KORT NYT

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Fær­ge­man­den blev arbejds­løs

Om som­me­ren mær­ker folk i Amstrup beho­vet for ”mor­mor-mad”, når bus­ser kører gen­nem den lil­le lands­by, vide­re ned gen­nem ”udgrav­nin­gen” og hen over dæm­nin­gen. Café Alrø’s tar­te­let­ter og citron­fro­ma­ge er målet.
Bili­ster skal sam­me sted hen eller til en af de andre restau­ran­ter – eller også vil de bare se den smuk­ke ø. Cyk­li­ster kører over dæm­nin­gen, for­bi bin­dings­værks­hu­se og Mor­ten Koch-idyl – helt ud til den gam­le damp­skibs­mo­le for at tage cykel-fær­gen til Snap­tun og Hjar­nø. I som­mer­ti­den er der et rykind på den lil­le ø i Hor­sens Fjord.

VADEGRUNDEN ELLER FÆRGEMANDEN
Men før 10. juni 1931 var det noget mere besvær­ligt at kom­me til og fra øen.
Vil­le de 280 bebo­e­re den­gang til fast­lan­det, måt­te de enten sej­le eller køre med heste­vogn på vade­grun­den til Gyl­ling­næs, når der var lavvan­de. Der var damp­skib til Hor­sens fra den mole, hvor cykel­fær­gen nu læg­ger til. Og så var der fær­ge­man­dens små flad­bun­de­de både. Den ene sej­le­de til Pak­hu­set – det sene­re fængsel – den anden til Skab­slund tæt på Son­d­rup, når nogen eller noget skul­le afsted.
I både 1875 og i 1895 sag­de Alrø-bebo­er­ne nej til at bli­ve land­fast. Ø‑identiteten sej­re­de. Men da vi nåe­de frem til 1920’erne, hav­de folk en øko­no­misk inter­es­se i at få en dæm­ning. Det vil­le nem­lig gøre det noget nem­me­re at trans­por­te­re de 1000 – 1200 drit­ler smør og de 1600 slag­tesvin, som Alrø ”eks­por­te­re­de”. Hel­le­re en dæm­ning end fragt med de små flad­bun­de­de både.

MED LÆGEN RYGGEN
Både­ne blev også brugt, når en læge skul­le til øen – uan­set tids­punkt og vejr. I Gyl­ling­bo­gen for­tæl­ler Jens Kuur, der i tiden omkring 1919 kør­te med slæ­de for lægen Jens Dide­rik­sen om vin­te­r­en:

”En tur kl. 24 om nat­ten i slæ­de ned til Amstrup Pakhus…Hestene blev sat i stald, og kusken lag­de sig til at sove på en bænk. Imens skul­le lægen ned til stran­den, hvor fær­ge­man­den Simon Jør­gen fra Alrø stod og ven­te­de på at bære ham ud til båden. Når de kom til Alrø, skul­le han bæres ind igen, og turen fort­sat­te på slæ­de. Efter besø­get den sam­me tur til­ba­ge, måske i stærk sne­storm”.

Nor­malt tog turen i den lil­le flad­bun­de­de båd et kvar­ters tid. Men i storm kun­ne det tage op til halvan­den time at sej­le de godt 1000 meter.
Hvis Alrø-boer­ne skul­le til Odder, kun­ne de fra 1904 – efter at have sej­let over fjor­den – cyk­le til Fal­ling og tage toget der. Banen mel­lem Hor­sens og Odder blev taget i brug det år.

Udgrav­ning af jord i bak­ken

BESKÆFTIGELSES-PROJEKT
Men sidst i 1920’erne var der gro­bund for at gøre Alrø land­fast. Og dæm­nin­gen blev et såkaldt beskæf­ti­gel­ses­pro­jekt. Arbejds­løs­he­den var stor her i lan­det på den tid, og der blev sat man­ge byg­ge­pro­jek­ter i gang for at give arbejds­lø­se arbej­de. Et af de mest kend­te pro­jek­ter er den – nu – gam­le Lil­le­bælts­bro. Men her i områ­det var det alt­så også en dæm­ning til Alrø.
Egent­lig var pla­nen, at dæm­nin­gen skul­le have været ved den såkald­te vade­grund til Gyl­ling­næs. Men der var ingen ste­der, hvor der kun­ne hen­tes jord. Det ene­ste sted, hvor man kun­ne hen­te det, var i bak­ker­ne ved Amstrup Skov. Der­for blev dæm­nin­gen pla­ce­ret der – også selv om vand­dyb­den var fire meter. Ved Vade­grun­den var den nor­ma­le vand­dyb­de godt en halv meter – og ved højvan­de omkring 1,2 meter.

12 METER DYB UDGRAVNING
Under­sø­gel­ser­ne viste, at hvor dæm­nin­gen skul­le være, var de øver­ste fire meter mud­der og sand. Men nede­nun­der var der helt fast grund af ler.
I den lil­le bog ”Erin­drin­ger fra min hje­megn – Amstrup Skov”, der lig­ger på Gyl­ling Lokalarkiv’s hjem­mesi­de, skri­ver tøm­re­ren Niels Møl­ler:
”Nu kom der fart på byg­ge­virk­som­he­den. På trai­ler ankom der små dam­ploko­mo­ti­ver, tip­vog­ne, skin­ner, damp­gra­ve­ma­ski­ne og anden nød­ven­dig udrust­ning. Alt blev læs­set af ved den stej­le bak­kes nordside…man byg­ge­de skin­ner på pæle og buk­ke ud i havet, da man skul­le ud med de før­ste læs fyld­ning”.
Udgrav­nin­gen i bak­ker­ne var 12 meter dyb, og i bun­den er vej­en i dag med høje skræn­ter til beg­ge sider. Jor­den blev læs­set på små tip­vog­ne, der så på skin­ner – og med dam­ploko­mo­tiv for­re­st – kør­te ud, hvor jor­den skul­le bru­ges. Sce­ne­ri­et blev en fol­ke­for­ly­stel­se – man­ge men­ne­sker tog ud for at se, hvor­dan byg­ge­ri­et skred frem.

INTET RÆKVÆRK

Det koste­de dæm­nin­gen. (Hen­tet fra Alrø – en land­fast ø i Hor­sems Fjord)

Dæm­nin­gen blev påbe­gyndt i 1929 og blev ind­vi­et 10. juni 1931. Iføl­ge pje­cen ”Alrø – en land­fast ø i Hor­sens Fjord”, koste­de den i alt 195.000 kr. Det blev dis­ku­te­ret, om der skul­le ofres et ræk­værk på beg­ge sider af den, men det blev drop­pet igen. Måske for­di det vil­le koste yder­li­ge­re 7.000 kr.

Men den 10. juni 1931 blev Alrø alt­så land­fast. Og det har gjort trans­por­ten til øen fra beg­ge sider let­te­re. Turi­ster kom­mer i som­mer­ti­den til den lil­le fla­de ø i Hor­sens Fjord, der er uden som­mer­hu­se og cam­ping­plads. Og sådan skal det bli­ve ved med at være, for ingen på Alrø læg­ger skjul på, at gan­ske vist kan de godt lide gæster. Men de skal gå hjem om afte­nen.

 

Artik­len byg­ger på: 
Fol­de­ren “Alrø – en land­fast ø i Hor­sens Fjord”
Jens Kuur: Hår­de vin­tre, i Gyl­ling­bo­gen, bind II, 2.del, Lokal­hi­sto­risk  Arkiv for Gyl­ling og omegn
Niels Møl­ler: Erin­drin­ger fra min hje­megn – Amstrup Skov, Lokal­hi­sto­risk Arkiv for Gyl­ling og omegn
www​.arkiv​.dk

 

 

 

KALENDER

MORGENSANGKIRKEN

8. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i Ørting Kir­ke med efter­føl­gen­de kaf­fe i Sog­ne­hu­set

GENERALFORSAMLING

8. okto­ber kl. 13.30 hol­der Tors­dags­klub­ben gene­ral­for­sam­ling. For­e­nin­gen giver kaf­fe – og bag­ef­ter kan kor­te­ne fin­des frem. Det er i Sog­ne­hu­set – som sæd­van­ligt.

LIVET FØR OG EFTER ULYKKEN

12. okto­ber kom­mer tid­li­ge­re råd­mand og vice­borg­me­ster i Århus kom­mu­ne Dort­he Lau­sten til Dan­ske Seni­o­rers møde for at hol­de fored­rag om livet før og efter ulyk­ken. Hun bræk­ke­de ryg­gen i 2012 i en ulyk­ke uden for Ørting.

FÆLLESSPISNING

5. novem­ber kl. 12.30 invi­te­rer Tors­dags­klub­ben til fæl­les­spis­ning. Pri­sen er 50 kr – meld dig til sene­st når du kom­mer i klub­ben 29. okto­ber. Det er i Sog­ne­hu­set.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58