19-årige Camilla Forsberg Jensen har aldrig boet andre steder end i Ørting. Og hun holder af landsbyen. Det ligger til familien. Hendes mor er fra Ørting og bor her endnu. Det samme gør hendes mormor og bedstefar.
”Jeg har tilbragt mange timer sammen med min mormor og bedstefar. Det passede lige, når jeg kom cyklende hjem fra skole, at jeg så kunne køre hjem til dem en times tid eller to. Min farmor og farfar bor i Fillerup, så jeg har alle i familien tæt på, og det er dejligt”.
Og skal hun sige, hvad hun synes, der kendetegner Ørting, så er det netop, at man er tæt på hinanden – kender hinanden og ved, hvor man kan få hjælp, hvis man har brug for det”.
MASSØR INDEN LÆNGE
”Jeg var i lære som kok, men jeg fik en knæskade, og dermed kunne mit knæ ikke holde til det. Jeg var glad for arbejdet, og blev sammen med min daværende chef enige om at vi ville stoppe vores samarbejde. Jeg elsker og lave mad, og det har jeg altid gjort – og jeg kan godt lide at have travlt”. Derfor håber jeg, at jeg kan starte i lære igen, men hvornår må tiden vise.
Heldigvis har hun inden længe andre muligheder. 10. juni bliver hun færdig med en uddannelse som Fysiurgisk Massør og Sports behandler.
GYMNAST OG TRÆNER
Sporten betyder meget for Camilla. Hun har – som sin mor og bror – tilbragt mange timer i Ørting Hallen.
”Jeg har gået til gymnastik i sportsforeningen ØFUG, siden jeg var lille. Og jeg har nu været træner i tre år, og det vil jeg fortsætte med. Til efteråret, når vi kan begynde igen, skal jeg være træner for de børn, der går i 5 – 6 klasse. Det skal nok blive sjovt”.
Hvorfor hun bruger tid på at være træner? ”Jo, jeg vil gerne give det videre, som jeg selv har lært. Og så synes jeg, det er dejligt at se glæden i øjnene, når børnene lykkes med noget, de har kæmpet med. F.eks. et spring”.
IND I BESTYRELSEN
Camilla er med i ØFUG’s gymnastikudvalg, og da foreningen holdt generalforsamling 8. marts, gik hun også ind i foreningens bestyrelse. Ganske vist kun som suppleant – i første omgang. Hendes mor har i flere år været næstformand i foreningen, og hun er stadig med i bestyrelsen, hvor hun er kontaktperson til gymnastikudvalget.
”Jeg synes, det er vigtigt, at også unge går med i bestyrelsen”, siger Camilla. ”Det er ikke en kritik af andre medlemmer. Slet ikke. De gør et mega stort stykke arbejde, men jeg kan se det hele med de unges øjne, og samtidig får jeg indblik i, hvordan det foregår – hvordan beslutninger bliver taget. Som suppleant deltager jeg i møderne og har indflydelse. Men jeg er kun valgt for ét år. Det var også derfor, jeg stillede op – for hvis det nu ikke var noget for mig, kunne jeg komme ud af det igen. Vi har kun haft et par møder, men jeg er allerede ret sikker på, at det er noget for mig”.
RUMMELIGHEDEN
At gå ind i bestyrelses-arbejdet betyder, at Camilla kommer til at bruge endnu mere fritid i ØFUG og Hallen. Og det gør hun gerne. Når hun bliver bedt om at fremhæve dét ved ØFUG, der får hende til at bruge timer på og i foreningen, kommer svaret hurtigt. ”Det er rummeligheden. Her er plads til alle. Her er ingen krav om, at man fysisk skal kunne det ene eller det andet, for at være med. Og vi har også plads til dem, der måske har et psykisk handicap. Ingen bliver holdt ude, og det synes jeg virkelig er godt.
BAK OP OM LOPPEMARKEDET
Hvis Camilla skal pege på noget, hun gerne vil have gjort for at gøre Hallen endnu bedre, så er det at få bygget et springcenter med store trampoliner og med springgrave.
”Men det vil nok vare lidt tid, før vi får det. For vi mangler jo nu de penge, vi skulle have tjent på byfesten, gymnastik-opvisningen osv… og det har også allerede kostet mange penge at fitness-rummet er lukket og det vil måske vare nogle måneder, før det kan åbne igen. Nu håber jeg, vi kan gennemføre loppemarkedet 20. september, og at rigtig mange vil slutte op. For vi har brug for pengene”.
Camilla opfordrer til at man melder sig som hjælper til loppemarkedet, både børn som voksne. Det er en god måde at lære nogle at kende på, og alle er velkommen, også selvom man ikke har en relation til ØFUG.
”Jeg var som barn med hvert år, når vi kørte rundt med en traktor og samlede tingene ind. Når det hele bagefter blev fordelt på borde i Hallen var det altid sjovt at gå rundt og se hvad der var blevet samlet ind. Jeg håber, at mange forældre vil slutte op og tage børnene med både den 19. september, hvor vi samler tingene ind, og den 20. september når vi sælger dem. Det er en hyggelig weekend i fællesskabets tegn”.
