En har arrangeret masser af Metal i forsamlingshuset og også Hads Herreds første Rockfestival. En anden har været træner i ØFUG i mange år og er også næstformand i foreningen. En tredje er formand for Gylling og Alrø Menighedsråd og også medlem af kommunalbestyrelsen i Odder for Venstre.
Thorbjørn Forsberg, Jette Forsberg og Lone Riis har noget til fælles. Nemlig de tipoldeforældre, som i 1850’erne var blandt de mange, der rejste til Danmark for at tage arbejde til en løn, der var lavere end danskernes – men trods alt bedre end lønnen og livet i Sverige, hvor der var stor fattigdom. De blev her i landet og fik – fordi de havde ført ”en hæderlig vandel” – dansk indfødsret i 1892. Men rejsen til den ære, havde været lang.
ARBEJDE PÅ PALSGAARD GODS
Det var i efteråret 1854 den 22-årige Lene Stine Johansdotter pakkede de få ejendele, og tog afsked med familien i Öya i Småland for at begynde rejsen mod Danmark, hvor hun fra 1. november skulle arbejde som tjenestepige på godset Palsgaard ved Juelsminde.
To år efter at Lene Stine havde vinket farvel, fulgte den 23-årige Peter Erik Forsberg fra Ramsberg i Örebro lehn. Også han havde fundet arbejde som tjenestekarl på Palsgaard.
Hvordan de to fandt arbejdet, ved vi ikke. Men af folketællingerne fremgår, at en stor del af godsets arbejdere kom fra Sverige – så det kan have været gennem bekendte. Men i 1850’erne begyndte enkeltpersoner også at hverve svenske arbejdere og organisere deres rejse – og de gjorde det med endda god fortjeneste.
REJSEN VAR IKKE ET VALG
De unge svenskere havde ikke noget valg. De var nødt til at rejse. I Kronaberg Lehn, hvor Lene Stine
kom fra, var befolkningstallet vokset med næsten 30 procent på 25 år, og de små stenede jordstykker kunne slet ikke brødføde de store familier – uanset hvor nøjsomt de levede. Arbejde var ikke at få – gårdene var alt for små til at have fremmed arbejdskraft, og virksomhederne i byernes kunne ikke opsuge de mange fra landet.
De bedst stillede tog til USA – mange for at opdage, at gaderne langt fra var belagt med guld, og at den jord de var stillet i udsigt, krævede redskaber, som de ikke havde råd til.
De fattigste tog til Danmark, som blev kaldt “Fattigmands Amerika”. Enten som tjenestefolk på godser og store gårde eller som sæsonarbejdere på f.eks. teglværker, hvor en arbejdsdag på 15 timer var almindelig, og hvor dårlige knæ og krumbøjede rygge var almindeligt før folk var fyldt 20 år, fordi de i så mange timer dag efter dag kørte med tunge og overfyldte trillebøre.
Svenskerne havde ingen rettigheder. Og de blev lønnet (endnu) dårligere end danskerne.
TIL GYLLINGNÆS OG ÅKÆR
I 1856 da Peter Erik Forsberg kom til Palsgaard, kendte han og Lene Stine Johansdotter ikke hinanden. Hun fik samme år – i 1856 – en søn uden for ægteskabet. Drengens far var også svensker – men han forduftede.
Men i 1862 blev de to gift. Samme år blev deres første fælles barn født, og den 1. november forlod de Palsgaard. Peter Erik begyndte at arbejde på Barritskov – også et gods tæt på Juelsminde. Her blev familien dog kun et år – så flyttede de videre til vores område. Nemlig til Gyllingnæs, hvor Peter Erik var tjenestekarl i otte og et halvt år. Her blev deres andet og tredje fælles barn født. Nemlig Ida Christine
Forsberg og Peder August Forsberg. Peder August kommer vi til at høre mere til her i området. Men herom senere, som de altid siger på TV.
Efter Gyllingnæs gik det videre til endnu et gods. Nemlig Åkær. Her blev de i 19 ½ år. De flyttede ind i Husrækken – eller Åkærhuse: Den række af små landarbejderboliger, der lå på hjørnet af Bilsbækvej og Horsensvej. I 1880 bor de der med deres tre yngste børn.
”EN HÆDERLIG VANDEL”
Da Peter Erik Forsberg og Lene Stine i 1892 havde boet og arbejdet i Danmark i henholdsvis 38 og 36 år, var det på tide at søge om dansk indfødsret. De fik hjælp til at skrive en ansøgning, og den blev sendt til indenrigsministeriet sammen med en lang 
række erklæringer for at vise, at de havde ført ”en hæderlig vandel”. Ikke mindre end fem sogneråd, en herredsfoged og en godsejer havde skrevet erklæringer. Indenrigsministeriet fik også Peter Eriks og Lene Stines ”skudsmålsbøger”, deres vielsesattest og breve fra skolelærere i Gylling og Falling, som bevidner, at børnene har gået i dansk skole og har fået en dansk opdragelse.
På det tidspunkt havde de forladt Åkær og købt et lille hus i Svinballe ved Hundslund. Peter Erik havde arbejde på gården Felshøj i Falling.
Alle erklæringerne bar frugt. De to fik dansk indfødsret.
Peter Erik døde 12. januar 1898 – 62 år gammel. Lene Stine blev boende i huset i Svinballe efter Peter Eriks død, og ved folketællingen i 1901 står under erhverv, at hun lever af ”alderdomsunderstøttelse og som bierhverv arbejde ved landbruget”. Hun døde 4. januar 1907 – ni år efter Peter Erik.
PETER AUGUST FORSBERG
Den ene af deres sønner, Peter August Forsberg, som var født i Gylling i 1871 – blev boende her i området.
28 år gammel blev han gift med den syv år yngre Petrea Franziska Pedersen fra Amstrup. Og de blev oldeforældre til Thorbjørn, Jette og Lone.
Peter August havde efter konfirmationen arbejdet på forskellige gårde, men han havde også været på Vallekilde Højskole. Efter højskoleopholdet blev han bestyrer på en gård i Amstrup, hvor konen var blevet enke. Petrea boede på nabogården. Den er nu revet ud, men navnet var Højgården. På den måde mødte de hinanden. Da de to blev gift, flyttede de også ind på hendes forældres gård, hvor Peter August skulle være bestyrer. Men uvist af hvilken grund flyttede de efter nogle år, og købte en ejendom tæt på Torrild. Her boede de frem til 1910. Men de kom tilbage til Amstrup og byggede en ejendom på Ålstrupvej 65.
EN FORTAGSOM MAND
Peter August var lidt af en foregangsmand med hensyn til planteavl, og han var i mange år forsøgsassistent, som det hed, for Odder Landboforening. Og han var medlem af jordlovsudvalget, som arbejdede med at realisere love om brug af jord, der var i offentlig eje. F.eks. bestemmelsen om, at jord som tilhørte præstegårde skulle udstykkes som parceller af en størrelse, der gjorde det muligt at oprette husmandsbrug, som var store nok til at brødføde en familie ved dens egen arbejdskraft. Udstykningslovene betød, at der blev oprettet mere end 5.000 husmandsbrug.
Arbejdet tog en masse af hans tid – så godt for ham, han havde kone og i alt syv børn, han kunne sætte i arbejde hjemme.
HOLGER FORSBERG
Et af Peter August og Petreas syv børn var Holger Forsberg, som blev født i 1902. Han blev Jette Forsbergs, Thorbjørn Forsbergs og Lone
Riis’s farfar og morfar.
Han byggede i 1927 den gård på Alrøvej i Amstrup, hvor Tove og Finn Forsberg bor i dag – og har boet i så godt som alle de 50 år, de har været gift.
Så da Holger i juli 1933 blev gift i Hylke kirke med den to år ældre Agnes Holgersen, står han i kirkebogen som gårdejer.
På gården voksede deres tre børn op. Det var Grethe, som blev født 27. maj 1934 – mor til Lone Riis, og det var tvillingerne Finn og Lis, som blev født 11. oktober 1935. Finn er far til Thorbjørn Forsberg, og Lis, som bor i Ørting, er mor til Jette Forsberg.
Tove og Finn har været aktive i lokalsamfundet i alle årene. Det samme har tre af Peter Eriks tipoldebørn altså været. De er alle efterkommere af to svenskere, som var nødt til at tage til Danmark for at arbejde til en lav løn – der dog var lidt bedre end den, de kunne have fået i Sverige. Hvis arbejdet da havde været muligt at skaffe.
