”Alle er velkomne. Fællesspisningen er ikke kun for dem, der bruger Hallen.
Siger Karen Schlosser, som torsdag d. 3. september laver kylling-/porrefad med pasta eller ris og salat til denne sæsons første fællesspisning i Hallens Cafeteria. Så fortsætter det hver torsdag – alle dage kl. 18. Prisen er 50 kr for voksne og 40 kr for børn til og med 12 år.
Lokalrådet har på grund af Corona aflyst ”Spisevenner” for 60+’ere (læs begrundelsen under “lokalråd og foreninger”).
”Hvis man har lyst til at spise sammen med andre, så har vi masser af sprit, handsker og afstand mellem de spisende”, siger Karen. ”Så kom trygt. Det plejer at være hyggeligt, og vi gør også gerne plads til en gruppe. Man behøver overhovedet ikke at være på ØFUG’s pensionisthold eller have nøgle til fitness for at komme”.
Det er nødvendigt at melde sig til. Det skal ske om onsdagen før kl. 12. Ring eller send en SMS på tlf 20 46 95 39 eller 24 67 91 08.
Hold øje med menuen i Lokalpostens kalender.