokalsamfundets bund – sladder hvis de befandt sig højere på den sociale rangstige. Fælles for top og bund var andres morskab. Historierne om dem var underholdning de lange vinteraftener.
11. marts holder Gylling Fritidsskole en fortælleaften om områdets mange ”særlinge”, som måske på mange måder snarere var særlige mennesker, som vi kan lære et og andet af i dag. Billetten, der koster 50 kr. kan købes her. Det er på Gylling skole.