KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Dybvad ind­gik i kon­gens byt­te­han­del – og så for­blev klip­peø­en Born­holm dansk

På Gyl­ling­vej midt mel­lem Ørting og Gyl­ling lig­ger går­den Dybvad med den gam­le sto­re, hvi­de bin­dings­værks-hoved­byg­ning fra omkring 1760 – og de hvi­de pro­duk­tions­byg­nin­ger af nye­re dato.
De fle­ste ved, at går­dens mar­ker er omlagt til øko­lo­gisk land­brug. Men de fær­re­ste ved, at hvis Fre­de­rik d. III ikke -

Fre­de­rik d. III brug­te byt­te­han­del til at beta­le pant for Bornholm

efter at have tabt kri­gen mod sven­sker­ne – hav­de haft mulig­hed for at byt­te Åkær og Dybvad med et svensk gods, hav­de Born­holm næp­pe været en del af Dan­mark. Men sådan er det. Åkær og Dybvad blev byt­tet med et skånsk gods, og så kun­ne pan­tet på Born­holm ind­lø­ses, og klip­peø­en for­blev dansk.
Men det er hver­ken sven­ske­re eller born­hol­me­re, der bor på går­den. Det er Anne og Hen­rik Kreutz­feldt, som er tred­je gene­ra­tion af fami­li­en, der står som ejere.

BISKOPPEN BLEV SMIDT UD
Men nav­net Kreutz­feldt har ikke altid stå­et på skø­det. Fak­tisk kun siden 1914.
Går­den har haft man­ge skif­ten­de eje­re – med de fine­ste tit­ler og med ret til at opkræ­ve kir­ke-tien­de og bru­ge præ­s­te­gårds-jor­de­ne i fle­re sogne.
Først var det biskop­per­ne, der kun­ne kal­de sig eje­re af Dybvad. For kir­ken eje­de nem­lig god­set Åkær, og Dybvad var en del af Åkær. Men med refor­ma­tio­nen var det bal for­di. I 1536 fra­tog kon­gen kir­ken jord og rig­dom, og Åkær blev nu et len under kro­nen. Det sam­me blev Dybvad alt­så – men her boe­de fæstebønder.

LIVSVARIGT FÆNGSEL
En af dem – Chri­stof­fer Erik­sen – var så dyg­tig, at han i 1550 fik kon­ge­brev på, at han hver­ken skul­le beta­le afgif­ter eller udfø­re arbej­de på god­set Åkær, så læn­ge han boe­de på Dybvad. Han må have haft pen­ge, for han hav­de råd til at sen­de beg­ge søn­ner på uni­ver­si­te­tet. Det skul­le han måske have ladet være med, for det gik dem skidt.
Den ene søn – Jør­gen Chri­stof­fer­sen Dybvad – blev teo­log og en respek­te­ret pro­fes­sor. Men han kun­ne ikke hol­de sin mund, og kri­ti­se­re­de åbent nog­le af kon­gens for­an­stalt­nin­ger. Det var Chri­sti­an den IV, og han brød sig ikke om kri­tik, så pro­fes­sor­sto­len blev i 1607 spar­ket væk under Dybvad.
Den anden søn – Chri­stof­fer Dybvad – kun­ne hel­ler ikke hol­de mund. Han var mate­ma­ti­ker og blev kon­ge­ligt ansat ved dom­kir­ken i Lund. Men han kri­ti­se­re­de ade­lens udstrak­te befø­jel­ser, og blev også beskyldt for at håne kri­sten­dom­men og de lut­her­ske præ­ster. Det gav ham livsva­rigt fængsel, og han blev sat i fan­ge­hul­let på Kalund­borg slot. Her døde han fire år efter i 1622.

Fre­de­rik måt­te sno sig for i det mind­ste at behol­de Bornholm

Efter sven­ske­kri­gen skif­te­de Dybvad igen ejer. For går­den ind­gik i en byt­te­han­del for at Dan­mark kun­ne behol­de Born­holm. Kon­gen – Fre­de­rik d. III – over­lod Åkær – og der­med Dybvad – til første­mi­ni­ster, Joa­chim Ger­s­dor­ff.  Til gen­gæld fik han Ger­s­dor­f­f’s besid­del­ser i Skå­ne, og de blev brugt til at ind­lø­se pant for Born­holm, så øen kun­ne for­bli­ve dansk. 

BLEV DET EN HERREGÅRD
Da Ger­s­dor­ff døde solg­te hans arvin­ger Dybvad til en mand med ambi­tio­ner. Han hed Laurits Bror­son, og var en af Gersdorff’s betro­e­de mænd.
Den­gang blev Dybvad kaldt en bon­de­gård, men det var ikke nok for Bror­son. Han vil­le have en her­re­gård, og lod som en begyn­del­se straks gøre et våbenskjold – et lam og en fane. Histo­ri­en er dog, at det var hans kone, der vil­le bo på en her­re­gård. Bror­son fik ret­ten til at opkræ­ve kir­ke-tien­der fra Gos­mer, Hal­ling, Rand­lev, Hund­slund og Tor­rild sog­ne – og han fik også nog­le fæs­te­går­de, så han kun­ne hund­se med de forar­me­de bøn­der. Og Dybvad fik mere jord.
Hans søn, Thø­ger, over­tog efter ham, og han var efter sigen­de en dyg­tig land­mand. Det var ham, der fik byg­get den nuvæ­ren­de hoved­byg­ning på Dybvad omkring 1760. Han køb­te også Åkær, så nu hør­te Åkær og Dybvad igen sam­men – men nu som to her­re­går­de. Og sådan var det stort set frem til 1914, hvor før­ste gene­ra­tion Kreutz­feldt køb­te gården.

UINDSKRÆNKET TILLID
Det var Chri­sti­an Kreutz­feldt – den nuvæ­ren­de ejers far­far. Før købet hav­de han for­pag­tet ste­det i knap 11 år. Da han døde 71 år gam­mel skrev Hor­sens Fol­ke­blad i nekro­lo­gen: ”Kreutz­feldt var en mand, som nød den mest uind­skræn­ke­de til­lid på egnen”. På grund af Dybva­ds gam­le til­knyt­ning til Gos­mer kir­ke, blev han begra­vet på kir­ke­går­den dér.
Et par år før han døde, hav­de han for­pag­tet Dybvad til søn­nen, Bent Kreutz­feldt. Han køb­te Dybvad i 1953. Som der stod i en note i Århus Amtstidende:
”Dybvad Hoved­gaard ved Ørting er af Fru Anna Kreutz­feldt over­dra­get til Søn­nen. Pro­p­ri­e­tær Bent Kreutz­feldt, iføl­ge ting­lyst Skø­de for 464.111 Kr.”
Anden gene­ra­tion hav­de over­ta­get Dybvad.

FREDEDE BYGNINGER BLEV VÆLTET

Den fre­de­de lade blev væl­tet i 1959

Går­den var ble­vet fre­det i 1950. Men alli­ge­vel gav fred­ningsmyn­dig­he­der­ne til­la­del­se til, at den gam­le bin­dings­værksla­de og stald blev væl­tet. Det vil­le fred­ningsmyn­dig­he­der­ne næp­pe have til­ladt i dag, men begrun­del­sen den­gang var, at hvis der opstod brand, vil­le de gam­le byg­nin­ger bræn­de i løbet af kort tid. Også hoved­byg­nin­gen fra 1750.
Hoved­byg­nin­gen er fre­det. Og i dag kan ejer­ne ikke ændre det mind­ste uden fred­ningsmyn­dig­he­der­nes velsignelse.
Men Bent Kreutz­feldt fik kun 15 år som ejer af Dybvad, hvor han var vok­set op. Han døde i 1968 – kun 45 år gammel.
Hans enke, Inga, drev Dybvad til tred­je gene­ra­tion, Hen­rik og Anne, var klar til at overtage.

ØKOLOGI OG TOMME BYGNINGER
De to køb­te går­den i 1983. Den­gang var der ingen dyr på går­den – køer­ne var sat ud i 1978. Det pas­se­de Hen­rik fint – for ham var det mar­ker­nes plan­teavl, der skul­le bære øko­no­mi­en. Men der kom dyr på går­den – gri­se. For gri­se var Annes

De sto­re stal­de er nu tomme

kæp­he­st, så de blev Annes del af for­ret­nin­gen. Det var avldyr, som hun solg­te vide­re. Det gjor­de hun frem til 2015. Da var kød­pri­ser­ne var fal­det så meget, at ingen hav­de brug for avls­dyr. Og de to sto­re stal­de blev igen tomme.
Men der skul­le sta­dig tje­nes pen­ge, og da for­bru­ger­ne efter­spør­ger øko­lo­gi­ske pro­duk­ter, så det blev den niche, ejer­ne valgte.
Og bort­set fra en enkelt mark på Mar­gret­he­lyst er alle Dybva­ds mar­ker nu lagt om.
Men stal­de­ne er tom­me, og der kom­mer ikke dyr ind igen. Så nu dis­ku­te­rer fami­li­en, hvor­dan de sto­re byg­nin­ger kan bru­ges. Fjer­de gene­ra­tion, som også har stor kær­lig­hed til ste­det, del­ta­ger i dis­kus­sio­ner­ne – og bidra­ger med ide­er. Fami­li­en vil have liv i går­den igen. (Læs mere her)

 

 

KALENDER


MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 11. april kl. 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også

LOPPEMARKEDHALLEN

Lør­dag d. 13. april vil fri­vil­li­ge ind­sam­le lop­per over hele områ­det til salg på Lop­pe­mar­ke­det i Ørting Hal­len 14. april kl. 12 – kl.15. Beg­ge dage er der brug for fle­re hjælpere. 

SPISEVENNER

På menu­en er fiske­filet med kar­to­f­ler, per­sil­lesovs og dam­pe­de grønt­sa­ger, når Spi­se­ven­ner mødes igen 16. april kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

GENERALFORSAMLING

Lokal­hi­sto­risk arkiv for Gyl­ling og Omegn hol­der gene­ral­for­sam­ling 22. april kl. 19 i arki­vets loka­ler på skolen. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 70 bil­let­ter udbudt til salg. Køb her.