Går man turen rundt om Gyllingnæs, finder man tæt på næsset solpletten: Et gravsted indrammet af korte granitpæle og tykke jernkæder. Her er de tidligere ejere af godset med samme navn, Eva og Niels Baner, begravet. Niels Baner døde i 1946 og blev stedt til hvile i skoven med særlig tilladelse fra kirkeministeriet. 20 år senere blev også hans kone begravet her.
De to var helt almindelige mennesker – for nu at bruge et forslidt udtryk – der drev godset, der engang hørte under Åkær. De har ikke efterladt megen information. Men dog ved vi, at Niels Baner ydede en heftig modstand, da Hedeselskabet havde fået den idé, at Lerdrupbugten skulle tørlægges og omdannes til sandede husmandssteder, hvilket havde betydet farvel til Alrø som ø. Og vi ved, at specielt Eva Baner tog sig af godsets gamle ansatte og af pensionisterne i Gylling.
NIELS MADSEN NIELSEN
Niels Baner blev født 15. juni 1876 i Lejrskov sogn, som var en del af Ribe amt. Her havde hans forældre en gård, og hans far var også sognefoged. Da han blev døbt, fik han navnet Niels Madsen Nielsen. Han voksede op på den firlængede gård, der lå centralt i landsbyen og havde egen smedje. Der var flere ansatte, og farfar var på aftægt. Da han var 15 år, fik han en lillebror – Karl. Da Niels blev konfirmeret, noterede præsten sirligt i kirkebogen, at han i både viden og opførsel fik karakteren mg.
Eva Baner blev født 11. december 1885 i Vejen sogn – også i Ribe Amt. Hendes mor var datter af en ugift tjenestepige – men står i en folketælling som plejedatter af en proprietær og hans kone. I husstanden var også konens far, der havde efternavnet Dalgas. Det samme efternavn fik Eva Baners mor – Ane Augusta Dalgas. Familien må have været ret velhavende, for der er ansat en lærerinde til de tre børn.
BRØD HUSMANDSARVEN
Eva Baners mor blev gift med Ebbe Sørensen. Han var en driftig mand. Hans far var husmand, men det gik ikke i arv til Ebbe. I dag ville vi sige, at han brød den sociale arv, og vi ville kalde ham iværksætter Han opførte en fabrik i Vejen, der producerede tagpap og oprettede en trælasthandel i tilknytning til den. Han kom fra landsbyen Høllund – og det glemte han ikke. Fabrikken fik navnet Høllund. Og han tog også navnet til sig, så vi finder ham i kirkebøger og folketællinger som Ebbe Sørensen Høllund. Han står også som bygmester.
KØBER HERREGÅRD
Eva var Ane Augustas og Ebbes eneste barn. Hun blev døbt Eva Ebbesdatter Høllund. Det var ikke ofte i 1885, at piger fik et patronym, som det hedder, når det af deres navn fremgår, hvem de var datter af. Men måske regnede hendes forældre ikke med at få flere børn – for da Eva blev født, var hendes mor 38 år.
Der må have været gode penge i tagpap og tømmer, for i 1902 købte Ebbe Sørensen Høllund en herregård. Nemlig Rask Hovedgård ved Horsens. Da var Eva 17 år.
I 1909 kom Niels Madsen Nielsen til herregården og står i folketællingen fra 1911 som avlsforvalter. Men nu har han et helt andet efternavn. Nemlig Baner. Hvorfra dét navn stammer, har det ikke været muligt at finde frem til. Baner er ikke en landsby, og navnet optræder heller ikke i hans slægt – hverken på hans mors eller fars side
Hvor han har arbejdet, før han kom til Rask Hovedgård, ved vi ikke.
Men vi ved, at 31. maj 1918 blev han gift med Eva Ebbesdatter Høllund. Han er da kun få dage fra at fylde 43 år, og hun er 33 år. I kirkebogen står hun som pige af Rask Hovedgård.
EN INDKOMST PÅ 1347 KR/ ÅR
Hans tid som godsforvalter var dog snart forbi. For i 1918 solgte hans svigerfar nemlig Rask Hovedgård til et konsortium, som solgte videre til Skanderborg Udstykningsforening. Det var på den tid, hvor der blev oprettet mange husmandsbrug over hele landet. Måske havde hans svigerfar set skriften på væggen i form af loven om udstykning, og havde ønsket at stryge gevinsten i tide.
Ved folketællingen i 1921 er svigerfar blevet husejer i Stensballe tæt på godset Stensballegård. Her boede han sammen med sin kone, Ane Augusta, og en tjenestepige, der er midt i 50’erne. Hun var fulgt med fra Rask Hovedgård. Men Eva og Niels boede også i huset. Niels Baners indkomst er opgivet til at være 1347 kr/år. Det er ikke meget, og han er 45 år. Til sammenligning tjente en arbejdsmand godt 2000 kr/år og den lokale brugsuddeler ca 5000 kr/år. Men svigerfar – Ebbe Høllund – har rekorden med en indtægt på 16.200 kr. Han står som rentier – altså en person, der lever af renterne af formuen. I flere år – nemlig fra 1918 til 1925 – er Niels Baner i folketællingerne registreret som værende uden arbejde. Med den lave indkomst har der ikke været meget at købe gods for senere.
EVA VAR ENESTE ARVING
I 1925 døde Ane Augusta – og i 1933 døde Ebbe Høllund. Eva var eneste barn i familien, så hun var arving til både hus og formue. Derfor er det rimeligt at antage, at uden arven fra svigerfar, havde det ikke været muligt for Eva og Niels Baner at købe Gyllingnæs i 1936.
Det var hårde tider for landbruget i 1930’erne. Men Niels Baner kunne trække på erfaringerne som forvalter, og han var god til at skaffe kompetente medarbejdere. Så fra at have skrantet lidt under den tidligere ejer, blev Gyllingnæs igen et fornuftigt landbrug med skovbrug. Folketællingen fra 1940 viser, at der var flere landvæsenselever, skovarbejdere, fodermester og hjælpere i stalden, landbrugsmedhjælpere samt adskillige stuepiger og andre ansatte i hovedhuset.
BEKÆMPEDE HEDESELSKABETS PLANER
Men Baner kom til at betyde mere for området end blot at skabe beskæftigelse. Han ydede en indædt modstand, da Hedeselskabet ville tørlægge området fra Gyllingnæs til Alrødæmningen og omdanne den smukke natur til små husmandssteder med elendig dyrkningsjord. Han mødte op i landbrugsministeriet og fortalte departementschefen, at han “under ingen omstændigheder ville have noget som helst med det vanvittige tørlægsningsforetagende at gøre”. Og på møder med Hedeselskabet og andre, gentog han. Han ønskede at bevare naturen. Det var barske tider for naturelskere dengang – for som en af Hedeselskabets lobbyister udtrykte det: ”Vi skal ikke frede naturen, vi skal bekæmpe den”. (Læs Lokalpostens artikel ”ud med naturen – det billige skidt! Og væk med Alrø som ø”).
GIK IKKE PÅ AKKORD
Den gamle Gylling-lærer, Gunnar Madsen, karakteriserede i Gyllingbogen II Niels Baner på denne måde: “Godsejer Baner var en særpræget, men stor personlighed, der havde sine meningers mod og ikke gik på akkord med noget, som ikke stemte med hans overbevisning”. Og det fik Hedeselskabet og landbrugsministeriet altså at føle.
I 1946 blev Niels Baner syg, og 25. august døde han på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. 1. september blev han med særlig tilladelse fra kirkeministeriet begravet det sted, der nu kaldes ”Solpletten”. Stedet fortæller os, hvor meget naturen omkring Gyllingnæs betød for ægteparret Baner.
SOCIALT BEVIDST GODSEJER
Eva Baner blev på godset og drev det med hjælp fra en forvalter. Hun behandlede de ansatte godt. Af Kirsten Eriknauers bog, ”Da forvalterens ord var lov”, fremgår, at hun i den gamle hestestald fik lavet fire toværelses lejligheder med bad og toilet, hvor gamle medarbejdere kunne bo. Samtlige pensionister i Gylling fik hvert år til jul en hilsen fra Eva Baner – en kurv fyldt med slagtemad og et håndskrevet kort. Maden til de mange tjenestefolk var også god. Ikke som på f.eks. Åkær, hvor forvalterens kone fik lidt ekstra lommepenge ud af at spare på maden til de ansatte.
11. november 1966 blev Eva Baner 80 år gammel efter eget ønske begravet i skoven – men i modsætning til Niels Baners begravelse, var hendes i dybeste stilhed.
Typisk for hende var også, at det har ikke været muligt at finde et eneste billede af hende i arkiverne.
Med Niels og Eva Baner blev to almindelige mennesker ejere af Gyllingnæs. Men uden svigerfars brud på den sociale arv, havde de næppe haft muligheden.
Tak til Lise Laursen for hjælp med researchen
