KORT NYT

Pen­sio­ni­st­for­e­ning fyl­der 70 år

Den begynd­te som Gyl­ling Alder­s­ren­te­for­e­ning – nu hed­der den Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning. Og på ons­dag har den eksi­ste­ret i 70 år. Det vil to dage efter bli­ve fejret i For­sam­lings­hu­set med fore­lø­big 60 del­ta­ge­re. Det vil ske med sang, musik, mad og drik­ke – men også med et lil­le fored­rag om for­e­nin­gens histo­rie. Den kan ellers være svær at styk­ke sam­men, for som det gæl­der for man­ge for­e­nin­ger, er også Alder­s­for­e­nin­gens refe­ra­ter m.v. for de før­ste otte år for­s­vun­det. Det var før vi fik lokalarkiverne. 

Spi­se­ven­ner mødes igen

San­ge fra Højsko­­le-sang­­bo­­gen, hyg­ge­ligt samvær og god mad. Det er pro­gram­punk­ter­ne, når Spi­se­ven­ner mødes. Og det gør de igen efter en læn­ge­re Cor­o­­na-pau­­se 21. sep­tem­ber kl. 12. i For­sam­lings­hu­set i Fal­ling, hvor Git­te Dine­sen står for maden, som koster 70 kr. 

Spi­se­ven­ner et til­bud til alle over 60 år i Ørting-Fal­ling områ­det. Og 31 har alle­re­de meldt sig til at være med. Men der er plads til fle­re. Fri­vil­li­ge hen­ter og brin­ger, hvis del­ta­ger­ne ikke har køre­lej­lig­hed. Lige nu mang­ler fire hjæl­pe­re. Har du lyst til at tage en tørn, kan du rin­ge til Poul Hen­ning: 22383692. 

Fire lands­by­mø­der om udviklingsplan

Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling Sog­ne ønsker at høre bor­ger­nes mening om udvik­lings­pla­nen for vores områ­de, og at få input fra bor­ger­ne om de pro­ble­mer og mulig­he­der, som de mener, at Lokal­rå­det skal arbej­de vide­re med. Der­for vil der bli­ve holdt fire møder – et for hver lands­by.Ons­dag den 15. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ålstrup i Fryse­hu­set. Ons­dag den 22. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Amstrup i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Ons­dag den 29. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Fal­ling i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Og ons­dag den 6. okto­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ørting i Sog­ne­hu­set.Udvik­lings­pla­nen lig­ger under “Lokal­råd og for­e­nin­ger” her på Lokalposten. 

Bør­ne­ha­ven åbner igen

Bør­ne­ha­ven på Hav­re­væn­get i Ørting er ble­vet shin­et op og åbner igen. Men kun mid­ler­ti­digt i et par måne­der. Og ikke for børn i Ørting. Men for børn i Odder, som skal trans­por­te­res med bus. For i Odder mang­ler plad­ser. DOMI Bolig har pla­ner om at byg­ge 16 leje­bo­li­ger på Hav­re­væn­get, så bør­ne­ha­ven og de to gam­le seni­o­r­bo­li­gerskal pæres ned. 

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

Som­mer­re­stau­rant er tæt på udsolgt

De har valgt, at kun 30 men­ne­sker kan spi­se på Brand­by­ge­gaards som­mer­re­stau­rant de 15 afte­ner i juli, den er åben. Og 10 afte­ner er alle­re­de udsolgt. Så man­ge loka­le og uden­bys gæster vil spi­se, hvor 95 pro­cent af både maden og drik­ke­va­rer­ne er lavet af går­dens egne øko­lo­gi­ske pro­duk­ter – og med fæl­les hjælp dyr­ket på mar­ker og i driv­hus af kok­ken og hen­de, der ser­ve­rer. Der er sta­dig få bil­let­ter til fem afte­ner. De skal bestil­les på Odder­net­tet (https://​www​.odder​bil​let​ten​.dk/​a​r​r​a​n​g​e​m​e​n​t​er/) Der kan du også læse om maden, du har i ven­te. Men sagt med det sam­me – til­hø­rer du den del af men­ne­ske­he­den, der abso­lut skal have kød, må du fin­de et andet sted. 

Sog­neud­flugt til Den Geo­gra­fi­ske Have

19. august kl. 8.10 går bus­sen fra Sog­ne­hu­set i Ørting til kir­ken i Gyl­ling, hvor den sam­ler del­ta­ge­re op kl. 8.15 før turen går til for­sam­lings­hu­set på Alrø kl. 8.30. Turen går til Den Geo­gra­fi­ske Have i Kol­ding. Her er der rund­vis­ning efter­fulgt af mid­dag på restau­rant Den Gyld­ne Hane. Bag­ef­ter går turen vide­re til Sdr.Bjert med rund­vis­ning i kir­ken og kaf­fe på kro­en. Kl. 16 går turen til­ba­ge. Del­ta­gel­se i udflug­ten koster 100 kr. Til­mel­ding til  Jør­gen Jen­sen på mail jensen-​lave@​live.​dk eller tlf. 24943395 

Gene­ral­for­sam­ling i Hallen

Cor­o­­na-restrik­tio­­ner for­sin­ke­de også gene­ral­for­sam­lin­gen i Ørting Hallen. 

Men 1. juli kl. 19 bli­ver den holdt, og som altid har alle bor­ge­re over 15 år i Ørting-Fal­ling sog­ne adgang og stem­me­ret. Det sam­me har med­lem­mer af de for­e­nin­ger, der bru­ger Hal­len. Det gæl­der f.eks. fle­re bebo­e­re i Gyl­ling.På valg er for­mand, sekre­tær, et besty­rel­ses­med­lem og en sup­ple­ant.Tho­mas Tikjøb genop­stil­ler som for­mand. Også Micha­el Hov­mand genop­stil­ler som sekretær. 

Brugs­en støt­ter forsamlingshuset

Da dagens omsæt­ning i Brugs­en i Gyl­ling var gjort op fre­dag, kun­ne udde­ler Krogstrup skri­ve en check på 14.374,75 kr til For­sam­lings­hu­set. Belø­bet sva­rer til 20 pro­cent af dagens omsæt­ning.Som meget andet er for­sam­lings­hu­set også på hæle­ne efter Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen. Der har hver­ken været soci­a­le arran­ge­men­ter eller udlej­ning til pri­va­te fester. 

Gyl­ling byfest er aflyst

Gyl­ling Kul­tur­for­e­ning kaster nu hånd­klæ­det i rin­gen og afly­ser byfe­sten.Det er Cor­o­­na-krav og mang­len på øko­no­misk sik­ker­hed, der har fået for­e­nin­gen til at tage beslut­nin­gen.Odder byfest er også aflyst. Det bety­der, at Gyl­ling Sport og Idræt – som ØFUG – går glip af en ind­tægt på godt 60.000 kr. 

Gyl­ling vil blomstre

To grøn-bru­­ne græs­a­re­a­ler tæt på sko­len vil bli­ve erstat­tet med blom­ster­be­de. Og ved det lil­le regn­vands-bas­sin skal der plan­tes frugt­træ­er og buske. Alt for at give lands­by­ens bor­ge­re noget smukt at se på og for at øge biodiversiteten. 

Det er Gyl­ling Sko­le og Bør­ne­hus­råd, der sam­men med Lokal­rå­det har fået ide­en og sam­men søgt – og fået – pen­ge til pro­jek­ter­ne fra Kvi­ck­ly – 20.000 kr er kom­met ind på kontoen. 

Slut med selv­pluk jord­bær og ærter

For man­ge i områ­det har det været tra­di­tion at tage til Holt­gaard og pluk­ke jord­bær og ærter. Og hver dag i jord­bær­sæ­so­nen er fri­ske røde bær og poser fyldt med grøn­ne bæl­ge kom­met til Han­dels­plad­sen i Ørting.Men nu er det slut. Anne og Hel­ge har efter man­ge over­vej­el­ser at stop­pe pro­duk­tio­nen af kar­to­f­ler, ærter og jord­bær – luk­ke gård­bu­tik­ken og for­pag­te jor­den ud. De to nær­mer sig pen­sions­al­de­ren. Der­for har de beslut­tet at stoppe. 

Byrå­det bli­ver en kommunalbestyrelse

Når vi skal til valg 16. novem­ber, væl­ger vi ikke repræ­sen­tan­ter til et byråd. Men til en kom­mu­nal­be­sty­rel­se. Alle par­ti­er vedt­og Enheds­li­stens for­slag om nav­ne­æn­dring. I begrun­del­sen for for­sla­get hed­der det, at byråd ”giver det fejl­ag­ti­ge ind­tryk, at Odder by har en sær­sta­tus, og ”byrå­det” har en sær­lig rol­le i for­hold til Odder by frem­for de øvri­ge min­dre byer. Det var ved sid­ste kom­mu­nalvalg en hyp­pigt fore­kom­men­de kri­tik. Den er vi eni­ge i, og vi ønsker at bru­ge det mere kor­rek­te udtryk ”Odder kom­mu­nal­be­sty­rel­se”. Vi er besty­rel­se for hele Odder kom­mu­ne”.Ændrin­gen gæl­der fra 1. janu­ar næste år. 

Cykel­stien blev 2,2 mio kr billigere

Pri­sen for cykel­stien mel­lem Ørting og Gyl­ling blev alt i alt 7,1 mill. kr.  Den var bud­get­te­ret til at koste 9,3 mio – så der er alt­så 2,2 mio kr til­ba­ge på kon­to­en.Cykel­stien blev offi­ci­elt åbnet 16. decem­ber 2019. 200 men­ne­sker ind­vie­de den 4 km lan­ge sti. Siden er den ble­vet brugt af man­ge gåen­de, cyk­len­de og løben­de. Spe­ci­elt under Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har man­ge hunde fået den dag­li­ge motion her. I begyn­del­sen lidt lang­somt, men efter­som hund­en fik eje­ren i bed­re form i et hur­ti­ge­re tempo. 

Præ­s­te­går­den solgt – til en præst

Rand­lev-præ­­sten Met­te Rot­h­mann har købt Ørting Præ­s­te­gård, og 1. juni flyt­ter hun ind. 1. okto­ber går hun på pension. 

Huset har været lejet ud siden Ørting-Fal­lings præst, Vibe­ke Døs­sing Rude­beck, blev flyt­tet til Odder og biskop og provst beslut­te­de, at seks landsog­ne kan betje­nes af kun to præster. 

Det skrø­be­lig­ste sind kan udret­te mirakler

Lokal­po­sten har tid­li­ge­re skre­vet om Karen Jep­pe i artik­len “Hun så ond­ska­ben – og hand­le­de”. Her føl­ger jour­na­list Hel­le Schø­ler Kjær op med en beret­ning om, hvor­dan Karen Jep­pe ændre­de hen­des liv

Af Hel­le Schø­ler Kjær, journalist

Jeg mød­te Karen Jep­pe fra Gyl­ling i 2007. Det kan lyde under­ligt, for da hav­de hun været død i over 70 år, men det var det, der ske­te. Da lær­te jeg hen­de lidt at ken­de, og siden blev det et ind­gå­en­de kend­skab, som jeg ikke er ban­ge for at sige om: Det ændre­de mit liv.

Det næste lyder også lidt under­ligt, men det er den skin­bar­li­ge sand­hed. Jeg er i fami­lie med en kvin­de fra Alep­po i Syri­en. I man­ge år tro­e­de jeg, hun var syrer, men den som­mer i 2007 skul­le jeg bli­ve klo­ge­re. Hun er arme­ni­er, men født og opvok­set i den skøn­ne­ste by i Syri­en, Alep­po. Meli­ne er gift med min fæt­ter, der­af fami­lie­ska­bet. I 2007 boe­de de to i Dama­s­kus, og jeg benyt­te­de anled­nin­gen til for før­ste gang at besø­ge Syri­en sam­men med den ene af mine sønner.
Det var Meli­ne, der for­tal­te om Karen Jep­pe. Hun var ved at sam­le en lil­le udstil­ling om hen­de, for som arme­ni­er i Alep­po var Meli­ne vok­set op med min­det om Karen Jep­pe. Der hør­te jeg for før­ste gang, at Dan­mark har en ver­dens­be­rømt hel­tin­de, som ikke man­ge dan­ske­re ken­der til.

MODTAGET SOM GAMLE VENNER
Det var mær­ke­ligt at stå midt i Syri­ens hoved­stad Dama­s­kus og høre den histo­rie. Men det var først, da vi sene­re tog toget de knap 350 kilo­me­ter til Alep­po, at jeg vir­ke­lig for­stod, hvor vig­tig Karen Jep­pe var for arme­ni­er­ne. I den armen­ske bydel blev vi mod­ta­get som gam­le ven­ner, for­di vi kom fra sam­me land som Karen Jep­pe. Alle voks­ne arme­ni­e­re i byde­len syn­tes at vide, at net­op Karen Jep­pe hav­de været ene­stå­en­de i sin hjælp til det­te fol­keslag, da de blev myr­det og for­dre­vet fra Tyr­ki­et under 1. Verdenskrig.
Den­ne lil­le for­tæl­ling hand­ler om det, jeg lær­te af Karen Jep­pe. De, som vil læse grun­di­ge­re om Karen Jep­pes livs­hi­sto­rie, kan læse den­ne arti­kel, som tid­li­ge­re er bragt i Lokalposten.

SYGDOM INGEN HINDRING
Da jeg kom hjem, begynd­te jeg at under­sø­ge mere om Karen Jep­pe. Noget af det før­ste der slog mig var, hvor modig hun var, og hvor iderig og arbejd­s­om. 27 år gam­mel tog hun afsted til det syd­li­ge Tyr­ki­et – med tog, båd, heste­vogn og på æsel­ryg – over land, hav og bjer­ge – til byen Urfa, der i dag hed­der San­li­ur­fa. Hun føl­te sig kal­det til at hjæl­pe de krist­ne arme­ni­e­re, som på grund af stor­po­li­tik i man­ge år var ble­vet for­fulgt i Tyr­ki­et. Karen Jep­pe var lærer, og hun kom for at under­vi­se bør­ne­ne og ikke for at mis­sio­ne­re som så man­ge andre, der hjalp armenierne. 

Karen Jep­pe – skrø­be­lig­he­den fulg­te hen­de hele livet

Det, der især gjor­de ind­tryk på mig, var, at Karen Jep­pe fra gan­ske ung hav­de et skrø­be­ligt sind, dår­li­ge ner­ver blev det kaldt i min barn­dom. Fra hun var gan­ske ung, til hun døde som 59-årig, gav det sig for­skel­li­ge udtryk, men skrø­be­lig­he­den fulg­te hen­de igen­nem hele livet. Ikke desto min­dre gjor­de hun det, hun men­te var vig­tigt, for­di hun hav­de lyst til at og være nyt­tig og byg­ge op.

KAREN JEPPES SVÆRESTE TID
Det før­ste år i Urfa døje­de hun igen med syg­dom, men hun blev, hvor hun var, for hun hav­de noget, der skul­le udrettes.
I 1914 gik Tyr­ki­et ind i 1. Ver­denskrig på Tys­klands side. Det sto­re Osman­ner­ri­ge, som tyr­ker­ne hav­de stå­et i spid­sen for, var ved mili­tæ­re neder­lag ble­vet min­dre og min­dre gen­nem de sid­ste 150 år, og de krist­ne lan­de hav­de gen­nem de for­skel­li­ge krist­ne min­dre­tal fået stør­re og stør­re indflydelse.

En af man­ge døds­mar­cher – foto fra Lokal­hi­sto­risk arkiv i Gylling

Ungtyr­ker­ne, som lede­de lan­det, ind­led­te en etnisk udrens­nings­kampag­ne mod de krist­ne min­dre­tal. Hund­re­de­tu­sin­der krist­ne arme­ni­e­re blev myr­det eller dre­vet på flugt, hvor man­ge døde på vej­en. Man­ge af de over­le­ven­de fra det nord­li­ge Tyr­ki­et kom igen­nem Urfa, inden de blev dre­vet vide­re ned i den syri­ske ørken.

I juni 1915 kom de før­ste deporta­tions­tog igen­nem Urfa. Histo­ri­er­ne om Karen Jep­pes hel­te­mod under fol­ke­mor­det har vi blandt andet fra hen­des adop­tiv­søn Misak Mel­ko­ni­an. Han skri­ver, at Karen Jep­pe gav mad til dem, hun kun­ne, og at hun for­søg­te at over­be­vi­se myn­dig­he­der­ne om, at de depor­te­re­de i det mind­ste skul­le have en hvi­le­dag i Urfa, inden de blev sendt vide­re. Det lyk­ke­des ikke. Misak skriver:
”Uden Ophør og ogs­aa uden at kla­ge, arbej­de­de Karen Jep­pe Ansigt til Ansigt med alle dis­se Ræds­ler og bekæf­ti­ge­de sig Dag og Nat med de ulyk­ke­li­ge. Man­gen en Gang lyk­ke­des det mig kun med stort Besvær at faa hen­de til at hvi­le sig en smu­le. ”Hvor­dan skal jeg dog kun­ne hvi­le mig, Misak, naar dis­se Stak­ler bli­ver pint? De må dog i det mind­ste have eet Men­ne­ske, der kan trø­ste dem”.
Karen Jep­pe gem­te sine armen­ske ven­ner i Urfa i en kæl­der i sit hus, i et hul i haven, – og da de under den sid­ste del af fol­ke­mor­det gem­te sig i en hule i bjer­ge­ne, sør­ge­de hun for mad til dem. Hun miste­de man­ge, blandt dem en armensk præst, der stod hen­de sær­lig nær, og hun blev selv­føl­ge­lig vold­somt påvir­ket af det, men hun blev, så læn­ge for­føl­gel­ser­ne stod på. En sær­lig begi­ven­hed send­te hen­de i seng i fle­re uger med ner­ve­sam­men­brud. Mens en grup­pe gem­te sig i Karen Jep­pes hus, søg­te myn­dig­he­der­ne efter en præst og hans kone, der var i grup­pen. Efter fæl­les overenskomst tog de to livet af sig for at red­de de andre. Misak Melokin skri­ver om nat­ten, der fulgte:
”Det var umu­ligt for os at sove den­ne Nat. Næsten hele nat­ten græd Frø­ken Jep­pe bit­re Taa­rer og ved­blev at udbry­de. ”Misak, vi er ogs­aa mor­de­re”. Hvor meget jeg end for­søg­te at trø­ste hen­de: Det var for­gæ­ves. Saa­le­des gik tiden ind­til Sol­op­gang. Den­ne Nat var en af de svæ­re­ste i vort Liv.”

ANDEN HÅND MED KAREN JEPPE
I 2009 vend­te jeg til­ba­ge til Alep­po for at lave inter­view med dem, der hav­de kendt Karen Jep­pe. To år efter mit før­ste møde med hen­de var jeg klar til at lave en ræk­ke radioud­sen­del­ser til P1 om det armen­ske fol­ke­mord, – og om Karen Jeppe.
Udsen­del­ser­ne han høres her. Den tred­je udsen­del­se hand­ler om Karen Jep­pes arbej­de i Alep­po efter folkemordet.
Hun døde i 1935, så da jeg kom til byen 74 år efter, var der nog­le end­nu, der hav­de kendt både hen­de og hen­des adoptivbørn.

En af de kvin­der, Karen Jep­pe. Bil­le­det sid­der i søn­nens teg­ne­bog, nu en meget gam­mel mand.

I Alep­po mød­te jeg en gam­mel mand, hvis mor var ble­vet red­det af Karen Jep­pe. Han hav­de hen­des foto­gra­fi i pun­gen fra den­gang, hun var ung, og han græd og sag­de tak igen og igen, da han for­tal­te om Karen Jep­pe og hans mor, der både fik hus­ly og arbej­de. Vi sad arm ved arm, og han kun­ne huske den dan­ske kvin­de, som han skyld­te livet, – og sag­de tak til mig, for­di jeg var dansk som hende.
Karen Jep­pe blev den før­ste kvin­de­li­ge kom­mis­sær i for­lø­be­ren for FN, der den­gang hed Fol­ke­for­bun­det. Hun påtog sig at hjæl­pe tvangs­gif­te­de armen­ske kvin­der væk fra deres tyr­ki­ske mænd og ille­galt ud af Tyr­ki­et. Det var ikke uden risi­ko, men hun og en agent red­de­de man­ge kvinder.

Et andet sted i Alep­po mød­te jeg to ældre søstre, som hav­de et album fyldt med bil­le­der af Karen Jep­pe og hen­des adop­tivbørn, blandt andet Misak.

En ældre armensk kvin­de viser bil­le­der frem fra Karen Jep­pes tid, som hen­des far har sam­let. Han var en af dem, der blev red­det af Karen Jeppe.

De kun­ne for­tæl­le, at Karen Jep­pe på sine gam­le dage kon­stant hav­de kon­stant hoved­rysten, og de men­te, det måt­te kom­me af ner­ver­ne. Hun var et fan­ta­stisk men­ne­ske, men hun var også skrap, hav­de de hørt. Selv kend­te de adop­tivbør­ne­ne, men ikke Karen Jep­pe. Hen­de hav­de de hørt om gen­nem deres nu afdø­de mor, som hav­de kendt hen­de godt.

ET FORBILLEDE
Den skrø­be­li­ge Karen fra Gyl­ling kom til at udfø­re sto­re bedrif­ter. Hun red­de­de men­ne­ske­liv. Hun vaske­de og gav mad til de depor­te­re­de, som drog gen­nem Urfa på en døds­march, der vil­le gøre det af med dem i løbet af få dage, men de var ble­vet set af hen­de. Det var vig­tigt. Efter uhyr­lig­he­der­ne var hun med til at opbyg­ge et armensk sam­fund i Alep­po; hun lave­de sko­le, systu­er, udbyg­ge­de lands­by­er, sam­le­de pen­ge ind. Hun blev Fol­ke­for­bunds-kom­mis­sær og red­de­de fle­re hund­re­de fra tvang­sæg­te­ska­ber i Tyr­ki­et. Hun var en sand hel­tin­de, og da hun døde i Alep­po i 1935, fulg­te tusin­der hen­de til graven.
For mig er hun et per­son­ligt for­bil­le­de, for­di hun gjor­de alt det­te, sam­ti­dig med at hun hele sit liv har kæm­pet med en psy­kisk skrø­be­lig­hed, der af og til sat­te hen­de helt ud af spillet.

Hel­le Schø­ler Kjær ‑Mine år med Karen Jep­pe gav en dyb erken­del­se af, at hvis hun kun­ne alt det, så kan jeg også det, som jeg i mit liv føler mig kal­det til. Ikke i reli­gi­øs for­stand, men som menneske.

Vi er man­ge, der kæm­per med for­skel­li­ge for­mer for psy­kisk sår­bar­hed, og jeg har selv i peri­o­der af mit liv været i tvivl om, hvor­dan mine peri­o­de­vi­se depres­si­ve ten­den­ser kun­ne påvir­ke min mulig­hed for at gøre de ting i mit liv, som jeg synes er vig­ti­ge. Mine år med Karen Jep­pe gav en dyb erken­del­se af, at hvis hun kun­ne alt det, så kan jeg også det, som jeg i mit liv føler mig kal­det til. Ikke i reli­gi­øs for­stand, men som menneske.
I fle­re år efter mine år med Karen Jep­pe blev jeg ved med at møde men­ne­sker, der på en eller anden måde hav­de haft berø­ring med hen­de. Især ældre kvin­der, der kan huske, at der i kir­ken blev sam­let ind til arme­ni­er­ne og til arbej­det i Syri­en. En af dem var min mor, der som barn hav­de givet bidrag til Karen Jep­pes arbej­de. Og på den måde er rin­gen slut­tet. Det star­te­de med fami­li­en, og det slut­ter med familien.

Efter­skrift: Det Alep­po, jeg besøg­te, fin­des ikke mere. Det armen­ske kvar­ter og Karen Jep­pes gym­na­si­um er lige så hårdt ramt af bor­ger­kri­gen som andre dele af byen. Man­ge arme­ni­e­re er flyg­tet til Arme­ni­en eller Liba­non eller til Cana­da og Frank­rig, hvor der bor familiemedlemmer.

 

 

 

KALENDER

SANGEFTERMIDDAGE BEGYNDER IGEN

San­g­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set, der var aflyst hele for­å­ret p.g.a. Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne, begyn­der igen.
Det er den før­ste tirs­dag i hver måned til og med 3. maj 2022. Og det er fra kl. 14 – 16.30

TORSDAGSKLUBBENS PROGRAM
Pro­gram for efter­å­ret og for­å­ret 2022 er lagt ind under lokal­råd & foreninger

DANSKE SENIORES PROGRAM
Pro­gram for efter­å­ret og for for­å­ret 2022 er lagt ind under lokal­råd & foreninger

AMSTRUP-MØDE

22. sep­tem­ber kl. 19 hol­der Lokal­rå­det møde med bebo­er­ne i Amstrup om udvik­lings­pla­nen. Det er i Fal­ling Forsamlingshus.

ODDER VOICES

28. sep­tem­ber kl. 19.30 er der san­gaf­ten med koret Odder Voi­ces i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej

FALLING-MØDE:

29. sep­tem­ber kl. 19 hol­der Lokal­rå­det møde med bebo­er­ne i Fal­ling om udvik­lings­pla­nen. Det er i Fal­ling Forsamlingshus

ØRTING-MØDE:

6. okto­ber kl. 19 hol­der Lokal­rå­det møde med bebo­er­ne i Ørting om udvik­lings­pla­nen. Det er i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej.

NATURSTI-INDVIELSE:

(foto fra Odder kom­mu­nes hjem­mesi­de)

9. okto­ber kl. 14 skal den nye natursti i Ålstrup ind­vies. Det begyn­der ved Fryse­hu­set, hvor snoren skal klippes

SPISEVENNER

19. okto­ber kl. 12 mødes Spi­se­ven­ner igen i Fal­ling For­sam­lings­hus. Til­mel­ding skal ske sene­st 15. okto­ber til Poul Hen­ning tlf 22383692