“Helt ude på landet” blev hjemme

”Nu er du da godt nok kommet på landet, Gitte”.
Sådan tænkte hun, da hun første gang kørte gennem Falling, for at komme ned til Forsamlingshuset. Skønt opvokset i Torrild kun 12 km væk, havde hun aldrig været i landsbyen.
”Syd for Odder – Ørting, Falling og Gylling – der kom vi ikke. Hvad skulle vi dér?”, siger hun. Men det har ændret sig de seneste 10 år.
Gitte Dinesen ejer det gamle forsamlingshus i Falling, der rummer mange familiers minder om både glæde og sorg. Utallige gange er her serveret begravelseskaffe – utallige gange har det været rammen for festen på den runde fødselsdag eller til sølvbryllup.
Sådan er det stadig. Men nu kan man ikke som i et traditionelt forsamlingshus leje et lokale og selv sørge for resten, hvis man vil. Nu hører lokaler og mad sammen. For her har Gitte etableret forretningen ”Dinesens”, med mad ud af huset eller leje af lokaler til en fest eller andet, hvor hun så leverer maden. Men folk kan selv tage drikkevarer med – og hun skal ikke som andre have proppenge.

FRA FORPAGTER TIL EJER

Kun 12 km fra barndomsbyen Torrild, men alligevel ukendt område – for hvad skulle man dog i Falling?

Gitte Dinesen er uddannet tjener. Og har siden suppleret med uddannelsen som markedsføringsøkonom, for at få værktøjerne til at drive egen virksomhed. Hun har nemlig altid vidst, at hun som Matador-Agnes ville have ”mit eget”.
De første år forpagtede hun kun det gamle forsamlingshus, og det var nok godt, for hun havde ingen penge. Men en fornuftig forretningsplan fik banken til at åbne kassen, og så lagde hun selv masse energi i at få stedet shinet op. Da hun to år efter fik muligheden, købte hun det.
”Mit mål var, at jeg skulle kunne tjene min egen løn”, siger hun. Og det mål har hun nået.

ARBEJDER ALENE
Hun arbejder alene. Laver selv maden, bringer den ud, står for vedligeholdelsen af bygningen, gør rent…Og for hende er det lige meget, om hun laver mad, der skal bringes ud til 10 mennesker i et privat hjem eller til 140 mennesker i Falling Forsamlingshus. Som en anden Egon Olsen siger hun, at det er et spørgsmål om planlægning – om timing og tilrettelæggelse. Om end hendes slut-resultat er noget anderledes end for den gode Olsen, der som bekendt vandrede tilbage til spjældet den ene gang efter den anden.

På væggene i den lille sal hænger fotostater af forsamlingshuset, som det så ud engang. Her helt tilbage til da det var afholdshotel. Dette store foto her har hun fået lavet efter en fjerdedel af et postkort

Ugens første dage går med alt andet, der skal laves. Aftaler, snak med kunder, vedligeholdelsen osv.
”Det er som regel i weekenden, folk holder fest. Jeg får mine varer tidligt torsdag morgen, og så tager jeg fat – og holder op, når jeg har nået, hvad jeg synes, jeg skal nå dén dag”.
Hvis der er brug for servering, kan hun indkalde personale.
Fri? Det er noget hun prøver at holde søndag aften og mandag formiddag. Hun bor på første sal, hvor hun har en lejlighed. Det betyder så også, at hun kan udnytte pauser i løbet af en dag.

DRIVKRAFTEN
Drivkraften er for hende mangfoldigheden i arbejdet. De meget forskellige opgaver. At arbejde og fritid smelter sammen. At hun hele tiden har mulighed for at tænke nyt.
Hun har nu også lejet lokaler i Solbjerg, for at kunne udvide forretningen ind mod Skanderborg, Tranbjerg og Højbjerg.
”Jeg kunne ikke lave mad hver dag fra 7 – 15. Det er ikke mig”, siger hun.

Uden for på en mark går hendes heste. Hun rider på den største, når hun har mulighed for det. Hun kalder dem hyggeheste, og hun har altid haft nogle af de store dyr omkring sig. Det begyndte hjemme hos forældrene på gården i Torrild, hvor de bl.a. havde travheste.
”For mig er det afstressende at gå ud til dem. At ride en tur i området, hvor vi har den smukkeste natur”, siger hun. Følelsen af at være kommet ”langt ud på landet” er der vel stadig. Men nu som noget positivt. ”Når jeg rider ned omkring Ålstrup og Amstrup kan jeg komme helt ned til fjorden, og landskabet skifter hele tiden. Der er altid oplevelser. Jeg kan ride i Sondrup Plantage”.

DET SPECIELLE – DET SÆRLIGE

Gennem vinduet kan Gitte kigge på hygge-hestene, som hun kalder dem

På rideturene og når der er mulighed for anden afslapning, tænker Gitte hele tiden på, hvordan hun kan forbedre forretningen. Give kunderne og deres gæster det bedste – og også nogle oplevelser, så de tænker på Falling Forsamlingshus, som det var jo dér, der var…Jeg skal hele tiden tænke på ikke at være som alle andre. For hvorfor skulle folk så vælge mit sted?

Det er en tankegang, som hun mener kan overføres på hele området. Hvad er det, der gør vores lille del af Danmark unik?
”For mig er det naturen”, siger Gitte. ”Og vi skal arbejde hen imod stisystemer, der kan give folk oplevelser, hvad enten de går, cykler eller rider”.
For hende handler det ikke så meget om at tiltrække turister. Det handler i høj grad om at give folk glæden ved at bo i området.
Det er jo dét, der skal få folk til at købe de huse, der bliver sat til salg. Og dét, der skal få dem til at blive her – ”ude på landet”.

                    Her kan du se en lille video om Falling Forsamlingshus