KORT NYT

Menig­heds­rå­det er dørvogtere

Hvis du er vant til at gå i kir­ke jule­af­ten, så skal du hjem­me­fra i god tid, hvis du ikke vil risi­ke­re at bli­ve afvist i døren. Her står et med­lem af menig­heds­rå­det og age­rer dør­vog­ter. D.v.s. luk­ker de hel­di­ge ind og afvi­ser de uhel­di­ge. På grund af afstands–  og kva­drat­me­ter­krav må antal­let af kir­ke­gæn­ge­re jule­af­ten reduceres. 

De to præ­ster i Fjord­pa­sto­ra­tet har beslut­tet at hol­de en gud­stje­ne­ste i alle seks kir­ker den 24. dec. I Ørting er det alle­re­de kl 13. på Alrø kl. 14.30 og i Fal­ling kl. 16. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Pla­der for de smadre­de vinduer

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vinduer. 

Lor­te Corona”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafeteria. 

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned. 

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude. 

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sogne. 

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for 

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbejdet. 

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Falling. 

Han var under-cover på Åkjær gods

Af Lise Laur­sen og Mari­an­ne Hansen

Den tyske jour­na­li­ster Günt­her Walraff er berømt for at gå under-cover og bli­ve en del af de insti­tu­tio­ner og mil­jø­er, han vil beskri­ve og afdække.
Han udgav sig for at være jour­na­li­sten Hans Esser, og afslø­re­de bag­ef­ter skan­da­lea­vi­sen Bild Zei­tungs løg­n­ag­ti­ge og opdig­te­de histo­ri­er. Han var tyr­ki­ske Ali og leve­de som den under­be­tal­te gæste­ar­bej­der, der dag­ligt blev udsat for ydmy­gel­ser og raci­sti­ske over­greb og skrev bag­ef­ter bogen ”På bunden”.
Men meto­den at walraf­fe, som det hed­der, når jour­na­li­ster går under-cover, var kendt lang tid før han gjor­de den berømt – og i vis­se kred­se beryg­tet. Og den blev bl.a brugt her i vores områ­de for at doku­men­te­re lan­d­ar­bej­der­nes og tyen­des kum­mer­li­ge vil­kår på god­set Åkjær.

HARME OVER URETTEN
Det var for­fat­te­ren Johan Skjold­borg, der omkring århund­re­de­skif­tet lod sig ansæt­te på god­set som lan­d­ar­bej­der. (Det er ham, der har skre­vet san­gen ”med min hak­ke min sko­vl og min spa­de”, som du kan høre her )

Johan Skjold­borg

Skjold­borg blev født i 1861 på Thi­sted-egnen. Hans far var sko­ma­ger og hus­mand, og fami­li­en var fat­tig. Men far’en var en oplyst mand. Som der står i Thy’s historie:
”Hjem­met var fat­tigt, men ikke et helt almin­de­ligt almu­e­hjem. På trods af en nødtørf­tig sko­le­gang var fade­ren en oplyst mand, der ger­ne vil­le dis­ku­te­re med folk. I det gæst­frie hjem kom der folk fra alle sam­fundslag. Når egnens gård­mænd kom på besøg i sko­ma­ger­værk­ste­det, fore­holdt sko­ma­ge­ren bøn­der­ne, hvil­ket bar­ba­ri det var at indespær­re fat­tig­folk i fat­tig­går­de. Under dis­se dis­kus­sio­ner vak­tes dren­gens har­me over uret­ten, og her skab­tes det soci­a­le grund­lag for den kom­men­de digter”.

HUSMÆNDENES DIGTER
Skjold­borgs før­ste roman, En Strids­mand, hand­ler om klit­hus­mæn­de­ne omkring Jam­mer­bug­ten og deres hår­de slid. Og i den næste – Kra­ge­hu­set – fort­sæt­ter han med at for­tæl­le om de men­ne­sker, der måt­te sli­de sig halvt ihjel for et pau­vert udbytte.
De to bøger gav ham til­nav­net ”hus­mæn­de­nes digter”.
Men Skjold­borg var ikke kun opta­get af hus­mæn­de­nes kår. Også af her­re­gårds­ar­bej­der­nes og tyen­dets elen­di­ge forhold.
Han var opta­get af, at hans roma­ner skul­le være så vir­ke­lig­hedsnæ­re som muligt. Der­for tog han arbej­de på Åkjær som røg­ter, og bag­ef­ter skrev han roma­nen Gyld­holm, der udkom i 1902. Det er en barsk skil­dring af lan­d­ar­bej­der­nes og her­re­gårds­bis­ser­nes kår. Du kan down­lo­a­de den gra­tis her
Også for­fat­te­ren Jep­pe Åkjær skrev artik­ler og holdt taler om land­pro­le­ta­ri­a­tet, og i roma­nen ”Vre­dens børn”, der udkom i 1904, beskri­ver han med en grum rea­lis­me landty­en­dets håb­lø­se livs- og arbejdsforhold.

15 MENNESKERET LILLE HUS
For­hold vi også fandt på Åkjær. Kar­le­kam­re i kostal­den, hvor to under uhy­giej­ni­ske for­hold måt­te dele en seng – med alt hvad det inde­bæ­rer af smit­te- og sygdomsrisiko.
Lan­d­ar­bej­der­bo­li­ger, hvor fami­li­er var stu­vet sam­men på meget lidt plads. Det frem­går bl.a af fol­ke­tæl­lin­ger­ne, som blev fore­ta­get 1. febru­ar hvert 10. År.
I Aakjær by, som det hed den­gang, boe­de 1. febru­ar 1890 mere end 200 men­ne­sker. Byen omfat­te­de hoved­byg­nin­gen, Uld­rup­gaard, Kanal­hu­set, hvor der boe­de to fami­li­er med i alt ni med­lem­mer, og 15 andre huse. I dis­se huse boe­de to eller fle­re fami­li­er med man­ge børn. Fem­ten men­ne­sker var ikke ual­min­de­ligt i sådan et arbejderhus.
Omkring 1900 udgjor­de land­pro­le­ta­ri­a­tet godt halv­de­len af den befolk­ning, der boe­de på lan­det. Men eje­de kun to pro­cent af jor­den, og leve­de reelt på sultegrænsen.

ERHVERV: POLAK
De man­ge tje­ne­ste­folk kom fra for­skel­li­ge ste­der. Dog med over­vægt af østjy­der fra

Man kan være fisker og her­re­mand – men også polak

Ran­ders til Vej­le, fra Ebelt­oft og Skan­der­borg. En del fra Sjæl­land, som f.eks. fåresjæ­fe­ren på Schæ­fer­går­den og for­val­te­ren. Blandt tyen­det er der en del sven­ske­re med nav­ne som Svens­son, Johans­son, Fors­berg osv. Mel­lem 1850 og 1910 kom 83.000 sven­ske­re til Dan­mark. De hav­de ikke pen­ge til en bil­let over Atlan­ten til det forjæt­te­de land – Ame­ri­ka. (Læs Lokal­po­stens arti­kel om én af dem her
Sven­sker­ne fik (end­nu) min­dre i løn end dan­sker­ne. Og nederst i hieraki­et var polak­ker­ne. De blev også ansat på god­ser­ne og de sto­re går­de, for­di de var vil­li­ge til at arbej­de læn­ge­re – og for rin­ge­re løn – end dan­sker­ne. I fol­ke­tæl­lin­gen fra 1916 er der 17 polak­ker i Fal­ling – de otte er børn. Under erhverv står de i pro­tokol­len opført som ”polak”).

SKJOLDBORG, ÅKJÆR OG SABRO
Skjold­borg og Jep­pe Åkjær var ikke ale­ne om i artik­ler og utal­li­ge fored­rag at for­tæl­le om landty­en­dets håb­lø­se livs- og arbejds­for­hold. Også soci­al­de­mo­kra­ten og jour­na­li­sten Peter Sabro tal­te de man­ges sag.
Han blev i 1901 valgt til fol­ke­tin­get, og fik føl­gen­de salut i Jyllands-Posten:
måle­stok­ken for, hvor langt ned den almin­de­li­ge val­gret har bragt os, og hvor lidt der behø­ves for at bli­ve fol­kets kår­ne repræ­sen­tant på Tin­ge, den haves af Peter Sabroe”
Noget af det før­ste han tog fat på, var kra­vet om at få for­bed­ret lan­d­ar­bej­der­nes for­hold – og få ned­sat en tyen­de­kom­mis­son. Den kom i 1905, men det skul­le vare 16 år før tyen­de­loven blev ændret.

Peter Sabro – Hvis blot ét barn misrøgtes..

Sabro ønske­de i det mind­ste at få afskaf­fet ret­ten til fysisk afstraf­fel­se af tyen­det. Men det gik bl.a. Ven­stres justits­mi­ni­ster, P.A. Alber­ti imod – man­den, der bed­ra­ge­de for et beløb, som i dagens mønt vil­le være 5,5 mil­li­ar­der kro­ner. Så i de 16 år, før loven blev ændret, kun­ne dati­dens ride­fo­ge­der tæske løs på tje­ne­sted­ren­ge og piger. Og det skete.
Sabro red­de­de man­ge børn fra livet som tje­ne­sted­ren­ge og piger.
I en af sine man­ge taler, sag­de Peter Sabro:
”Hvis blot ét barn mis­røg­tes og lider nød, da må dets gråd være et råb om hjælp til alle tæn­ken­de mennesker…”
Mere end ét barn blev mis­røg­tet og led nød – også på Åkjær.

 

KALENDER

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser alle klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set i hele decem­ber på grund af Corona-restriktionerne.

KØB GAVER OG JULEPYNT
Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion i Ørting hol­der åbent 4. dec. fra kl. 13 – 17, 5. dec. fra kl. 10 – 16 og 6. dec. fra 10 – 16. Det er muligt at købe gaver og julepynt. 

SYNG JULEN IND
6. decem­ber kl. 14.00: De ni læs­nin­ger i Ørting Kir­ke. Og bag­ef­ter invi­te­rer menig­heds­råd og Dan­ske Seni­o­rer alle, der har lyst, på gløgg og æbleski­ver i Sognehuset.


MORGENSANGKIRKEN
10. decem­ber kl. 9.30 er der mor­gensang i kir­ken for sid­ste gang i år. Som sæd­van­ligt er der bag­ef­ter mor­genkaf­fe og samvær i Sognehuset. 

HENT DIT JULETRÆ
13. decem­ber mel­lem kl. 15 og kl. 17 kan I hen­te jeres jule­træ ved Ørting Hal­len. Det skal bestil­les sene­st 6. dec. Ring eller send sms til 24679108. Træ­er op til 2 meter koster 150 kr – over 2 meter koster 200 kr. Cafe­te­ri­et er åbent og sæl­ger gløgg/​saftevand og æbleski­ver for 25 kr