KORT NYT

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Dybvad ind­gik i kon­gens byt­te­han­del – og så for­blev klip­peø­en Born­holm dansk

På Gyl­ling­vej midt mel­lem Ørting og Gyl­ling lig­ger går­den Dybvad med den gam­le sto­re, hvi­de bin­dings­værks-hoved­byg­ning fra omkring 1760 – og de hvi­de pro­duk­tions­byg­nin­ger af nye­re dato.
De fle­ste ved, at går­dens mar­ker er omlagt til øko­lo­gisk land­brug. Men de fær­re­ste ved, at hvis Fre­de­rik d. III ikke -

Fre­de­rik d. III brug­te byt­te­han­del til at beta­le pant for Born­holm

efter at have tabt kri­gen mod sven­sker­ne – hav­de haft mulig­hed for at byt­te Åkær og Dybvad med et svensk gods, hav­de Born­holm næp­pe været en del af Dan­mark. Men sådan er det. Åkær og Dybvad blev byt­tet med et skånsk gods, og så kun­ne pan­tet på Born­holm ind­lø­ses, og klip­peø­en for­blev dansk.
Men det er hver­ken sven­ske­re eller born­hol­me­re, der bor på går­den. Det er Anne og Hen­rik Kreutz­feldt, som er tred­je gene­ra­tion af fami­li­en, der står som eje­re.

BISKOPPEN BLEV SMIDT UD
Men nav­net Kreutz­feldt har ikke altid stå­et på skø­det. Fak­tisk kun siden 1914.
Går­den har haft man­ge skif­ten­de eje­re – med de fine­ste tit­ler og med ret til at opkræ­ve kir­ke-tien­de og bru­ge præ­s­te­gårds-jor­de­ne i fle­re sog­ne.
Først var det biskop­per­ne, der kun­ne kal­de sig eje­re af Dybvad. For kir­ken eje­de nem­lig god­set Åkær, og Dybvad var en del af Åkær. Men med refor­ma­tio­nen var det bal for­di. I 1536 fra­tog kon­gen kir­ken jord og rig­dom, og Åkær blev nu et len under kro­nen. Det sam­me blev Dybvad alt­så – men her boe­de fæstebøn­der.

LIVSVARIGT FÆNGSEL
En af dem – Chri­stof­fer Erik­sen – var så dyg­tig, at han i 1550 fik kon­ge­brev på, at han hver­ken skul­le beta­le afgif­ter eller udfø­re arbej­de på god­set Åkær, så læn­ge han boe­de på Dybvad. Han må have haft pen­ge, for han hav­de råd til at sen­de beg­ge søn­ner på uni­ver­si­te­tet. Det skul­le han måske have ladet være med, for det gik dem skidt.
Den ene søn – Jør­gen Chri­stof­fer­sen Dybvad – blev teo­log og en respek­te­ret pro­fes­sor. Men han kun­ne ikke hol­de sin mund, og kri­ti­se­re­de åbent nog­le af kon­gens for­an­stalt­nin­ger. Det var Chri­sti­an den IV, og han brød sig ikke om kri­tik, så pro­fes­sor­sto­len blev i 1607 spar­ket væk under Dybvad.
Den anden søn – Chri­stof­fer Dybvad – kun­ne hel­ler ikke hol­de mund. Han var mate­ma­ti­ker og blev kon­ge­ligt ansat ved dom­kir­ken i Lund. Men han kri­ti­se­re­de ade­lens udstrak­te befø­jel­ser, og blev også beskyldt for at håne kri­sten­dom­men og de lut­her­ske præ­ster. Det gav ham livsva­rigt fængsel, og han blev sat i fan­ge­hul­let på Kalund­borg slot. Her døde han fire år efter i 1622.

Fre­de­rik måt­te sno sig for i det mind­ste at behol­de Born­holm

Efter sven­ske­kri­gen skif­te­de Dybvad igen ejer. For går­den ind­gik i en byt­te­han­del for at Dan­mark kun­ne behol­de Born­holm. Kon­gen – Fre­de­rik d. III – over­lod Åkær – og der­med Dybvad – til første­mi­ni­ster, Joa­chim Ger­s­dor­ff.  Til gen­gæld fik han Ger­s­dor­f­f’s besid­del­ser i Skå­ne, og de blev brugt til at ind­lø­se pant for Born­holm, så øen kun­ne for­bli­ve dansk.  

BLEV DET EN HERREGÅRD
Da Ger­s­dor­ff døde solg­te hans arvin­ger Dybvad til en mand med ambi­tio­ner. Han hed Laurits Bror­son, og var en af Gersdorff’s betro­e­de mænd.
Den­gang blev Dybvad kaldt en bon­de­gård, men det var ikke nok for Bror­son. Han vil­le have en her­re­gård, og lod som en begyn­del­se straks gøre et våbenskjold – et lam og en fane. Histo­ri­en er dog, at det var hans kone, der vil­le bo på en her­re­gård. Bror­son fik ret­ten til at opkræ­ve kir­ke-tien­der fra Gos­mer, Hal­ling, Rand­lev, Hund­slund og Tor­rild sog­ne – og han fik også nog­le fæs­te­går­de, så han kun­ne hund­se med de forar­me­de bøn­der. Og Dybvad fik mere jord.
Hans søn, Thø­ger, over­tog efter ham, og han var efter sigen­de en dyg­tig land­mand. Det var ham, der fik byg­get den nuvæ­ren­de hoved­byg­ning på Dybvad omkring 1760. Han køb­te også Åkær, så nu hør­te Åkær og Dybvad igen sam­men – men nu som to her­re­går­de. Og sådan var det stort set frem til 1914, hvor før­ste gene­ra­tion Kreutz­feldt køb­te går­den.

UINDSKRÆNKET TILLID
Det var Chri­sti­an Kreutz­feldt – den nuvæ­ren­de ejers far­far. Før købet hav­de han for­pag­tet ste­det i knap 11 år. Da han døde 71 år gam­mel skrev Hor­sens Fol­ke­blad i nekro­lo­gen: ”Kreutz­feldt var en mand, som nød den mest uind­skræn­ke­de til­lid på egnen”. På grund af Dybva­ds gam­le til­knyt­ning til Gos­mer kir­ke, blev han begra­vet på kir­ke­går­den dér.
Et par år før han døde, hav­de han for­pag­tet Dybvad til søn­nen, Bent Kreutz­feldt. Han køb­te Dybvad i 1953. Som der stod i en note i Århus Amt­s­ti­den­de:
”Dybvad Hoved­gaard ved Ørting er af Fru Anna Kreutz­feldt over­dra­get til Søn­nen. Pro­p­ri­e­tær Bent Kreutz­feldt, iføl­ge ting­lyst Skø­de for 464.111 Kr.”
Anden gene­ra­tion hav­de over­ta­get Dybvad.

FREDEDE BYGNINGER BLEV VÆLTET

Den fre­de­de lade blev væl­tet i 1959

Går­den var ble­vet fre­det i 1950. Men alli­ge­vel gav fred­ningsmyn­dig­he­der­ne til­la­del­se til, at den gam­le bin­dings­værksla­de og stald blev væl­tet. Det vil­le fred­ningsmyn­dig­he­der­ne næp­pe have til­ladt i dag, men begrun­del­sen den­gang var, at hvis der opstod brand, vil­le de gam­le byg­nin­ger bræn­de i løbet af kort tid. Også hoved­byg­nin­gen fra 1750.
Hoved­byg­nin­gen er fre­det. Og i dag kan ejer­ne ikke ændre det mind­ste uden fred­ningsmyn­dig­he­der­nes vel­sig­nel­se.
Men Bent Kreutz­feldt fik kun 15 år som ejer af Dybvad, hvor han var vok­set op. Han døde i 1968 – kun 45 år gam­mel.
Hans enke, Inga, drev Dybvad til tred­je gene­ra­tion, Hen­rik og Anne, var klar til at over­ta­ge.

ØKOLOGI OG TOMME BYGNINGER
De to køb­te går­den i 1983. Den­gang var der ingen dyr på går­den – køer­ne var sat ud i 1978. Det pas­se­de Hen­rik fint – for ham var det mar­ker­nes plan­teavl, der skul­le bære øko­no­mi­en. Men der kom dyr på går­den – gri­se. For gri­se var Annes

De sto­re stal­de er nu tom­me

kæp­he­st, så de blev Annes del af for­ret­nin­gen. Det var avldyr, som hun solg­te vide­re. Det gjor­de hun frem til 2015. Da var kød­pri­ser­ne var fal­det så meget, at ingen hav­de brug for avls­dyr. Og de to sto­re stal­de blev igen tom­me.
Men der skul­le sta­dig tje­nes pen­ge, og da for­bru­ger­ne efter­spør­ger øko­lo­gi­ske pro­duk­ter, så det blev den niche, ejer­ne valg­te.
Og bort­set fra en enkelt mark på Mar­gret­he­lyst er alle Dybva­ds mar­ker nu lagt om.
Men stal­de­ne er tom­me, og der kom­mer ikke dyr ind igen. Så nu dis­ku­te­rer fami­li­en, hvor­dan de sto­re byg­nin­ger kan bru­ges. Fjer­de gene­ra­tion, som også har stor kær­lig­hed til ste­det, del­ta­ger i dis­kus­sio­ner­ne – og bidra­ger med ide­er. Fami­li­en vil have liv i går­den igen. (Læs mere her)

 

 

KALENDER

MORGENSANGKIRKEN

8. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i Ørting Kir­ke med efter­føl­gen­de kaf­fe i Sog­ne­hu­set

GENERALFORSAMLING

8. okto­ber kl. 13.30 hol­der Tors­dags­klub­ben gene­ral­for­sam­ling. For­e­nin­gen giver kaf­fe – og bag­ef­ter kan kor­te­ne fin­des frem. Det er i Sog­ne­hu­set – som sæd­van­ligt.

LIVET FØR OG EFTER ULYKKEN

12. okto­ber kom­mer tid­li­ge­re råd­mand og vice­borg­me­ster i Århus kom­mu­ne Dort­he Lau­sten til Dan­ske Seni­o­rers møde for at hol­de fored­rag om livet før og efter ulyk­ken. Hun bræk­ke­de ryg­gen i 2012 i en ulyk­ke uden for Ørting.

FÆLLESSPISNING

5. novem­ber kl. 12.30 invi­te­rer Tors­dags­klub­ben til fæl­les­spis­ning. Pri­sen er 50 kr – meld dig til sene­st når du kom­mer i klub­ben 29. okto­ber. Det er i Sog­ne­hu­set.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58