Historien om fruens strømper

Frem til i begyndelsen af 1960érne blev Hedevig Margrethe Bornemanns kiste åbnet en gang om året, og tre “degne” skiftede hendes sokker. Og det er ikke engang løgn.

Historien om den excentriske dame fra Åkær, der i testamentet skrev ind, at hun én gang om året i overværelse af tre degne skulle have skiftet strømper, bliver stadig fortalt. Også til udenlandske turister, der er ved at tabe underkæben, når de prøver at forestille sig tre voksne mænd stå i et kapel i en dansk landsbykirke og skifte strømper på liget af en kvinde, der døde i 1749.

Men det er en vandrehistorie. En af de sejlivede.

Lokalhistorikeren Anne Marie Skovfoged satte sig for at undersøge, hvad der var op og ned på historien. Og hendes gennemgang af dokumenter på Rigsarkivet og Landsarkivet viste, at nok var historien god – men den var fri fantasi. Der står intet i testamentet om det. Alligevel er sokkerne blevet skiftet – år efter år. 

Til skoler og til de fattige

Men Hedevig Margrethe Bornemann – eller fr. Bornemann, som hun blot omtales – fortjener at blive husket for andet og meget mere end historien om de rene strømper.

Hun var datter af biskoppen over Sjællands stift, Henrik Bornemann. Han oprettede et legat på 2200 rigsdaler, og bestemte, at renterne skulle gå til f.eks. ”fattige, venneløse og sengeliggende gamle mennesker”. Andre renter skulle gå til en ”gudfrygtig, skikkelig, venneløs og svag student” på Københavns Universitet.

Hans datter blev gift med ejeren af Aakær. Og hun bragte legatet med sig. Hun respekterede hendes fars ønsker. Men da hun selv døde i 1749 havde hun bestemt, at legatsummen skulle sættes op, og der skulle gives penge til seks enker i Jylland, til de fattige i Ørting, Falling og Gylling sogne. Og så skulle der gives en årlig sum til skoleholderne i de tre sogne.

Hedevig Margrethe Bornemann – børn skal gå i skole

Også mens hun levede, havde hun blik for, hvor nødvendigt det var, at alle børn kom i skole. På hendes tid var det bønderne, der skulle sørge for skolebygninger. Men de betalte sjældent degnen løn. Fr Bornemann betalte mens hun levede skolebygninger og deres vedligehold – og hun gav tilskud til degnens – eller skoleholderens – løn.

Det Bornemanske legat blev ændret mange gange i tidens løb – alt efter hvem, der stod for det.

Men det gik igen, at der skulle gives penge til de fattige – og til degnene i området for ”fortsat at vise sig flittig”.

Sarkofagen er nu lukket, så ingen degne kan åbne og skifte sokker

Kapel på korets nordside

Fr. Bornemanns sarkofag står i Falling Kirke. På korets nordside blev der i 1748 bygget et kapel som tilbygning. En gård på Alrø – Kirkely – skulle stå for vedligehold mod at blive fritaget for at betale en afgift. Men i 1924 købte gården sig fri af forpligtelsen. Og i årene derefter forfaldt kapel og sarkofag mere og mere. Det var på tale, at begrave hende ude på kirkegården – simpelthen for at undgå en dyr restaurering. Men da det kom Nationalmuseet for øre, blev der sagt et rungende nej. Fruens sarkofag skulle restaureres. Og det blev den så. Betrukket med sort ruskind og med mange sølvbeslag.

Den er nu helt lukket, så ingen degne kan åbne den og skifte ligets strømper.

Legatet nedlagt i 2012

Da det Bornemannske legat blev oprettet, kunne man købe en god gård for summen. Men efterhånden havde det mistet dets betydning. Hovedstolen var på 22. 529, 87 kr. og renterne gav alt for små legatportioner. Og i 2012 fik menighedsrådet i Ørting-Falling Civilstyrelsens tilladelse til at nedlægge legatet.

Fordi skolegang til alle lå fr. Bornemann på sinde, blev det besluttet, at pengene skulle gives til Margrethelyst Friskole. Her er de blevet brugt på indkøb til biblioteket.

Hvis du har lyst til at vide mere om Fruen på Åkær, kan du læse den særudgave af Ørting-Falling Sogneblad, som blev udsendt i 2012, da legatet blev nedlagt. Du kan finde det her:

http://www.margrethelyst.dk/fileadmin/user_upload/pdf-filer/Bornemanns_legat.pdf