”Erindring fra Ørting”.
En meget stor Ørting-souvenier dukkede op, da Kurt Nedergaard for år tilbage skulle rydde et dødsbo på Horsensvej. Den lå i en skunk sammen med en masse gamle aviser, der sikkert i sin tid var stoppet ind for at isolere hulrummet mellem det skrå tag og en væg.
Siden har den været gemt af vejen hjemme hos ham i en garage på Rørthvej i Odder. Men nu skulle der også ryddes ud her, så Kurt Nedergaard satte derfor et billede af den i Facebook-gruppen ”Gives bort Odder Omegn” og spurgte, om nogen ville overtage den. Det ville flere, men nu har Irene Ilsøe fra Gylling hentet den, og vil give den videre til Lokalarkivet eller Museet.
GÅR TILBAGE TIL 1800-TALLET
Den store Ørting-souvenir er en madkasse – eller som den kaldes – en tejn. Den Gamle Bys madekspert, museumsinspektør Christian Rasmussen, fortæller, at brugen af den begynder i 1800-tallet. Måske endda endnu længere tilbage. Den Gamle By har nogle stykker af de store madkasser rundt om i dets 1800-tals interiører.
Den er også kendt fra både Norge og Sverige, og det var almindeligt, at tejnen blev malet med forskellige mønstre, der vekslede efter hvor i landet den var lavet. Det var bødkeren, der fremstillede tejnene, oplyser museumsinspektør Christian Rasmussen. Men som han siger – enhver med lidt fingersnilde kunne gøre det.
A.P. JULIUSEN
Tejnen fra skunken på Horsensvej er ikke malet med grundfarve og flerfarvet mønster. På siden er malet årstallet 1941 – og navnet A.P. Juliusen. Og så i bunden ”erindring fra Ørting”.
A.P. står for Anders Peter. Han var ikke bødker, men er i folketællingerne registreret som husmand. Han havde – med museumsinspektørens ord – lidt fingersnilde. Og den brugte han så til at fremstille souvenirer fra Ørting. I 1941 var han 70 år gammel, og har måske haft brug for at tjene lidt ekstra.
Han var halvsvensker. Hans mor var en af de mange unge, som fattigdom tvang til at forlade Sverige. Hans far var husmand. De boede i Ørting Mose og fik i alt otte børn – fire drenge og fire piger.
Folketællingen fra 1901 fortæller i en note, at Anders Peter i fire år har arbejdet med landbrug i Amerika. Men nu bor han hjemme hos forældrene i Mosen. Han er da 30 år.
I november 1901 blev han gift med den 11 år yngre Ane Kirstine Poulsen, som også kommer fra Ørting Mose. Så langt det er muligt at følge dem i arkiverne, blev de to boende i Ørting. (En opfølgende artikel vil fokusere på hele familien Juliusen – altså også Anders Peters forældre og søskende).
RUGBRØD MED FEDT
Hvorfor det lige blev tejnen, Anders Peter valgte som souvenir fra Ørting, ved vi ikke. Historikeren Rikke Agnete Olsen fra Alrø fortæller, at også I Kjellerup i Midtjylland kunne man købe miniatureudgaver af tejnen. Hun voksede op i byen og husker, at de kunne købes hos boghandleren. Den hun fik for mange år siden, har hun stadig.
De store madkasser blev især brugt på landet, hvis der skulle bringes mad ud til f.eks. høst- eller roearbejderne. Så med de store godser heromkring, har den helt sikkert været i brug.
Tejnen blev også brugt til dem, der skulle passe dyr. Indholdet var som regel ikke noget at råbe hurra for. Landarbejderne blev spist af med klap-sammen-rugbrødsmadder med fedt. Men de kunne dog være heldige også at få et lille stykke af det, der blev fremstillet på gården – pølse eller ost. Når der ikke var travlt i markerne, spiste folk hjemme på gården.
I 1941 da A.P. Juliusens med lidt fingersnilde lavede tejner hjemme på Gyllingvej, var de gået ud af brug. har næppe været i brug som madkasser. For i 1941 havde vi for længst fået den lille røde ”velbekomme” madkasse og de større lysegrå metalmadkasser, som endda havde flere lag. Det var for de økonomisk bedst stillede skoleelever og voksne, der ikke kunne nå hjem i frokostpausen. De mindre velstillede pakkede maden i det, der nu var til rådighed. F.eks. aviser.
A.P. Juliusens tejn var en souvenir – ”erindring fra Ørting” – der kunne bruges som madkasse.
I en større artikel lørdag fortæller Lokalposten om Anders Peter Juliusens familie. To af hans søstre udvandrede til Utah.
Har du lyst, kan du her læse om madpakkens historie
