KORT NYT

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

Som­mer­re­stau­rant er tæt på udsolgt

De har valgt, at kun 30 men­ne­sker kan spi­se på Brand­by­ge­gaards som­mer­re­stau­rant de 15 afte­ner i juli, den er åben. Og 10 afte­ner er alle­re­de udsolgt. Så man­ge loka­le og uden­bys gæster vil spi­se, hvor 95 pro­cent af både maden og drik­ke­va­rer­ne er lavet af går­dens egne øko­lo­gi­ske pro­duk­ter – og med fæl­les hjælp dyr­ket på mar­ker og i driv­hus af kok­ken og hen­de, der ser­ve­rer. Der er sta­dig få bil­let­ter til fem afte­ner. De skal bestil­les på Odder­net­tet (https://​www​.odder​bil​let​ten​.dk/​a​r​r​a​n​g​e​m​e​n​t​er/) Der kan du også læse om maden, du har i ven­te. Men sagt med det sam­me – til­hø­rer du den del af men­ne­ske­he­den, der abso­lut skal have kød, må du fin­de et andet sted. 

Sog­neud­flugt til Den Geo­gra­fi­ske Have

19. august kl. 8.10 går bus­sen fra Sog­ne­hu­set i Ørting til kir­ken i Gyl­ling, hvor den sam­ler del­ta­ge­re op kl. 8.15 før turen går til for­sam­lings­hu­set på Alrø kl. 8.30. Turen går til Den Geo­gra­fi­ske Have i Kol­ding. Her er der rund­vis­ning efter­fulgt af mid­dag på restau­rant Den Gyld­ne Hane. Bag­ef­ter går turen vide­re til Sdr.Bjert med rund­vis­ning i kir­ken og kaf­fe på kro­en. Kl. 16 går turen til­ba­ge. Del­ta­gel­se i udflug­ten koster 100 kr. Til­mel­ding til  Jør­gen Jen­sen på mail jensen-​lave@​live.​dk eller tlf. 24943395 

Gene­ral­for­sam­ling i Hallen

Cor­o­­na-restrik­tio­­ner for­sin­ke­de også gene­ral­for­sam­lin­gen i Ørting Hallen. 

Men 1. juli kl. 19 bli­ver den holdt, og som altid har alle bor­ge­re over 15 år i Ørting-Fal­ling sog­ne adgang og stem­me­ret. Det sam­me har med­lem­mer af de for­e­nin­ger, der bru­ger Hal­len. Det gæl­der f.eks. fle­re bebo­e­re i Gyl­ling.På valg er for­mand, sekre­tær, et besty­rel­ses­med­lem og en sup­ple­ant.Tho­mas Tikjøb genop­stil­ler som for­mand. Også Micha­el Hov­mand genop­stil­ler som sekretær. 

Brugs­en støt­ter forsamlingshuset

Da dagens omsæt­ning i Brugs­en i Gyl­ling var gjort op fre­dag, kun­ne udde­ler Krogstrup skri­ve en check på 14.374,75 kr til For­sam­lings­hu­set. Belø­bet sva­rer til 20 pro­cent af dagens omsæt­ning.Som meget andet er for­sam­lings­hu­set også på hæle­ne efter Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen. Der har hver­ken været soci­a­le arran­ge­men­ter eller udlej­ning til pri­va­te fester. 

Gyl­ling byfest er aflyst

Gyl­ling Kul­tur­for­e­ning kaster nu hånd­klæ­det i rin­gen og afly­ser byfe­sten.Det er Cor­o­­na-krav og mang­len på øko­no­misk sik­ker­hed, der har fået for­e­nin­gen til at tage beslut­nin­gen.Odder byfest er også aflyst. Det bety­der, at Gyl­ling Sport og Idræt – som ØFUG – går glip af en ind­tægt på godt 60.000 kr. 

Gyl­ling vil blomstre

To grøn-bru­­ne græs­a­re­a­ler tæt på sko­len vil bli­ve erstat­tet med blom­ster­be­de. Og ved det lil­le regn­vands-bas­sin skal der plan­tes frugt­træ­er og buske. Alt for at give lands­by­ens bor­ge­re noget smukt at se på og for at øge biodiversiteten. 

Det er Gyl­ling Sko­le og Bør­ne­hus­råd, der sam­men med Lokal­rå­det har fået ide­en og sam­men søgt – og fået – pen­ge til pro­jek­ter­ne fra Kvi­ck­ly – 20.000 kr er kom­met ind på kontoen. 

Slut med selv­pluk jord­bær og ærter

For man­ge i områ­det har det været tra­di­tion at tage til Holt­gaard og pluk­ke jord­bær og ærter. Og hver dag i jord­bær­sæ­so­nen er fri­ske røde bær og poser fyldt med grøn­ne bæl­ge kom­met til Han­dels­plad­sen i Ørting.Men nu er det slut. Anne og Hel­ge har efter man­ge over­vej­el­ser at stop­pe pro­duk­tio­nen af kar­to­f­ler, ærter og jord­bær – luk­ke gård­bu­tik­ken og for­pag­te jor­den ud. De to nær­mer sig pen­sions­al­de­ren. Der­for har de beslut­tet at stoppe. 

Byrå­det bli­ver en kommunalbestyrelse

Når vi skal til valg 16. novem­ber, væl­ger vi ikke repræ­sen­tan­ter til et byråd. Men til en kom­mu­nal­be­sty­rel­se. Alle par­ti­er vedt­og Enheds­li­stens for­slag om nav­ne­æn­dring. I begrun­del­sen for for­sla­get hed­der det, at byråd ”giver det fejl­ag­ti­ge ind­tryk, at Odder by har en sær­sta­tus, og ”byrå­det” har en sær­lig rol­le i for­hold til Odder by frem­for de øvri­ge min­dre byer. Det var ved sid­ste kom­mu­nalvalg en hyp­pigt fore­kom­men­de kri­tik. Den er vi eni­ge i, og vi ønsker at bru­ge det mere kor­rek­te udtryk ”Odder kom­mu­nal­be­sty­rel­se”. Vi er besty­rel­se for hele Odder kom­mu­ne”.Ændrin­gen gæl­der fra 1. janu­ar næste år. 

Cykel­stien blev 2,2 mio kr billigere

Pri­sen for cykel­stien mel­lem Ørting og Gyl­ling blev alt i alt 7,1 mill. kr.  Den var bud­get­te­ret til at koste 9,3 mio – så der er alt­så 2,2 mio kr til­ba­ge på kon­to­en.Cykel­stien blev offi­ci­elt åbnet 16. decem­ber 2019. 200 men­ne­sker ind­vie­de den 4 km lan­ge sti. Siden er den ble­vet brugt af man­ge gåen­de, cyk­len­de og løben­de. Spe­ci­elt under Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har man­ge hunde fået den dag­li­ge motion her. I begyn­del­sen lidt lang­somt, men efter­som hund­en fik eje­ren i bed­re form i et hur­ti­ge­re tempo. 

Præ­s­te­går­den solgt – til en præst

Rand­lev-præ­­sten Met­te Rot­h­mann har købt Ørting Præ­s­te­gård, og 1. juni flyt­ter hun ind. 1. okto­ber går hun på pension. 

Huset har været lejet ud siden Ørting-Fal­lings præst, Vibe­ke Døs­sing Rude­beck, blev flyt­tet til Odder og biskop og provst beslut­te­de, at seks landsog­ne kan betje­nes af kun to præster. 

Akti­vi­te­ter – på trods af Corona

På Alrø spil­ler børn og unge fod­bold og rund­bold hver man­dag kl. 15.30. Og på tirs­dag kl.14.00 tyv­star­ter øens pen­tanque klub sæso­nen. Den 16. begyn­der fod­bold­sæ­so­nen i Gyl­ling, og Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling fort­sæt­ter gåtu­re og spil på FDF-plad­­sen hver man­dag kl. 13.30. Cor­o­na kan ikke stop­pe uden­­dørs-akti­vi­te­ter­­ne, når restrik­tio­ner­ne bli­ver overholdt. 

Tre loka­le stil­ler op

16. novem­ber skal vi til kom­mu­nalvalg.  Fore­lø­big stil­ler tre loka­le op. Det er Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling, der alle­re­de er i kom­mu­nal­be­sty­rel­sen for de kon­ser­va­ti­ve. Og det er John Rosen­høj fra Amstrup, der også alle­re­de har en plads for Dansk Fol­ke­par­ti. Ny er Jan Kjær­s­gaard fra Ørting, der stil­ler op for Soci­al­de­mo­kra­ter­ne. Først efter par­tiets gene­ral­for­sam­ling ved vi, hvil­ket num­mer på listen han bliver. 

Fire loka­le pro­jek­ter fik penge

Kom­mu­nens lokal­råd har delt ud af pen­ge­ne i fæl­les­pulj­en for pro­jek­ter. Fire pro­jek­ter fra vores områ­de fik pen­ge. Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling sog­ne fik 40.000 kr til et natur­pro­jekt  ved Older­mands­høj­en på Mose­vej.  Fryse­hu­set i Ålstrup, der er lands­by­ens for­sam­lings­hus, fik 4.735 kr til en ny flag­stang. Gyl­ling For­sam­lings­hus fik 40.000 kr til nyt gulv og Gyl­ling Lokal­råd fik 25.000 kr til øget biodiversitet. 

Defi­ni­tion på optimisme

Den nye café på Alrø, der vil sæl­ge pro­duk­ter lavet af bison kød, isv­af­ler samt kaf­fe og kage, tager alle­re­de nu imod bord­be­stil­lin­ger, for­di ejer­ne for­ven­ter at åbne til påske. De håber på, at Met­te Fre­de­rik­sen til den tid har lem­pet Cor­o­­na-restrik­tio­­ner­­ne. Det er måske nok defi­ni­tio­nen på opti­mis­me, men deler du den, kan du bestil­le bord på hjem­mesi­den http://​alrokg​.dk

Man stem­te efter hove­d­er – ikke høveder

De høje råb kun­ne høres over hele lands­by­en Ålstrup, så mænd stak i løb i klapren­de træsko ned mod går­den, hvor en ny brønd var ved at bli­ve gra­vet. Men et cemen­t­rør hav­de sat sig fast, og under det var kviks­an­det begyndt at skri­de, og snart dæk­ke­de det brønd­gra­ve­ren, der stod nede i hul­let. Alle begynd­te febrilsk at gra­ve for at få cemen­t­rø­ret fri, men da de ende­lig kun­ne fjer­ne røret, var det for sent. Brønd­gra­ve­ren kom ikke op i live.

FIK DE VANDVÆRK
Ulyk­ken gjor­de et stort ind­tryk på lands­by­ens bebo­e­re, og de blev eni­ge om, at nu var tiden kom­met til at få et fæl­les vand­værk. Det vil­le også kun­ne løse pro­ble­met for sko­len og bebo­er­ne på Bau­neb­jerg, der hav­de svært ved at få vand.
At en brønd­gra­vers død var årsag til at lands­by­en fik et vand­værk, bli­ver for­talt i Nina Fabri­ci­us’ lil­le bog ”Vi byg­ge­de selv vores

Den lil­le røde byg­ning ale­ne på mar­ken rum­me­de vandværket

sam­fund”, som Odder Muse­um har udgi­vet. Og den bli­ver gen­ta­get i kom­mu­nens rap­port om de 40 Kul­tur­mil­jø­er. Hver­ken navn eller års­tal bli­ver nævnt.
Lands­by­ens bebo­e­re var eni­ge om, at nu var tiden kom­met til at få et fæl­les vand­værk, og alle blev bedt om at teg­ne ande­le. Det var sådan, man den­gang skab­te for­bed­rin­ger for alle – lav en for­e­ning og tegn ande­le. Ini­ti­a­tiv­ta­ger­ne ind­kald­te til gene­ral­for­sam­ling og en besty­rel­se blev valgt. Vand­vær­ket stod fær­digt i 1933, og det kom alt i alt til at koste 16.500 kr. 
I begyn­del­sen blev det dre­vet af lands­by­ens bebo­e­re på skift. Men efter nog­le år blev drif­ten over­ladt til en enkelt per­son, der for 20 kr/​år skul­le pas­se vand­vær­ket. Også besty­rel­ses­poster­ne gik på skift. Det almin­de­li­ge var, at man kun sad i besty­rel­sen i to år – så kom den næste til.

LIVLIGE GENERALFORSAMLINGER
Vand­må­le­re eksi­ste­re­de ikke – så gene­ral­for­sam­lin­gen beslut­te­de, at hvert hus skul­le beta­le to kroner/​måned. En gård betal­te fem kro­ner. For­skel­len på tre kro­ner kun­ne gøre nog­le gård­mænd gan­ske ophid­se­de, så gene­ral­for­sam­lin­ger­ne kun­ne være liv­li­ge, skri­ver Nina Fabri­ci­us i ”Vi byg­ge­de selv vores sam­fund”.
Vand­vær­ket fik 53 år som andels- eller fæl­les­fo­re­ta­gen­de i Ålstrup. Det sid­ste besty­rel­ses­mø­de blev holdt 15. okto­ber 1986. Der­ef­ter kom lands­by­ens vand­for­sy­ning ind under det kom­mu­nalt eje­de vand­værk i Fal­ling. Men den lil­le røde byg­ning står sta­dig et styk­ke væk fra Fryse­hu­set og branddammen.

Vand­vær­ket var ikke det ene­ste andels­fo­re­ta­gen­de i Ålstrup. Også fryse­hu­set var et andels­fo­re­ta­gen­de – men for hele sog­net. Ikke kun for lands­by­ens beboere.

DEN FØRSTE BRUGSFORENING
Andels­be­væ­gel­sen hav­de fat i hele vores områ­de. Andelsm­e­je­ri, for­sam­lings­hu­se, spa­re­kas­ser, brugs­for­e­nin­ger. De fle­ste byg­nin­ger eksi­ste­rer end­nu. Men bru­ges til andre for­mål. F.eks er Fryse­hu­set i Ålstrup nu Hads Her­reds mind­ste forsamlingshus.

Præ­sten H.C. Son­ne fat­te­de, at ånde­lig føde var ikke nok for de sog­nebørn, der hav­de svært ved at få mad på bordet

Højsko­ler­ne og det, de unge fra lan­det lær­te dér, bli­ver i man­ge bøger og artik­ler udråbt til andels­be­væ­gel­sens arne­sted. Det er rig­tigt, de hav­de stor betyd­ning. Men ini­ti­a­ti­vet til den før­ste brugs­for­e­ning blev taget af præ­sten H.C. Son­ne i 1866 i Thi­sted. Som en anden Grundtvig var han opta­get af, hvor­dan han kun­ne skaf­fe sog­nebør­ne­ne ”ånde­lig føde”. Men ”mine til­hø­re­re gave mig snart at for­stå, at hvis jeg vil­de gjø­re dem noget gavn, måt­te jeg først hjæl­pe dem til at fåe deres dag­li­ge brød”, skrev han i 1867. Men han glem­te dog ikke den ånde­li­ge føde og almen­dan­nel­sen. Han sik­re­de, at ikke ale­ne kun­ne hans sog­nebørn købe de dag­li­ge for­nø­de­n­he­der bil­li­ge­re end hos køb­mæn­de­ne uden at der blev slæk­ket på kva­li­te­ten. De kun­ne også låne bøger. En pro­cent af for­ret­nin­gens over­skud skul­le bru­ges til ind­køb af bøger.
Brugs­for­e­nin­ger­ne bred­te sig – pri­mært på lan­det. Her i områ­det var der en Brugs i Gyl­ling og i Hund­slund. I 1910 var der 1.364 brugs­for­e­nin­ger spredt over hele landet.

EKSPORT AF SMØR OG BACON
Omlæg­nin­ger i land­bru­get sat­te gang i andelsm­e­je­ri­er­ne. Hidtil var der dyr­ket og eks­por­te­ret korn. Men mar­ker­ne var udpint og det nye land, der blev ind­vun­det på hedea­re­a­ler­ne, da neder­la­get i 1864 flyt­te­de græn­sen op til Kon­ge­å­en, var ikke det bed­ste til dyrk­ning af korn. Der­til kom kon­kur­ren­ce fra Ame­ri­ka og Øst­eu­ro­pa. Der­for var det nød­ven­digt at sat­se på den ani­mal­ske pro­duk­tion. Bøn­der­ne kun­ne sæl­ge deres mælk til her­re­gårdsm­e­je­ri­er­ne – bl.a. på Åkær – men det betød, at de ikke fik meget for den, for­di mel­lem­man­den også skul­le tje­ne på mæl­ken. Der­for opstod tan­ken om at opret­te andelsmejerier.

EFTER HOVEDERIKKE HØVEDER
Det før­ste blev opret­tet i 1882 i Hjed­ding i Vestjyl­land. Og fle­re fulg­te over hele lan­det. I 1894 var der 907 andelsm­e­je­ri­er. I 1909 var tal­let ste­get til 1163.
Kun andels­ha­ve­re kun­ne leve­re mælk, og de skul­le under­læg­ge sig kon­trol. Kon­trol­lø­rer blev sendt ud og tog prø­ver af mæl­ken med jæv­ne mel­lem­rum.
Ikke kun går­de­jer­ne til­slut­te­de sig andels­be­væ­gel­sen. Hus­mæn­de­ne kom også med, og på gene­ral­for­sam­lin­gen var prin­cip­pet, at ”vi stem­mer efter hove­d­er – ikke efter høve­der”. Så for før­ste gang kun­ne de stør­ste ikke trom­le de mind­ste. Men de gjor­de det nu alligevel.

KJÆRSHOLMFALLING

Andelsm­e­je­ri­et Kjær­s­holm lå mel­lem sta­tio­nen og sav­vær­ket i Falling

Også i Fal­ling tog bøn­der­ne i 1885 ini­ti­a­tiv til et andelsm­e­je­ri. Andelsm­e­je­ri­et Kjær­s­holm lå i før­ste omgang på en mark mel­lem Ålstrup og Fal­ling. Men da Hor­sens – Odder banen kom i 1904, blev meje­ri­et flyt­tet op til plad­sen mel­lem sta­tio­nen og sav­vær­ket. Det blev først ned­lagt i 1976, og byg­nin­gen er for længst revet ned. Mens det eksi­ste­re­de, var der arbejds­plad­ser. Også til lands­by­ens bød­ker, som frem­stil­le­de drit­ler­ne (tøn­der) til smør­ret. De blev ikke pro­du­ce­ret på en fabrik.

GRATISFANDENEDME
Egnens hus­mænd var også med i meje­ri­et. Deres jord­lod var ofte så lil­le – og deres hus­dyr så få – at de i peri­o­der måt­te tage arbej­de som dag­le­je­re på går­de­ne eller andet arbej­de, de kun­ne få. Og det var også dem, der hav­de tjan­sen som de mæl­ke­ku­ske, der kør­te rundt og hen­te­de mæl­kejun­ger­ne og afle­ve­re­de de tom­me jun­ger. Når løn­nen for dét arbej­de skul­le afta­les, kun­ne det fore­gå som afgi­vel­se af bud i fuld åben­hed. Såle­des også i Fal­ling. Histo­ri­en er, at hus­mand num­mer to bød under num­mer et og det fort­sat­te. Til sidst blev det en af dem for meget. Han ham­re­de næven i bor­det og råb­te: ”Gra­tis! Fanden’edme”. Hvem der fik job­bet vides ikke. Da min mor­far for­tal­te mig histo­ri­en, var det med til­fø­jel­sen: ”De blev ikke behand­let ordent­ligt. Slet ikke dem fra Mosen”.

DE TOG HØJSKOLE
Meje­ri­et blev star­tet af nog­le af de men­ne­sker, som også var akti­ve i opbyg­nin­gen af fored­rags­for­e­ning og for­sam­lings­hus i Fal­ling.
De fle­ste hav­de været på højsko­le, og de var med til at opret­te en frisko­le, som de send­te deres børn til. Sene­re send­te de dem på højsko­le. Spe­ci­elt til Val­lekil­de Højsko­le som blev grund­lagt i 1865. Der er eksemp­ler på, at fami­li­er her fra områ­det send­te unge til den sko­le i fire gene­ra­tio­ner.
Efter neder­la­get i 1864 skød højsko­ler­ne op over alt i lan­det. I 1872 var der 52 sko­ler – i 1890 var antal­let nået op på 75. Under­vis­nin­gen var ret­tet mod alle – men de fle­ste ele­ver kom fra lan­det. Her mød­te de fored­rag, for­tæl­lin­ger, dis­kus­sio­ner og fæl­les­skab – og lær­te, at oplys­ning var ikke kun for de få. De kun­ne og skul­le tage del i sam­funds­ud­vik­lin­gen, når de kom til­ba­ge til deres lokalsamfund.

Fryse­hu­set og andre andels-byg­nin­ger min­der om en tid, hvor ini­ti­a­tivri­ge men­ne­sker sat­te gang i en udvik­ling til fæl­les gavn.

For de unge fra lan­det blev højsko­le­op­hol­det – sagt med nuti­dens ord – en øjenåb­ner, som de tog med hjem og hand­le­de for et fællesskab.

FORSAMLINGSHUS OG IDRÆTSFORENING

I Fal­ling fik vi et for­sam­lings­hus – ikke min­dre end to gan­ge. Og unge, som hav­de været på højsko­le, star­te­de i 1938 ØFUG, som den­gang ikke kun var en sport­s­for­e­ning. Men også en oplys­nings­for­e­ning.
Her var spa­re­kas­se­for­e­nin­ger og andels­for­e­ning for salg af foder­stof­fer til dyr.
Over hele områ­det er min­der om andels­for­e­nin­ger i form af byg­nin­ger, som i dag har et andet for­mål. Vand­vær­ket i Ålstrup bli­ver ikke brugt. Men byg­nin­gen lig­ger der sta­dig ikke langt fra Fryse­hu­set, som nu er lands­by­ens sam­lings­sted.
Fryse­hu­set og de andre byg­nin­ger for­tæl­ler histo­ri­en om en tid, hvor ini­ti­a­tivri­ge men­ne­sker på lan­det, sat­te gang i en udvik­ling til fæl­les gavn.

KALENDER

SANGEFTERMIDDAGE BEGYNDER IGEN

San­g­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set, der var aflyst hele for­å­ret p.g.a. Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne, begyn­der igen.
Før­ste gang vil være tirs­dag d. 7. sep­tem­ber kl. 14 – kl. 16.30. Og så er det før­ste tirs­dag i hver måned til og med 3. maj 2022.

TORSDAGSKLUBBENS PROGRAM
Pro­gram for efter­å­ret og for­å­ret 2022 er nu lagt ind under lokal­råd & foreninger

DANSKE SENIORES PROGRAM
Pro­gram for efter­å­ret og for for­å­ret 2022 er nu lagt ind under lokal­råd & foreninger

GENERALFORSAMLING

Ons­dag d. 25. aug. hol­der Lokal­hi­sto­risk Arkiv for Gyl­ling og Omegn gene­ral­for­sam­ling på Gyl­ling Sko­le.
Den begyn­der kl. 19.

MORGENSANG

Tors­dag d. 9. sep­tem­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i kir­ken fulgt op af fæl­les kaf­fe i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej