KORT NYT

TILLYKKE TIL HUNDSLUND

For tred­je år i træk løber Hund­slund med før­ste­præ­mi­en i Lokal­dy­sten. Anden præ­mi­en går til Rand­lev-Boul­­strup og tred­je­præ­mi­en til Sak­sild. Præ­mi­er­ne over­ræk­kes i Hund­slund Hal­len kl. 17 – med taler af udvalgsformænd.

Til­lyk­ke til de tre lokal­sam­fund. Også lidt ØV. For på trods af det fine frem­mø­de ved Hal­len 10. sep­tem­ber, end­te Ørting Fal­ling på sid­ste­plad­sen. Men i det mind­ste var det en sjov for­mid­dag. Børn, hunde og voks­ne i alle aldre hyg­ge­de sig.

Ny anløbs­bro på Alrø

Cykel­fær­gen mel­lem Alrø og Hjar­nø får en ny anløbs­bro næste år. Kom­mu­nal­po­li­ti­ker­ne har på det nye bud­get afsat 1,2 mil­li­o­ner kro­ner til pro­jek­tet på øens syd­spids.
Vin­te­r­ens storme øde­lag­de bro­en, og det før­te til for­sin­kel­ser. Fær­gen skul­le være begyndt at sej­le i påsken, men vi kom helt frem til 18. maj, før bro­en var repa­re­ret og sejlad­sen kun­ne begyn­de. Men den peri­o­de, hvor fær­gen sej­ler, er udvi­det i år. Frem til 30. sep­tem­ber sej­ler fær­gen hver dag – og fra 5. – 20. okto­ber sej­ler den wee­kend. Det bety­der, at hvis man har lyst, er der to wee­ken­der i sko­ler­nes efter­års­fe­rie, hvor man kan tage en tur til Hjar­nø. Bil­let­ter kan bestil­les her.

BYVANDRING

Engang kun­ne man i Ørting hand­le hos slag­ter, bager og fire køb­mænd, få repa­re­ret cyk­len, købe slik og også fin­de meter­va­rer til den nye kjo­le, der skul­le syes – måske til festen på hotel­let. Man­ge af dis­se små for­ret­nin­ger lå på Hor­sens­vej. De eksi­ste­rer ikke læn­ge­re, men huse­ne lig­ger der sta­dig.
29. sep­tem­ber kl. 13 – 15 har Kul­tur­Hub Odder arran­ge­ret en lands­byvan­dring, hvor Finn Ernst, der boe­de i Ørting som barn og ung, vil for­tæl­le om men­ne­sker og butik­ker. Turen begyn­der ved den gam­le sta­tion og slut­ter ved Min Køb­mand Ørting, hvor der er kaf­fe og kage. Det koster 20 kr. at del­ta­ge. Til­mel­ding her.

ENDELIG!

Efter måne­ders for­be­re­del­se og istand­s­æt­tel­se af butik­ken, er det nu gan­ske vist – Min Køb­mand Ørting åbner tors­dag den 5. sep­tem­ber kl. 10. Lige nu bli­ver de man­ge, der har teg­net sig for et øko­no­misk bidrag rin­get op: Det er tid til at beta­le. Bebo­er­ne har til sam­men bidra­get med mere end 600.000 kr.

NYT ASFALT  VEJ

Asfal­ten på vej­en mel­lem Ørting og Odder har læn­ge været nød­li­den­de. Mildt sagt. Men nu kom­mer hjæl­pen. Et nyt vil asfalts­lid­lag vil bli­ve lagt på, når det gam­le lag er fræ­set af.
Arbej­det begyn­der 19. juni. Det varer til og med 5. juli, hvis alt går efter planen. 

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

Histo­ri­en bag bil­le­det (1): Jord­gul­vet for­svandt først efter 108 år

Der skul­le gå 108 år før husets bebo­e­re fik et rig­tigt gulv og ikke måt­te nøjes med et jord­gulv – og lige så lang tid før de fik ind­lagt vand. Men i dag hører huset på Mose­vej­en 70, der blev byg­get i 1864, til i pulj­en med kom­mu­nens kul­tur­mil­jø­er – som de andre huse på Mose­vej­en i Ørting. På hjem­mesi­den Din­Geo Boliga hed­der det om huset: ”De nær­me­ste nabo­er er oftest for­mu­en­de fami­li­er på lan­det. Risi­ko for ind­brud på adres­sen er meget lav”. Gan­ske vist kan de nær­me­ste nabo­er ikke lige gen­ken­de den beskri­vel­se af deres øko­no­mi. Men den for­tæl­ler dog, at der er sket et og andet siden de før­ste bebo­e­re flyt­te­de ind i huset i det fat­tig­ste områ­de af lands­by­en Ørting og del­te det med hønsene.

BLEV ENKE TO ÅR EFTER BRYLLUPET
Hvem husets aller før­ste bebo­e­re var, ved vi ikke. Men vi ved, at i 1885 hed­der husets bebo­e­re Ane Jen­sen, der da var 23 år, og Poul Peder­sen som var 21 år.
Ane blev født i Åkær­hu­se i 1862. Så godt vant hjem­me­fra var hun bestemt ikke. Åkær­hu­se var de lan­d­ar­bej­der­bo­li­ger, der lå på Hor­sens­vej over for god­set. Nog­le for­fær­de­li­ge røn­ner, hvor sto­re bør­ne­fa­mi­li­er boe­de i små rum. I dag er kun ét hus til­ba­ge, og det er sat i stand, malet ska­gens­gul og for­sy­net med stokro­ser og strå­tag – ren Mor­ten Korch-idyl.
Poul Peder­sen kom fra Ond­rup. De to blev gift i 1885, og ernæ­re­de sig ved at gra­ve tørv. Men ægte­ska­bet vare­de kun kort. To år efter dør Poul Peder­sen på Odder Syge­hus – kun 23 år gam­mel. Hvad han døde af, ved vi ikke. Men Ane bli­ver enke kun 25 år gammel.

HUSET FORSVANDTFOLKETÆLLINGERNE
Hun blev boen­de i huset på Mose­vej­en. Vi fin­der hen­de dér ved fol­ke­tæl­lin­ger­ne i både 1905 og i 1916. I 1905 dog kun som Poul Peder­sens enke. Anes erhverv var ”husmoder‑, mose- og plan­te­ar­bej­der”. Men i 1920 er hun ikke med i fol­ke­tæl­lin­gen. Det er huset hel­ler ikke. Ej hel­ler nabo­e­jen­dom­men. Den ansvar­li­ge for fol­ke­tæl­lin­gen på Mose­vej­en og Bils­bæ­kvej gad måske ikke mere, og så sprang han et par huse over.

Ølku­sken Jakob Skov glem­te både hus og nabo­er i folketællingerne

Så hvor­når Ane evt. flyt­te­de – frem­går ikke af fol­ke­tæl­lin­ger­ne. Hel­ler ikke hvad der blev af hen­de. I det hele taget kan fol­ke­tæl­lin­ger­ne ikke bru­ges til mere efter 1916, når det gæl­der Mose­vej­en 70. Det kan vi tak­ke Jakob Skov for. Han var ølhand­ler, syge­kas­se­opkræ­ver og ansvar­lig for fol­ke­tæl­lin­ger på de to veje.

NATPOTTENS INDHOLD SKRÆMTE FRU GROSSEREREN
Men han boe­de også i huset Mose­vej 70 sam­men med Andrea Marie Jen­sen, som var hus­be­sty­re­rin­de. Det blev det ofte kaldt, når/​hvis folk leve­de på polsk dengang.
Knud Mil­da­hls for­æl­dre køb­te nabo­hu­set i 1943. ”Da boe­de Skov og hus­be­sty­re­rin­den i num­mer 70”, siger han. ”Og da jeg i 1961 kom til­ba­ge fra Nor­ge, boe­de Skov sta­dig i huset. Men uden husbestyrerinden”.
Iføl­ge kir­ke­bo­gen for Ørting Sogn døde Andrea Marie Jen­sen 10. juni 1957 af en blodprop.
I huset med jord-gulv, uden ind­lagt vand og med et stort ild­sted, der var­me­de huset op og fun­ge­re­de som kom­fur, var der i sagens natur hel­ler ikke et toilet. Så Jakob Skov brug­te nat­pot­te. Den skul­le tøm­mes – og det ske­te uden for huset, hvor han bare smed ind­hol­det med en vis kraft. De davæ­ren­de bebo­e­re på Mose­vej­en fry­de­de sig, da han en dag var tæt på at ram­me Fru Grossér

Jakov Sko­vs nat­pot­te var sta­dig i huset, da Han­ne og Niels Sko­v­hus flyt­te­de ind

Ander­sen – en af de få i mosen, som hav­de en smu­le pen­ge. ”Hun var så fin på den”, blev der sagt om hende.
Hvor­når Skov med det sto­re Kej­ser Wil­helm-over­skæg og den blank­s­kyg­ge­de kasket døde, har det ikke været muligt at fin­de ud af. Han kan være flyt­tet på et af omeg­nens alder­doms­hjem. Han var en gam­mel mand i begyn­del­sen af 60’erne.

MARGRETHEMOSEN
Men vi ved, at koge­ko­nen ”Mar­gret­he i Mosen” boe­de i huset efter ham. Bør­ge Møl­ler besøg­te hen­de sam­men med en kam­me­rat. Han husker hun hav­de en hel væg med Madam Blå køk­ken­red­ska­ber. På cykel kør­te hun maden ud til folk, men var det stør­re por­tio­ner, måt­te de selv hen­te. Så kom hun cyk­len­de bag­ef­ter og gjor­de maden fær­dig. Hun boe­de i huset ale­ne – og hav­de en mas­se høns, som pile­de rundt i hele haven. Den ene del af huset var sta­dig bolig for dyr, så her har høn­se­ne haft deres natlogi.’Børge Møl­ler husker også, at koge­ko­nens klej­ner var helt spe­ci­elt gode.

EGONSBLOMSTERMED SYV BØRN
Efter ”Mar­gret­he i Mosen” flyt­te­de Egons­Blom­ster ind. Han hav­de en blom­ster­for­ret­ning i Odder, og på siden af hans vare­vogn stod Egons­Blom­ster – så det blev han kaldt i Mosen.
Fami­li­en hav­de syv børn. Jour­na­list og for­fat­ter Lene Møl­ler Jør­gen­sen, som vok­se­de op i Mosens udkant,  husker, at huset var et af de bed­ste ste­der for børn at lege. Her måt­te de alt. Hop­pe i møb­ler­ne og gli­de rundt i de sto­re bun­ker med bør­ne­tøj, der altid lå i stu­en. Og de måt­te spi­se, hvis de var sult­ne. Rug­brød med puddersukker.

FIK GULV, VAND, KØKKEN OG TOILET

Han­ne Sko­v­hus – kom til et hus uden gulv og uden vand

Husets nuvæ­ren­de bebo­e­re, Han­ne og Niels Sko­v­hus, køb­te huset i 1973 for 90.000 kr. Og det var lidt et chok for dem at kom­me til rode­ri­et i Mosen. Nabo­ens høns, der altid kom gen­nem hæk­ken – gam­le skrot­bi­ler. Men det var også gav­mil­de men­ne­sker, husker Han­ne. Det var her, hun lær­te at drik­ke en kaf­fe­punch, hvad hun ikke hav­de gjort ude vest­på, hvor de kom fra. Det var her, folk der ikke selv hav­de meget, kom og foræ­re­de dem en kylling.
Niels læste til arki­tekt, og han var uddan­net tøm­rer. Så de gik i gang med at renove­re huset fra 1864, der sta­dig hav­de jord­gulv og var uden ind­lagt vand. Og for før­ste gang aflø­ste et køk­ken det sto­re ild­sted. To gan­ge blev huset udbyg­get, så der også var plads til deres med tiden tre børn. 

I SANDHED ET KULTURMINDE
I dag er huset smukt hvid­ma­let med et helt nyt strå­tag og er foto­gra­fe­ret til rap­por­ten om kom­mu­nens kul­tur­min­der. Og histo­ri­en om huset, hvor det tog 108 år at få lavet et gulv og få ind­lagt vand og toilet, rum­mer i sand­hed kul­tur­min­der. Om bebo­e­re, der hav­de et liv som de fat­tig­ste i sog­net, hvor kre­dit hos lands­by­ens køb­mænd var ude­luk­ket – ale­ne på grund af adres­se på Mose­vej­en – til bebo­e­re og nabo­er, som med ejen­doms­mæg­ler-sprog kal­des ”oftest for­mu­en­de fami­li­er på landet”.

 

 

 

 

KALENDER


KØRELADEN INDVIES

God mad fra går­den og jazz­kon­cert med Nan­na Car­ling Swing­band. Sådan ind­vi­er Brand­by­ge­gaard 4. okto­ber det nye kul­tur­hus i den gam­le renove­re­de køre­la­de. Bil­let­ter kan købes her

BORGERFORSLAG

Kom­mu­nal­be­sty­rel­sen skal på mødet 08. okto­ber dis­ku­te­re bor­ger­for­sla­get om at lave en fod­gæn­ger­over­gang ved bus­stop og køb­mand på Hor­sens­vej i Ørting.

SPISEVENNER
- mødes igen 08. okto­ber kl. 12 i Ørting Hal­lens Café. Under Lokal­råd & For­e­nin­ger kan du se dato­er­ne for hele den nye sæson.

MENIGHEDSRÅD

Det lyk­ke­des kun at få valgt en per­son fra Ørting til menig­heds­rå­det, da der var valg. Nu bli­ver der gjort et nyt for­søg 09. okto­ber kl. 19 i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej. 

MORGENSANG OG MORGENMAD

Så er det igen tid til mor­gensang i Ørting kir­ke og efter­føl­gen­de mor­genkaf­fe og hyg­ge i Sog­ne­hu­set. Det er 10. okto­ber fra kl. 09.30 til kl. 11.00

UHYGGEHAL OG CAFÉ

ØFUG og Ørting Hal­len invi­te­rer igen i år børn og unge til uhyg­ge­lig Hal­lowe­en. Det er 19. okto­ber og det er fra kl. 16.10, hvor de yng­ste luk­kes ind og frem til 21.30, hvor de æld­ste luk­ker og slukker.