Snestormen rasede og alle veje lukkede. Da brandfolkene endelig nåede frem, var det for sent.
Anna Villefrance døde 89 år gammel natten til den 24. november 1971. Med i døden fik hun den tro følgesvend – jagthunden Senta.
Livet sluttede den nat for kvinden, der havde sat pris på kortspillet Mousel, en god cerut – og som kunne næsten 100 gamle sange udenad. Og som var ven med både Vælling-Cathrine og “frøkenen” på Åkær.
Golfklubben ligger i dag på den jord, der tidligere hørte til Damsgaarden, som var ejet af Åkær. Det var på den gård, Anna Villefrance boede i 67 år.
GIFT MED KONGEBREV
Hun var gift med den to år yngre Niels Villefrance. De blev gift med kongebrev i 1903 – samme år som de fik deres eneste barn, sønnen Frederik. Kongebrevet var nødvendigt, for Niels var kun 19 år, og giftes skulle de – for Anna var gravid.
Anna kom fra Kattrup ikke så langt fra Hovedgård. Her blev hun født 22. december 1882 med efternavnet Sørensen.
Efter skoletiden blev hun ”pige i huset” på Damsgaard, som Niels’s far bestyrede, og hun begyndte at servere til de store fester på Åkær allerede som 16-årig. Det var dengang, Ebba Busky-Neergaards farfar havde godset, og der blev holdt store jagtmiddage og fester med besøg fra adel og kongemagt. I landarbejderboligerne omkring godset så det ganske anderledes ud. Men det er en helt anden historie, som du kan læse her
FOSTERSØN
Da Niels var færdig med soldatertiden, blev de to bestyrere på Damsgaard med 130 tønder land. De fik besked på at drive den, som var den deres egen. Og det gjorde de.
Ved folketællingen i 1921 finder vi på gården Anna og Niels Villefrance og deres søn Frederik. Men også tre karle og tjenestepigen Anna Sønderskov og hendes 11-årige søn, Tage.
Niels og Anna tog sig af Tage, som var han deres egen. Han var, som det hed på den tid, deres fosterbarn. Også hans mor blev på gården.
Ved folketællingen i 1930 er Tage og Frederik flyttet fra gården. Til gengæld er der nu 5 karle og en tjenestepige.
BO HER – KVIT OG FRIT
Men i sommeren 1950 sker der noget, der ændrer Annas liv. Niels dør. Ifølge Falling kirkebog sker det 11. juni.
Dyrene blev bagefter flyttet til Åkær. Det samme blev de ansatte på gården.
Og Anna havde også regnet med, at hun nu skulle væk fra Damsgaard.
Men Ebba Busky-Neergaards far, der nu ejede Åkær, tilbød hende, at hun kunne blive boende kvit og frit resten af livet. Hun ville få gratis elektricitet og telefon – og også få leveret tørt bøgetræ fra skoven. Så Anna blev hvor hun var.
DELTE MÆLKEN MED “MALEREN”
Hun fik hver dag leveret fem liter mælk fra Åkær. Og det var Ebba Neergaard, der leverede. Også hende der sørgede for Annas indkøb. Da Anna blev ældre, fik hun hver formiddag besøg af ”Frøkenen” på Åkær, som hun blev kaldt.
Anna kunne ikke bruge mere end 1 liter mælk/dag. Resten hentede maleren Eigil Nielsen til kattene. Også Vælling-Cathrines havde gavn af mælken. (læs om hende og maleren her)
Hende besøgte Anna Villefrance ofte. En sti gennem skoven forbandt Damsgaard, malerens hus og Vælling-Cathrines lille ejendom. Maleren tog et billede, hvor de to lidt umage kvinder går på stien med jagthunden Senta.
POSTEN LÅNTE HEST I SNEVEJR
I mere end 50 år stod Anna Villefrance for husholdning og servering, når der var middage på Åkær – og for det fik hun en kongelig fortjenstmedalje, som hun var stolt af.
Ejerne af Åkær var med til hendes runde fødselsdage, hvor Anna underholdt gæsterne med de gamle sange. Da hun blev 50, 70 og 80 år.
Men også Arne Sørensen, der ejede Lundhoff, var en af hendes venner. Han hentede hende tit om lørdagen til middag.
De sidste år af livet, var hendes nærmeste kontakter Ebba Neergaard, forvalteren på Åkær, maleren og posten. Hvis der var sne, lånte posten en hest i Ondrup, så han kunne komme til Damsgaard. Ikke på grund af posten, men for at sikre sig, at Anna havde det godt.
ILD I DET STABLEDE BRÆNDE
I bogen ”fra Damsgaard til golfbane” skriver Jens Skovhus om årsagen til den brand, der
efterlod stuehuset på gården som en ruin, og som kostede Anna Villefrance og hendes trofaste Senta livet. Annas barnebarn var tidligere ansat hos politiet i Horsens, og han fortalte Skovhus, hvad der skete den nat, hvor branden udbrød.
Anna fik tørt brænde fra Åkær, men havde en vane med at stable det rundt om komfuret for at tørre det endnu mere. Måske også for at hun ikke behøvede at hente det i et udhus, når vejret var dårligt. Fordi der var snestorm, har hun fyret ekstra meget i komfuret, og den hårde vind har fået flammer til at slå ud og antænde det stablede brænde.
BEGRAVELSEN
Hendes begravelse blev arrangeret og betalt af Ebba Neergaard – også den kongelige operasanger Minna Nyhus, som tilbragte barndom og ungdom i Odder.
Historien om Anna Villefrance er historien om en kvinde, der indebrændte på tragisk vis.
Men det er også historien om en favnende personlighed, der kunne rumme både Vælling-Cathrine, en fordrukken maler og ”frøkenen” på Åkær.
Og det er historien om en tid, hvor man tog sig af hinanden. Men det er mest af alt historien om et venskab mellem to mennesker: Ebba Busky-Neergaard og Anna Villefrance. Lige blev de aldrig – Anna brugte altid ”De”-formen.
Men det var for Anna, den sortklædte ”frøken” nejede dybt ved kisten, da hun kom til hendes begravelse. Og som i en nekrolog bl.a skrev: ”En stor personlighed har forladt denne verden, et kærligt menneske vil blive savnet af venner og familie”.
Historien om Anna Villefrance er baseret på gamle avisartikler, på kirkebøger og folketællinger, Facebook-kommentarer og på bogen ”fra Damsgaard til Golfbane”, der kan købes på Golfbanens kontor.
