KORT NYT

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret. 

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting. 

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø. 

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på. 

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet. 

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

AFLYSNINGER RAMMER ÆLDRE MENNESKER

Dan­ske Seni­o­rer afly­ser gene­ral­for­sam­lin­gen 10. janu­ar, men håber at kun­ne hol­de den 14. marts kl. 13.30. For­e­nin­gen kan dog glæ­de sig over, at 50 ældre nåe­de at del­ta­ge i jule­mid­da­gen med mad fra Sko­v­bak­ken, før alt luk­ke­de ned. Tors­dags­klub­ben begyn­der først igen 20. janu­ar. Spi­se­ven­ner håber dog at kun­ne sam­le ældre men­ne­sker i Ørting Hal­lens Café d. 18. janu­ar kl. 12. Bli­ver restrik­tio­ner­ne ikke stram­met yder­li­ge­re, lever Cafe­en op til kravene. 

Cor­o­na-aflys­ning

Der bli­ver ingen jule­kon­cert i Fal­ling Kir­ke 14. decem­ber. Menig­heds­rå­det har beslut­tet, at kon­cer­ten med Odder Voi­ces ikke skal gen­nem­fø­res på grund af risi­ko­en for smit­te med Cor­o­­na-virus – eller en af Covid 19’s efter­hån­den man­ge vari­an­ter. End­nu er der ingen mel­din­ger om jule­g­ud­stje­ne­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tets kirker. 

TRE FRA VORES OMRÅDE VALGT

Den nye kom­mu­nal­be­sty­rel­se får tre med­lem­mer fra vores område. 

Det er Katja Ive­sø fra Gyl­ling valgt for de radi­ka­le, Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling – valgt for de kon­ser­va­ti­ve og Lene Aagaard fra Ørting – valgt for Venstre. 

Det var meget tæt på, at også Jan Kjær­s­gaard fra Ørting var ble­vet valgt. Hav­de han fået 10 mere end de 147 per­son­li­ge stem­mer, han fik, var han også ble­vet valgt. 

Stem­me­pro­cen­ter­ne svin­ge­de en del i områ­det. På Alrø valg­te 88,8 pro­cent af væl­ger­ne at stem­me, i Ørting-Fal­ling var det 74,3 pro­cent og Gyl­ling kun 68,7 procent. 

FØRSTE CORONA-AFLYSNING

Lone Vitus og Søren Kvist på Brand­by­ge­gaard afly­ser årets jule­mar­ked med den begrun­del­se, at “intet tyder på, at det er en god idé at brin­ge man­ge men­ne­sker sam­men inden­dørs de kom­men­de måneder”. 

Der er man­ge timers for­be­re­del­se i at få det sto­re mar­ked i træla­den til­ret­telagt. Og det kan være spildt, hvis tal­le­ne for antal­let af smit­te­de og hospi­tal­s­ind­lag­te fort­sæt­ter med at sti­ge. Der­for væl­ger de at afly­se alle­re­de nu. 

Pen­sio­ni­st­for­e­ning fyl­der 70 år

Den begynd­te som Gyl­ling Alder­s­ren­te­for­e­ning – nu hed­der den Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning. Og på ons­dag har den eksi­ste­ret i 70 år. Det vil to dage efter bli­ve fejret i For­sam­lings­hu­set med fore­lø­big 60 del­ta­ge­re. Det vil ske med sang, musik, mad og drik­ke – men også med et lil­le fored­rag om for­e­nin­gens histo­rie. Den kan ellers være svær at styk­ke sam­men, for som det gæl­der for man­ge for­e­nin­ger, er også Alder­s­for­e­nin­gens refe­ra­ter m.v. for de før­ste otte år for­s­vun­det. Det var før vi fik lokalarkiverne. 

Spi­se­ven­ner mødes igen

San­ge fra Højsko­­le-sang­­bo­­gen, hyg­ge­ligt samvær og god mad. Det er pro­gram­punk­ter­ne, når Spi­se­ven­ner mødes. Og det gør de igen efter en læn­ge­re Cor­o­­na-pau­­se 21. sep­tem­ber kl. 12. i For­sam­lings­hu­set i Fal­ling, hvor Git­te Dine­sen står for maden, som koster 70 kr. 

Spi­se­ven­ner et til­bud til alle over 60 år i Ørting-Fal­ling områ­det. Og 31 har alle­re­de meldt sig til at være med. Men der er plads til fle­re. Fri­vil­li­ge hen­ter og brin­ger, hvis del­ta­ger­ne ikke har køre­lej­lig­hed. Lige nu mang­ler fire hjæl­pe­re. Har du lyst til at tage en tørn, kan du rin­ge til Poul Hen­ning: 22383692. 

Fire lands­by­mø­der om udviklingsplan

Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling Sog­ne ønsker at høre bor­ger­nes mening om udvik­lings­pla­nen for vores områ­de, og at få input fra bor­ger­ne om de pro­ble­mer og mulig­he­der, som de mener, at Lokal­rå­det skal arbej­de vide­re med. Der­for vil der bli­ve holdt fire møder – et for hver lands­by.Ons­dag den 15. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ålstrup i Fryse­hu­set. Ons­dag den 22. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Amstrup i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Ons­dag den 29. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Fal­ling i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Og ons­dag den 6. okto­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ørting i Sog­ne­hu­set.Udvik­lings­pla­nen lig­ger under “Lokal­råd og for­e­nin­ger” her på Lokalposten. 

Bør­ne­ha­ven åbner igen

Bør­ne­ha­ven på Hav­re­væn­get i Ørting er ble­vet shin­et op og åbner igen. Men kun mid­ler­ti­digt i et par måne­der. Og ikke for børn i Ørting. Men for børn i Odder, som skal trans­por­te­res med bus. For i Odder mang­ler plad­ser. DOMI Bolig har pla­ner om at byg­ge 16 leje­bo­li­ger på Hav­re­væn­get, så bør­ne­ha­ven og de to gam­le seni­o­r­bo­li­gerskal pæres ned. 

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

I 60 år har børn med sto­re udfor­drin­ger været pak­ket ind i mål, der lig­ner floskler

Med jæv­ne mel­lem­rum giver medi­er­ne fortviv­le­de for­æl­dre plads til at for­tæl­le om en søn eller en dat­ter, der i man­ge måne­der ikke har gået i sko­le, for­di han eller hun ikke kan rum­me den måde, under­vis­nin­gen er orga­ni­se­ret på. Eller for­æl­dre kan for­tæl­ler, at deres børn ikke får den under­vis­ning, de har ret til.  ”Det er for dårligt”-kommentarer står bag­ef­ter i kø – og poli­ti­ke­re for­tæl­ler, at de vil hand­le. Sva­ret kan også lyde ”Giv det tid – alt bli­ver bed­re” – eller ”der mang­ler pen­ge til områ­de. Over hele lan­det 5,5 mil­li­ar­der kro­ner”.  Det er f.eks. de svar, for­æl­dre i Odder har fået fra borg­me­ster og vice­borg­me­ster efter den sene­ste sag her fra Odder kom­mu­ne, hvor psy­ki­a­trisk og pæda­go­gisk spe­ci­al­vi­den og anbe­fa­lin­ger er ble­vet til­si­de­sat. ”Odder kan mere”, siger den nuvæ­ren­de vice­borg­me­ster i valg­vi­deo­er, der skal gøre hen­de til borgmester.

Odder kan mere, siger vice­borg­meste­ren, der ger­ne vil være borgmester

Men måske er det på tide, at vi får besva­ret spørgs­må­let: Hvad er det Odder kan mere af på det­te områ­de? Og at alle kan­di­da­ter­ne for­tæl­ler, hvad de helt kon­kret mener, der skal gøres i den kom­men­de valg­pe­ri­o­de for den grup­pe børn, der tyde­ligt ikke befin­der sig godt med den måde, spe­ci­a­lun­der­vis­nin­gen er orga­ni­se­ret på. Eller sagt på en anden måde: De har det ikke godt med at være inkluderet.

ONLINE-VÆLGERMØDE

Den 11 i den­ne måned hol­der Odder kom­mu­ne et onli­ne væl­ger­mø­de mel­lem kl. 17 og kl. 19. Det kan ses på kom­mu­nens Face­book eller på Odder Net TV. Også bag­ef­ter hvis tids­punk­tet ikke pas­ser. Et af emner­ne vil bli­ve børn med sær­li­ge udfordringer.

Den radi­ka­le kan­di­dat, Katja Ive­søe, har fra begyn­del­sen af valg­kam­pen meldt ud, at Odder har brug for en spe­ci­alsko­le. Hun har 30 års erfa­ring som under­vi­ser af spe­ci­alsko­lebørn, og ved, hvad hun taler om. Andre kan­di­da­ter mener, at kom­mu­nen skal købe plads i andre kom­mu­ner til den grup­pe børn,  hvis behov ikke kan dæk­kes i det nuvæ­ren­de spe­ci­alsko­le­til­bud. Pro­ble­met er blot, at Århus og Hor­sens kom­mu­ne siger nej. Alle plad­ser er opta­get af egne børn.

NÆR DET NORMALE SOM MULIGT

Vi vil sik­kert også i debat­ten høre ordet inklusion.

De sene­ste 60 år har vi med skif­ten­de mel­lem­rum fået et nyt ord eller en ny sæt­ning, der bli­ver brugt igen og igen, når det dre­jer sig om til­bud til børn med sær­li­ge udfor­drin­ger. I de 60 år er diag­no­ser­ne også ble­vet mere præ­ci­se. Nu er det f.eks ikke kun en grad af ånds­svag­hed, lang­som­me eller uop­drag­ne unger, som i begyndelsen.

I 1959 fik ”lov om ånds­sva­ge og andre sær­ligt svagt bega­ve­de”. En meget bred kas­se, som men­ne­sker kun­ne put­tes ned i. Loven gav kas­sens børn og unge under­vis­nings­ret fra det 7. til det 21. år. De skul­le have ”en til­væ­rel­se så nær det nor­ma­le som muligt”, hed det.

65 PROCENT BLEV ÅNDSSVAGEFOLKESKOLEN

Også Sko­v­bak­ke­sko­len hjalp med at fyl­de Stensa­ger­sko­len op

Det blev blot aldrig ført ud i livet. Gan­ske vist opret­te­de sta­ten i lovens kølvand 31 grøn­ne sko­ler, som de blev kaldt, hvor  ånds­svage­forsor­gens bedst fun­ge­ren­de børn skul­le under­vi­ses. Sko­ler­ne blev da også hur­tigt fyldt med ele­ver. Men de fle­ste kom fra fol­ke­sko­len, hvor de enten ikke kla­re­de sig så godt, eller hvor der var andre pro­ble­mer med dem. En under­sø­gel­se fra 1972 viste, at 65 pro­cent af alle ånds­svage­forsor­gens kli­en­ter født i 1956, først fik den bre­de diag­no­se ”ånds­svag”, da de mød­te fol­ke­sko­len. Man­ge end­da efter de var fyldt 10 år. Også Sko­v­bak­ke­sko­len i Odder send­te børn til den grøn­ne sko­le i Viby, Stensa­ger­sko­len. De var ikke ånds­sva­ge. Måske lidt lang­som­me på nog­le områ­der, ord­blin­de – eller udadre­a­ge­ren­de på de adfærds­krav, sko­len stil­le­de til dem. Men ånds­sva­ge var de ikke. Deres for­æl­dre pro­teste­re­de ikke, for ”lære­ren ved nok bedst”.

AUTISTER BLEV KALDT ÅNDSSVAGE

Der skul­le gå man­ge år, før ret­ten til under­vis­ning over­ho­ve­det blev til noget, for den davæ­ren­de ånds­svage­forsorg var ledet af ældre over­læ­ger, og den pæda­go­gi­ske ind­sats på de sto­re insti­tu­io­ner var under­pri­o­ri­te­ret. Over­læ­ger­ne, hvoraf man­ge ikke var dyg­ti­ge nok til at fin­de en plads i det almin­de­li­ge hospi­tals­sy­stem, men­te ikke, at bør­ne­ne kun­ne mod­ta­ge under­vis­ning, som det hed, og så var det sådan.

Man­ge børn og voks­ne på de sto­re insti­tu­tio­ner var ikke ånds­sva­ge. De var psy­ko­ti­ske – dati­dens ord for autis­me. Af sene­re under­sø­gel­ser frem­går, at omkring 40 pro­cent af insti­tu­tio­ner­nes bebo­e­re var auti­ster, men deres adfærd blev tol­ket som en eller anden grad af ånds­svag­hed. Dati­dens intel­li­gen­stest blev brugt og mis­brugt. Mang­le­de 1 eller 2 point i besva­rel­sen, kun­ne det afgø­re om et barn var sin­ke eller debil. I dag ved vi, at auti­ster skal ikke præ­sen­te­re for den slags test.

EN DIAGNOSE ER IKKE ET STEMPEL

Vi har fået langt bed­re viden, når det gæl­der om at stil­le diag­no­ser. En diag­no­se er ikke et stem­pel på ryg­gen af et barn. Den for­tæl­ler, hvil­ke pro­ble­mer der skal fokus på – og hvor­dan et til­bud der­for skal skru­es sam­men. Men den hjæl­per kun, hvis bar­net får det rig­ti­ge til­l­bud – hvis anbe­fa­lin­ger­ne fra fag­grup­per med spe­ci­al­vi­den bli­ver fulgt. Den sene­ste sag fra Odder kom­mu­ne viser, at det kni­ber det med her.

PRIVATE GJORDE OP MED TRÆG TÆNKNING

Som med alt andet, der kræ­ver at træg tænk­ning skal ændres, tog det tid at få autis­me aner­kendt som en diagnose.

Sofie Mad­sen viste vej­en til under­vis­ning af autister

En af pio­ne­rer­ne var Sofie Mad­sen fra Him­me­lev Bør­ne­hjem. Hun var den før­ste til at sige, at dis­se børn var ikke ånds­sva­ge, og hun fandt meto­der til at under­vi­se dem. Hun fik også en vok­sen-elev. Nem­lig lære­ren Else Han­sen. Hun og hen­des mand fik en dat­ter, som var autist. Det ene­ste til­bud til hen­de var ånds­svage­forsorg, men for­æl­dre­ne vid­ste, at dat­te­ren var i hvert fald ikke ånds­svag. Else Han­sen opsøg­te der­for Sofie Mad­sen og lær­te af hen­de, hvor­dan hun kun­ne under­vi­se dis­se spe­ci­el­le børn, og i 1964 opret­te­de hun med hjælp fra fon­de Nor­dens før­ste sko­le for børn med autis­me i Bags­værd. I før­ste omgang med 12 ele­ver. Siden er sko­len, der fik nav­net Sofiesko­len, udvi­det fle­re gan­ge, og den er i dag et bo- og sko­le­tid­bud til 60 børn og unge.

Den sam­me vi-gør-det selv-histo­rie ken­der vi fra Fon­de­nØr­ting, som Jørn og Sus­an­ne Bis­gaard  grund­lag­de, for at ska­be et godt sted til deres søn. 

VI SKAL SPAREDE SKAL INTEGRERES

I 1970’erne fik vi en vari­ant af ”en til­væ­rel­se så nær det nor­ma­le som muligt”. Nem­lig inte­gra­tion. De psy­ki­ske og fysisk han­di­cap­pe­de skul­le da ikke være på insti­tu­tio­ner for sig selv. De skul­le ud i sam­fun­det til os andre.  Spe­ci­elt  Eva Gre­dal, soci­al­de­mo­kra­tisk soci­al­mi­ni­ster, brug­te ordet igen og igen. Det var spe­ci­elt i åre­ne, hvor hun  skul­le spa­re mil­li­o­ner af kro­ner på området.

Men med snak­ken om inte­gra­tion begynd­te dis­kus­sio­nen om det hen­sigts­mæs­si­ge i at fysisk og psy­kisk han­di­cap­pe­de børn hav­de deres egne sko­ler. Kun­ne de ikke have udbyt­te af at være i almin­de­li­ge skoler?

DET STORE FÆLLESSKAB

En soci­al­re­form­kom­mis­sion anbe­fa­le­de, at sta­tens ånds­svage­forsorg skul­le læg­ges ind under amter og kom­mu­ner. Det ske­te så i 1980. og det gik stærkt for kom­mu­ner­ne med at få bør­ne­ne hen­tet hjem til et – man­ge ste­der – bil­li­ge­re sko­le­til­bud. Det blev begrun­det med, at ”børn med udfor­drin­ger skal være i det sto­re fæl­les­skab. De skal være en del af en rum­me­lig fol­ke­sko­le. Det er også godt for de mere almin­de­li­ge ele­ver, at de lærer, at vi er ikke alle ens”. De grøn­ne sko­ler blev næsten tømt.

Også Sko­v­bak­ke­sko­len i Odder fik ele­ver fra Stensa­ger­sko­len til­ba­ge, hvor de kom i spe­ci­al­klas­ser – men også fik under­vis­ning sam­men med almin­de­li­ge klas­ser i vis­se fag. Man snak­ke­de om, at bør­ne­ne skul­le inte­gre­res, de skul­le være sam­men med andre ikke-han­di­cap­pe­de. De kun­ne alle lære af hinanden.

Næsten lige siden har vi haft dis­kus­sio­nen om og kri­tik af specialundervisning.

Amter­ne hav­de sta­dig ansvar for spe­ci­alsko­ler. Men det slut­te­de i 2007, da vi fik den anden kom­mu­nal­re­form, der ned­lag­de amter­ne, opret­te­de regio­ner­ne og redu­ce­re­de antal­let af kommuner.

INKLUSION INDEBÆRER TRIVSEL

Og dis­kus­sio­nen om spe­ci­a­lun­der­vis­nin­gens kva­li­tet er sær­ligt blus­set op siden vi fik ordet ”inklu­sion” ind i sko­len med inklu­sions­lo­ven fra 2012. Mål­sæt­nin­gen lød, at 96 pro­cent af ele­ver­ne skal gå i en almin­de­lig fol­ke­sko­le­klas­se. Og på under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­ets hjem­mesi­de står: ”Målet med inklu­sion er at fast­hol­de ele­ver­ne i bør­ne­fæl­les­ska­bet, så børn med sær­li­ge behov ikke udskil­les til sær­li­ge under­vis­nings­til­bud, men under­vi­ses i den almin­de­li­ge klas­se med den nød­ven­di­ge støt­te og hjæl­pe­mid­ler. Mål­sæt­nin­gen om inklu­sion inde­bæ­rer, at ele­ver­ne er en del af det fag­li­ge og soci­a­le fæl­les­skab, at der sker en fag­lig pro­g­res­sion og at ele­ver­nes triv­sel bevares”.

Sådan præ­sen­te­rer mini­ste­ri­et inklu­sion

Det lyder jo pænt. Pro­ble­met er blot, at en grup­pe ele­vers triv­sel ikke bevares.

Her i kom­mu­nen – som andre ste­der – er antal­let af ele­ver, der har brug for spe­ci­a­lun­der­vis­ning, ste­get. Måske for­di man er ble­vet bed­re til at spot­te symp­to­mer­ne og stil­le diag­no­ser­ne. Man anslår, at ca 15 pro­cent af alle skole­le­ver har brug for spe­ci­a­lun­der­vis­ning i kor­te­re eller læn­ge­re tid.

SLUT MED SPECIALPÆDAGOGIK

Men en diag­no­se hjæl­per kun, hvis bar­net kan få det rig­ti­ge til­bud. Og det er ble­vet svæ­re­re at skaf­fe lære­re, der har spe­ci­el viden. For sam­ti­dig med at vi snak­ker om inte­gra­tion og inklu­sion, er lærer­ud­dan­nel­sen ble­vet for­rin­get. Linje­fa­get ”spe­ci­al­pæ­da­go­gik” er for­s­vun­det. Det er ble­vet en del af den almin­de­li­ge under­vis­ning i pæda­go­gik. Det bety­der, at alle lærer­ud­dan­ne­de får et lil­le ind­blik i områ­det. Men ingen får de ret­te kom­pe­ten­cer til at under­vi­se på det spe­ci­el­le område.

HVAD VILGØREHVORNÅR?

Dan­marks Lærer­for­e­ning har lige holdt kon­gres, og i to dage blev inklu­sio­nen truk­ket frem som fol­ke­sko­lens stør­ste pro­blem – og det ene eksem­pel efter det andet kom frem.

Det er alt­så på tide, kan­di­da­ter til kom­mu­nalval­get  besva­rer spørgs­må­let: Hvad vil I helt kon­kret gøre i den kom­men­de valg­pe­ri­o­de for den grup­pe børn, der tyde­ligt ikke befin­der sig godt med den måde, spe­ci­a­lun­der­vis­nin­gen er orga­ni­se­ret på. Eller sagt på en anden måde: De har det ikke godt med at være inklu­de­ret. Hvad vil I gøre – hvornår.

KALENDER

PROGRAMMER:

Pro­gram­mer­ne for akti­vi­te­ter­ne i Dan­ske Seni­o­rer og i Tors­dags­klub­ben er nu lagt ind under “Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Se et væld af akti­vi­te­ter som fored­rag, kort­spil, hyg­ge, fæl­les­spis­nin­ger og udflugter. 

KONCERTALRØ KIRKE
11. okto­ber kl. 19 – 20 er der kon­cert med kor fra Odes­sa i Ukrai­ne. Det er gan­ske gratis.

MORGENSANG OG KAFFE
13. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i kir­ken og bag­ef­ter kaf­fe i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej.

UHYGGEØRTING HALLEN
22. okto­ber fra kl. 16 – 23 disker ØFUG og Hal­lens Café op med Hal­lowe­en-uhyg­ge for alle børn fra 0 til 14 år. Fra kl.16 – 18 er det for børn mel­lem 0 og 5 år, fra kl. 18 – 20 for 6 år til og med 3. klas­se og fra kl. 20 – 23 for 4. klas­se til 7. klas­se. Entre: 35 kr.