KORT NYT

Brugs­en støt­ter forsamlingshuset

Da dagens omsæt­ning i Brugs­en i Gyl­ling var gjort op fre­dag, kun­ne udde­ler Krogstrup skri­ve en check på 14.374,75 kr til For­sam­lings­hu­set. Belø­bet sva­rer til 20 pro­cent af dagens omsæt­ning.Som meget andet er for­sam­lings­hu­set også på hæle­ne efter Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen. Der har hver­ken været soci­a­le arran­ge­men­ter eller udlej­ning til pri­va­te fester. 

Gyl­ling byfest er aflyst

Gyl­ling Kul­tur­for­e­ning kaster nu hånd­klæ­det i rin­gen og afly­ser byfe­sten.Det er Cor­o­­na-krav og mang­len på øko­no­misk sik­ker­hed, der har fået for­e­nin­gen til at tage beslut­nin­gen.Odder byfest er også aflyst. Det bety­der, at Gyl­ling Sport og Idræt – som ØFUG – går glip af en ind­tægt på godt 60.000 kr. 

Gyl­ling vil blomstre

To grøn-bru­­ne græs­a­re­a­ler tæt på sko­len vil bli­ve erstat­tet med blom­ster­be­de. Og ved det lil­le regn­vands-bas­sin skal der plan­tes frugt­træ­er og buske. Alt for at give lands­by­ens bor­ge­re noget smukt at se på og for at øge biodiversiteten. 

Det er Gyl­ling Sko­le og Bør­ne­hus­råd, der sam­men med Lokal­rå­det har fået ide­en og sam­men søgt – og fået – pen­ge til pro­jek­ter­ne fra Kvi­ck­ly – 20.000 kr er kom­met ind på kontoen. 

Slut med selv­pluk jord­bær og ærter

For man­ge i områ­det har det været tra­di­tion at tage til Holt­gaard og pluk­ke jord­bær og ærter. Og hver dag i jord­bær­sæ­so­nen er fri­ske røde bær og poser fyldt med grøn­ne bæl­ge kom­met til Han­dels­plad­sen i Ørting.Men nu er det slut. Anne og Hel­ge har efter man­ge over­vej­el­ser at stop­pe pro­duk­tio­nen af kar­to­f­ler, ærter og jord­bær – luk­ke gård­bu­tik­ken og for­pag­te jor­den ud. De to nær­mer sig pen­sions­al­de­ren. Der­for har de beslut­tet at stoppe. 

Byrå­det bli­ver en kommunalbestyrelse

Når vi skal til valg 16. novem­ber, væl­ger vi ikke repræ­sen­tan­ter til et byråd. Men til en kom­mu­nal­be­sty­rel­se. Alle par­ti­er vedt­og Enheds­li­stens for­slag om nav­ne­æn­dring. I begrun­del­sen for for­sla­get hed­der det, at byråd ”giver det fejl­ag­ti­ge ind­tryk, at Odder by har en sær­sta­tus, og ”byrå­det” har en sær­lig rol­le i for­hold til Odder by frem­for de øvri­ge min­dre byer. Det var ved sid­ste kom­mu­nalvalg en hyp­pigt fore­kom­men­de kri­tik. Den er vi eni­ge i, og vi ønsker at bru­ge det mere kor­rek­te udtryk ”Odder kom­mu­nal­be­sty­rel­se”. Vi er besty­rel­se for hele Odder kom­mu­ne”.Ændrin­gen gæl­der fra 1. janu­ar næste år. 

Cykel­stien blev 2,2 mio kr billigere

Pri­sen for cykel­stien mel­lem Ørting og Gyl­ling blev alt i alt 7,1 mill. kr.  Den var bud­get­te­ret til at koste 9,3 mio – så der er alt­så 2,2 mio kr til­ba­ge på kon­to­en.Cykel­stien blev offi­ci­elt åbnet 16. decem­ber 2019. 200 men­ne­sker ind­vie­de den 4 km lan­ge sti. Siden er den ble­vet brugt af man­ge gåen­de, cyk­len­de og løben­de. Spe­ci­elt under Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har man­ge hunde fået den dag­li­ge motion her. I begyn­del­sen lidt lang­somt, men efter­som hund­en fik eje­ren i bed­re form i et hur­ti­ge­re tempo. 

Præ­s­te­går­den solgt – til en præst

Rand­lev-præ­­sten Met­te Rot­h­mann har købt Ørting Præ­s­te­gård, og 1. juni flyt­ter hun ind. 1. okto­ber går hun på pension. 

Huset har været lejet ud siden Ørting-Fal­lings præst, Vibe­ke Døs­sing Rude­beck, blev flyt­tet til Odder og biskop og provst beslut­te­de, at seks landsog­ne kan betje­nes af kun to præster. 

Akti­vi­te­ter – på trods af Corona

På Alrø spil­ler børn og unge fod­bold og rund­bold hver man­dag kl. 15.30. Og på tirs­dag kl.14.00 tyv­star­ter øens pen­tanque klub sæso­nen. Den 16. begyn­der fod­bold­sæ­so­nen i Gyl­ling, og Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling fort­sæt­ter gåtu­re og spil på FDF-plad­­sen hver man­dag kl. 13.30. Cor­o­na kan ikke stop­pe uden­­dørs-akti­vi­te­ter­­ne, når restrik­tio­ner­ne bli­ver overholdt. 

Tre loka­le stil­ler op

16. novem­ber skal vi til kom­mu­nalvalg.  Fore­lø­big stil­ler tre loka­le op. Det er Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling, der alle­re­de er i kom­mu­nal­be­sty­rel­sen for de kon­ser­va­ti­ve. Og det er John Rosen­høj fra Amstrup, der også alle­re­de har en plads for Dansk Fol­ke­par­ti. Ny er Jan Kjær­s­gaard fra Ørting, der stil­ler op for Soci­al­de­mo­kra­ter­ne. Først efter par­tiets gene­ral­for­sam­ling ved vi, hvil­ket num­mer på listen han bliver. 

Fire loka­le pro­jek­ter fik penge

Kom­mu­nens lokal­råd har delt ud af pen­ge­ne i fæl­les­pulj­en for pro­jek­ter. Fire pro­jek­ter fra vores områ­de fik pen­ge. Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling sog­ne fik 40.000 kr til et natur­pro­jekt  ved Older­mands­høj­en på Mose­vej.  Fryse­hu­set i Ålstrup, der er lands­by­ens for­sam­lings­hus, fik 4.735 kr til en ny flag­stang. Gyl­ling For­sam­lings­hus fik 40.000 kr til nyt gulv og Gyl­ling Lokal­råd fik 25.000 kr til øget biodiversitet. 

Defi­ni­tion på optimisme

Den nye café på Alrø, der vil sæl­ge pro­duk­ter lavet af bison kød, isv­af­ler samt kaf­fe og kage, tager alle­re­de nu imod bord­be­stil­lin­ger, for­di ejer­ne for­ven­ter at åbne til påske. De håber på, at Met­te Fre­de­rik­sen til den tid har lem­pet Cor­o­­na-restrik­tio­­ner­­ne. Det er måske nok defi­ni­tio­nen på opti­mis­me, men deler du den, kan du bestil­le bord på hjem­mesi­den http://​alrokg​.dk

AURA-pen­ge­ne skal bru­ges til spil

Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling har fået 2000 kr fra Auras Cor­o­na­hjæl­pe­pak­ke. Pen­ge­ne skal bru­ges til køb af spil, der kan bru­ges udendørs. 

For­e­nin­gens akti­vi­te­ter har været luk­ket ned læn­ge, og med­lem­mer­ne sav­ner at være sam­men. Besty­rel­sen håber der­for, at det sidst i febru­ar bli­ver muligt at arran­ge­re gåtu­re, spil på FDF’s sto­re grund og drik­ke kaf­fe sam­men i shelteret. 

Bil­li­ge­re byggegrunde

På den luk­ke­de del af kom­mu­nal­be­sty­rel­sens møde beslut­te­de med­lem­mer­ne at sæt­te pri­sen på de otte byg­ge­grun­de i Sme­­de­­ga­­de-områ­­det i Ørting ned med 15 pro­cent. Kun to af de otte grun­de er på nuvæ­ren­de tids­punkt for­hånds­re­ser­ve­ret. En ejen­doms­mæg­ler har vur­de­ret, at pri­sen var sat for højt.Også byg­ge­grun­de­ne i Gyl­ling og Hund­slund er svæ­re at sæl­ge. Men her er mel­din­gen fra ejen­doms­mæg­le­ren, at pri­ser­ne mat­cher markedet. 

Lokal­rå­det aflyser

Refe­rat fra det sene­ste møde i Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling Sog­ne er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger.Sid­ste i refe­ra­tet er en del dato­er opli­stet. Men for­man­den, Jan Kjær­s­gaard, siger, at møde­r­ne er aflyst til vide­re p.g.a. Cor­o­­na-situ­a­tio­­nen. Hvor­når de kan gen­op­ta­ges afhæn­ger af, om der kom­mer nye restrik­tio­ner for at dæm­me op for Covid-19’s engel­ske mutation. 

Jule­g­ud­stje­ne­ste aflyst

Alle gud­stje­ne­ster er aflyst fra og med 24. decem­ber til 3. janu­ar.Det har menig­heds­rå­det og præ­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tet beslut­tet efter anbe­fa­ling fra biskop­per­ne.De sene­ste dage har været præ­get af meget for­skel­li­ge udmel­din­ger. Først men­te biskop­per­ne, at der skul­le hol­des gud­stje­ne­ster. Så måt­te de kun vare 50 minut­ter – og helst være uden sal­mesang. Sund­heds­sty­rel­sen redu­ce­re­de til 30 minut­ter. Og så sent som for to dage siden sag­de provst Dort­he R. Søren­sen: Kom trygt i kir­ke. Men her i 11. time er alle gud­stje­ne­ster alt­så aflyst. 

Ud med natu­ren – det bil­li­ge skidt! Og væk med Alrø som ø

Hvis man tror, at lob­byis­me, spin, net­værk og sam­men­spist­hed er af nye­re dato, så tager man fejl. Det blev dyr­ket grun­digt helt til­ba­ge til begyn­del­sen af for­ri­ge århund­re­de. Men til tider møder den slags mod­magt. Og hel­dig­vis for det. For hvis Hede­sel­ska­bet og de man­ge i dets net­værk hav­de haft held til at gen­nem­fø­re pla­ner i Hor­sens Fjord, var noget af den smuk­ke­ste natur, vi har

Hav­de det stå­et til Land­vin­dings­net­vær­ket, var der ikke vand på beg­ge sider af Alrø-dæmningen

i vores områ­de, ble­vet omdan­net til san­de­de hus­mands­brug. Så hav­de der hver­ken været vand, fisk eller fug­le i Ler­d­rup-Bug­ten. Ikke min­dre end tre gan­ge for­søg­te sel­ska­bet og dets støt­ter at få tør­lagt områ­det. Og for­søg­te end­da også at få ind­dæm­nin­gen til at ræk­ke til den anden side af Alrø-dæm­nin­gen – helt ned til Søvind og Vor­sø. Så hav­de det været slut med Alrø som ø.

DALGAS OG HEDESELSKABET
Hede­sel­ska­bet blev stif­tet i 1866 med offi­cer og vejin­ge­ni­ør Enri­co Myli­us Dal­gas som direk­tør. For­må­let var i begyn­del­sen at ”frem­me frugt­b­ar­gø­rel­sen af de jyske heder”.

Enri­co Dal­gas og Hede­sel­ska­bet fik hur­tigt poli­tisk indflydelse

Kri­gen i 1864 hav­de flyt­tet den dansk-tyske græn­se op til Kon­ge­å­en, og som Dal­gas er kendt for at sige – ”hvad udad tabes skal indad vin­des”. Orde­ne hav­de han gan­ske vist hav­de lånt fra en sen­tens skre­vet på mønt­en, der blev præ­get til en stor industri-

og kunst­ud­stil­ling i Køben­havn: For hvert et tab igen erstat­ning fin­des; hvad udad tab­tes, det må indad vin­des. Men de betrag­tes som Dal­gas’ egne.

POLITISK INDFLYDELSE
Hede­sel­ska­bet fik hur­tigt poli­tisk ind­fly­del­se. Og snart var det ikke kun ”de jyske heder”, men også afvan­dings-pro­jek­ter og udnyt­tel­se af moser, sel­ska­bet enga­ge­re­de sig i. Her viste den poli­ti­ske ind­fly­del­se i Rigs­da­gen sig helt kon­kret. Lod­se­je­re kun­ne sæt­te sig imod, at søer, vand­løb m.v. blev afvan­de­de. Men det pro­blem blev kla­ret poli­tisk med ”tvangs­mæs­sig del­ta­gel­se”: Vrang­vil­li­ge lod­se­je­re kun­ne tvin­ges til – mod en lil­le erstat­ning – at afgi­ve deres jord, hvis 2/​3 af lod­se­jer­ne ønske­de afvan­ding. Og sel­ska­bet fik end­nu mere hjælp:

BARE EN FANFARE
Efter 1. ver­denskrig var arbejds­løs­he­den stor, og i 1917 blev alle mini­stre ind­kaldt til sam­råd i finans­ud­val­get om ”Iværk­sæt­tel­se af stats­ar­bej­der til afhjæl­p­ning af arbejds­løs­he­den”. Land­brugs­mi­ni­ste­ren fik gen­nemt­vun­get, at der spe­ci­elt skul­le afsæt­tes mid­ler til afvan­dings­an­læg, og de pen­ge blev lagt i Hede­sel­ska­bets kas­se. Også i 1919 fik Hede­sel­ska­bet pen­ge på den kon­to. Men hver­ken i 1917 eller 1919 fik pen­ge­ne mere end en mini­mal effekt på beskæf­ti­gel­sen. Ikke desto min­dre blev det et fast man­tra: Hede­sel­ska­bet afvan­der for at gav­ne beskæf­ti­gel­sen. At afvan­din­gen var det pri­mæ­re og beskæf­ti­gel­sen aldrig var i cen­trum,  frem­går af et møde­re­fe­rat. Der står direk­te, at beskæf­ti­gel­sen kun var ”en fan­fa­re” for at få andet vedtaget.
Der blev givet pen­ge til grund­for­bed­ring. Det vil sige ind­dæm­ning og afvan­ding. Og poli­tisk set var der et edder­kop­pe­spind af inter­es­ser, hvor repræ­sen­tan­ter fra Hede­sel­skab, Land­brugs­råd og spe­ci­elt par­ti­et Ven­stre lap­pe­de over hin­an­den. Hede­sel­ska­bet var ini­ti­a­tiv­ta­ger til pro­jek­ter, der skul­le have sto­re stat­stilskud – og var også med til at få lov­giv­nin­gen på plads i Rigsdagen.

ENDNU FLERE PENGE
I 1929 krak­ke­de Wall Stre­et og hele ver­den blev ramt af en øko­no­misk krise.
Og nu fik Hede­sel­ska­bet for alvor vind i sej­le­ne. For der skul­le sæt­tes gang i pro­jek­ter, der kun­ne afhjæl­pe arbejds­løs­hed, og det hed sig, at Hede­sel­ska­bet hav­de erfa­rin­ger. Land­brugs­mi­ni­ste­ren fik afsat fle­re pen­ge til afvan­dings­pro­jek­ter – eller grund­for­bed­ring, som det blev kaldt. 50 pro­cent af løn­nin­ger­ne skul­le beta­les af sta­ten, hvis der var tale om arbejds­lø­se. I alle udvalg, hvor beslut­nin­ger­ne skul­le træf­fes, var Hede­sel­ska­bet repræsenteret.
Snart kom turen til vores område.

VILIKKE HAVE FLERE PENGE?
Da Dan­mark blev besat, skab­te det en stem­ning af, at nu skul­le der pro­du­ce­res end­nu fle­re føde­va­rer – og ska­bes end­nu fle­re arbejds­plad­ser. Og rege­rin­gen hen­vend­te sig til Hede­sel­ska­bet: Giver vi jer pen­ge nok?
Hede­sel­ska­bet hav­de på det tids­punkt et arkiv med 3.600 for­slag til ind­dæm­ning, og skyn­der sig at for­tæl­le rege­rin­gen, at nej – der var ikke pen­ge nok. Men hvis rege­rin­gen vil­le være ven­lig at beta­le alle omkost­nin­ger, kun­ne 314 ind­dæm­nings- og afvan­dings­pro­jek­ter sæt­tes i gang, og til gen­gæld for de 18 mil­li­o­ner kro­ner, som Hede­sel­ska­bet skul­le have, vil­le sam­fun­det bli­ve ”beløn­net med første­klas­ses kor­njor­der”. Skat­tey­der­ne skul­le alt­så beta­le for at få landbrugs-jord.

VÆK MED LERDRUP-BUGTEN

På mødet på Cen­tral­ho­tel­let sad land­vin­dings­ud­val­gets for­mand for bor­den­den – han var sjovt nok også direk­tør i Hedeselskabet

Sta­ten fik et Land­vin­dings­ud­valg, der bl.a. skul­le træf­fe afgø­rel­ser om ”For­an­stalt­nin­ger til Land­vin­ding, Afvan­ding og Beskyt­tel­se af lave Are­a­ler samt Anlæg af de nød­ven­di­ge For­bin­del­ses­ve­je for Lod­se­je­re”, som det hed. Også i dét udvalg var Hede­sel­ska­bet repræsenteret.
Og alle­re­de på udval­gets før­ste møde i novem­ber 1940 skul­le det behand­le for­sla­get om at tør­læg­ge i alt 322 hektar jord fra Gyl­ling Næs til Alrø-dæm­nin­gen. Ler­d­rup Bug­ten skul­le forsvinde.

GODSEJEREN  RØDT

God­se­jer Nils Baner gik ikke på akkord

Det for­slag fik eje­ren af Gyl­ling­næs til at se rødt. God­se­jer Nils Baner trop­pe­de – iføl­ge bogen “Det tab­te land – Midtjyl­land” – op i land­brugs­mi­ni­ste­ri­et og for­tal­te depar­te­ment­che­fen, at han “under ingen omstæn­dig­he­der vil­le have noget som helst med det van­vit­ti­ge tør­lægs­nings­fo­re­ta­gen­de at gøre”.
Nils og Eva Baner hav­de købt god­set I 1936, og om Nils Baner skrev før­ste­læ­rer Gun­nar Mad­sen I Gyl­ling­bo­gen bind 2:
“God­se­jer Baner var en sær­præ­get, men stor per­son­lig­hed, der hav­de sine menin­gers mod og ikke gik på akkord med noget, som ikke stem­te med hans overbevisning”.
Det fik depar­te­ment­che­fen alt­så at føle!

REN OG SKÆR VANDALISME
Men i det stil­le fort­sat­te pla­ner­ne. I 1942 blev der holdt et offent­ligt møde og her blev pro­jek­tet mødt med stærk kri­tik. Bl.a. for­di en under­sø­gel­se, som Land­vin­dings­ud­val­get hav­de betalt Hede­sel­ska­bet for at lave, viste, at to tred­je­de­le af de 322 hektar var sand. Pen­ge­ne til ind­dæm­nin­gen vil­le alt­så ikke – som Hede­sel­ska­bet ellers hav­de stil­let i udsigt – bli­ve “beløn­net med første­klas­ses kor­njor­der”. Men det stop­pe­de ikke planerne.
I 1946 holdt Land­vin­dings­ud­val­get end­nu et møde om “drøf­tel­se af spørgs­må­let om tør­læg­ning af Ler­d­rup Vig”. Mødet blev holdt på Cen­tral­ho­tel­let I Odder.
For­man­den for udval­gets jyske afde­ling, Niels Bas­se, sad for bor­den­den. Sjovt nok var han også direk­tør for Hedeselskabet.
God­se­jer Baner sag­de igen fra. Iføl­ge bogen “Det tab­te land” gjor­de han det helt klart, at han under ingen omstæn­dig­he­der vil­le “have noget som helst med det van­vit­ti­ge tør­læg­nings­fo­re­ta­gen­de at gøre eller på nogen måde gøres bidrags­plig­tig dertil”.
Også en går­de­jer fra Alrø tal­te mod pro­jek­tet. Hans navn var Øster­gaard – men for­nav­net optræ­der ikke I refe­ra­tet. Han ønske­de de sto­re natu­r­om­rå­der ved bug­ten beva­ret. Det var efter hans mening det smuk­ke­ste par­ti i Hor­sens Fjord. Han kald­te det van­da­lis­me at gen­nem­fø­re forslaget.
Men en repræ­sen­tant fra lod­se­jer­ud­val­get men­te, at mødet slet ikke var udtryk for stem­nin­gen i områ­det og han hen­vi­ste til, at de loka­le hus­mænd hav­de for lidt jord, og at de ikke kun­ne skaf­fe til­lægs­jord. Der­for vil­le en tør­læg­ning være godt for dem.
Enden på mødet blev, at god­se­jer Baner fik gen­nem­trum­fet, at et uaf­hæn­gigt inge­ni­ør­fir­ma skul­le gen­nem­gå hele pro­jek­tet og spe­ci­elt jordbunds-undersøgelserne.

ALRØ BREDDING
Sene­re på året blev Baner syg og døde. Men det stop­pe­de ikke pro­tester­ne. Ingen hør­te dog mere til pro­jek­tet før i janu­ar 1953, hvor det opt­rå­d­te som inte­gre­ret i det sto­re pro­jekt “Alrø Bred­ding”. Iføl­ge bogen “det tab­te land” omfat­te­de det alle lavvan­de­de are­a­ler langs nord­s­i­den af Hor­sens Fjord – fra Stens­bal­le skov, omkring Vor­sø over Son­d­rup strand og Ler­d­rup Vig til Gyl­ling­næs. Alt skul­le tør­læg­ges og bru­ges til land­brug. Men efter at der var reg­net på omkost­nin­ger­ne ved pro­jek­tet, blev det I 1962 stil­let I bero. Og I 1965 blev det ende­ligt opgivet.

NATUR SKAL IKKE FREDESDEN SKAL BEKÆMPES

“Natu­ren skal ikke fre­des – den skal bekæmpes”

Tro ikke det var for at beva­re områ­dets natur. Slet ikke. Ved alle afvan­dings­pro­jek­ter­ne har land­bru­get før­ste pri­o­ri­tet – erhvervs­fi­ske­ri anden pri­o­ri­tet – og tred­je pri­o­ri­te­ten er natu­ren, dyre­ne og menneskene.
Det, der blev kaldt land­vin­dings­net­vær­ket hav­de ikke ale­ne kon­tak­ter til land­bru­get og dets orga­ni­sa­tio­ner, til Ven­stre og andre poli­ti­ske par­ti­er – også til for­skel­li­ge pro­fes­so­rer på uni­ver­si­te­ter og lære­an­stal­ter, der blev anset for at være eks­per­ter. Gan­ske vist nøje udvalg­te. En af dem var pro­fes­sor Sigurd Tov­borg Jen­sen fra Land­bo­højsko­len. Han sag­de i et fored­rag, at “vi skal ikke fre­de natu­ren, vi skal bekæm­pe den”. Og han lag­de ikke skjul på, at natur­fred­ning efter hans mening var lat­ter­ligt. I fored­ra­get sag­de han:
“Ønsket om fred­ning har vel oftest rod i skøn­heds­in­tryk, som man engang har mod­ta­get, som har bund­fæl­det sig i ens sind og som man ger­ne vil beva­re for hele livet. Sådan­ne Ind­tryk er som regel følel­ses­be­to­ne­de ind­til det sen­ti­men­tale og ger­ne knyt­tet til en ople­vel­se i natu­ren, f.eks. en sko­v­tur med den udkår­ne I et skønt landskab….”

ALRØ ER STADIG EN Ø
Sto­re natu­r­om­rå­der i Dan­mark blev øde­lagt, da Hede­sel­ska­bet som en kæm­pe edder­kop sad i mid­ten af et spind, hvor land­brugs­or­ga­ni­sa­tio­ner, poli­ti­ke­re og udvalg­te eks­per­ter var fan­get ind, og hvor alle pro­jek­ter gik glat igen­nem v.h.a. lob­byis­me og sammenspisthed.

Der er sta­dig plads til surferne

Men Ler­d­rup Bug­ten gik ikke glat igen­nem. Ikke mindst tak­ket være en ilter god­se­jer, der som den før­ste sag­de et run­gen­de nej til at omdan­ne et smukt natu­r­om­rå­de til san­det land­brugs­jord. Hel­ler ikke områ­det på den anden side af dæm­nin­gen blev tør­lagt. Mest af alt for­di det var for dyrt.
Der­for er Alrø sta­dig en ø med egen iden­ti­tet og sær­præg. Der­for er en stor del af Ler­d­rup Bug­ten nu udlagt til vild­t­re­ser­vat, og der­for kan lyst­fi­sker­ne stå i deres vaders og fan­ge hor­n­fisk og mak­rel – og på den anden side af dæm­nin­gen kan sur­fer­ne hol­de til og alle vi andre kan nyde natu­ren på beg­ge sider af fjorden. 

 

 

Artik­len byg­ger på:
Kjeld Han­sen: Det tab­te land
Kjeld Han­sen: Folk og For­tæl­lin­ger fra Det tab­te land, Midtjylland
Anders Branth Peder­sen: Fra land­vin­dings­po­li­tik til natur­genop­ret­nings­po­li­tik, ph.d‑afhandling
Gyl­ling­bo­gen bind 2 – Gun­nar Mad­sens arti­kel om Gyllingnæs

Foto­gra­fi­er fra Alrø: Ib Krause-Kjaer

 

 

KALENDER

MORGENSANG I KIRKEN
..begyn­der igen 6. maj kl. 9.30. Bag­ef­ter kaf­fe i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej. 

DANSKE SENIORER
Hver man­dag i resten af maj mødes med­lem­mer­ne af for­e­nin­gen Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling ved Sog­ne­hu­set til fæl­les gåtu­re, spil på FDF-plad­sen og kaf­fe i bål­hyt­ten. Det er hver gang kl. 13.30.

ØFUG GENERALFORSAMLING
- 25. maj kl. 20 i Ørting Hal­lens cafeteria

GALLERI MYNSTER
- i den gam­le sko­le på Alrø hol­der åbent fra kl. 14 – 17 alle lør­da­ge, søn­da­ge og hel­lig­da­ge med salg af små og sto­re male­ri­er samt kjo­ler og blu­ser i både hør og kasmir.

ÆSKEN ALRØ
- er åben alle wee­ken­der og hel­lig­da­ge fra kl. 13 – kl. 17 med salg af kunst­hånd­værk og strik­va­rer. Som­mer­bu­tik­ken har fået ny ejer – nem­lig Ben­te Kierbye.