Huset ligger et par hundrede meter fra Falling Kirke. 
Lige der hvor vejen, som HC Andersen skrev, slår en bugt.
I dag er det renoveret og udbygget. Men engang var det forfaldent og forsømt. Huset blev kaldt ”negerhytten”.
Oprindeligt var det et såkaldt røgterhus til gården Margrethelyst, og som så mange af den slags huse var det i meget dårlig stand. I årevis boede røgtere her med deres familier. Men senere fik huset – på den tid og i dette område – en mere eksotisk beboer. Nemlig en mand fra de Vestindiske Øer, som Danmark var i besiddelse af frem til 1916, hvor de tre øer blev solgt til USA for ca 100 millioner kroner.
Hvornår “negeren”, som han blev kaldt, flyttede ind sammen med en efter sigende meget store hvide kone, ved vi ikke præcist. Men i 1946 gæstede han landsbyskole i Aalstrup, hvor også børnene fra Falling var elever.
Rykke i håret
“Jeg var 10 år dengang”, fortæller Jørgen Elbæk, der gik på skolen. ”Negeren var allerede dengang en ældre, mager rynket mand med snehvidt kruset hår. Hans kæmpestore kone var med på skolen. Hun sad i et hjørne og fulgte alt. Og det var også hende, der fik penge af førstelæreren.
Han fortalte os om de vestindiske øer, hvor han var født, og om slaveriet. Men det var hans hår, vi alle huskede bedst fra besøget.
På rad og række fik vi nemlig lov til at komme op på forhøjningen, hvor han sad, og så måtte vi føle på og rykke lidt i hans hår, som bevis på, at det ikke var en paryk”.
Børnene i buret
På det tidspunkt var der ikke mange mennesker med mørk hud i Danmark. Og da slet ikke i Ørting-Falling området.
Men vi ved, at fra 1880 til 1920 kom godt 300 sorte vestindere til Danmark. De kom som søfolk, eller fordi de som tjenestefolk fulgte med en dansk familie hjem.
Andre kom på en helt anden måde. F.eks. de to børn, der blev vist frem i et bur, da Tivoli i 
København i 1905 havde ”Dansk Koloniudstilling”. Eller den dreng, som Politikens journalist, Henrik Cavling, købte for 2 amerikanske dollars i 1894 og tog med hjem til redaktionen på Rådhuspladsen i København. Han vakte så stor opsigt, at også aviser i Ringkøbing og Vendsyssel skrev om ham.
Udstillingen i Tivoli var arrangeret af Dansk Kunstflidsforening, som Emma Gad – hende med takt og tone – havde oprettet i 1900.
Om alle tre børn fortælles, at folk gned på deres kinder for at finde ud af, om farven var ægte – og rykkede i deres hår for at se, om det var en paryk.
Et sort kapitel
Der er langt fra Tivoli i København og Politiken på Rådhuspladsen til et røgterhus tæt på kirken i Falling. Og der er år mellem børnene i buret og vestinderen i Falling. Men
huset på Alrøvej huskes endnu som ”negerhytten” – senest med billeder i Facebookgruppen ”Gamle billeder fra Odder og omegn”.
Mange vil mene, at tilnavnet er racistisk. Og det er det vel også. Men ikke desto mindre kan det ikke blot minde os om den vestindiske mand, der for en tid boede her i området. Det kan også minde os om en periode, der er blevet kaldt et sort kapitel i Danmarks historie. Vurderingen er, at ca. 100.000 afrikanske slaver blev sejlet over Atlanten på danske skibe. Og omkring år 1800 var der 35.000 sorte slaver i Dansk Vestindien. Det var nogle af deres efterkommere, der kom til Danmark.
Det var dét kapitel, som manden fra ”Negerhytten” fortalte skoleeleverne i Falling om en dag i 1946. Omend de bedst husker hans hvide, krusede hår.
