KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

I 60 år har børn med sto­re udfor­drin­ger været pak­ket ind i mål, der lig­ner floskler

Med jæv­ne mel­lem­rum giver medi­er­ne fortviv­le­de for­æl­dre plads til at for­tæl­le om en søn eller en dat­ter, der i man­ge måne­der ikke har gået i sko­le, for­di han eller hun ikke kan rum­me den måde, under­vis­nin­gen er orga­ni­se­ret på. Eller for­æl­dre kan for­tæl­ler, at deres børn ikke får den under­vis­ning, de har ret til.  ”Det er for dårligt”-kommentarer står bag­ef­ter i kø – og poli­ti­ke­re for­tæl­ler, at de vil hand­le. Sva­ret kan også lyde ”Giv det tid – alt bli­ver bed­re” – eller ”der mang­ler pen­ge til områ­de. Over hele lan­det 5,5 mil­li­ar­der kro­ner”.  Det er f.eks. de svar, for­æl­dre i Odder har fået fra borg­me­ster og vice­borg­me­ster efter den sene­ste sag her fra Odder kom­mu­ne, hvor psy­ki­a­trisk og pæda­go­gisk spe­ci­al­vi­den og anbe­fa­lin­ger er ble­vet til­si­de­sat. ”Odder kan mere”, siger den nuvæ­ren­de vice­borg­me­ster i valg­vi­deo­er, der skal gøre hen­de til borgmester.

Odder kan mere, siger vice­borg­meste­ren, der ger­ne vil være borgmester

Men måske er det på tide, at vi får besva­ret spørgs­må­let: Hvad er det Odder kan mere af på det­te områ­de? Og at alle kan­di­da­ter­ne for­tæl­ler, hvad de helt kon­kret mener, der skal gøres i den kom­men­de valg­pe­ri­o­de for den grup­pe børn, der tyde­ligt ikke befin­der sig godt med den måde, spe­ci­a­lun­der­vis­nin­gen er orga­ni­se­ret på. Eller sagt på en anden måde: De har det ikke godt med at være inkluderet.

ONLINE-VÆLGERMØDE

Den 11 i den­ne måned hol­der Odder kom­mu­ne et onli­ne væl­ger­mø­de mel­lem kl. 17 og kl. 19. Det kan ses på kom­mu­nens Face­book eller på Odder Net TV. Også bag­ef­ter hvis tids­punk­tet ikke pas­ser. Et af emner­ne vil bli­ve børn med sær­li­ge udfordringer.

Den radi­ka­le kan­di­dat, Katja Ive­søe, har fra begyn­del­sen af valg­kam­pen meldt ud, at Odder har brug for en spe­ci­alsko­le. Hun har 30 års erfa­ring som under­vi­ser af spe­ci­alsko­lebørn, og ved, hvad hun taler om. Andre kan­di­da­ter mener, at kom­mu­nen skal købe plads i andre kom­mu­ner til den grup­pe børn,  hvis behov ikke kan dæk­kes i det nuvæ­ren­de spe­ci­alsko­le­til­bud. Pro­ble­met er blot, at Århus og Hor­sens kom­mu­ne siger nej. Alle plad­ser er opta­get af egne børn.

NÆR DET NORMALE SOM MULIGT

Vi vil sik­kert også i debat­ten høre ordet inklusion.

De sene­ste 60 år har vi med skif­ten­de mel­lem­rum fået et nyt ord eller en ny sæt­ning, der bli­ver brugt igen og igen, når det dre­jer sig om til­bud til børn med sær­li­ge udfor­drin­ger. I de 60 år er diag­no­ser­ne også ble­vet mere præ­ci­se. Nu er det f.eks ikke kun en grad af ånds­svag­hed, lang­som­me eller uop­drag­ne unger, som i begyndelsen.

I 1959 fik ”lov om ånds­sva­ge og andre sær­ligt svagt bega­ve­de”. En meget bred kas­se, som men­ne­sker kun­ne put­tes ned i. Loven gav kas­sens børn og unge under­vis­nings­ret fra det 7. til det 21. år. De skul­le have ”en til­væ­rel­se så nær det nor­ma­le som muligt”, hed det.

65 PROCENT BLEV ÅNDSSVAGEFOLKESKOLEN

Også Sko­v­bak­ke­sko­len hjalp med at fyl­de Stensa­ger­sko­len op

Det blev blot aldrig ført ud i livet. Gan­ske vist opret­te­de sta­ten i lovens kølvand 31 grøn­ne sko­ler, som de blev kaldt, hvor  ånds­svage­forsor­gens bedst fun­ge­ren­de børn skul­le under­vi­ses. Sko­ler­ne blev da også hur­tigt fyldt med ele­ver. Men de fle­ste kom fra fol­ke­sko­len, hvor de enten ikke kla­re­de sig så godt, eller hvor der var andre pro­ble­mer med dem. En under­sø­gel­se fra 1972 viste, at 65 pro­cent af alle ånds­svage­forsor­gens kli­en­ter født i 1956, først fik den bre­de diag­no­se ”ånds­svag”, da de mød­te fol­ke­sko­len. Man­ge end­da efter de var fyldt 10 år. Også Sko­v­bak­ke­sko­len i Odder send­te børn til den grøn­ne sko­le i Viby, Stensa­ger­sko­len. De var ikke ånds­sva­ge. Måske lidt lang­som­me på nog­le områ­der, ord­blin­de – eller udadre­a­ge­ren­de på de adfærds­krav, sko­len stil­le­de til dem. Men ånds­sva­ge var de ikke. Deres for­æl­dre pro­teste­re­de ikke, for ”lære­ren ved nok bedst”.

AUTISTER BLEV KALDT ÅNDSSVAGE

Der skul­le gå man­ge år, før ret­ten til under­vis­ning over­ho­ve­det blev til noget, for den davæ­ren­de ånds­svage­forsorg var ledet af ældre over­læ­ger, og den pæda­go­gi­ske ind­sats på de sto­re insti­tu­io­ner var under­pri­o­ri­te­ret. Over­læ­ger­ne, hvoraf man­ge ikke var dyg­ti­ge nok til at fin­de en plads i det almin­de­li­ge hospi­tals­sy­stem, men­te ikke, at bør­ne­ne kun­ne mod­ta­ge under­vis­ning, som det hed, og så var det sådan.

Man­ge børn og voks­ne på de sto­re insti­tu­tio­ner var ikke ånds­sva­ge. De var psy­ko­ti­ske – dati­dens ord for autis­me. Af sene­re under­sø­gel­ser frem­går, at omkring 40 pro­cent af insti­tu­tio­ner­nes bebo­e­re var auti­ster, men deres adfærd blev tol­ket som en eller anden grad af ånds­svag­hed. Dati­dens intel­li­gen­stest blev brugt og mis­brugt. Mang­le­de 1 eller 2 point i besva­rel­sen, kun­ne det afgø­re om et barn var sin­ke eller debil. I dag ved vi, at auti­ster skal ikke præ­sen­te­re for den slags test.

EN DIAGNOSE ER IKKE ET STEMPEL

Vi har fået langt bed­re viden, når det gæl­der om at stil­le diag­no­ser. En diag­no­se er ikke et stem­pel på ryg­gen af et barn. Den for­tæl­ler, hvil­ke pro­ble­mer der skal fokus på – og hvor­dan et til­bud der­for skal skru­es sam­men. Men den hjæl­per kun, hvis bar­net får det rig­ti­ge til­l­bud – hvis anbe­fa­lin­ger­ne fra fag­grup­per med spe­ci­al­vi­den bli­ver fulgt. Den sene­ste sag fra Odder kom­mu­ne viser, at det kni­ber det med her.

PRIVATE GJORDE OP MED TRÆG TÆNKNING

Som med alt andet, der kræ­ver at træg tænk­ning skal ændres, tog det tid at få autis­me aner­kendt som en diagnose.

Sofie Mad­sen viste vej­en til under­vis­ning af autister

En af pio­ne­rer­ne var Sofie Mad­sen fra Him­me­lev Bør­ne­hjem. Hun var den før­ste til at sige, at dis­se børn var ikke ånds­sva­ge, og hun fandt meto­der til at under­vi­se dem. Hun fik også en vok­sen-elev. Nem­lig lære­ren Else Han­sen. Hun og hen­des mand fik en dat­ter, som var autist. Det ene­ste til­bud til hen­de var ånds­svage­forsorg, men for­æl­dre­ne vid­ste, at dat­te­ren var i hvert fald ikke ånds­svag. Else Han­sen opsøg­te der­for Sofie Mad­sen og lær­te af hen­de, hvor­dan hun kun­ne under­vi­se dis­se spe­ci­el­le børn, og i 1964 opret­te­de hun med hjælp fra fon­de Nor­dens før­ste sko­le for børn med autis­me i Bags­værd. I før­ste omgang med 12 ele­ver. Siden er sko­len, der fik nav­net Sofiesko­len, udvi­det fle­re gan­ge, og den er i dag et bo- og sko­le­tid­bud til 60 børn og unge.

Den sam­me vi-gør-det selv-histo­rie ken­der vi fra Fon­de­nØr­ting, som Jørn og Sus­an­ne Bis­gaard  grund­lag­de, for at ska­be et godt sted til deres søn. 

VI SKAL SPAREDE SKAL INTEGRERES

I 1970’erne fik vi en vari­ant af ”en til­væ­rel­se så nær det nor­ma­le som muligt”. Nem­lig inte­gra­tion. De psy­ki­ske og fysisk han­di­cap­pe­de skul­le da ikke være på insti­tu­tio­ner for sig selv. De skul­le ud i sam­fun­det til os andre.  Spe­ci­elt  Eva Gre­dal, soci­al­de­mo­kra­tisk soci­al­mi­ni­ster, brug­te ordet igen og igen. Det var spe­ci­elt i åre­ne, hvor hun  skul­le spa­re mil­li­o­ner af kro­ner på området.

Men med snak­ken om inte­gra­tion begynd­te dis­kus­sio­nen om det hen­sigts­mæs­si­ge i at fysisk og psy­kisk han­di­cap­pe­de børn hav­de deres egne sko­ler. Kun­ne de ikke have udbyt­te af at være i almin­de­li­ge skoler?

DET STORE FÆLLESSKAB

En soci­al­re­form­kom­mis­sion anbe­fa­le­de, at sta­tens ånds­svage­forsorg skul­le læg­ges ind under amter og kom­mu­ner. Det ske­te så i 1980. og det gik stærkt for kom­mu­ner­ne med at få bør­ne­ne hen­tet hjem til et – man­ge ste­der – bil­li­ge­re sko­le­til­bud. Det blev begrun­det med, at ”børn med udfor­drin­ger skal være i det sto­re fæl­les­skab. De skal være en del af en rum­me­lig fol­ke­sko­le. Det er også godt for de mere almin­de­li­ge ele­ver, at de lærer, at vi er ikke alle ens”. De grøn­ne sko­ler blev næsten tømt.

Også Sko­v­bak­ke­sko­len i Odder fik ele­ver fra Stensa­ger­sko­len til­ba­ge, hvor de kom i spe­ci­al­klas­ser – men også fik under­vis­ning sam­men med almin­de­li­ge klas­ser i vis­se fag. Man snak­ke­de om, at bør­ne­ne skul­le inte­gre­res, de skul­le være sam­men med andre ikke-han­di­cap­pe­de. De kun­ne alle lære af hinanden.

Næsten lige siden har vi haft dis­kus­sio­nen om og kri­tik af specialundervisning.

Amter­ne hav­de sta­dig ansvar for spe­ci­alsko­ler. Men det slut­te­de i 2007, da vi fik den anden kom­mu­nal­re­form, der ned­lag­de amter­ne, opret­te­de regio­ner­ne og redu­ce­re­de antal­let af kommuner.

INKLUSION INDEBÆRER TRIVSEL

Og dis­kus­sio­nen om spe­ci­a­lun­der­vis­nin­gens kva­li­tet er sær­ligt blus­set op siden vi fik ordet ”inklu­sion” ind i sko­len med inklu­sions­lo­ven fra 2012. Mål­sæt­nin­gen lød, at 96 pro­cent af ele­ver­ne skal gå i en almin­de­lig fol­ke­sko­le­klas­se. Og på under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­ets hjem­mesi­de står: ”Målet med inklu­sion er at fast­hol­de ele­ver­ne i bør­ne­fæl­les­ska­bet, så børn med sær­li­ge behov ikke udskil­les til sær­li­ge under­vis­nings­til­bud, men under­vi­ses i den almin­de­li­ge klas­se med den nød­ven­di­ge støt­te og hjæl­pe­mid­ler. Mål­sæt­nin­gen om inklu­sion inde­bæ­rer, at ele­ver­ne er en del af det fag­li­ge og soci­a­le fæl­les­skab, at der sker en fag­lig pro­g­res­sion og at ele­ver­nes triv­sel bevares”.

Sådan præ­sen­te­rer mini­ste­ri­et inklu­sion

Det lyder jo pænt. Pro­ble­met er blot, at en grup­pe ele­vers triv­sel ikke bevares.

Her i kom­mu­nen – som andre ste­der – er antal­let af ele­ver, der har brug for spe­ci­a­lun­der­vis­ning, ste­get. Måske for­di man er ble­vet bed­re til at spot­te symp­to­mer­ne og stil­le diag­no­ser­ne. Man anslår, at ca 15 pro­cent af alle skole­le­ver har brug for spe­ci­a­lun­der­vis­ning i kor­te­re eller læn­ge­re tid.

SLUT MED SPECIALPÆDAGOGIK

Men en diag­no­se hjæl­per kun, hvis bar­net kan få det rig­ti­ge til­bud. Og det er ble­vet svæ­re­re at skaf­fe lære­re, der har spe­ci­el viden. For sam­ti­dig med at vi snak­ker om inte­gra­tion og inklu­sion, er lærer­ud­dan­nel­sen ble­vet for­rin­get. Linje­fa­get ”spe­ci­al­pæ­da­go­gik” er for­s­vun­det. Det er ble­vet en del af den almin­de­li­ge under­vis­ning i pæda­go­gik. Det bety­der, at alle lærer­ud­dan­ne­de får et lil­le ind­blik i områ­det. Men ingen får de ret­te kom­pe­ten­cer til at under­vi­se på det spe­ci­el­le område.

HVAD VILGØREHVORNÅR?

Dan­marks Lærer­for­e­ning har lige holdt kon­gres, og i to dage blev inklu­sio­nen truk­ket frem som fol­ke­sko­lens stør­ste pro­blem – og det ene eksem­pel efter det andet kom frem.

Det er alt­så på tide, kan­di­da­ter til kom­mu­nalval­get  besva­rer spørgs­må­let: Hvad vil I helt kon­kret gøre i den kom­men­de valg­pe­ri­o­de for den grup­pe børn, der tyde­ligt ikke befin­der sig godt med den måde, spe­ci­a­lun­der­vis­nin­gen er orga­ni­se­ret på. Eller sagt på en anden måde: De har det ikke godt med at være inklu­de­ret. Hvad vil I gøre – hvornår.

KALENDER


MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 11. april kl. 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også

LOPPEMARKEDHALLEN

Lør­dag d. 13. april vil fri­vil­li­ge ind­sam­le lop­per over hele områ­det til salg på Lop­pe­mar­ke­det i Ørting Hal­len 14. april kl. 12 – kl.15. Beg­ge dage er der brug for fle­re hjælpere. 

SPISEVENNER

På menu­en er fiske­filet med kar­to­f­ler, per­sil­lesovs og dam­pe­de grønt­sa­ger, når Spi­se­ven­ner mødes igen 16. april kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

GENERALFORSAMLING

Lokal­hi­sto­risk arkiv for Gyl­ling og Omegn hol­der gene­ral­for­sam­ling 22. april kl. 19 i arki­vets loka­ler på skolen. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 70 bil­let­ter udbudt til salg. Køb her.