På væggene i stuen hænger familiebilleder. I reolen står bøger om lokalhistorie ved siden af Bill Clintons selvbiografi og fotoalbum. Og i sofaen breder katten Frederik Madsen Jackson Forsberg sig – højtideligt døbt af Tove og Finns børnebørn den dag, han kom som
killing – fast besluttet på, at her på matriklen i Amstrup ville han bo.
”Spørg Tove og Finn Forsberg – de kender alle”. Sådan lyder svaret meget ofte, hvis man søger oplysninger om mennesker i vores område – eller om lokalhistorien. Og det er et godt svar. For de har begge boet i området det meste af livet – og på gården i Amstrup de fleste af de snart 50 år, de har været gift. Finn har boet på adressen i endnu længere tid, for det var hans far, der byggede gården i 1927, så han er født dér. Tove er født i Gylling.
”Men jeg har nu da været væk herfra”, siger Finn. Det var da han var på landbrugsskole. Først i Malling – senere to gange ni måneder på Nordisk Landboskole ved Odense. ”Der var også afrikanere, som skulle lære landbrug”, siger han. “Også andre nationaliteter og vi var fire uger på ture til Holland, Tyskland, Frankrig og England”.
Han købte gården af forældrene i 1966, men de blev boende, så først i 1971 flyttede Tove og Finn ind. De forpagtede godt 20 tønder land af Toves far i Lerdrupskov. Her blev der – som på gården – dyrket grønsager, der blev solgt til det, der dengang hed FDB
”VI HAVDE JO PLADS”
Deres fire børn voksede op på gården med forældre, der gjorde meget ud af, at de skulle have gode uddannelser – og også helst se noget af verden. To sønner var udvekslingsstudenter i henholdsvis USA og Canada. Tove og Finn besøgte sønnen, da han boede i Missouri i USA. De har også selv åbnet deres hjem for unge fra Canada og Australien. Desuden har de haft en ung grønlænder boende, og da børn fra Tjernobil-området for år tilbage var på rekreation i området, fandt de også plads til nogle af dem. Hvorfor? ”Jo, de spurgte, og vi havde plads, så sådan blev det”.
POST OG PLEJEHJEM
Finn var postbud i 25 år – dengang folk sendte breve, og posten tog imod penge, når regninger skulle betales.
I begyndelsen var det kun nogle timer i Hou. Men senere bragte han posten ud i et større område. ”Åh jo, jeg har da også gået post i
Ørting og på Alrø. Når regningerne skulle betales, kunne det blive til mange kopper kaffe og mange snakke i folks køkkener”, siger han.
Og posten kom ud i al slags vejr. Også når sneen høvlede ned.
Tove fandt også arbejde uden for landbruget. Hun er oprindelig uddannet købmand i Gylling, men hun er også uddannet sygehjælper og har det meste af sit liv arbejdet på plejehjem. Først var hun på Skovbakkehjemmet i Odder – så i Gylling, da vi stadig havde de lokale plejehjem, hvor folk kunne være tæt på det kendte lokalområde. Da ”hjemmet” i Gylling blev nedlagt, flyttede hun med beboerne til det nye ældrecenter på Bronzealdervej i Odder.
”Jeg kunne rigtig godt lide arbejdet”, siger Tove. ”Man fik så meget igen fra de gamle mennesker”. Men for fem år siden, da hun fyldte 65 år, holdt hun alligevel op. Som hun siger: ”Finn er noget ældre end mig, så det var tid at stoppe, når vi gerne have tid sammen – uden arbejde”.
DELTAGER I AKTIVITETERNE
De er begge stadig med i aktiviteter i lokalområdet, som de har været hele deres liv. De deltager blandt andet til foredrag i Gylling, Tove kommer til Danske Seniorers møder i Sognehuset i Ørting, hvor hun også går til fællessang. Hun går også til sang i Hundslund, og så danser hun folkedans i gymnastiksalen på Margrethelyst Friskole. I 10 år var hun medlem af menighedsrådet i Falling. Nu er hun suppleant i menighedsrådet i Gylling.
En gang om ugen går hun til seniorgymnastik i Odder sammen med andre fra Amstrup. ”Vi kører derind sammen, og når vi følges, får vi også en god snak”, siger hun.
DE SYV GAMLE MÆND
De følger begge med i VM-håndbold, og for Finn skal der også være tid til fodbold – TV-fodbold. For den tid er forbi, hvor han selv spillede i Gylling på ”Sporten”.
Han er med i gruppen ”De syv gamle mænd” fra Amstrup. Også kaldet syv kloge gamle mænd. ”Det er en slags diskussionsklub, der på skift mødes hos hinanden. Vi er alle interesseret i naturen og i lokalhistorien”, siger han. ”Men vi taler da om alt muligt”.
Gruppen står bag den lille bog om Amstrups natur, landskab og kulturhistorie, som kan downloades her
AMSTRUP KAN LØSRIVE SIG
”Der er sket meget her i landsbyen på 50 år”, siger Tove. ”Engang havde vi jo købmand og smed. Og vi holdt byfest sammen med beboerne i Ålstrup”.
”Vi havde også fængslet, hvor mange arbejdede”, supplerer Finn.
Alt det er forsvundet nu, men de to er enige om, at Amstrup stadig er et godt sted at bo, hvor man hjælper hinanden.
I området bor mange forskellige mennesker med forskellige uddannelser, og engang imellem spøger Tove og Finn med, at landsbyen såmænd godt kunne løsrive sig fra både kommune og sogn. For den har det hele: skolelærere, håndværkere, læge, tandlæge, dyrlæge, kunstnere og nu også en præst”.
FAMILIEN ER TÆT PÅ
Tove har scrapbøger med avisartikler og andet om set og sket i lokalområdet også mange år tilbage. Bøgernes eksistens fortæller om to mennesker, der har rod i vores område. Også Finn’s tvillingsøster er blevet i området – hun har boet i Ørting i mange år, og de to søskende mødes tit med deres ægtefæller, og så går snakken om gamle dage. Toves søstre bor også i vores område, og de mødes meget ofte.
Deres søn, Thorbjørn, bor i Gylling, hvor han bl.a. er aktiv i Eventforeningen og med til at arrangere heavy metal koncerter i forsamlingshuset – og til sommer rockkoncert på sportspladsen. Og de tre andre er heller ikke langt væk. Børn og børnebørn betyder alt for de to mennesker, der kender – og er kendt af – de fleste i vores lokalområde – og som kan lokalhistorien til fingerspidserne.
