”Krucifix fra Ørting Kirke”
Line Krogstrup Tikjøb kiggede lige en ekstra gang, da hun på Nationalmuseet så et skilt med Ørting Kirke og det gyldne krucifix. Det gjorde nogle Ørting-borgere også i 1890 – altså kiggede en ekstra gang – da de fandt krucifixet på kirkens loft. Det var åbenbart ikke hverdagskost, at nogen kom der. Men da det var tid til at lade et kirketårn afløse det fritstående klokkehus, der til da havde klaret ringningen til gudstjenester, bryllupper og begravelser, måtte man ind på loftet, og her lå det dengang godt 650 år gamle krucifix, der ifølge Nationalmuseets bog om Ørting kirke, er 63,2 cm høj og 58 cm bred.
IKKE ALT DER SKINNER
Det er ikke alt, der skinner, der er lavet af guld. Heller ikke krucifixet. Det blev klart, da mange års skidt og støv blev fjernet fra overfladen. Det var lavet af tynde kobberplader sat på et kors af træ. Fordi der i pladerne er mejslet et relief med den korsfæstede kristus, er korset blevet til et krucifix. Det er forskellen mellem et kors og et krucifix – kristus på korset.
Det er gyldent, fordi det har fået en gang lueforgyldning: Guldstøv rørt op i kviksølv blev smurt på krucifixet, som så blev varmet op. Kviksølvet fordampede – men guldet blev siddende. (En metode, der førte til hjerneskader hos dem, der udførte arbejdet).
FRANSK INSPIRERET
Bogen om Ørting Kirke har et længere afsnit om loft-fundet. Her kan man læse, at ”det repræsenterer både høj teknisk kunnen og fornem kunstnerisk sans”. Og man mener, at et værksted – muligvis i Århus – kan have huset en fransk eller fransk-inspireret kunstner, der er mester for krucifikset i Ørting. For det var i Frankrig, teknikken blev brugt.
Kristus-figurens næse er smal, og ”fra fløjene udgår spinkle, snoede skægstriber, punslede ligesom det tætte, korte, modellerede hageskæg”, hedder det i bogen. (At de er punslede betyder bare, at de er lavet med en meget lille stålmejsel, som bruges til at lave mønstre i metal).
Håret er bølget og falder ned foran skuldrene. Senerne på den strakte hals er markeret tydeligt – det samme er brystkassens tynde ribben. Arme og ben er også ekstremt tynde. Alt står skarpt – også folderne i det tynde lændeklæde.
Fødderne hviler på en kalk, som opsamler det dryppende blod fra den stadigt levende Jesus. Også relieffer af de fire evangelisttegn – Matthæus-englen, Markus-løven, Lukas-oksen og Johannes-ørnen – kan man se.
KUN EN KOPI
Det gyldne krucifix, der nu hænger i Ørting kirke, er en kopi. For da loft-fundet var renset og undersøgt, lykkedes det for Oldnordisk Museums direktion at få fat i det ved at love, at museet ville give et godt tilskud til en ny altertavle. Museet eksisterede fra 1819 til 1892, hvor det blev en del af det dengang nyoprettede Nationalmuseum. Der hænger krucifixet så nu. Vi må nøjes med en kopi.
Nationalmuseets bog om Ørting Kirke kan du læse her
