Tirsdag d. 05. kan du igen være med til at synge, og det kan du hele efteråret hver den første tirsdag i måneden.
Fællessangen begynder kl. 19.30 og det er på Friskolen. Igen er det Solveig Jacobsen, der står for det. Vil du have kaffe, så tag en kande med. Det er billigt at deltage. I november betaler du 50 kroner – og de går til en lille gave til sanglederen og til en symbolsk betaling til skolen for at lægge hus til.
Tre lokale stiller op
16. november skal vi til kommunalvalg. Foreløbig stiller tre lokale op. Det er Klaus Rafael Jensen fra Falling, der allerede er i kommunalbestyrelsen for de konservative. Og det er John Rosenhøj fra Amstrup, der også allerede har en plads for Dansk Folkeparti. Ny er Jan Kjærsgaard fra Ørting, der stiller op for Socialdemokraterne. Først efter partiets generalforsamling ved vi, hvilket nummer på listen han bliver.