Historien om udstykninger i Ørting – og historien om en mor og en datter

Hvor andelsforeningen på Smedekrogen ligger, har Anna Margrethe Petersen og hendes to søskende gået frem og tilbage et utal af gange med to heste spændt for harven, og her har de hjulpet med at høste med selvbinder og bagefter sætte negene i hobe, som det hed, når de blev sat sammen. Det samme har de gjort, hvor der i dag er huse, græsplæner og blomster på den del af Smedegade, der

Stenhøjgård, som den så ud omkring 1956

hører til 70’er – udstykningen, som går helt ned til Murervej. Også de otte helt nye byggegrunde har de været med til at dyrke, dengang jorden blev brugt til afgrøder. Udstykningerne kommer nemlig alle fra ejendommen Stenhøjgård, som Anna Margrethes forældre købte i 1952, da hun var otte år gammel. Til den hørte 17,5 tdr land – som sammen med nogle få køer og grise skulle forsørge familien med de tre børn.

INTET KØKKEN – MEN TRE STUER
”Uh ha”, siger Anna Margrethe, ”der var ikke gjort noget ved den gård i mange år, og da vi flyttede ind, var der ikke noget køkken. Der var et bryggers med en grukedel og et gammelt komfur, men der var ikke mindre end tre stuer. En lille stue, hvor vi holdt til i hverdagen, en lidt større stue og en pæn stue. Pæn stue havde man på landet, og den blev kun varmet op og brugt, når der kom gæster”.

HAN MÅTTE STØTTE KAKKELOVNEN

Anna Margrethes forældre – Johanne og Ejnar

Opvarmningen skete med en cylinderformet gammel kakkelovn, som tog koks og briketter. Den var så vakkelvorn, at til børnefødselsdage måtte hendes far sidde og støtte den, når ungerne hoppede rundt. Toilettet var et das ude ved svinestien, og sådan var det i flere år.
”Vi fik først et køkken fem år efter vi var flyttet ind. Til da var det gamle komfur i brug, når der skulle koges, bages og steges. Det var ikke et overdådigt køkken – nogle gasapparater afløste komfuret. Far ville dog have et nyt gammeldags komfur, i tilfælde af dårlige tider. Komfuret blev brugt i nogle år, når der skulle bages”.

”ET SLID FOR MIN MOR”
”Det var da et slid for min far og mor – især for min mor. Hun hjalp jo også ude. Sådan var det de fleste steder på de små ejendomme. Vores var så lille, at der ikke kunne blive råd til betalt hjælp. I høsten kunne min far få en daglejer nede på kontrolstedet, hvor arbejdsløse skulle møde op. Men andet var der ikke råd til.
Vi børn hjalp også til. Høsten var med selvbinder. Den krævede tre heste, så vi lånte en af naboen”.
Da familien flyttede ind, havde de to køer med fra den ejendom med 10 tdr land i Højby, som de kom fra. ”Markerne var ikke sået til – så det varede en tid, før der kunne tjenes lidt penge”.

DELE-VASKEMASKINE PÅ BILSBÆKVEJ
Der blev først indlagt centralvarme i ejendommens stuehus, da Anna Margrethe efter at have tjent ude, flyttede tilbage med sin lille søn. Han fik astma og bronkitis, og så bestemte hendes far, at nu var tiden kommet til at få kakkelovnen ud og få centralvarme ind.
Gruekedlen var i brug lige til alle beboerne på den øverste del af Bilsbækvej gik sammen om at købe en vaskemaskine, som de så skiftedes til at bruge. Så det at deles om tingene er absolut ikke noget nyt. Det gjorde man også for år tilbage.

SOLGT TIL BYGGEGRUNDE

Anna Margrethe Petersen – vi begyndte at bygge hus i 1974 og flyttede ind i 1975

I 1969 blev ejendommens jord solgt til byggegrunde. Hendes far sad ikke som en anden Osvald Helmuth og sang ”jeg gemmer mine 20 tdr land”.
Anna Margrethes forældre blev boende i stuehuset, men hendes far sikrede, at hvert af hans tre børn fik en af de grunde, der blev udstykket i Smedegade.
Jørgen og Anna Margrethe byggede senere på deres grunde. Men deres lillesøster, som døde af kræft, da hun var kun 33 år, solgte grunden.
”Jens Peter og jeg begyndte at bygge vores hus i 1974 og imens boede vi hjemme hos mor og far”, siger Anna Margrethe. ”Så flyttede vi ind i 1975 og har boet her siden, og her bliver vi. Vi kunne ikke bo bedre”

MED SYGDOM FORTSATTE SLID
Men selv om jorden blev solgt fra, var Anna Margrethes mor, Johanne, ikke færdig med det slidsomme liv. For da hendes far, Ejnar, var 60 år, blev han syg. Og Johanne måtte selv passe ham hjemme i nogle år.
”Det var en hård tid for min mor”, for der var ikke nogen hjemmepleje af betydning. Hun havde det, som dengang blev kaldt husmorafløser. Men om aftenen, når far skulle i seng, måtte vi børn træde til og hjælpe. I 1976 kom han på plejehjemmet på Bilsbækvej, og her besøgte mor ham hver eneste dag til han døde i 1982 – 70 år gammel”.

FAMILIEN TÆT PÅ – I SMEDEGADE
Da var Johanne 61 år. Hun solgte efter nogle år det gamle stuehus, og flyttede til et nybygget hus – også på Smedegade tæt på Anna Margrethe og hendes bror.
Anna Margrethes nevø og niece bor også i landsbyen med deres familier – ikke overraskende på Smedegade – men i den nye udstykning. Så lige meget hvilke oplysninger, man søger om beboere i Ørting, kan man bare gå til et af familiemedlemmerne. De har styr på både de nye og de gamle – og på landsbyens udvikling og historie.

PLANTESKOLE OG NORDISK TEKSTIL
Johanne døde 21. december sidste år – 98 år gammel og den da ældste beboer i Ørting.
”Jeg var glad for, at jeg havde tid til at hjælpe hende. For hun havde gjort meget for os, og hun havde haft et lidt hårdt liv med alt for meget arbejde. Min svigerinde var også en stor hjælp”.
Selv forlod Anna Margrethe ret tidligt arbejdsmarkedet. Efter at have arbejdet på planteskolen i Ørting i 14 år, blev hun ansat på Nordisk Tekstil i Odder, hvor hun syede dynebetræk. Men her fik hun en arbejdsskade, og fik invalidepension, som førtidspensionen hed dengang.

Det er hende, der koger klejner, når der er julekoncert i kirken, og hun bager også jævnligt til Torsdagsklubbens arrangementer.

KLUBBER OG STRIKKETØJ
”Så var det hele jo fritid, og jeg tænkte: Hvad skal du nu? Og så begyndte jeg at komme i Torsdagsklubben. Dengang var det mest forskellige hobbyaktiviteter – som var ved at have overlevet sig selv, så der var ikke så mange medlemmer. Men det blev der lavet om på, og nu er vi mere end 40, og Torsdagsklubben betyder meget for mange”.
Anna Margrethe er også med i Danske Seniorer Ørting Falling, Hun strikker også modeller til garn- og strikkeforretningen Vibsereden i Odder, som hendes søn og svigerdatter har. ”Det har jeg jo tid til, og det er godt at kunne hjælpe dem”, siger hun. Det er også hende, der koger klejnerne, når der er julekoncert i kirken, og hun bager også jævnligt til Torsdagsklubbens arrangementer.

VI PASSER HVER VORES
Jens Peter, hendes mand, er også med i foreninger. Han er formand for menighedsrådet for Ørting Falling, han er formand for Garderforeningen i Odder og omegn, og han er med i både varmeværk og vandværk. Går man ind på 118online.dk, hvor man kan finde telefonnumre og adresser, er der en længere liste ud for Smedegade 31. Det er foreningerne, de to er med i, der har adresser hos dem.
”Vi har hver vores, så det passer vi”, siger Anna Margrethe.
Hvert år rejser de to. I mange år til det samme hus i Toscana, hvor de er et par uger. ”Vi kender familien – og det er dejligt at komme tilbage. Vi kører derned, og så finder vi altid noget, vi vil se på vejen. Så får vi jo også lidt vin med hjem”.

RYDDER UD EFTER LANGT LIV
Men lige nu bruger hun og familien også tid på at rydde Johannes hus i Smedegade, så det kan blive solgt. ”Uh ha, der er meget”, siger Anna Margrethe. Men min mor blev 98, så det er et langt liv, der nu skal ordnes efter. Hun smed jo ikke noget ud. Nu tager vi i familien, hvad vi gerne vil have, og så må vi se, hvad vi gør af resten. Måske kan andre have gavn af det”.