Mange huse her i området har ved døren stillet et orange hoved med en forvreden mund og onde øjne, der lyser i mørket. Og Handelspladsen har stadig græskar til dem, der gerne lige vil nå at udhule til uhygge i aften. For i aften er det Halloween. Det er nemlig altid 31. oktober. Her i Danmark kan Halloween dog vare flere dage – alt efter hvordan det passer med forretningernes åbningstider.
Det var først i 00’erne, at skræmmende udklædnings-dragter til børn og de udskårne græskar for alvor kom til Danmark. Butikker som f.eks. Fætter BR fandt ud af, at der er penge i salg af dragter og ansigtsmaling, så danske børn – som i USA – også kunne gå fra dør til dør og sige ”trick-or-treat” – eller på dansk: Giv os slik – eller vi kommer tilbage og skræmmer livet af jer. Før den tid var det kun Søren Brun fra Radiserne, der snakkede om den store græskarmand.
Halloween har vi overtaget fra USA – som igen fik det fra England og Skotland. Ifølge overtroen er natten mellem 31. oktober og 1. november det tidspunkt,
hvor de døde lettest kan vende tilbage til de levendes verden. Måske for at skræmme – måske for at gøre et regnskab eller to op. Traditionen med at udskære de skræmmende ansigter stammer fra de gamle keltere. Kelterne brugte roer når de skulle skære ansigterne ud. Jo mere skræmmende – jo bedre. For de skulle nemlig holde de døde på afstand. (Kelter refererer til kultur og sprog i Wales, Skotland, England, Irland og også Frankrig og Portugal. Romerne kaldte kelterne for gallere. Gallisien og gallere er kendt af enhver fan af tegneseriefiguren Asterix). Men da de første engelske pilgrimme kom til Amerika, måtte de finde på noget andet. For i det nye land var der ingen roer. Til gengæld var der græskar. Masser af græskar.
MINDES DE DØDE
Mange tror, der er en sammenhæng mellem halloween og Allehelgensdag. Men det er der ikke – ikke det fjerneste.
Det var den katolske kirke, der på et tidspunkt gjorde 1. november til allehelgensdag. Det var en slags opsamlingsheat for alle de helgener, der ikke havde fået deres helt egen dag i årets løb. Der var simpelthen ikke dage nok til alle de helgener.
Men ved reformationen holdt vi op med at dyrke helgener. I stedet lagde man vægt på de dødes tro. I 1770 fik vi den såkaldte helligdagsreform. Bl.a. af økonomiske grunde. Der var for mange helligdage – de skulle væk, så folk kunne arbejde. Med reformen blev det besluttet, at allehelgensdag i den danske lutherske kirke falder den første søndag i november. Og det er dén dag, venner og familie mindes de døde, og navnene på sognets døde bliver læst op i kirkerne. Mange steder tændes også lys, der bagefter bliver sat ud på gravene.
Der er langt fra at mindes de døde til de salgsglade forretninger og uhyggelige udskårne græskar-ansigter, der skal skræmme de døde, der kommer tilbage til de levende for at gøre et regnskab op.
I Falling Kirke læses navne op allehelgensdag 3. november kl. 14 og i Ørting Kirke kl. 17
