KORT NYT

Loka­l­om­rå­dets udvik­lings­plan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup.

Østjy­der mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les for­e­ning.

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 med­lem­mer.

Vej­bod fort­sæt­ter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til for­sam­lings­for­bud­det”.

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug.

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tæn­ke­boks”.

Pla­der for de smadre­de vin­du­er

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vin­du­er.

Lor­te Cor­o­na”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafe­te­ria.

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned.

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude.

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Man stem­te efter hove­d­er – ikke høve­der

De høje råb kun­ne høres over hele lands­by­en Ålstrup, så mænd stak i løb i klapren­de træsko ned mod går­den, hvor en ny brønd var ved at bli­ve gra­vet. Men et cemen­t­rør hav­de sat sig fast, og under det var kviks­an­det begyndt at skri­de, og snart dæk­ke­de det brønd­gra­ve­ren, der stod nede i hul­let. Alle begynd­te febrilsk at gra­ve for at få cemen­t­rø­ret fri, men da de ende­lig kun­ne fjer­ne røret, var det for sent. Brønd­gra­ve­ren kom ikke op i live.

FIK DE VANDVÆRK
Ulyk­ken gjor­de et stort ind­tryk på lands­by­ens bebo­e­re, og de blev eni­ge om, at nu var tiden kom­met til at få et fæl­les vand­værk. Det vil­le også kun­ne løse pro­ble­met for sko­len og bebo­er­ne på Bau­neb­jerg, der hav­de svært ved at få vand.
At en brønd­gra­vers død var årsag til at lands­by­en fik et vand­værk, bli­ver for­talt i Nina Fabri­ci­us’ lil­le bog ”Vi byg­ge­de selv vores

Den lil­le røde byg­ning ale­ne på mar­ken rum­me­de vand­vær­ket

sam­fund”, som Odder Muse­um har udgi­vet. Og den bli­ver gen­ta­get i kom­mu­nens rap­port om de 40 Kul­tur­mil­jø­er. Hver­ken navn eller års­tal bli­ver nævnt.
Lands­by­ens bebo­e­re var eni­ge om, at nu var tiden kom­met til at få et fæl­les vand­værk, og alle blev bedt om at teg­ne ande­le. Det var sådan, man den­gang skab­te for­bed­rin­ger for alle – lav en for­e­ning og tegn ande­le. Ini­ti­a­tiv­ta­ger­ne ind­kald­te til gene­ral­for­sam­ling og en besty­rel­se blev valgt. Vand­vær­ket stod fær­digt i 1933, og det kom alt i alt til at koste 16.500 kr. 
I begyn­del­sen blev det dre­vet af lands­by­ens bebo­e­re på skift. Men efter nog­le år blev drif­ten over­ladt til en enkelt per­son, der for 20 kr/​år skul­le pas­se vand­vær­ket. Også besty­rel­ses­poster­ne gik på skift. Det almin­de­li­ge var, at man kun sad i besty­rel­sen i to år – så kom den næste til.

LIVLIGE GENERALFORSAMLINGER
Vand­må­le­re eksi­ste­re­de ikke – så gene­ral­for­sam­lin­gen beslut­te­de, at hvert hus skul­le beta­le to kroner/​måned. En gård betal­te fem kro­ner. For­skel­len på tre kro­ner kun­ne gøre nog­le gård­mænd gan­ske ophid­se­de, så gene­ral­for­sam­lin­ger­ne kun­ne være liv­li­ge, skri­ver Nina Fabri­ci­us i ”Vi byg­ge­de selv vores sam­fund”.
Vand­vær­ket fik 53 år som andels- eller fæl­les­fo­re­ta­gen­de i Ålstrup. Det sid­ste besty­rel­ses­mø­de blev holdt 15. okto­ber 1986. Der­ef­ter kom lands­by­ens vand­for­sy­ning ind under det kom­mu­nalt eje­de vand­værk i Fal­ling. Men den lil­le røde byg­ning står sta­dig et styk­ke væk fra Fryse­hu­set og brand­dam­men.

Vand­vær­ket var ikke det ene­ste andels­fo­re­ta­gen­de i Ålstrup. Også fryse­hu­set var et andels­fo­re­ta­gen­de – men for hele sog­net. Ikke kun for lands­by­ens bebo­e­re.

DEN FØRSTE BRUGSFORENING
Andels­be­væ­gel­sen hav­de fat i hele vores områ­de. Andelsm­e­je­ri, for­sam­lings­hu­se, spa­re­kas­ser, brugs­for­e­nin­ger. De fle­ste byg­nin­ger eksi­ste­rer end­nu. Men bru­ges til andre for­mål. F.eks er Fryse­hu­set i Ålstrup nu Hads Her­reds mind­ste for­sam­lings­hus.

Præ­sten H.C. Son­ne fat­te­de, at ånde­lig føde var ikke nok for de sog­nebørn, der hav­de svært ved at få mad på bor­det

Højsko­ler­ne og det, de unge fra lan­det lær­te dér, bli­ver i man­ge bøger og artik­ler udråbt til andels­be­væ­gel­sens arne­sted. Det er rig­tigt, de hav­de stor betyd­ning. Men ini­ti­a­ti­vet til den før­ste brugs­for­e­ning blev taget af præ­sten H.C. Son­ne i 1866 i Thi­sted. Som en anden Grundtvig var han opta­get af, hvor­dan han kun­ne skaf­fe sog­nebør­ne­ne ”ånde­lig føde”. Men ”mine til­hø­re­re gave mig snart at for­stå, at hvis jeg vil­de gjø­re dem noget gavn, måt­te jeg først hjæl­pe dem til at fåe deres dag­li­ge brød”, skrev han i 1867. Men han glem­te dog ikke den ånde­li­ge føde og almen­dan­nel­sen. Han sik­re­de, at ikke ale­ne kun­ne hans sog­nebørn købe de dag­li­ge for­nø­de­n­he­der bil­li­ge­re end hos køb­mæn­de­ne uden at der blev slæk­ket på kva­li­te­ten. De kun­ne også låne bøger. En pro­cent af for­ret­nin­gens over­skud skul­le bru­ges til ind­køb af bøger.
Brugs­for­e­nin­ger­ne bred­te sig – pri­mært på lan­det. Her i områ­det var der en Brugs i Gyl­ling og i Hund­slund. I 1910 var der 1.364 brugs­for­e­nin­ger spredt over hele lan­det.

EKSPORT AF SMØR OG BACON
Omlæg­nin­ger i land­bru­get sat­te gang i andelsm­e­je­ri­er­ne. Hidtil var der dyr­ket og eks­por­te­ret korn. Men mar­ker­ne var udpint og det nye land, der blev ind­vun­det på hedea­re­a­ler­ne, da neder­la­get i 1864 flyt­te­de græn­sen op til Kon­ge­å­en, var ikke det bed­ste til dyrk­ning af korn. Der­til kom kon­kur­ren­ce fra Ame­ri­ka og Øst­eu­ro­pa. Der­for var det nød­ven­digt at sat­se på den ani­mal­ske pro­duk­tion. Bøn­der­ne kun­ne sæl­ge deres mælk til her­re­gårdsm­e­je­ri­er­ne – bl.a. på Åkær – men det betød, at de ikke fik meget for den, for­di mel­lem­man­den også skul­le tje­ne på mæl­ken. Der­for opstod tan­ken om at opret­te andelsm­e­je­ri­er.

EFTER HOVEDERIKKE HØVEDER
Det før­ste blev opret­tet i 1882 i Hjed­ding i Vestjyl­land. Og fle­re fulg­te over hele lan­det. I 1894 var der 907 andelsm­e­je­ri­er. I 1909 var tal­let ste­get til 1163.
Kun andels­ha­ve­re kun­ne leve­re mælk, og de skul­le under­læg­ge sig kon­trol. Kon­trol­lø­rer blev sendt ud og tog prø­ver af mæl­ken med jæv­ne mel­lem­rum.
Ikke kun går­de­jer­ne til­slut­te­de sig andels­be­væ­gel­sen. Hus­mæn­de­ne kom også med, og på gene­ral­for­sam­lin­gen var prin­cip­pet, at ”vi stem­mer efter hove­d­er – ikke efter høve­der”. Så for før­ste gang kun­ne de stør­ste ikke trom­le de mind­ste. Men de gjor­de det nu alli­ge­vel.

KJÆRSHOLMFALLING

Andelsm­e­je­ri­et Kjær­s­holm lå mel­lem sta­tio­nen og sav­vær­ket i Fal­ling

Også i Fal­ling tog bøn­der­ne i 1885 ini­ti­a­tiv til et andelsm­e­je­ri. Andelsm­e­je­ri­et Kjær­s­holm lå i før­ste omgang på en mark mel­lem Ålstrup og Fal­ling. Men da Hor­sens – Odder banen kom i 1904, blev meje­ri­et flyt­tet op til plad­sen mel­lem sta­tio­nen og sav­vær­ket. Det blev først ned­lagt i 1976, og byg­nin­gen er for længst revet ned. Mens det eksi­ste­re­de, var der arbejds­plad­ser. Også til lands­by­ens bød­ker, som frem­stil­le­de drit­ler­ne (tøn­der) til smør­ret. De blev ikke pro­du­ce­ret på en fabrik.

GRATISFANDENEDME
Egnens hus­mænd var også med i meje­ri­et. Deres jord­lod var ofte så lil­le – og deres hus­dyr så få – at de i peri­o­der måt­te tage arbej­de som dag­le­je­re på går­de­ne eller andet arbej­de, de kun­ne få. Og det var også dem, der hav­de tjan­sen som de mæl­ke­ku­ske, der kør­te rundt og hen­te­de mæl­kejun­ger­ne og afle­ve­re­de de tom­me jun­ger. Når løn­nen for dét arbej­de skul­le afta­les, kun­ne det fore­gå som afgi­vel­se af bud i fuld åben­hed. Såle­des også i Fal­ling. Histo­ri­en er, at hus­mand num­mer to bød under num­mer et og det fort­sat­te. Til sidst blev det en af dem for meget. Han ham­re­de næven i bor­det og råb­te: ”Gra­tis! Fanden’edme”. Hvem der fik job­bet vides ikke. Da min mor­far for­tal­te mig histo­ri­en, var det med til­fø­jel­sen: ”De blev ikke behand­let ordent­ligt. Slet ikke dem fra Mosen”.

DE TOG HØJSKOLE
Meje­ri­et blev star­tet af nog­le af de men­ne­sker, som også var akti­ve i opbyg­nin­gen af fored­rags­for­e­ning og for­sam­lings­hus i Fal­ling.
De fle­ste hav­de været på højsko­le, og de var med til at opret­te en frisko­le, som de send­te deres børn til. Sene­re send­te de dem på højsko­le. Spe­ci­elt til Val­lekil­de Højsko­le som blev grund­lagt i 1865. Der er eksemp­ler på, at fami­li­er her fra områ­det send­te unge til den sko­le i fire gene­ra­tio­ner.
Efter neder­la­get i 1864 skød højsko­ler­ne op over alt i lan­det. I 1872 var der 52 sko­ler – i 1890 var antal­let nået op på 75. Under­vis­nin­gen var ret­tet mod alle – men de fle­ste ele­ver kom fra lan­det. Her mød­te de fored­rag, for­tæl­lin­ger, dis­kus­sio­ner og fæl­les­skab – og lær­te, at oplys­ning var ikke kun for de få. De kun­ne og skul­le tage del i sam­funds­ud­vik­lin­gen, når de kom til­ba­ge til deres lokal­sam­fund.

Fryse­hu­set og andre andels-byg­nin­ger min­der om en tid, hvor ini­ti­a­tivri­ge men­ne­sker sat­te gang i en udvik­ling til fæl­les gavn.

For de unge fra lan­det blev højsko­le­op­hol­det – sagt med nuti­dens ord – en øjenåb­ner, som de tog med hjem og hand­le­de for et fæl­les­skab.

FORSAMLINGSHUS OG IDRÆTSFORENING

I Fal­ling fik vi et for­sam­lings­hus – ikke min­dre end to gan­ge. Og unge, som hav­de været på højsko­le, star­te­de i 1938 ØFUG, som den­gang ikke kun var en sport­s­for­e­ning. Men også en oplys­nings­for­e­ning.
Her var spa­re­kas­se­for­e­nin­ger og andels­for­e­ning for salg af foder­stof­fer til dyr.
Over hele områ­det er min­der om andels­for­e­nin­ger i form af byg­nin­ger, som i dag har et andet for­mål. Vand­vær­ket i Ålstrup bli­ver ikke brugt. Men byg­nin­gen lig­ger der sta­dig ikke langt fra Fryse­hu­set, som nu er lands­by­ens sam­lings­sted.
Fryse­hu­set og de andre byg­nin­ger for­tæl­ler histo­ri­en om en tid, hvor ini­ti­a­tivri­ge men­ne­sker på lan­det, sat­te gang i en udvik­ling til fæl­les gavn.

KALENDER

AFLYSNING:
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 3. novem­ber er aflyst på grund af Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne.

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set 29. okt., 05. nov., 12. nov. og 19. nov. på grund af Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58

CORONA-AFLYSNING
MARGRETHS GOBELINER

19. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler histo­ri­ke­ren Rik­ke Agne­te Olsen om gobe­li­ner­ne på Chri­sti­ans­borg, som Dron­nin­gen fik, da hun fyld­te 50 år. Hun var en del af den lil­le grup­pe, som fik ide­en til de far­ve­strå­len­de vær­ker, som for­tæl­ler Dan­marks histo­rie. Bag­ef­ter der der fæl­les kaf­fe­bord – pri­sen for kaf­fe og kage er 25 kr.