KORT NYT

PÅSKEUDSTILLING

Skærmbillede 2025 04 06 112647

Smyk­ker, små glas-for­års­blom­­ster, påske­kyl­lin­ger i alle for­å­rets far­ver. Det hele kan købes i Gal­le­ri­et på Den Gam­le Sta­tion i Ørting, når Dort­he Bent hol­der påskeud­stil­ling næste wee­kend mel­lem kl. 10 og kl. 16 både lør­dag og søn­dag. Også hen­des brugs­kunst som glas og fade i malet glas er til salg. Som altid invi­te­rer hun også en anden kunst­ner til at udstil­le. Den­ne gang er det Jet­te Mat­hi­slund, som kom­mer med male­ri­er og ler­skul­p­tu­rer. (læs mere her)

REFERATER

Referat 1

Refe­rat af Lokal­rå­dets gene­ral­for­sam­ling 20.03. er nu lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Her fin­der du også refe­ra­ter af besty­rel­ses­mø­de­r­ne, hvis du som bebo­er i Ørting, Fal­ling, Ålstrup eller Amstrup skul­le få lyst til at føl­ge med i rådets arbej­de.  
 

TORONTOLYS HORSENSVEJ

Skærmbillede 2024 12 11 140018

Udval­get for kli­ma og plan har nik­ket ja til, at der skal laves en fod­gæn­ger­over­gang med tor­on­to­lys på Hor­sens­vej, så det bli­ver mere sik­kert at kom­me over vej­en til køb­mand og bus­stop. Læs mere her:   https://​oer​ting​po​sten​.dk/​f​o​r​v​a​l​t​n​i​n​g​e​n​ – ​a​n​b​e​f​a​l​e​r​ – ​a​t​ – ​u​d​v​a​l​g​e​t​ – ​n​i​k​k​e​r​ – ​j​a​ – ​t​i​l​ – ​f​o​d​g​a​e​n​g​e​r​o​v​e​r​g​a​n​g​ – ​p​a​a​ – horsensvej/

EFTERFORSKNING ER FÆRDIG

Poli­ti­et er fær­dig med at efter­for­ske sagen om ulov­lig fæld­ning af mere end 100 træ­er. Nu er det op til ankla­ge­myn­dig­he­den, hvad der vide­re skal ske. Det oply­ser TV2 Østjyl­land.
Det er åben­bart kun i kri­mi­nal­ro­ma­ner, ankla­ge­ren føl­ger poli­ti­et fra begyndelsen. 

TILLYKKE TIL HUNDSLUND

For tred­je år i træk løber Hund­slund med før­ste­præ­mi­en i Lokal­dy­sten. Anden præ­mi­en går til Rand­lev-Boul­­strup og tred­je­præ­mi­en til Sak­sild. Præ­mi­er­ne over­ræk­kes i Hund­slund Hal­len kl. 17 – med taler af udvalgsformænd.

Til­lyk­ke til de tre lokal­sam­fund. Også lidt ØV. For på trods af det fine frem­mø­de ved Hal­len 10. sep­tem­ber, end­te Ørting Fal­ling på sid­ste­plad­sen. Men i det mind­ste var det en sjov for­mid­dag. Børn, hunde og voks­ne i alle aldre hyg­ge­de sig.

Ny anløbs­bro på Alrø

Cykel­fær­gen mel­lem Alrø og Hjar­nø får en ny anløbs­bro næste år. Kom­mu­nal­po­li­ti­ker­ne har på det nye bud­get afsat 1,2 mil­li­o­ner kro­ner til pro­jek­tet på øens syd­spids.
Vin­te­r­ens storme øde­lag­de bro­en, og det før­te til for­sin­kel­ser. Fær­gen skul­le være begyndt at sej­le i påsken, men vi kom helt frem til 18. maj, før bro­en var repa­re­ret og sejlad­sen kun­ne begyn­de. Men den peri­o­de, hvor fær­gen sej­ler, er udvi­det i år. Frem til 30. sep­tem­ber sej­ler fær­gen hver dag – og fra 5. – 20. okto­ber sej­ler den wee­kend. Det bety­der, at hvis man har lyst, er der to wee­ken­der i sko­ler­nes efter­års­fe­rie, hvor man kan tage en tur til Hjar­nø. Bil­let­ter kan bestil­les her.

BYVANDRING

Engang kun­ne man i Ørting hand­le hos slag­ter, bager og fire køb­mænd, få repa­re­ret cyk­len, købe slik og også fin­de meter­va­rer til den nye kjo­le, der skul­le syes – måske til festen på hotel­let. Man­ge af dis­se små for­ret­nin­ger lå på Hor­sens­vej. De eksi­ste­rer ikke læn­ge­re, men huse­ne lig­ger der sta­dig.
29. sep­tem­ber kl. 13 – 15 har Kul­tur­Hub Odder arran­ge­ret en lands­byvan­dring, hvor Finn Ernst, der boe­de i Ørting som barn og ung, vil for­tæl­le om men­ne­sker og butik­ker. Turen begyn­der ved den gam­le sta­tion og slut­ter ved Min Køb­mand Ørting, hvor der er kaf­fe og kage. Det koster 20 kr. at del­ta­ge. Til­mel­ding her.

ENDELIG!

Efter måne­ders for­be­re­del­se og istand­s­æt­tel­se af butik­ken, er det nu gan­ske vist – Min Køb­mand Ørting åbner tors­dag den 5. sep­tem­ber kl. 10. Lige nu bli­ver de man­ge, der har teg­net sig for et øko­no­misk bidrag rin­get op: Det er tid til at beta­le. Bebo­er­ne har til sam­men bidra­get med mere end 600.000 kr.

NYT ASFALT  VEJ

Asfal­ten på vej­en mel­lem Ørting og Odder har læn­ge været nød­li­den­de. Mildt sagt. Men nu kom­mer hjæl­pen. Et nyt vil asfalts­lid­lag vil bli­ve lagt på, når det gam­le lag er fræ­set af.
Arbej­det begyn­der 19. juni. Det varer til og med 5. juli, hvis alt går efter planen. 

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

Der er altid plads til forbedringer

Han har fød­sels­dag sam­me dato som Elvis og David Bowie. Nem­lig 08. Januar.

David Bowie har fød­sels­dag sam­me dag

Han spil­ler i ban­det  Cow­boys­DK sam­men med to andre – og det har de gjort siden de kom i juni­o­r­klub­ben i Mal­ling. Tre gui­ta­rer og tre mikro­fo­ner.  Tra­di­tio­nen tro spil­ler ban­det til byfe­sten i Odder. I tel­tet ”Sydens Per­le”, kan du høre pop og rock fra 80’erne og 90’erne. Han kal­der det selv aku­stisk rock. Du kan også høre ham synge.

41-åri­ge Tho­mas Tikjøb fra Ørting er en af ildsjæ­le­ne bag byfe­sten. Det har han været i fle­re år – lige siden ØFUG og Gyl­ling Bold­klub over­tog tel­tet ved Aldi’s par­ke­rings­plads. I år er akti­vi­te­ter­ne udvi­det, for­di de to for­e­nin­ger nu også sam­ar­bej­der med Odder Fod­bold og Odder Cykel­klub. Så i år er der også en ”Nor­dens Per­le” på Torvet.
”Odder-klub­ber­ne så jo, hvor godt det gik for os”, siger han med et grin. ”Også når det gik min­dre godt for andre arran­gø­rer. Måske for­di vi hele tiden har sat­set på at gøre det hele bed­re – også dét, der er gået godt. Der er altid plads til for­bed­rin­ger. De erfa­rin­ger kan vi bidra­ge med – Odder-klub­ber­ne kan til­by­de noget andet, så til sam­men ryk­ker vi.”

Fle­re til kommunen
Tho­mas synes, der skal ske et løft af byfe­sten. Der er for man­ge gen­ta­gel­ser – af gen­ta­gel­sen. Hvis man hele tiden gør det, man altid har gjort, så for­svin­der ener­gi­en. Det hele begyn­der at vir­ke lidt træt, og så gider fær­re del­ta­ge, når de har så man­ge andre tilbud.

Tho­mas Tikjøb – hvis man bare gør, som man altid har gjort, så for­svin­der energien

”Vi skal jo ger­ne have fle­re men­ne­sker til kom­mu­nen, og så er det da vig­tigt at vise, vi også kan have det sjovt og feste”, siger han.
Men når han er så aktiv i byfe­sten, hand­ler det også om at skaf­fe pen­ge til den loka­le idræts­for­e­ning ØFUG, hvor hans kone iøvrigt er formand.
”Vi bru­ger da til sam­men en mas­se timer på den loka­le idræt og på at skaf­fe pen­ge. Men det giver os sjovt nok over­skud, at vi er aktive”.

For­mand for hallen
Selv blev han efter gene­ral­for­sam­lin­gen 23. marts valgt til for­mand for Ørting-hal­len, der nu i mere end 40 år har været et sam­lings­punkt for hele loka­l­om­rå­det. ”Det skal den bli­ve ved med at være”, siger Tho­mas Tikjøb.
Han ken­der godt de hal­ler, der stil­le og roligt for­fal­der – hvor sponsor-ban­ner­ne end­nu ikke har fået ændret tele­fon­num­me­ret fra 06 til 86.

Tho­mas er nu også for­mand for Hal­lens bestyrelse

”Min søn spil­ler fod­bold, så jeg har været i de hal­ler Men det sker ikke her. Vi vil ikke lade tin­ge­ne stå stil­le, og vores pen­ge ræk­ker langt. For vi har et fæl­les­skab at træk­ke på, når noget skal gøres. Hvis vi f.eks. skal have en mur skal fjer­net for at lave noget nyt, kan vi sam­le en grup­pe, der hjæl­per med det grove arbej­de og ban­ker den ned. Så kan de pro­fes­sio­nel­le kom­me bag­ef­ter og gøre det fine­re arbej­de. Det koster kun en kas­se øl, som vi stil­ler midt på gul­vet. Og når vi går hjem, har vi alle haft en god dag, og arbej­det er ble­vet gjort”.

Det skal gøre en forskel
For Tho­mas er det vig­tigt at være en del af fæl­les­ska­bet. Og han vil ger­ne – med et måske lidt for­s­lidt udtryk – gøre en forskel.
“Vi skal have hal­len udvi­det med et spring­cen­ter”, siger han. “Jeg kan godt lide at tæn­ke på, at når vi gør det til gavn for vores egne gym­na­ster – og for at gøre hal­len end­nu mere attrak­tiv at leje for andre – arbej­der vi med noget, der også eksi­ste­rer om 30 år. Jeg ved, at den udvi­del­se vil gøre en for­skel for man­ge, så der­for er det fedt at være med. Vi håber der­for på at kun­ne fin­de en mas­se sponso­rer til det­te og er i gang med at lave ansøg­nin­ger til diver­se fon­de m.m.

Fæl­les­ska­bet
I det hele taget synes Tho­mas Tikjøb, at vores områ­de er et ”hyg­ge­ligt lokal­sam­fund”, hvor en mas­se men­ne­sker på for­skel­lig måde bidra­ger til et fællesskab.
”Vores lokal­sam­fund byder på en mas­se akti­vi­te­ter i fri­ti­den. Der er noget for alle. For gam­le, for unge, for.….Jeg del­ta­ger ikke i akti­vi­te­ter­ne omkring kir­ken. Det er ikke mig. Men det er vig­tigt for andre – der­for er jeg glad for, at de er der – at nogen tager ansvar for dem.
Hvis man vil være en del af lokal­sam­fun­det, så er der rige mulig­he­der.  Vil man helst pas­se sig selv, bli­ver man ikke ugle­set af den grund. det. Der er plads til det hele”.

Måske byrå­det – næste gang
Den 21. novem­ber skal vi til kom­mu­nalvalg. Og Tho­mas har fak­tisk over­ve­jet, om han ikke skul­le stil­le op til byrå­det for det par­ti, han er med­lem af – uden dog at være aktiv. Nem­lig det radi­ka­le venstre.
”Jeg blev opfor­dret til det, og jeg over­ve­je­de det”, siger han. ”For jeg synes, der træn­ger til for­ny­el­se – også i kom­mu­nal­po­li­tik­ken. Odder er på man­ge måder en god kom­mu­ne, men der er dæle­me også plads til forbedringer”.

Måske vil Tho­mas i byrå­det om fire år – for der er dæle­me plads til forbedringer

Som eksemp­ler på områ­der, hvor der “dæle­me er plads til for­bed­rin­ger”, næv­ner han kom­mu­nens sko­ler, og at der er brug for et stør­re fokus på – og behov for en aktiv udvik­ling af kul­tur- og fritidsområdet. 
“Men der er også brug for, at kom­mu­nen tør ind­dra­ge bor­ger­ne meget mere. Mere bor­ger­de­mo­kra­ti. Og oplan­det skal pri­o­ri­te­res, når det hand­ler om bosæt­ning. Det er ikke godt nok kun at foku­se­re på Odder by.
Men lige nu er der så meget andet, og jeg har jo også et arbej­de og to børn. Der kom­mer et valg igen om fire år, og så gør jeg det nok”.

Der skal også være tid til selv at dyr­ke motion. Sid­ste år i okto­ber løb han et halv­ma­ra­ton. ”Det var nær­mest sådan noget en af mine nabo­er og jeg hid­se­de hin­an­den op til – under en rig­tig god fest. Så begynd­te vi at træ­ne fire gan­ge om ugen. Og gen­nem­før­te løbet”.

En rygska­de sat­te dog en stop­per for træ­nin­gen. ”Men jeg skal i gang igen”, siger han. ”Lige nu er der bestemt plads til forbedringer”. 

Cow­boys­DK spil­ler 05. august kl 13.30 i “Sydens Perle”

 

 

 

KALENDER

430055848 1155687762373833 7550536042272722195 n

MORGENSANG

Så er der igen mor­gensang i kir­ken og fæl­les mor­gen­mad i Sog­ne­hu­set i Ørting 12. juni kl. 09.30 til kl. 11. Det er for alle i Fjordpastoratet.

BYFESTBANKO

492898548 1128145456019130 3854797337864990096 n

Der er plads til 150 børn og voks­ne, når døre­ne 12. juni kl. 18.30 åbnes til byfest­ban­ko i Gyl­ling For­sam­lings­hus. Men fra kl. 17.30 er gril­len tændt i går­den, så hvis man bry­der sig om pøl­ser med brød, er aftens­ma­den klaret.

IRSK MUSIK VED MØLLEN

495367888 1140886611411681 6736593094032905102 n

Det “irske band” O´Hein spil­ler ved Møl­len 14. juni fra kl. 20.30. Der er gra­tis adgang – men der er ikke man­ge sid­de­plad­ser. Kan man ikke hol­de til stå­en­de at rocke med til musik­ken, er det klogt at med­brin­ge en lil­le klapstol. 

FESTMINISTERIET SPILLER

Så skal der dan­ses i For­sam­lings­hu­set, når Fest­mi­ni­ste­ri­et 13. juni spil­ler fra kl. 20 til omkring mid­nat. Går­den bli­ver taget i brug, så det er muligt at sid­de ude og spi­se, når Pan­de­ka­ge­bi­len åbner kl. 18. Det koster gra­tis at del­ta­ge, men der er kun plads til 150 inden døre. Men går­den vil sta­dig være åben. 

SE HAVE, MUSEUM OG DRIK DIN SØNDAGSKAFFE

Img 0007

Lis­beth viser den sto­re have på Per­sie­vej 21 frem d. 29. juni fra kl. 10 til sol­ned­gang, Stald­mu­se­et er også åbent, og gårds­plad­sen omdan­net til café.