KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Man stem­te efter hove­d­er – ikke høveder

De høje råb kun­ne høres over hele lands­by­en Ålstrup, så mænd stak i løb i klapren­de træsko ned mod går­den, hvor en ny brønd var ved at bli­ve gra­vet. Men et cemen­t­rør hav­de sat sig fast, og under det var kviks­an­det begyndt at skri­de, og snart dæk­ke­de det brønd­gra­ve­ren, der stod nede i hul­let. Alle begynd­te febrilsk at gra­ve for at få cemen­t­rø­ret fri, men da de ende­lig kun­ne fjer­ne røret, var det for sent. Brønd­gra­ve­ren kom ikke op i live.

FIK DE VANDVÆRK
Ulyk­ken gjor­de et stort ind­tryk på lands­by­ens bebo­e­re, og de blev eni­ge om, at nu var tiden kom­met til at få et fæl­les vand­værk. Det vil­le også kun­ne løse pro­ble­met for sko­len og bebo­er­ne på Bau­neb­jerg, der hav­de svært ved at få vand.
At en brønd­gra­vers død var årsag til at lands­by­en fik et vand­værk, bli­ver for­talt i Nina Fabri­ci­us’ lil­le bog ”Vi byg­ge­de selv vores

Den lil­le røde byg­ning ale­ne på mar­ken rum­me­de vandværket

sam­fund”, som Odder Muse­um har udgi­vet. Og den bli­ver gen­ta­get i kom­mu­nens rap­port om de 40 Kul­tur­mil­jø­er. Hver­ken navn eller års­tal bli­ver nævnt.
Lands­by­ens bebo­e­re var eni­ge om, at nu var tiden kom­met til at få et fæl­les vand­værk, og alle blev bedt om at teg­ne ande­le. Det var sådan, man den­gang skab­te for­bed­rin­ger for alle – lav en for­e­ning og tegn ande­le. Ini­ti­a­tiv­ta­ger­ne ind­kald­te til gene­ral­for­sam­ling og en besty­rel­se blev valgt. Vand­vær­ket stod fær­digt i 1933, og det kom alt i alt til at koste 16.500 kr. 
I begyn­del­sen blev det dre­vet af lands­by­ens bebo­e­re på skift. Men efter nog­le år blev drif­ten over­ladt til en enkelt per­son, der for 20 kr/​år skul­le pas­se vand­vær­ket. Også besty­rel­ses­poster­ne gik på skift. Det almin­de­li­ge var, at man kun sad i besty­rel­sen i to år – så kom den næste til.

LIVLIGE GENERALFORSAMLINGER
Vand­må­le­re eksi­ste­re­de ikke – så gene­ral­for­sam­lin­gen beslut­te­de, at hvert hus skul­le beta­le to kroner/​måned. En gård betal­te fem kro­ner. For­skel­len på tre kro­ner kun­ne gøre nog­le gård­mænd gan­ske ophid­se­de, så gene­ral­for­sam­lin­ger­ne kun­ne være liv­li­ge, skri­ver Nina Fabri­ci­us i ”Vi byg­ge­de selv vores sam­fund”.
Vand­vær­ket fik 53 år som andels- eller fæl­les­fo­re­ta­gen­de i Ålstrup. Det sid­ste besty­rel­ses­mø­de blev holdt 15. okto­ber 1986. Der­ef­ter kom lands­by­ens vand­for­sy­ning ind under det kom­mu­nalt eje­de vand­værk i Fal­ling. Men den lil­le røde byg­ning står sta­dig et styk­ke væk fra Fryse­hu­set og branddammen.

Vand­vær­ket var ikke det ene­ste andels­fo­re­ta­gen­de i Ålstrup. Også fryse­hu­set var et andels­fo­re­ta­gen­de – men for hele sog­net. Ikke kun for lands­by­ens beboere.

DEN FØRSTE BRUGSFORENING
Andels­be­væ­gel­sen hav­de fat i hele vores områ­de. Andelsm­e­je­ri, for­sam­lings­hu­se, spa­re­kas­ser, brugs­for­e­nin­ger. De fle­ste byg­nin­ger eksi­ste­rer end­nu. Men bru­ges til andre for­mål. F.eks er Fryse­hu­set i Ålstrup nu Hads Her­reds mind­ste forsamlingshus.

Præ­sten H.C. Son­ne fat­te­de, at ånde­lig føde var ikke nok for de sog­nebørn, der hav­de svært ved at få mad på bordet

Højsko­ler­ne og det, de unge fra lan­det lær­te dér, bli­ver i man­ge bøger og artik­ler udråbt til andels­be­væ­gel­sens arne­sted. Det er rig­tigt, de hav­de stor betyd­ning. Men ini­ti­a­ti­vet til den før­ste brugs­for­e­ning blev taget af præ­sten H.C. Son­ne i 1866 i Thi­sted. Som en anden Grundtvig var han opta­get af, hvor­dan han kun­ne skaf­fe sog­nebør­ne­ne ”ånde­lig føde”. Men ”mine til­hø­re­re gave mig snart at for­stå, at hvis jeg vil­de gjø­re dem noget gavn, måt­te jeg først hjæl­pe dem til at fåe deres dag­li­ge brød”, skrev han i 1867. Men han glem­te dog ikke den ånde­li­ge føde og almen­dan­nel­sen. Han sik­re­de, at ikke ale­ne kun­ne hans sog­nebørn købe de dag­li­ge for­nø­de­n­he­der bil­li­ge­re end hos køb­mæn­de­ne uden at der blev slæk­ket på kva­li­te­ten. De kun­ne også låne bøger. En pro­cent af for­ret­nin­gens over­skud skul­le bru­ges til ind­køb af bøger.
Brugs­for­e­nin­ger­ne bred­te sig – pri­mært på lan­det. Her i områ­det var der en Brugs i Gyl­ling og i Hund­slund. I 1910 var der 1.364 brugs­for­e­nin­ger spredt over hele landet.

EKSPORT AF SMØR OG BACON
Omlæg­nin­ger i land­bru­get sat­te gang i andelsm­e­je­ri­er­ne. Hidtil var der dyr­ket og eks­por­te­ret korn. Men mar­ker­ne var udpint og det nye land, der blev ind­vun­det på hedea­re­a­ler­ne, da neder­la­get i 1864 flyt­te­de græn­sen op til Kon­ge­å­en, var ikke det bed­ste til dyrk­ning af korn. Der­til kom kon­kur­ren­ce fra Ame­ri­ka og Øst­eu­ro­pa. Der­for var det nød­ven­digt at sat­se på den ani­mal­ske pro­duk­tion. Bøn­der­ne kun­ne sæl­ge deres mælk til her­re­gårdsm­e­je­ri­er­ne – bl.a. på Åkær – men det betød, at de ikke fik meget for den, for­di mel­lem­man­den også skul­le tje­ne på mæl­ken. Der­for opstod tan­ken om at opret­te andelsmejerier.

EFTER HOVEDERIKKE HØVEDER
Det før­ste blev opret­tet i 1882 i Hjed­ding i Vestjyl­land. Og fle­re fulg­te over hele lan­det. I 1894 var der 907 andelsm­e­je­ri­er. I 1909 var tal­let ste­get til 1163.
Kun andels­ha­ve­re kun­ne leve­re mælk, og de skul­le under­læg­ge sig kon­trol. Kon­trol­lø­rer blev sendt ud og tog prø­ver af mæl­ken med jæv­ne mel­lem­rum.
Ikke kun går­de­jer­ne til­slut­te­de sig andels­be­væ­gel­sen. Hus­mæn­de­ne kom også med, og på gene­ral­for­sam­lin­gen var prin­cip­pet, at ”vi stem­mer efter hove­d­er – ikke efter høve­der”. Så for før­ste gang kun­ne de stør­ste ikke trom­le de mind­ste. Men de gjor­de det nu alligevel.

KJÆRSHOLMFALLING

Andelsm­e­je­ri­et Kjær­s­holm lå mel­lem sta­tio­nen og sav­vær­ket i Falling

Også i Fal­ling tog bøn­der­ne i 1885 ini­ti­a­tiv til et andelsm­e­je­ri. Andelsm­e­je­ri­et Kjær­s­holm lå i før­ste omgang på en mark mel­lem Ålstrup og Fal­ling. Men da Hor­sens – Odder banen kom i 1904, blev meje­ri­et flyt­tet op til plad­sen mel­lem sta­tio­nen og sav­vær­ket. Det blev først ned­lagt i 1976, og byg­nin­gen er for længst revet ned. Mens det eksi­ste­re­de, var der arbejds­plad­ser. Også til lands­by­ens bød­ker, som frem­stil­le­de drit­ler­ne (tøn­der) til smør­ret. De blev ikke pro­du­ce­ret på en fabrik.

GRATISFANDENEDME
Egnens hus­mænd var også med i meje­ri­et. Deres jord­lod var ofte så lil­le – og deres hus­dyr så få – at de i peri­o­der måt­te tage arbej­de som dag­le­je­re på går­de­ne eller andet arbej­de, de kun­ne få. Og det var også dem, der hav­de tjan­sen som de mæl­ke­ku­ske, der kør­te rundt og hen­te­de mæl­kejun­ger­ne og afle­ve­re­de de tom­me jun­ger. Når løn­nen for dét arbej­de skul­le afta­les, kun­ne det fore­gå som afgi­vel­se af bud i fuld åben­hed. Såle­des også i Fal­ling. Histo­ri­en er, at hus­mand num­mer to bød under num­mer et og det fort­sat­te. Til sidst blev det en af dem for meget. Han ham­re­de næven i bor­det og råb­te: ”Gra­tis! Fanden’edme”. Hvem der fik job­bet vides ikke. Da min mor­far for­tal­te mig histo­ri­en, var det med til­fø­jel­sen: ”De blev ikke behand­let ordent­ligt. Slet ikke dem fra Mosen”.

DE TOG HØJSKOLE
Meje­ri­et blev star­tet af nog­le af de men­ne­sker, som også var akti­ve i opbyg­nin­gen af fored­rags­for­e­ning og for­sam­lings­hus i Fal­ling.
De fle­ste hav­de været på højsko­le, og de var med til at opret­te en frisko­le, som de send­te deres børn til. Sene­re send­te de dem på højsko­le. Spe­ci­elt til Val­lekil­de Højsko­le som blev grund­lagt i 1865. Der er eksemp­ler på, at fami­li­er her fra områ­det send­te unge til den sko­le i fire gene­ra­tio­ner.
Efter neder­la­get i 1864 skød højsko­ler­ne op over alt i lan­det. I 1872 var der 52 sko­ler – i 1890 var antal­let nået op på 75. Under­vis­nin­gen var ret­tet mod alle – men de fle­ste ele­ver kom fra lan­det. Her mød­te de fored­rag, for­tæl­lin­ger, dis­kus­sio­ner og fæl­les­skab – og lær­te, at oplys­ning var ikke kun for de få. De kun­ne og skul­le tage del i sam­funds­ud­vik­lin­gen, når de kom til­ba­ge til deres lokalsamfund.

Fryse­hu­set og andre andels-byg­nin­ger min­der om en tid, hvor ini­ti­a­tivri­ge men­ne­sker sat­te gang i en udvik­ling til fæl­les gavn.

For de unge fra lan­det blev højsko­le­op­hol­det – sagt med nuti­dens ord – en øjenåb­ner, som de tog med hjem og hand­le­de for et fællesskab.

FORSAMLINGSHUS OG IDRÆTSFORENING

I Fal­ling fik vi et for­sam­lings­hus – ikke min­dre end to gan­ge. Og unge, som hav­de været på højsko­le, star­te­de i 1938 ØFUG, som den­gang ikke kun var en sport­s­for­e­ning. Men også en oplys­nings­for­e­ning.
Her var spa­re­kas­se­for­e­nin­ger og andels­for­e­ning for salg af foder­stof­fer til dyr.
Over hele områ­det er min­der om andels­for­e­nin­ger i form af byg­nin­ger, som i dag har et andet for­mål. Vand­vær­ket i Ålstrup bli­ver ikke brugt. Men byg­nin­gen lig­ger der sta­dig ikke langt fra Fryse­hu­set, som nu er lands­by­ens sam­lings­sted.
Fryse­hu­set og de andre byg­nin­ger for­tæl­ler histo­ri­en om en tid, hvor ini­ti­a­tivri­ge men­ne­sker på lan­det, sat­te gang i en udvik­ling til fæl­les gavn.

KALENDER


ÆSKEN HOLDER ÅBENT

Æsken på Alrø hol­der nu åbent i wee­ken­der­ne fra kl. 13 – kl. 17. 

SPISEVENNER

På menu­en er fri­ka­del­ler, stu­vet hvid­kål og kar­to­f­ler, når Spi­se­ven­ner mødes igen 21. maj kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

FORÅRSKONCERTFALLING KIRKE

Jysk Aka­de­misk Kor, der består af 30 erfar­ne kor­san­ge­re, giver kon­cert i Fal­ling Kir­ke 29. maj kl. 19. De syn­ger dan­ske for­års- og sommersange. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter, der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 75 ekstra bil­let­ter nu udbudt til salg. Køb her.

LIVGADERNE 

Fra 13. – 15. juni hol­der Gyl­ling byfest. I år vil alt ikke fore­gå på sport­s­plad­sen – men også i gader­ne, i For­sam­lings­hu­set og ved Møl­len. Pro­gram­met er ikke helt klar end­nu. Efter­hån­den som det er fær­digt, vil akti­vi­te­ter­ne bli­ve sat i kalenderen.



ER DER IGEN METALFORSAMLINGSHUSET