Flaget er hejst – lysene tændt i Ørting Kirke.
Det er den sidste morgensang før sommerferien.
Denne torsdag morgen har 20 mennesker fundet vej til kirken og sidder nu og småsnakker lidt før organist Jonatan Kagan kl. 9.30. byder velkommen.
Han har sammen med kirkesanger Susanne Kjærsgaard valgt de salmer, der skal synges. Ikke mindre end otte er det blevet til. De er ikke alle lige velkendte. Men dem, der sidder på kirkebænkene, kender dem. For de hører til den generation, hvor man i skolerne terpede salmevers.
Efter de første fire spiller Jonatan en kort orgel-solo, og der breder sig en næsten meditativ stemning i den gamle landsbykirke før han tager fat på at spille de sidste salmer og Susanne synger for.
JEG NYDER VORES SAMVÆR
På vej fra kirken over i Sognehuset er det tydeligt, at alle kender hinanden. Og de fleste kommer hver gang, der er morgensang.
”Jeg kommer, fordi jeg godt kan lide at synge. Men bestemt også, fordi man lige får snakket med nogle mennesker, og jeg nyder vores samvær i Sognehuset efter at vi har været i kirken”, forklarer en ældre kvinde. ”Man kommer lidt hjemmefra”.
I Sognehuset er der dækket op ved et lang bord. Kaffe og te bliver skænket, kurven med rundstykker skifter hænder, og ost, marmelade og Nutella rækkes over bordet eller gives til sidemanden.
Igen går snakken livligt.
RUNDSTYKKER OG SMØRKAGE
”Jeg kan godt lide at komme i kirken, og jeg kan godt lide at snakke med andre. Selvfølgelig får jeg ikke snakket med alle, men man hører altid lidt nyt om, hvordan det står til med dem, der sidder ved siden af. Og så kan jeg godt lide at synge sammen med andre”, siger Tove.
Der bliver snakket om den udflugt, som flere har været med på, og om den tur, der venter inden så længe. Rundstykkerne er spist, og smørkagen bliver budt rundt, og mens den spises, gør organist og kirkesanger klar til næste sang-halvleg, som de indleder med sammen at synge den gamle Bee Gees sang ”How deep is your love”.
FODBOLD – HVA’ ER DET?
Og så kan der ellers ønskes fra Højskolesangbogen. Jonatan sidder nu ved klaveret, og her er tempoet et andet end på kirkens orgel. Jeg elsker de grønne lunde og jeg ser de bøgelyse øer bliver sunget efter ønske, og der er stadig kaffe at skænke fra termokanderne.
Et forslag om Nationalsangen med den begrundelse, at VM i fodbold starter i dag, må dog vige for præstens forslag om ”En yndig og frydefuld sommertid”. Der er helt tydeligt ikke den store fodbold-interesse. Men den sang er også god, synes forslagsstilleren.
Og det er jo også bare Rusland og Saudi Arabien, der begynder, så…Det havde været værre, hvis det havde været på lørdag, hvor Danmark spiller mod Peru.
I AUGUST MØDES DE IGEN
Klokken nærmer sig 11, men der er lige tid til ”I skovens dybe stille ro”, som den sidste. Denne gang er kirkesangeren hurtig og kommer med forslaget, før præsten igen når at komme på banen, og få det tredje ønske opfyldt.
Så er der almindeligt opbrud med den sidste snak, mens kopperne samles sammen. Den anden torsdag i august mødes de fleste igen, når morgensangen begynder efter ferien, og de glæder sig allerede. Som en af deltagerne siger:
”Det er tit, jeg ikke har det så godt. Og selv om jeg så har svært ved at samle mig sammen til at komme, er det alligevel godt at gøre det. Godt at sidde i kirken – og godt at få snakket lidt med de andre, mens vi drikker kaffe”.
(Morgensang i Ørting Kirke den anden torsdag i hver måned er startet på kirkesange Susanne Kjærsgaards initiativ. Læs eller genlæs Lokalpostens portræt af hende her )
