KORT NYT

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet. 

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

AFLYSNINGER RAMMER ÆLDRE MENNESKER

Dan­ske Seni­o­rer afly­ser gene­ral­for­sam­lin­gen 10. janu­ar, men håber at kun­ne hol­de den 14. marts kl. 13.30. For­e­nin­gen kan dog glæ­de sig over, at 50 ældre nåe­de at del­ta­ge i jule­mid­da­gen med mad fra Sko­v­bak­ken, før alt luk­ke­de ned. Tors­dags­klub­ben begyn­der først igen 20. janu­ar. Spi­se­ven­ner håber dog at kun­ne sam­le ældre men­ne­sker i Ørting Hal­lens Café d. 18. janu­ar kl. 12. Bli­ver restrik­tio­ner­ne ikke stram­met yder­li­ge­re, lever Cafe­en op til kravene. 

Cor­o­na-aflys­ning

Der bli­ver ingen jule­kon­cert i Fal­ling Kir­ke 14. decem­ber. Menig­heds­rå­det har beslut­tet, at kon­cer­ten med Odder Voi­ces ikke skal gen­nem­fø­res på grund af risi­ko­en for smit­te med Cor­o­­na-virus – eller en af Covid 19’s efter­hån­den man­ge vari­an­ter. End­nu er der ingen mel­din­ger om jule­g­ud­stje­ne­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tets kirker. 

TRE FRA VORES OMRÅDE VALGT

Den nye kom­mu­nal­be­sty­rel­se får tre med­lem­mer fra vores område. 

Det er Katja Ive­sø fra Gyl­ling valgt for de radi­ka­le, Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling – valgt for de kon­ser­va­ti­ve og Lene Aagaard fra Ørting – valgt for Venstre. 

Det var meget tæt på, at også Jan Kjær­s­gaard fra Ørting var ble­vet valgt. Hav­de han fået 10 mere end de 147 per­son­li­ge stem­mer, han fik, var han også ble­vet valgt. 

Stem­me­pro­cen­ter­ne svin­ge­de en del i områ­det. På Alrø valg­te 88,8 pro­cent af væl­ger­ne at stem­me, i Ørting-Fal­ling var det 74,3 pro­cent og Gyl­ling kun 68,7 procent. 

FØRSTE CORONA-AFLYSNING

Lone Vitus og Søren Kvist på Brand­by­ge­gaard afly­ser årets jule­mar­ked med den begrun­del­se, at “intet tyder på, at det er en god idé at brin­ge man­ge men­ne­sker sam­men inden­dørs de kom­men­de måneder”. 

Der er man­ge timers for­be­re­del­se i at få det sto­re mar­ked i træla­den til­ret­telagt. Og det kan være spildt, hvis tal­le­ne for antal­let af smit­te­de og hospi­tal­s­ind­lag­te fort­sæt­ter med at sti­ge. Der­for væl­ger de at afly­se alle­re­de nu. 

Pen­sio­ni­st­for­e­ning fyl­der 70 år

Den begynd­te som Gyl­ling Alder­s­ren­te­for­e­ning – nu hed­der den Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning. Og på ons­dag har den eksi­ste­ret i 70 år. Det vil to dage efter bli­ve fejret i For­sam­lings­hu­set med fore­lø­big 60 del­ta­ge­re. Det vil ske med sang, musik, mad og drik­ke – men også med et lil­le fored­rag om for­e­nin­gens histo­rie. Den kan ellers være svær at styk­ke sam­men, for som det gæl­der for man­ge for­e­nin­ger, er også Alder­s­for­e­nin­gens refe­ra­ter m.v. for de før­ste otte år for­s­vun­det. Det var før vi fik lokalarkiverne. 

Spi­se­ven­ner mødes igen

San­ge fra Højsko­­le-sang­­bo­­gen, hyg­ge­ligt samvær og god mad. Det er pro­gram­punk­ter­ne, når Spi­se­ven­ner mødes. Og det gør de igen efter en læn­ge­re Cor­o­­na-pau­­se 21. sep­tem­ber kl. 12. i For­sam­lings­hu­set i Fal­ling, hvor Git­te Dine­sen står for maden, som koster 70 kr. 

Spi­se­ven­ner et til­bud til alle over 60 år i Ørting-Fal­ling områ­det. Og 31 har alle­re­de meldt sig til at være med. Men der er plads til fle­re. Fri­vil­li­ge hen­ter og brin­ger, hvis del­ta­ger­ne ikke har køre­lej­lig­hed. Lige nu mang­ler fire hjæl­pe­re. Har du lyst til at tage en tørn, kan du rin­ge til Poul Hen­ning: 22383692. 

Fire lands­by­mø­der om udviklingsplan

Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling Sog­ne ønsker at høre bor­ger­nes mening om udvik­lings­pla­nen for vores områ­de, og at få input fra bor­ger­ne om de pro­ble­mer og mulig­he­der, som de mener, at Lokal­rå­det skal arbej­de vide­re med. Der­for vil der bli­ve holdt fire møder – et for hver lands­by.Ons­dag den 15. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ålstrup i Fryse­hu­set. Ons­dag den 22. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Amstrup i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Ons­dag den 29. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Fal­ling i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Og ons­dag den 6. okto­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ørting i Sog­ne­hu­set.Udvik­lings­pla­nen lig­ger under “Lokal­råd og for­e­nin­ger” her på Lokalposten. 

Bør­ne­ha­ven åbner igen

Bør­ne­ha­ven på Hav­re­væn­get i Ørting er ble­vet shin­et op og åbner igen. Men kun mid­ler­ti­digt i et par måne­der. Og ikke for børn i Ørting. Men for børn i Odder, som skal trans­por­te­res med bus. For i Odder mang­ler plad­ser. DOMI Bolig har pla­ner om at byg­ge 16 leje­bo­li­ger på Hav­re­væn­get, så bør­ne­ha­ven og de to gam­le seni­o­r­bo­li­gerskal pæres ned. 

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

Som­mer­re­stau­rant er tæt på udsolgt

De har valgt, at kun 30 men­ne­sker kan spi­se på Brand­by­ge­gaards som­mer­re­stau­rant de 15 afte­ner i juli, den er åben. Og 10 afte­ner er alle­re­de udsolgt. Så man­ge loka­le og uden­bys gæster vil spi­se, hvor 95 pro­cent af både maden og drik­ke­va­rer­ne er lavet af går­dens egne øko­lo­gi­ske pro­duk­ter – og med fæl­les hjælp dyr­ket på mar­ker og i driv­hus af kok­ken og hen­de, der ser­ve­rer. Der er sta­dig få bil­let­ter til fem afte­ner. De skal bestil­les på Odder­net­tet (https://​www​.odder​bil​let​ten​.dk/​a​r​r​a​n​g​e​m​e​n​t​er/) Der kan du også læse om maden, du har i ven­te. Men sagt med det sam­me – til­hø­rer du den del af men­ne­ske­he­den, der abso­lut skal have kød, må du fin­de et andet sted. 

Sog­neud­flugt til Den Geo­gra­fi­ske Have

19. august kl. 8.10 går bus­sen fra Sog­ne­hu­set i Ørting til kir­ken i Gyl­ling, hvor den sam­ler del­ta­ge­re op kl. 8.15 før turen går til for­sam­lings­hu­set på Alrø kl. 8.30. Turen går til Den Geo­gra­fi­ske Have i Kol­ding. Her er der rund­vis­ning efter­fulgt af mid­dag på restau­rant Den Gyld­ne Hane. Bag­ef­ter går turen vide­re til Sdr.Bjert med rund­vis­ning i kir­ken og kaf­fe på kro­en. Kl. 16 går turen til­ba­ge. Del­ta­gel­se i udflug­ten koster 100 kr. Til­mel­ding til  Jør­gen Jen­sen på mail jensen-​lave@​live.​dk eller tlf. 24943395 

Gene­ral­for­sam­ling i Hallen

Cor­o­­na-restrik­tio­­ner for­sin­ke­de også gene­ral­for­sam­lin­gen i Ørting Hallen. 

Men 1. juli kl. 19 bli­ver den holdt, og som altid har alle bor­ge­re over 15 år i Ørting-Fal­ling sog­ne adgang og stem­me­ret. Det sam­me har med­lem­mer af de for­e­nin­ger, der bru­ger Hal­len. Det gæl­der f.eks. fle­re bebo­e­re i Gyl­ling.På valg er for­mand, sekre­tær, et besty­rel­ses­med­lem og en sup­ple­ant.Tho­mas Tikjøb genop­stil­ler som for­mand. Også Micha­el Hov­mand genop­stil­ler som sekretær. 

Brugs­en støt­ter forsamlingshuset

Da dagens omsæt­ning i Brugs­en i Gyl­ling var gjort op fre­dag, kun­ne udde­ler Krogstrup skri­ve en check på 14.374,75 kr til For­sam­lings­hu­set. Belø­bet sva­rer til 20 pro­cent af dagens omsæt­ning.Som meget andet er for­sam­lings­hu­set også på hæle­ne efter Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen. Der har hver­ken været soci­a­le arran­ge­men­ter eller udlej­ning til pri­va­te fester. 

Ud med natu­ren – det bil­li­ge skidt! Og væk med Alrø som ø

Hvis man tror, at lob­byis­me, spin, net­værk og sam­men­spist­hed er af nye­re dato, så tager man fejl. Det blev dyr­ket grun­digt helt til­ba­ge til begyn­del­sen af for­ri­ge århund­re­de. Men til tider møder den slags mod­magt. Og hel­dig­vis for det. For hvis Hede­sel­ska­bet og de man­ge i dets net­værk hav­de haft held til at gen­nem­fø­re pla­ner i Hor­sens Fjord, var noget af den smuk­ke­ste natur, vi har

Hav­de det stå­et til Land­vin­dings­net­vær­ket, var der ikke vand på beg­ge sider af Alrø-dæmningen

i vores områ­de, ble­vet omdan­net til san­de­de hus­mands­brug. Så hav­de der hver­ken været vand, fisk eller fug­le i Ler­d­rup-Bug­ten. Ikke min­dre end tre gan­ge for­søg­te sel­ska­bet og dets støt­ter at få tør­lagt områ­det. Og for­søg­te end­da også at få ind­dæm­nin­gen til at ræk­ke til den anden side af Alrø-dæm­nin­gen – helt ned til Søvind og Vor­sø. Så hav­de det været slut med Alrø som ø.

DALGAS OG HEDESELSKABET
Hede­sel­ska­bet blev stif­tet i 1866 med offi­cer og vejin­ge­ni­ør Enri­co Myli­us Dal­gas som direk­tør. For­må­let var i begyn­del­sen at ”frem­me frugt­b­ar­gø­rel­sen af de jyske heder”.

Enri­co Dal­gas og Hede­sel­ska­bet fik hur­tigt poli­tisk indflydelse

Kri­gen i 1864 hav­de flyt­tet den dansk-tyske græn­se op til Kon­ge­å­en, og som Dal­gas er kendt for at sige – ”hvad udad tabes skal indad vin­des”. Orde­ne hav­de han gan­ske vist hav­de lånt fra en sen­tens skre­vet på mønt­en, der blev præ­get til en stor industri-

og kunst­ud­stil­ling i Køben­havn: For hvert et tab igen erstat­ning fin­des; hvad udad tab­tes, det må indad vin­des. Men de betrag­tes som Dal­gas’ egne.

POLITISK INDFLYDELSE
Hede­sel­ska­bet fik hur­tigt poli­tisk ind­fly­del­se. Og snart var det ikke kun ”de jyske heder”, men også afvan­dings-pro­jek­ter og udnyt­tel­se af moser, sel­ska­bet enga­ge­re­de sig i. Her viste den poli­ti­ske ind­fly­del­se i Rigs­da­gen sig helt kon­kret. Lod­se­je­re kun­ne sæt­te sig imod, at søer, vand­løb m.v. blev afvan­de­de. Men det pro­blem blev kla­ret poli­tisk med ”tvangs­mæs­sig del­ta­gel­se”: Vrang­vil­li­ge lod­se­je­re kun­ne tvin­ges til – mod en lil­le erstat­ning – at afgi­ve deres jord, hvis 2/​3 af lod­se­jer­ne ønske­de afvan­ding. Og sel­ska­bet fik end­nu mere hjælp:

BARE EN FANFARE
Efter 1. ver­denskrig var arbejds­løs­he­den stor, og i 1917 blev alle mini­stre ind­kaldt til sam­råd i finans­ud­val­get om ”Iværk­sæt­tel­se af stats­ar­bej­der til afhjæl­p­ning af arbejds­løs­he­den”. Land­brugs­mi­ni­ste­ren fik gen­nemt­vun­get, at der spe­ci­elt skul­le afsæt­tes mid­ler til afvan­dings­an­læg, og de pen­ge blev lagt i Hede­sel­ska­bets kas­se. Også i 1919 fik Hede­sel­ska­bet pen­ge på den kon­to. Men hver­ken i 1917 eller 1919 fik pen­ge­ne mere end en mini­mal effekt på beskæf­ti­gel­sen. Ikke desto min­dre blev det et fast man­tra: Hede­sel­ska­bet afvan­der for at gav­ne beskæf­ti­gel­sen. At afvan­din­gen var det pri­mæ­re og beskæf­ti­gel­sen aldrig var i cen­trum,  frem­går af et møde­re­fe­rat. Der står direk­te, at beskæf­ti­gel­sen kun var ”en fan­fa­re” for at få andet vedtaget.
Der blev givet pen­ge til grund­for­bed­ring. Det vil sige ind­dæm­ning og afvan­ding. Og poli­tisk set var der et edder­kop­pe­spind af inter­es­ser, hvor repræ­sen­tan­ter fra Hede­sel­skab, Land­brugs­råd og spe­ci­elt par­ti­et Ven­stre lap­pe­de over hin­an­den. Hede­sel­ska­bet var ini­ti­a­tiv­ta­ger til pro­jek­ter, der skul­le have sto­re stat­stilskud – og var også med til at få lov­giv­nin­gen på plads i Rigsdagen.

ENDNU FLERE PENGE
I 1929 krak­ke­de Wall Stre­et og hele ver­den blev ramt af en øko­no­misk krise.
Og nu fik Hede­sel­ska­bet for alvor vind i sej­le­ne. For der skul­le sæt­tes gang i pro­jek­ter, der kun­ne afhjæl­pe arbejds­løs­hed, og det hed sig, at Hede­sel­ska­bet hav­de erfa­rin­ger. Land­brugs­mi­ni­ste­ren fik afsat fle­re pen­ge til afvan­dings­pro­jek­ter – eller grund­for­bed­ring, som det blev kaldt. 50 pro­cent af løn­nin­ger­ne skul­le beta­les af sta­ten, hvis der var tale om arbejds­lø­se. I alle udvalg, hvor beslut­nin­ger­ne skul­le træf­fes, var Hede­sel­ska­bet repræsenteret.
Snart kom turen til vores område.

VILIKKE HAVE FLERE PENGE?
Da Dan­mark blev besat, skab­te det en stem­ning af, at nu skul­le der pro­du­ce­res end­nu fle­re føde­va­rer – og ska­bes end­nu fle­re arbejds­plad­ser. Og rege­rin­gen hen­vend­te sig til Hede­sel­ska­bet: Giver vi jer pen­ge nok?
Hede­sel­ska­bet hav­de på det tids­punkt et arkiv med 3.600 for­slag til ind­dæm­ning, og skyn­der sig at for­tæl­le rege­rin­gen, at nej – der var ikke pen­ge nok. Men hvis rege­rin­gen vil­le være ven­lig at beta­le alle omkost­nin­ger, kun­ne 314 ind­dæm­nings- og afvan­dings­pro­jek­ter sæt­tes i gang, og til gen­gæld for de 18 mil­li­o­ner kro­ner, som Hede­sel­ska­bet skul­le have, vil­le sam­fun­det bli­ve ”beløn­net med første­klas­ses kor­njor­der”. Skat­tey­der­ne skul­le alt­så beta­le for at få landbrugs-jord.

VÆK MED LERDRUP-BUGTEN

På mødet på Cen­tral­ho­tel­let sad land­vin­dings­ud­val­gets for­mand for bor­den­den – han var sjovt nok også direk­tør i Hedeselskabet

Sta­ten fik et Land­vin­dings­ud­valg, der bl.a. skul­le træf­fe afgø­rel­ser om ”For­an­stalt­nin­ger til Land­vin­ding, Afvan­ding og Beskyt­tel­se af lave Are­a­ler samt Anlæg af de nød­ven­di­ge For­bin­del­ses­ve­je for Lod­se­je­re”, som det hed. Også i dét udvalg var Hede­sel­ska­bet repræsenteret.
Og alle­re­de på udval­gets før­ste møde i novem­ber 1940 skul­le det behand­le for­sla­get om at tør­læg­ge i alt 322 hektar jord fra Gyl­ling Næs til Alrø-dæm­nin­gen. Ler­d­rup Bug­ten skul­le forsvinde.

GODSEJEREN  RØDT

Det for­slag fik eje­ren af Gyl­ling­næs til at se rødt. God­se­jer Nils Baner trop­pe­de – iføl­ge bogen “Det tab­te land – Midtjyl­land” – op i land­brugs­mi­ni­ste­ri­et og for­tal­te depar­te­ment­che­fen, at han “under ingen omstæn­dig­he­der vil­le have noget som helst med det van­vit­ti­ge tør­lægs­nings­fo­re­ta­gen­de at gøre”.
Nils og Eva Baner hav­de købt god­set I 1936, og om Nils Baner skrev før­ste­læ­rer Gun­nar Mad­sen I Gyl­ling­bo­gen bind 2:
“God­se­jer Baner var en sær­præ­get, men stor per­son­lig­hed, der hav­de sine menin­gers mod og ikke gik på akkord med noget, som ikke stem­te med hans overbevisning”.
Det fik depar­te­ment­che­fen alt­så at føle!

REN OG SKÆR VANDALISME
Men i det stil­le fort­sat­te pla­ner­ne. I 1942 blev der holdt et offent­ligt møde og her blev pro­jek­tet mødt med stærk kri­tik. Bl.a. for­di en under­sø­gel­se, som Land­vin­dings­ud­val­get hav­de betalt Hede­sel­ska­bet for at lave, viste, at to tred­je­de­le af de 322 hektar var sand. Pen­ge­ne til ind­dæm­nin­gen vil­le alt­så ikke – som Hede­sel­ska­bet ellers hav­de stil­let i udsigt – bli­ve “beløn­net med første­klas­ses kor­njor­der”. Men det stop­pe­de ikke planerne.
I 1946 holdt Land­vin­dings­ud­val­get end­nu et møde om “drøf­tel­se af spørgs­må­let om tør­læg­ning af Ler­d­rup Vig”. Mødet blev holdt på Cen­tral­ho­tel­let I Odder.
For­man­den for udval­gets jyske afde­ling, Niels Bas­se, sad for bor­den­den. Sjovt nok var han også direk­tør for Hedeselskabet.
God­se­jer Baner sag­de igen fra. Iføl­ge bogen “Det tab­te land” gjor­de han det helt klart, at han under ingen omstæn­dig­he­der vil­le “have noget som helst med det van­vit­ti­ge tør­læg­nings­fo­re­ta­gen­de at gøre eller på nogen måde gøres bidrags­plig­tig dertil”.
Også en går­de­jer fra Alrø tal­te mod pro­jek­tet. Hans navn var Øster­gaard – men for­nav­net optræ­der ikke I refe­ra­tet. Han ønske­de de sto­re natu­r­om­rå­der ved bug­ten beva­ret. Det var efter hans mening det smuk­ke­ste par­ti i Hor­sens Fjord. Han kald­te det van­da­lis­me at gen­nem­fø­re forslaget.
Men en repræ­sen­tant fra lod­se­jer­ud­val­get men­te, at mødet slet ikke var udtryk for stem­nin­gen i områ­det og han hen­vi­ste til, at de loka­le hus­mænd hav­de for lidt jord, og at de ikke kun­ne skaf­fe til­lægs­jord. Der­for vil­le en tør­læg­ning være godt for dem.
Enden på mødet blev, at god­se­jer Baner fik gen­nem­trum­fet, at et uaf­hæn­gigt inge­ni­ør­fir­ma skul­le gen­nem­gå hele pro­jek­tet og spe­ci­elt jordbunds-undersøgelserne.

ALRØ BREDDING
Sene­re på året blev Baner syg og døde. Men det stop­pe­de ikke pro­tester­ne. Ingen hør­te dog mere til pro­jek­tet før i janu­ar 1953, hvor det opt­rå­d­te som inte­gre­ret i det sto­re pro­jekt “Alrø Bred­ding”. Iføl­ge bogen “det tab­te land” omfat­te­de det alle lavvan­de­de are­a­ler langs nord­s­i­den af Hor­sens Fjord – fra Stens­bal­le skov, omkring Vor­sø over Son­d­rup strand og Ler­d­rup Vig til Gyl­ling­næs. Alt skul­le tør­læg­ges og bru­ges til land­brug. Men efter at der var reg­net på omkost­nin­ger­ne ved pro­jek­tet, blev det I 1962 stil­let I bero. Og I 1965 blev det ende­ligt opgivet.

NATUR SKAL IKKE FREDESDEN SKAL BEKÆMPES

“Natu­ren skal ikke fre­des – den skal bekæmpes”

Tro ikke det var for at beva­re områ­dets natur. Slet ikke. Ved alle afvan­dings­pro­jek­ter­ne har land­bru­get før­ste pri­o­ri­tet – erhvervs­fi­ske­ri anden pri­o­ri­tet – og tred­je pri­o­ri­te­ten er natu­ren, dyre­ne og menneskene.
Det, der blev kaldt land­vin­dings­net­vær­ket hav­de ikke ale­ne kon­tak­ter til land­bru­get og dets orga­ni­sa­tio­ner, til Ven­stre og andre poli­ti­ske par­ti­er – også til for­skel­li­ge pro­fes­so­rer på uni­ver­si­te­ter og lære­an­stal­ter, der blev anset for at være eks­per­ter. Gan­ske vist nøje udvalg­te. En af dem var pro­fes­sor Sigurd Tov­borg Jen­sen fra Land­bo­højsko­len. Han sag­de i et fored­rag, at “vi skal ikke fre­de natu­ren, vi skal bekæm­pe den”. Og han lag­de ikke skjul på, at natur­fred­ning efter hans mening var lat­ter­ligt. I fored­ra­get sag­de han:
“Ønsket om fred­ning har vel oftest rod i skøn­heds­in­tryk, som man engang har mod­ta­get, som har bund­fæl­det sig i ens sind og som man ger­ne vil beva­re for hele livet. Sådan­ne Ind­tryk er som regel følel­ses­be­to­ne­de ind­til det sen­ti­men­tale og ger­ne knyt­tet til en ople­vel­se i natu­ren, f.eks. en sko­v­tur med den udkår­ne I et skønt landskab….”

ALRØ ER STADIG EN Ø
Sto­re natu­r­om­rå­der i Dan­mark blev øde­lagt, da Hede­sel­ska­bet som en kæm­pe edder­kop sad i mid­ten af et spind, hvor land­brugs­or­ga­ni­sa­tio­ner, poli­ti­ke­re og udvalg­te eks­per­ter var fan­get ind, og hvor alle pro­jek­ter gik glat igen­nem v.h.a. lob­byis­me og sammenspisthed.

Der er sta­dig plads til surferne

Men Ler­d­rup Bug­ten gik ikke glat igen­nem. Ikke mindst tak­ket være en ilter god­se­jer, der som den før­ste sag­de et run­gen­de nej til at omdan­ne et smukt natu­r­om­rå­de til san­det land­brugs­jord. Hel­ler ikke områ­det på den anden side af dæm­nin­gen blev tør­lagt. Mest af alt for­di det var for dyrt.
Der­for er Alrø sta­dig en ø med egen iden­ti­tet og sær­præg. Der­for er en stor del af Ler­d­rup Bug­ten nu udlagt til vild­t­re­ser­vat, og der­for kan lyst­fi­sker­ne stå i deres vaders og fan­ge hor­n­fisk og mak­rel – og på den anden side af dæm­nin­gen kan sur­fer­ne hol­de til og alle vi andre kan nyde natu­ren på beg­ge sider af fjorden.

Artik­len byg­ger på:
Kjeld Han­sen: Det tab­te land
Kjeld Han­sen: Folk og For­tæl­lin­ger fra Det tab­te land, Midtjylland
Anders Branth Peder­sen: Fra land­vin­dings­po­li­tik til natur­genop­ret­nings­po­li­tik, ph.d‑afhandling
Gyl­ling­bo­gen bind 2 – Gun­nar Mad­sens arti­kel om Gyllingnæs

Foto­gra­fi­er fra Alrø: Ib Krause-Kjaer

KALENDER



SOGNEUDFLUGT
25. maj går turen til Oden­se med sejlads på Åen, besøg i H.C. Ander­sens Hus, mid­dag på Den Gam­le Kro, besøg i Oden­se Dom­kir­ke og kaf­fe på Børkop Vand­møl­le. Pris incl. bus­tu­ren 100 kr. Til­mel­ding sene­st 18. maj til Ben­te Ras­mus­sen – 8655 2142 eller 2064 3151

KAFFE OG GÅTURE
30. maj kl. 13.30 mødes Dan­ske Seni­o­rer ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten til fæl­les gåture/​køreture og kaf­fe til en tier.

ALRØ-HISTORIKER FORTÆLLER
02. juni kl. 19 for­tæl­ler Rik­ke Agne­te Olsen om Bjør­n­kær. Kul­tur­Hub Odder arran­ge­rer. Bil­let kan købes her

SPIL TOFTEN

13. juni invi­te­rer Dan­ske Seni­o­rer til uden­dørs spil på Tof­ten (ved siden af den gam­le præ­s­te­gård) på Bils­bæ­kvej. Alle, der har lyst, kan være med. Der er kaf­fe til en tier i spejderhytten.