Kør godt en kilometer op ad Gosmervej og så vil du til venstre finde Smederup. Stedet er mest kendt for Smederup-fundene fra den lille mose ikke langt fra vejen. Men en anden historie af den mere uhyggelige slags er knyttet til stedet. Den er blevet fortalt i generationer. Og kun få troede på den – det var bare en god historie.
Men da en stor gruppe beboere begyndte at researche i lokalhistorien – og senere omsatte deres viden til skuespil – blev historien bekræftet. Den blev omsat til en sang – Smederup-sangen – der indgik i Gosmer-Spillet i 1981.
VAND TIL FOLK OG FÆ
Vi skal tilbage til november 1788. Smederup havde store problemer med at skaffe vand til de 49 beboere fordelt på ni husstande og til dyrene. Det var så slemt, at et gammelt mundheld lød: “Gid Fanden tjene i Smederup, for der kan man ikke faae saa meget vand, man kan toe sig i”.
Der blev sendt bud efter en mand med særlige evner. Med en pilekvist formet som et Y i hånden, kunne han finde vand. Hvor kvisten bevægede sig, kunne der graves en brønd.
Kvisten bevægede sig et sted midt i byen. Og straks gik de gode Smederup-borgere i aktion. Glade var de, for en brønd på dét sted ville lette deres arbejde med at få hentet vand.
Hver gård stillede med en karl og en skovl, og de otte mænd begyndte straks at grave. Andre af Smederups 49 beboere kørte jorden væk – mens andre igen sørgede for mad, øl og brændevin.
EN VANDRINGSMAND ADVAREDE
Karlene gravede og gravede – og slukkede tørsten – og hullet blev større og dybere. De nåede ned, hvor vandet piblede frem, og det skulle fejres. Øl og brændevin blev firet ned til dem, og stemningen steg og steg.
En fremmed vandringsmand kom forbi, så ned i brønden og fortalte så karlene, at de skulle se at komme op – og det endda hurtigt. For brønden ville styrte sammen. Ingen lyttede. Ifølge fortællingen blev han endda hånet voldsomt.
Han prøvede igen at advare – uden held. Så opgav han og gik videre. Men han var dårligt kommet 100 meter væk, før forfærdelige skrig lød. Brønden styrtede sammen, og syv af de otte karle blev begravet levende.
FANDT DEM I KIRKEBOGEN
Historien om de syv karle er fortalt i generationer – og der er sikkert hver gang blevet skruet en smule op for mængden af våde varer.
Alle troede, der bare var tale om en god historie.
Men da Gosmer-borgerne begyndte at grave i lokalhistorien, fandt de karlene i kirkebogen. Den yngste var 19 år – den ældste 29, da brønden faldt sammen over dem.
Syv familier blev ramt hårdt, og med ulykken mistede landsbyen med de kun 49 beboere en stor del af de arbejdsduelige unge.
“VISE VAND” MED PIL
At finde vand ved hjælp af en pilekvist var den gængse metode. Var der mangel på vand, blev der sendt bud efter manden med de særlige evner, og så kom han med det Y‑formede træstykke og “viste vand”, som det hed.
Så sent som i 1911 var der en heftig diskussion om metoden. Og flere vilde teorier blev fremsat. F.eks. at vandet skulle være lidt radioaktivt, før pilekvisten ville bevæge sig.
Der er ingen tvivl om at manden med de særlige evner fandt vand. Nogle gange. Og hver gang han krydsede markerne, var der to muligheder: Enten fandt han vand – eller også gjorde han ikke.
Den dag sidst i november 1788 havde han heldet med sig. Det samme havde den ottende karl. Ifølge fortællingen kom han op – mistede kun træskoene. De syv andre mistede livet.
Historien er baseret på materiale fra Lokalhistorisk Arkiv i Hou og fra fagbladet “Ingeniøren”.
Umiddelbart efter jul bringer Lokalposten en artikel om Gosmer-spillene. Karen Rasmussen, som var med i arbejdet, har overladt mig to store poser med materiale + et par fotoalbum. Målet med Gosmer-spillene var at give beboerne deres historie tilbage. At fortælle hvordan hverdagens mennesker levede. Magthavernes Danmarkshistorie er skrevet så tit.
Hvis du også har poser med materiale, der kan bidrage til vores lokalområdes historie, så ring til mig – 2929 9923
