KORT NYT

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Ud med natu­ren – det bil­li­ge skidt! Og væk med Alrø som ø

Hvis man tror, at lob­byis­me, spin, net­værk og sam­men­spist­hed er af nye­re dato, så tager man fejl. Det blev dyr­ket grun­digt helt til­ba­ge til begyn­del­sen af for­ri­ge århund­re­de. Men til tider møder den slags mod­magt. Og hel­dig­vis for det. For hvis Hede­sel­ska­bet og de man­ge i dets net­værk hav­de haft held til at gen­nem­fø­re pla­ner i Hor­sens Fjord, var noget af den smuk­ke­ste natur, vi har

Hav­de det stå­et til Land­vin­dings­net­vær­ket, var der ikke vand på beg­ge sider af Alrø-dæm­nin­gen

i vores områ­de, ble­vet omdan­net til san­de­de hus­mands­brug. Så hav­de der hver­ken været vand, fisk eller fug­le i Ler­d­rup-Bug­ten. Ikke min­dre end tre gan­ge for­søg­te sel­ska­bet og dets støt­ter at få tør­lagt områ­det. Og for­søg­te end­da også at få ind­dæm­nin­gen til at ræk­ke til den anden side af Alrø-dæm­nin­gen – helt ned til Søvind og Vor­sø. Så hav­de det været slut med Alrø som ø.

DALGAS OG HEDESELSKABET
Hede­sel­ska­bet blev stif­tet i 1866 med offi­cer og vejin­ge­ni­ør Enri­co Myli­us Dal­gas som direk­tør. For­må­let var i begyn­del­sen at ”frem­me frugt­b­ar­gø­rel­sen af de jyske heder”.

Enri­co Dal­gas og Hede­sel­ska­bet fik hur­tigt poli­tisk ind­fly­del­se

Kri­gen i 1864 hav­de flyt­tet den dansk-tyske græn­se op til Kon­ge­å­en, og som Dal­gas er kendt for at sige – ”hvad udad tabes skal indad vin­des”. Orde­ne hav­de han gan­ske vist hav­de lånt fra en sen­tens skre­vet på mønt­en, der blev præ­get til en stor indu­stri-

og kunst­ud­stil­ling i Køben­havn: For hvert et tab igen erstat­ning fin­des; hvad udad tab­tes, det må indad vin­des. Men de betrag­tes som Dal­gas’ egne.

POLITISK INDFLYDELSE
Hede­sel­ska­bet fik hur­tigt poli­tisk ind­fly­del­se. Og snart var det ikke kun ”de jyske heder”, men også afvan­dings-pro­jek­ter og udnyt­tel­se af moser, sel­ska­bet enga­ge­re­de sig i. Her viste den poli­ti­ske ind­fly­del­se i Rigs­da­gen sig helt kon­kret. Lod­se­je­re kun­ne sæt­te sig imod, at søer, vand­løb m.v. blev afvan­de­de. Men det pro­blem blev kla­ret poli­tisk med ”tvangs­mæs­sig del­ta­gel­se”: Vrang­vil­li­ge lod­se­je­re kun­ne tvin­ges til – mod en lil­le erstat­ning – at afgi­ve deres jord, hvis 2/​3 af lod­se­jer­ne ønske­de afvan­ding. Og sel­ska­bet fik end­nu mere hjælp:

BARE EN FANFARE
Efter 1. ver­denskrig var arbejds­løs­he­den stor, og i 1917 blev alle mini­stre ind­kaldt til sam­råd i finans­ud­val­get om ”Iværk­sæt­tel­se af stats­ar­bej­der til afhjæl­p­ning af arbejds­løs­he­den”. Land­brugs­mi­ni­ste­ren fik gen­nemt­vun­get, at der spe­ci­elt skul­le afsæt­tes mid­ler til afvan­dings­an­læg, og de pen­ge blev lagt i Hede­sel­ska­bets kas­se. Også i 1919 fik Hede­sel­ska­bet pen­ge på den kon­to. Men hver­ken i 1917 eller 1919 fik pen­ge­ne mere end en mini­mal effekt på beskæf­ti­gel­sen. Ikke desto min­dre blev det et fast man­tra: Hede­sel­ska­bet afvan­der for at gav­ne beskæf­ti­gel­sen. At afvan­din­gen var det pri­mæ­re og beskæf­ti­gel­sen aldrig var i cen­trum,  frem­går af et møde­re­fe­rat. Der står direk­te, at beskæf­ti­gel­sen kun var ”en fan­fa­re” for at få andet ved­ta­get.
Der blev givet pen­ge til grund­for­bed­ring. Det vil sige ind­dæm­ning og afvan­ding. Og poli­tisk set var der et edder­kop­pe­spind af inter­es­ser, hvor repræ­sen­tan­ter fra Hede­sel­skab, Land­brugs­råd og spe­ci­elt par­ti­et Ven­stre lap­pe­de over hin­an­den. Hede­sel­ska­bet var ini­ti­a­tiv­ta­ger til pro­jek­ter, der skul­le have sto­re stat­stilskud – og var også med til at få lov­giv­nin­gen på plads i Rigs­da­gen.

ENDNU FLERE PENGE
I 1929 krak­ke­de Wall Stre­et og hele ver­den blev ramt af en øko­no­misk kri­se.
Og nu fik Hede­sel­ska­bet for alvor vind i sej­le­ne. For der skul­le sæt­tes gang i pro­jek­ter, der kun­ne afhjæl­pe arbejds­løs­hed, og det hed sig, at Hede­sel­ska­bet hav­de erfa­rin­ger. Land­brugs­mi­ni­ste­ren fik afsat fle­re pen­ge til afvan­dings­pro­jek­ter – eller grund­for­bed­ring, som det blev kaldt. 50 pro­cent af løn­nin­ger­ne skul­le beta­les af sta­ten, hvis der var tale om arbejds­lø­se. I alle udvalg, hvor beslut­nin­ger­ne skul­le træf­fes, var Hede­sel­ska­bet repræ­sen­te­ret.
Snart kom turen til vores områ­de.

VILIKKE HAVE FLERE PENGE?
Da Dan­mark blev besat, skab­te det en stem­ning af, at nu skul­le der pro­du­ce­res end­nu fle­re føde­va­rer – og ska­bes end­nu fle­re arbejds­plad­ser. Og rege­rin­gen hen­vend­te sig til Hede­sel­ska­bet: Giver vi jer pen­ge nok?
Hede­sel­ska­bet hav­de på det tids­punkt et arkiv med 3.600 for­slag til ind­dæm­ning, og skyn­der sig at for­tæl­le rege­rin­gen, at nej – der var ikke pen­ge nok. Men hvis rege­rin­gen vil­le være ven­lig at beta­le alle omkost­nin­ger, kun­ne 314 ind­dæm­nings- og afvan­dings­pro­jek­ter sæt­tes i gang, og til gen­gæld for de 18 mil­li­o­ner kro­ner, som Hede­sel­ska­bet skul­le have, vil­le sam­fun­det bli­ve ”beløn­net med første­klas­ses kor­njor­der”. Skat­tey­der­ne skul­le alt­så beta­le for at få land­brugs-jord.

VÆK MED LERDRUP-BUGTEN

På mødet på Cen­tral­ho­tel­let sad land­vin­dings­ud­val­gets for­mand for bor­den­den – han var sjovt nok også direk­tør i Hede­sel­ska­bet

Sta­ten fik et Land­vin­dings­ud­valg, der bl.a. skul­le træf­fe afgø­rel­ser om ”For­an­stalt­nin­ger til Land­vin­ding, Afvan­ding og Beskyt­tel­se af lave Are­a­ler samt Anlæg af de nød­ven­di­ge For­bin­del­ses­ve­je for Lod­se­je­re”, som det hed. Også i dét udvalg var Hede­sel­ska­bet repræ­sen­te­ret.
Og alle­re­de på udval­gets før­ste møde i novem­ber 1940 skul­le det behand­le for­sla­get om at tør­læg­ge i alt 322 hektar jord fra Gyl­ling Næs til Alrø-dæm­nin­gen. Ler­d­rup Bug­ten skul­le for­svin­de.

GODSEJEREN RØDT

God­se­jer Nils Baner gik ikke på akkord

Det for­slag fik eje­ren af Gyl­ling­næs til at se rødt. God­se­jer Nils Baner trop­pe­de – iføl­ge bogen “Det tab­te land – Midtjyl­land” – op i land­brugs­mi­ni­ste­ri­et og for­tal­te depar­te­ment­che­fen, at han “under ingen omstæn­dig­he­der vil­le have noget som helst med det van­vit­ti­ge tør­lægs­nings­fo­re­ta­gen­de at gøre”.
Nils og Eva Baner hav­de købt god­set I 1936, og om Nils Baner skrev før­ste­læ­rer Gun­nar Mad­sen I Gyl­ling­bo­gen bind 2:
“God­se­jer Baner var en sær­præ­get, men stor per­son­lig­hed, der hav­de sine menin­gers mod og ikke gik på akkord med noget, som ikke stem­te med hans over­be­vis­ning”.
Det fik depar­te­ment­che­fen alt­så at føle!

REN OG SKÆR VANDALISME
Men i det stil­le fort­sat­te pla­ner­ne. I 1942 blev der holdt et offent­ligt møde og her blev pro­jek­tet mødt med stærk kri­tik. Bl.a. for­di en under­sø­gel­se, som Land­vin­dings­ud­val­get hav­de betalt Hede­sel­ska­bet for at lave, viste, at to tred­je­de­le af de 322 hektar var sand. Pen­ge­ne til ind­dæm­nin­gen vil­le alt­så ikke – som Hede­sel­ska­bet ellers hav­de stil­let i udsigt – bli­ve “beløn­net med første­klas­ses kor­njor­der”. Men det stop­pe­de ikke pla­ner­ne.
I 1946 holdt Land­vin­dings­ud­val­get end­nu et møde om “drøf­tel­se af spørgs­må­let om tør­læg­ning af Ler­d­rup Vig”. Mødet blev holdt på Cen­tral­ho­tel­let I Odder.
For­man­den for udval­gets jyske afde­ling, Niels Bas­se, sad for bor­den­den. Sjovt nok var han også direk­tør for Hede­sel­ska­bet.
God­se­jer Baner sag­de igen fra. Iføl­ge bogen “Det tab­te land” gjor­de han det helt klart, at han under ingen omstæn­dig­he­der vil­le “have noget som helst med det van­vit­ti­ge tør­læg­nings­fo­re­ta­gen­de at gøre eller på nogen måde gøres bidrags­plig­tig der­til”.
Også en går­de­jer fra Alrø tal­te mod pro­jek­tet. Hans navn var Øster­gaard – men for­nav­net optræ­der ikke I refe­ra­tet. Han ønske­de de sto­re natu­r­om­rå­der ved bug­ten beva­ret. Det var efter hans mening det smuk­ke­ste par­ti i Hor­sens Fjord. Han kald­te det van­da­lis­me at gen­nem­fø­re for­sla­get.
Men en repræ­sen­tant fra lod­se­jer­ud­val­get men­te, at mødet slet ikke var udtryk for stem­nin­gen i områ­det og han hen­vi­ste til, at de loka­le hus­mænd hav­de for lidt jord, og at de ikke kun­ne skaf­fe til­lægs­jord. Der­for vil­le en tør­læg­ning være godt for dem.
Enden på mødet blev, at god­se­jer Baner fik gen­nem­trum­fet, at et uaf­hæn­gigt inge­ni­ør­fir­ma skul­le gen­nem­gå hele pro­jek­tet og spe­ci­elt jord­bunds-under­sø­gel­ser­ne.

ALRØ BREDDING
Sene­re på året blev Baner syg og døde. Men det stop­pe­de ikke pro­tester­ne. Ingen hør­te dog mere til pro­jek­tet før i janu­ar 1953, hvor det opt­rå­d­te som inte­gre­ret i det sto­re pro­jekt “Alrø Bred­ding”. Iføl­ge bogen “det tab­te land” omfat­te­de det alle lavvan­de­de are­a­ler langs nord­s­i­den af Hor­sens Fjord – fra Stens­bal­le skov, omkring Vor­sø over Son­d­rup strand og Ler­d­rup Vig til Gyl­ling­næs. Alt skul­le tør­læg­ges og bru­ges til land­brug. Men efter at der var reg­net på omkost­nin­ger­ne ved pro­jek­tet, blev det I 1962 stil­let I bero. Og I 1965 blev det ende­ligt opgi­vet.

NATUR SKAL IKKE FREDESDEN SKAL BEKÆMPES

“Natu­ren skal ikke fre­des – den skal bekæm­pes”

Tro ikke det var for at beva­re områ­dets natur. Slet ikke. Ved alle afvan­dings­pro­jek­ter­ne har land­bru­get før­ste pri­o­ri­tet – erhvervs­fi­ske­ri anden pri­o­ri­tet – og tred­je pri­o­ri­te­ten er natu­ren, dyre­ne og men­ne­ske­ne.
Det, der blev kaldt land­vin­dings­net­vær­ket hav­de ikke ale­ne kon­tak­ter til land­bru­get og dets orga­ni­sa­tio­ner, til Ven­stre og andre poli­ti­ske par­ti­er – også til for­skel­li­ge pro­fes­so­rer på uni­ver­si­te­ter og lære­an­stal­ter, der blev anset for at være eks­per­ter. Gan­ske vist nøje udvalg­te. En af dem var pro­fes­sor Sigurd Tov­borg Jen­sen fra Land­bo­højsko­len. Han sag­de i et fored­rag, at “vi skal ikke fre­de natu­ren, vi skal bekæm­pe den”. Og han lag­de ikke skjul på, at natur­fred­ning efter hans mening var lat­ter­ligt. I fored­ra­get sag­de han:
“Ønsket om fred­ning har vel oftest rod i skøn­heds­in­tryk, som man engang har mod­ta­get, som har bund­fæl­det sig i ens sind og som man ger­ne vil beva­re for hele livet. Sådan­ne Ind­tryk er som regel følel­ses­be­to­ne­de ind­til det sen­ti­men­tale og ger­ne knyt­tet til en ople­vel­se i natu­ren, f.eks. en sko­v­tur med den udkår­ne I et skønt land­skab….”

ALRØ ER STADIG EN Ø
Sto­re natu­r­om­rå­der i Dan­mark blev øde­lagt, da Hede­sel­ska­bet som en kæm­pe edder­kop sad i mid­ten af et spind, hvor land­brugs­or­ga­ni­sa­tio­ner, poli­ti­ke­re og udvalg­te eks­per­ter var fan­get ind, og hvor alle pro­jek­ter gik glat igen­nem v.h.a. lob­byis­me og sam­men­spist­hed.

Der er sta­dig plads til sur­fer­ne

Men Ler­d­rup Bug­ten gik ikke glat igen­nem. Ikke mindst tak­ket være en ilter god­se­jer, der som den før­ste sag­de et run­gen­de nej til at omdan­ne et smukt natu­r­om­rå­de til san­det land­brugs­jord. Hel­ler ikke områ­det på den anden side af dæm­nin­gen blev tør­lagt. Mest af alt for­di det var for dyrt.
Der­for er Alrø sta­dig en ø med egen iden­ti­tet og sær­præg. Der­for er en stor del af Ler­d­rup Bug­ten nu udlagt til vild­t­re­ser­vat, og der­for kan lyst­fi­sker­ne stå i deres vaders og fan­ge hor­n­fisk og mak­rel – og på den anden side af dæm­nin­gen kan sur­fer­ne hol­de til og alle vi andre kan nyde natu­ren på beg­ge sider af fjor­den. 

 

 

Artik­len byg­ger på:
Kjeld Han­sen: Det tab­te land
Kjeld Han­sen: Folk og For­tæl­lin­ger fra Det tab­te land, Midtjyl­land
Anders Branth Peder­sen: Fra land­vin­dings­po­li­tik til natur­genop­ret­nings­po­li­tik, ph.d‑afhandling
Gyl­ling­bo­gen bind 2 – Gun­nar Mad­sens arti­kel om Gyl­ling­næs

Foto­gra­fi­er fra Alrø: Ib Krau­se-Kja­er

 

 

KALENDER

MORGENSANGKIRKEN

8. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i Ørting Kir­ke med efter­føl­gen­de kaf­fe i Sog­ne­hu­set

GENERALFORSAMLING

8. okto­ber kl. 13.30 hol­der Tors­dags­klub­ben gene­ral­for­sam­ling. For­e­nin­gen giver kaf­fe – og bag­ef­ter kan kor­te­ne fin­des frem. Det er i Sog­ne­hu­set – som sæd­van­ligt.

LIVET FØR OG EFTER ULYKKEN

12. okto­ber kom­mer tid­li­ge­re råd­mand og vice­borg­me­ster i Århus kom­mu­ne Dort­he Lau­sten til Dan­ske Seni­o­rers møde for at hol­de fored­rag om livet før og efter ulyk­ken. Hun bræk­ke­de ryg­gen i 2012 i en ulyk­ke uden for Ørting.

FÆLLESSPISNING

5. novem­ber kl. 12.30 invi­te­rer Tors­dags­klub­ben til fæl­les­spis­ning. Pri­sen er 50 kr – meld dig til sene­st når du kom­mer i klub­ben 29. okto­ber. Det er i Sog­ne­hu­set.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58