Huset er bygget i år 1900, og i dag er det en helt almindelig familiebolig. Men det hedder stadig ”Missionshuset”. Det var ikke kun her, flere af Ørtings unger blev sendt i søndagsskole. Det var også i dette hus arbejdsløse i mange år skulle stemple for at få understøttelse.
I alle årene gjaldt dog for huset, at beboerne ikke kunne tjene lidt ekstra – for skødet pålægger dem ikke at drive beværtning – ikke at udskænke alkohol for penge. Så smugkro er eneste udvej, hvis der skulle – eller skal – tjenes lidt ekstra penge.
”SØNDAGSSKOLE I DIT KØKKEN”
De mennesker, der som børn blev sendt til søndagsskole, er borte nu. Men Jette Forsberg, som bor i huset, kan fortælle om gamle mænd, som med knirkende stemmer fortalte hende, da hun flyttede ind i 1999, at lige her i hendes køkken gik de i søndagsskole.
Men det er ikke muligt at finde oplysninger om, hvor udbredt Indre Mission var her i området. I Odder by var mange familier medlemmer – og der var et missionshus skråt over for stationen. Endda i 50’erne og 60’erne en blind ”missionær”, som boede med familien oven på ”salen”.
INGEN VÆKKELSE
Men der er altså ikke oplysninger om ”missionen” her i området – bortset altså at missionshuset lå på Bilsbækvej. Jørgen Elbæk, som er født i Falling i 1936 og voksede op i landsbyen, husker dog flere familier, der tilhørte Indre Mission. Både i Falling og i Ørting. De kom i kirken – hver søndag. Men holdt altså også deres egne møder. Flere familier havde løst sognebånd til Ørting og Falling, fordi præsterne i deres egne sogne var grundtvigianere. Og efter deres mening for grundtvigianske. ”De glade kristne” – som Røde fra Matador kaldte dem. Så sent som i 1960 havde Ørting-Falling en præst, som nægtede at vie fraskilte. Men en større vækkelse fik ”missionen” ikke sat gang i her i vores område.
AFHOLDSBEVÆGELSE
Indre Mission ser – og så – ikke lyst på hverken alkohol, dans eller kortspil. De to hoteller, der blev bygget i Ørting og Falling i forbindelse med åbningen af Horsens-Odder banen var afholdshoteller. Men det behøver ikke kun at være p.g.a. Indre Missions indflydelse. Vi havde nemlig også her i området en afholdsbevægelse, som holdt til i det første forsamlingshus, der blev bygget i Falling 1888. Fra 1893 og frem holdt afholdsbevægelsen flere møder der. Og hvert år holdt foreningen baller. Dog uden spiritus.
I begyndelsen gik afholdsbevægelse og fagbevægelse hånd i hånd i over hele landet i erkendelsen af, at der var store alkoholproblemer i mange arbejderfamilier, hvilket skabte store sociale problemer
Men da fagbevægelsen i 1902 grundlagde bryggeriet Stjernen ud fra den idé, at hvis arbejderne skulle drikke, kunne de lige så godt drikke deres egen øl, så var det samarbejde forbi.
Tilbage til Missionshuset på Bilsbækvej.
SVENSK SKOMAGER I MISSIONSHUSET
De første beboere i huset var en skomagerfamilie, fremgår det af folketællingen fra 1901. Det var tre generationen under samme tag. Bedstefar – Peter Koliander – var svensker. Som mange andre unge svenskere, havde han været nødt til at søge ud. For fattigdommen og arbejdsløsheden i Sverige var stor. Befolkningen var vokset med 30 procent på 25 år, og de små stenede jordlodder kunne ikke brødføde de store familier. Gårdene var for små til at ansætte folk, og virksomhederne i byerne kunne heller ikke opsuge de mange mennesker, der kom fra landet. De bedst stillede tog til USA – mange for at opdage, at gaderne var ikke belagt med guld. De dårligst stillede tog til Danmark, som blev kaldt ”Fattigmands Amerika”, for at arbejde på Godser eller som sæsonarbejdere på teglværker. De havde ingen rettigheder – og blev lønnet endnu dårligere end danskerne.
Peter Koliander kom i 1856, og han må senere være blevet dansk statsborger. For i 1901 får han – ifølge folketællingen – alderdomsforsørgelse.
Hans søn – Frederik Koliander – boede med kone og to børn også i huset, som ud over at være familiebolig også rummede Indre Missions ”sal”.
ARBEJDSLØSE STEMPLEDE
Lejere i huset var senere Frits og Astrid Jensen. De boede i huset sammen med sønnen Knud. Frits var i bestyrelsen for Socialdemokratiet og for arbejdsmændenes fagforening.
Hvornår de flyttede ind, husker deres efterkommere ikke, og folketællingerne online går kun til 1940. På det tidspunkt boede flere mennesker i huset. Bl.a. den 32-årige Dagny Nielsen, der ifølge tællingen ”arbejder med alt”.
Men Knud Mildahl husker, at da hans forældre flyttede til Ørting Mose i 1943, boede Frits og Astrid i ”missionshuset”.
”De var bestemt ikke med i Indre Mission”, siger Knud. ”Mange arbejdsløse har gået til kontrol i huset. For da Frits blev formand for fagforeningen, flyttede han kontrol og stempling hjem, så Astrid kunne passe det”.
De to købte huset i 1949 og boede der på Bilsbækvej til deres død. De må have købt det af ”missionen”, for det er første gang, det i skødet blev understreget, at her måtte ikke drives beværtning og udskænkes spiritus. Og det kom også med i skødet, da Jette Forsberg og hendes familie overtog huset i 1999. Så hvis de har et ønske om at tjene lidt ekstra i julemåneden, er smugkroen eneste udvej – med udskænkning af spiritus under disken.
