KORT NYT

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret. 

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting. 

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø. 

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på. 

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet. 

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

AFLYSNINGER RAMMER ÆLDRE MENNESKER

Dan­ske Seni­o­rer afly­ser gene­ral­for­sam­lin­gen 10. janu­ar, men håber at kun­ne hol­de den 14. marts kl. 13.30. For­e­nin­gen kan dog glæ­de sig over, at 50 ældre nåe­de at del­ta­ge i jule­mid­da­gen med mad fra Sko­v­bak­ken, før alt luk­ke­de ned. Tors­dags­klub­ben begyn­der først igen 20. janu­ar. Spi­se­ven­ner håber dog at kun­ne sam­le ældre men­ne­sker i Ørting Hal­lens Café d. 18. janu­ar kl. 12. Bli­ver restrik­tio­ner­ne ikke stram­met yder­li­ge­re, lever Cafe­en op til kravene. 

Cor­o­na-aflys­ning

Der bli­ver ingen jule­kon­cert i Fal­ling Kir­ke 14. decem­ber. Menig­heds­rå­det har beslut­tet, at kon­cer­ten med Odder Voi­ces ikke skal gen­nem­fø­res på grund af risi­ko­en for smit­te med Cor­o­­na-virus – eller en af Covid 19’s efter­hån­den man­ge vari­an­ter. End­nu er der ingen mel­din­ger om jule­g­ud­stje­ne­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tets kirker. 

TRE FRA VORES OMRÅDE VALGT

Den nye kom­mu­nal­be­sty­rel­se får tre med­lem­mer fra vores område. 

Det er Katja Ive­sø fra Gyl­ling valgt for de radi­ka­le, Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling – valgt for de kon­ser­va­ti­ve og Lene Aagaard fra Ørting – valgt for Venstre. 

Det var meget tæt på, at også Jan Kjær­s­gaard fra Ørting var ble­vet valgt. Hav­de han fået 10 mere end de 147 per­son­li­ge stem­mer, han fik, var han også ble­vet valgt. 

Stem­me­pro­cen­ter­ne svin­ge­de en del i områ­det. På Alrø valg­te 88,8 pro­cent af væl­ger­ne at stem­me, i Ørting-Fal­ling var det 74,3 pro­cent og Gyl­ling kun 68,7 procent. 

FØRSTE CORONA-AFLYSNING

Lone Vitus og Søren Kvist på Brand­by­ge­gaard afly­ser årets jule­mar­ked med den begrun­del­se, at “intet tyder på, at det er en god idé at brin­ge man­ge men­ne­sker sam­men inden­dørs de kom­men­de måneder”. 

Der er man­ge timers for­be­re­del­se i at få det sto­re mar­ked i træla­den til­ret­telagt. Og det kan være spildt, hvis tal­le­ne for antal­let af smit­te­de og hospi­tal­s­ind­lag­te fort­sæt­ter med at sti­ge. Der­for væl­ger de at afly­se alle­re­de nu. 

Pen­sio­ni­st­for­e­ning fyl­der 70 år

Den begynd­te som Gyl­ling Alder­s­ren­te­for­e­ning – nu hed­der den Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning. Og på ons­dag har den eksi­ste­ret i 70 år. Det vil to dage efter bli­ve fejret i For­sam­lings­hu­set med fore­lø­big 60 del­ta­ge­re. Det vil ske med sang, musik, mad og drik­ke – men også med et lil­le fored­rag om for­e­nin­gens histo­rie. Den kan ellers være svær at styk­ke sam­men, for som det gæl­der for man­ge for­e­nin­ger, er også Alder­s­for­e­nin­gens refe­ra­ter m.v. for de før­ste otte år for­s­vun­det. Det var før vi fik lokalarkiverne. 

Spi­se­ven­ner mødes igen

San­ge fra Højsko­­le-sang­­bo­­gen, hyg­ge­ligt samvær og god mad. Det er pro­gram­punk­ter­ne, når Spi­se­ven­ner mødes. Og det gør de igen efter en læn­ge­re Cor­o­­na-pau­­se 21. sep­tem­ber kl. 12. i For­sam­lings­hu­set i Fal­ling, hvor Git­te Dine­sen står for maden, som koster 70 kr. 

Spi­se­ven­ner et til­bud til alle over 60 år i Ørting-Fal­ling områ­det. Og 31 har alle­re­de meldt sig til at være med. Men der er plads til fle­re. Fri­vil­li­ge hen­ter og brin­ger, hvis del­ta­ger­ne ikke har køre­lej­lig­hed. Lige nu mang­ler fire hjæl­pe­re. Har du lyst til at tage en tørn, kan du rin­ge til Poul Hen­ning: 22383692. 

Fire lands­by­mø­der om udviklingsplan

Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling Sog­ne ønsker at høre bor­ger­nes mening om udvik­lings­pla­nen for vores områ­de, og at få input fra bor­ger­ne om de pro­ble­mer og mulig­he­der, som de mener, at Lokal­rå­det skal arbej­de vide­re med. Der­for vil der bli­ve holdt fire møder – et for hver lands­by.Ons­dag den 15. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ålstrup i Fryse­hu­set. Ons­dag den 22. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Amstrup i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Ons­dag den 29. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Fal­ling i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Og ons­dag den 6. okto­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ørting i Sog­ne­hu­set.Udvik­lings­pla­nen lig­ger under “Lokal­råd og for­e­nin­ger” her på Lokalposten. 

Bør­ne­ha­ven åbner igen

Bør­ne­ha­ven på Hav­re­væn­get i Ørting er ble­vet shin­et op og åbner igen. Men kun mid­ler­ti­digt i et par måne­der. Og ikke for børn i Ørting. Men for børn i Odder, som skal trans­por­te­res med bus. For i Odder mang­ler plad­ser. DOMI Bolig har pla­ner om at byg­ge 16 leje­bo­li­ger på Hav­re­væn­get, så bør­ne­ha­ven og de to gam­le seni­o­r­bo­li­gerskal pæres ned. 

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

Man stem­te efter hove­d­er – ikke høveder

De høje råb kun­ne høres over hele lands­by­en Ålstrup, så mænd stak i løb i klapren­de træsko ned mod går­den, hvor en ny brønd var ved at bli­ve gra­vet. Men et cemen­t­rør hav­de sat sig fast, og under det var kviks­an­det begyndt at skri­de, og snart dæk­ke­de det brønd­gra­ve­ren, der stod nede i hul­let. Alle begynd­te febrilsk at gra­ve for at få cemen­t­rø­ret fri, men da de ende­lig kun­ne fjer­ne røret, var det for sent. Brønd­gra­ve­ren kom ikke op i live.

FIK DE VANDVÆRK
Ulyk­ken gjor­de et stort ind­tryk på lands­by­ens bebo­e­re, og de blev eni­ge om, at nu var tiden kom­met til at få et fæl­les vand­værk. Det vil­le også kun­ne løse pro­ble­met for sko­len og bebo­er­ne på Bau­neb­jerg, der hav­de svært ved at få vand.
At en brønd­gra­vers død var årsag til at lands­by­en fik et vand­værk, bli­ver for­talt i Nina Fabri­ci­us’ lil­le bog ”Vi byg­ge­de selv vores

Den lil­le røde byg­ning ale­ne på mar­ken rum­me­de vandværket

sam­fund”, som Odder Muse­um har udgi­vet. Og den bli­ver gen­ta­get i kom­mu­nens rap­port om de 40 Kul­tur­mil­jø­er. Hver­ken navn eller års­tal bli­ver nævnt.
Lands­by­ens bebo­e­re var eni­ge om, at nu var tiden kom­met til at få et fæl­les vand­værk, og alle blev bedt om at teg­ne ande­le. Det var sådan, man den­gang skab­te for­bed­rin­ger for alle – lav en for­e­ning og tegn ande­le. Ini­ti­a­tiv­ta­ger­ne ind­kald­te til gene­ral­for­sam­ling og en besty­rel­se blev valgt. Vand­vær­ket stod fær­digt i 1933, og det kom alt i alt til at koste 16.500 kr. 
I begyn­del­sen blev det dre­vet af lands­by­ens bebo­e­re på skift. Men efter nog­le år blev drif­ten over­ladt til en enkelt per­son, der for 20 kr/​år skul­le pas­se vand­vær­ket. Også besty­rel­ses­poster­ne gik på skift. Det almin­de­li­ge var, at man kun sad i besty­rel­sen i to år – så kom den næste til.

LIVLIGE GENERALFORSAMLINGER
Vand­må­le­re eksi­ste­re­de ikke – så gene­ral­for­sam­lin­gen beslut­te­de, at hvert hus skul­le beta­le to kroner/​måned. En gård betal­te fem kro­ner. For­skel­len på tre kro­ner kun­ne gøre nog­le gård­mænd gan­ske ophid­se­de, så gene­ral­for­sam­lin­ger­ne kun­ne være liv­li­ge, skri­ver Nina Fabri­ci­us i ”Vi byg­ge­de selv vores sam­fund”.
Vand­vær­ket fik 53 år som andels- eller fæl­les­fo­re­ta­gen­de i Ålstrup. Det sid­ste besty­rel­ses­mø­de blev holdt 15. okto­ber 1986. Der­ef­ter kom lands­by­ens vand­for­sy­ning ind under det kom­mu­nalt eje­de vand­værk i Fal­ling. Men den lil­le røde byg­ning står sta­dig et styk­ke væk fra Fryse­hu­set og branddammen.

Vand­vær­ket var ikke det ene­ste andels­fo­re­ta­gen­de i Ålstrup. Også fryse­hu­set var et andels­fo­re­ta­gen­de – men for hele sog­net. Ikke kun for lands­by­ens beboere.

DEN FØRSTE BRUGSFORENING
Andels­be­væ­gel­sen hav­de fat i hele vores områ­de. Andelsm­e­je­ri, for­sam­lings­hu­se, spa­re­kas­ser, brugs­for­e­nin­ger. De fle­ste byg­nin­ger eksi­ste­rer end­nu. Men bru­ges til andre for­mål. F.eks er Fryse­hu­set i Ålstrup nu Hads Her­reds mind­ste forsamlingshus.

Præ­sten H.C. Son­ne fat­te­de, at ånde­lig føde var ikke nok for de sog­nebørn, der hav­de svært ved at få mad på bordet

Højsko­ler­ne og det, de unge fra lan­det lær­te dér, bli­ver i man­ge bøger og artik­ler udråbt til andels­be­væ­gel­sens arne­sted. Det er rig­tigt, de hav­de stor betyd­ning. Men ini­ti­a­ti­vet til den før­ste brugs­for­e­ning blev taget af præ­sten H.C. Son­ne i 1866 i Thi­sted. Som en anden Grundtvig var han opta­get af, hvor­dan han kun­ne skaf­fe sog­nebør­ne­ne ”ånde­lig føde”. Men ”mine til­hø­re­re gave mig snart at for­stå, at hvis jeg vil­de gjø­re dem noget gavn, måt­te jeg først hjæl­pe dem til at fåe deres dag­li­ge brød”, skrev han i 1867. Men han glem­te dog ikke den ånde­li­ge føde og almen­dan­nel­sen. Han sik­re­de, at ikke ale­ne kun­ne hans sog­nebørn købe de dag­li­ge for­nø­de­n­he­der bil­li­ge­re end hos køb­mæn­de­ne uden at der blev slæk­ket på kva­li­te­ten. De kun­ne også låne bøger. En pro­cent af for­ret­nin­gens over­skud skul­le bru­ges til ind­køb af bøger.
Brugs­for­e­nin­ger­ne bred­te sig – pri­mært på lan­det. Her i områ­det var der en Brugs i Gyl­ling og i Hund­slund. I 1910 var der 1.364 brugs­for­e­nin­ger spredt over hele landet.

EKSPORT AF SMØR OG BACON
Omlæg­nin­ger i land­bru­get sat­te gang i andelsm­e­je­ri­er­ne. Hidtil var der dyr­ket og eks­por­te­ret korn. Men mar­ker­ne var udpint og det nye land, der blev ind­vun­det på hedea­re­a­ler­ne, da neder­la­get i 1864 flyt­te­de græn­sen op til Kon­ge­å­en, var ikke det bed­ste til dyrk­ning af korn. Der­til kom kon­kur­ren­ce fra Ame­ri­ka og Øst­eu­ro­pa. Der­for var det nød­ven­digt at sat­se på den ani­mal­ske pro­duk­tion. Bøn­der­ne kun­ne sæl­ge deres mælk til her­re­gårdsm­e­je­ri­er­ne – bl.a. på Åkær – men det betød, at de ikke fik meget for den, for­di mel­lem­man­den også skul­le tje­ne på mæl­ken. Der­for opstod tan­ken om at opret­te andelsmejerier.

EFTER HOVEDERIKKE HØVEDER
Det før­ste blev opret­tet i 1882 i Hjed­ding i Vestjyl­land. Og fle­re fulg­te over hele lan­det. I 1894 var der 907 andelsm­e­je­ri­er. I 1909 var tal­let ste­get til 1163.
Kun andels­ha­ve­re kun­ne leve­re mælk, og de skul­le under­læg­ge sig kon­trol. Kon­trol­lø­rer blev sendt ud og tog prø­ver af mæl­ken med jæv­ne mel­lem­rum.
Ikke kun går­de­jer­ne til­slut­te­de sig andels­be­væ­gel­sen. Hus­mæn­de­ne kom også med, og på gene­ral­for­sam­lin­gen var prin­cip­pet, at ”vi stem­mer efter hove­d­er – ikke efter høve­der”. Så for før­ste gang kun­ne de stør­ste ikke trom­le de mind­ste. Men de gjor­de det nu alligevel.

KJÆRSHOLMFALLING

Andelsm­e­je­ri­et Kjær­s­holm lå mel­lem sta­tio­nen og sav­vær­ket i Falling

Også i Fal­ling tog bøn­der­ne i 1885 ini­ti­a­tiv til et andelsm­e­je­ri. Andelsm­e­je­ri­et Kjær­s­holm lå i før­ste omgang på en mark mel­lem Ålstrup og Fal­ling. Men da Hor­sens – Odder banen kom i 1904, blev meje­ri­et flyt­tet op til plad­sen mel­lem sta­tio­nen og sav­vær­ket. Det blev først ned­lagt i 1976, og byg­nin­gen er for længst revet ned. Mens det eksi­ste­re­de, var der arbejds­plad­ser. Også til lands­by­ens bød­ker, som frem­stil­le­de drit­ler­ne (tøn­der) til smør­ret. De blev ikke pro­du­ce­ret på en fabrik.

GRATISFANDENEDME
Egnens hus­mænd var også med i meje­ri­et. Deres jord­lod var ofte så lil­le – og deres hus­dyr så få – at de i peri­o­der måt­te tage arbej­de som dag­le­je­re på går­de­ne eller andet arbej­de, de kun­ne få. Og det var også dem, der hav­de tjan­sen som de mæl­ke­ku­ske, der kør­te rundt og hen­te­de mæl­kejun­ger­ne og afle­ve­re­de de tom­me jun­ger. Når løn­nen for dét arbej­de skul­le afta­les, kun­ne det fore­gå som afgi­vel­se af bud i fuld åben­hed. Såle­des også i Fal­ling. Histo­ri­en er, at hus­mand num­mer to bød under num­mer et og det fort­sat­te. Til sidst blev det en af dem for meget. Han ham­re­de næven i bor­det og råb­te: ”Gra­tis! Fanden’edme”. Hvem der fik job­bet vides ikke. Da min mor­far for­tal­te mig histo­ri­en, var det med til­fø­jel­sen: ”De blev ikke behand­let ordent­ligt. Slet ikke dem fra Mosen”.

DE TOG HØJSKOLE
Meje­ri­et blev star­tet af nog­le af de men­ne­sker, som også var akti­ve i opbyg­nin­gen af fored­rags­for­e­ning og for­sam­lings­hus i Fal­ling.
De fle­ste hav­de været på højsko­le, og de var med til at opret­te en frisko­le, som de send­te deres børn til. Sene­re send­te de dem på højsko­le. Spe­ci­elt til Val­lekil­de Højsko­le som blev grund­lagt i 1865. Der er eksemp­ler på, at fami­li­er her fra områ­det send­te unge til den sko­le i fire gene­ra­tio­ner.
Efter neder­la­get i 1864 skød højsko­ler­ne op over alt i lan­det. I 1872 var der 52 sko­ler – i 1890 var antal­let nået op på 75. Under­vis­nin­gen var ret­tet mod alle – men de fle­ste ele­ver kom fra lan­det. Her mød­te de fored­rag, for­tæl­lin­ger, dis­kus­sio­ner og fæl­les­skab – og lær­te, at oplys­ning var ikke kun for de få. De kun­ne og skul­le tage del i sam­funds­ud­vik­lin­gen, når de kom til­ba­ge til deres lokalsamfund.

Fryse­hu­set og andre andels-byg­nin­ger min­der om en tid, hvor ini­ti­a­tivri­ge men­ne­sker sat­te gang i en udvik­ling til fæl­les gavn.

For de unge fra lan­det blev højsko­le­op­hol­det – sagt med nuti­dens ord – en øjenåb­ner, som de tog med hjem og hand­le­de for et fællesskab.

FORSAMLINGSHUS OG IDRÆTSFORENING

I Fal­ling fik vi et for­sam­lings­hus – ikke min­dre end to gan­ge. Og unge, som hav­de været på højsko­le, star­te­de i 1938 ØFUG, som den­gang ikke kun var en sport­s­for­e­ning. Men også en oplys­nings­for­e­ning.
Her var spa­re­kas­se­for­e­nin­ger og andels­for­e­ning for salg af foder­stof­fer til dyr.
Over hele områ­det er min­der om andels­for­e­nin­ger i form af byg­nin­ger, som i dag har et andet for­mål. Vand­vær­ket i Ålstrup bli­ver ikke brugt. Men byg­nin­gen lig­ger der sta­dig ikke langt fra Fryse­hu­set, som nu er lands­by­ens sam­lings­sted.
Fryse­hu­set og de andre byg­nin­ger for­tæl­ler histo­ri­en om en tid, hvor ini­ti­a­tivri­ge men­ne­sker på lan­det, sat­te gang i en udvik­ling til fæl­les gavn.

KALENDER

PROGRAMMER:

Pro­gram­mer­ne for akti­vi­te­ter­ne i Dan­ske Seni­o­rer og i Tors­dags­klub­ben er nu lagt ind under “Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Se et væld af akti­vi­te­ter som fored­rag, kort­spil, hyg­ge, fæl­les­spis­nin­ger og udflugter. 

KONCERTALRØ KIRKE
11. okto­ber kl. 19 – 20 er der kon­cert med kor fra Odes­sa i Ukrai­ne. Det er gan­ske gratis.

MORGENSANG OG KAFFE
13. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i kir­ken og bag­ef­ter kaf­fe i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej.

UHYGGEØRTING HALLEN
22. okto­ber fra kl. 16 – 23 disker ØFUG og Hal­lens Café op med Hal­lowe­en-uhyg­ge for alle børn fra 0 til 14 år. Fra kl.16 – 18 er det for børn mel­lem 0 og 5 år, fra kl. 18 – 20 for 6 år til og med 3. klas­se og fra kl. 20 – 23 for 4. klas­se til 7. klas­se. Entre: 35 kr.