
Hvis der blandt Lokalpostens læsere er nogen, der har geder med udlængsel, så søger det grønne partnerskab, der står bag renoveringen af Oldermandshøjen, en lille gruppe dyr, der kan tilbringe sommeren i Ørting Mose. Skriv til Merete.johannsen@odder.dk
ØRTINGS BIDRAG TIL BANESTIEN
Renoveringen af højen på Mosevejen er helt færdig til foråret.

Om kort tid vil disse træstammer være lavet til flis, og pengene der kommer ind på salg af det, vil gå direkte i projektkassen. Lokalrådet og Friluftsrådet har allerede bidraget til genopretningen.
Træstubbene skal fræses, de sidste af de selvsåede slåen skal væk, jorden skal bearbejdes og til sidst skal området indhegnes.
Gederne skal holde uønsket vegetation nede.
Mosevejen og Oldermandshøjen vil være Ørtings bidrag til Banestien mellem Horsens og Odder.
Informationsskilte vil fortælle besøgende om højens historie.’
Borde og bænke vil blive sat op, så cyklende og gående kan hvile sig og nyde udsigten over Mosen, som er et af de smukkeste områder, vi har. (Du kan læse historien om Oldermandshøjen her . Artiklen er skrevet før genopretningen begyndte)